De klogere flygtninge
I DAG bevæger en stadig strøm af flygtninge sig fra østzonen til Vesttyskland. Blandt de mange tusinde flygtninge der kom til Vestberlins indregistreringscenter for flygtninge i første halvår af 1958 var der 124 universitetsprofessorer, 83 kemikere, 483 læger og 1385 skolelærere. Det er ikke så lidt mennesker som disse må ofre når de træffer beslutning om at flygte. Ikke blot mister de alle deres ejendele med undtagelse af hvad de kan bære, men de risikerer også at blive fængslet.
Hvorfor tager de et så drastisk skridt? På grund af de utålelige forhold bag jerntæppet. Fordi de ønsker retfærdighed, og frihed til at tale sandheden. Ved at forsvare hvad der er ret og rigtigt har de vist at de er klogere og ædlere end de som har underkastet sig kommunismens tvang og kvalt deres samvittighed for materiel vindings skyld.
Der findes imidlertid en langt talrigere gruppe flygtninge som er meget klogere og ædlere end de som er flygtet fra totalitær undertrykkelse. Hvem er det? Det er de mænd og kvinder der for at opnå åndelig frihed er flygtet fra denne gamle verden som træller for Satan Djævelen, „denne verdens gud“. (1 Joh. 5:19; 2 Kor. 4:4) De har givet agt på Jehova Guds indtrængende opfordring: „Fly ud af Babel, enhver redde sit liv.“ — Jer. 51:6, 9.
Hvor er disse klogere, åndelige flygtninge tyet hen? Ikke til et bestemt sted, men til en tilstand med ren tilbedelse af Jehova; til et frihedens, retfærdighedens og kærlighedens „land“ som ifølge Guds ords beskrivelse er blevet bragt til verden på en eneste dag. (Es. 66:8) Disse åndelige flygtninge er kommet ind i dette „land“ ved at tilegne sig kundskab om Jehova Gud og hans hensigter som de åbenbares i Bibelen og ved dernæst at indvi sig til Jehova.
De ord som Paulus henvendte til kristne trælle på hans tid kan med rette overføres på dem som har opnået denne åndelige frihed: „Hver skal blive i den stand, som han var i, da han blev kaldet! Blev du kaldet i trællestand, så bryd dig ikke om det; men selv om du kan blive fri, så bliv hellere i den.“ — 1 Kor. 7:20-22.
Da dette er tilfældet flygter de åndelige flygtninge der befinder sig bag jerntæppet som regel ikke, men benytter hellere de muligheder de har for at fortælle andre om Guds rige. Ved således at sætte deres fysiske frihed på spil for at hjælpe andre til at opnå åndelig frihed viser de på en forstandig måde sand kærlighed til Gud og næsten.