„Ske din vilje på jorden“, 30. del

Den i århundreder standende strid mellem de symbolske Nordens og Sydens konger, som blev forudsagt i det ellevte kapitel af Daniels profetiske bog, er nu gået ind i dette den kristne æras tyvende århundrede. Den 1. januar 1871 blev Det tyske Rige genoprettet, og kort efter indgik det en Triplealliance, det såkaldte „Dreibund“, med Østrig-Ungarn og kongeriget Italien. I den anden lejr havde Det britiske Imperium i 1882 etableret en faktisk kontrol over Ægypten. Således kom den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt i realiteten til at optræde i rollen som Sydens konge. I året 1914 e. Kr. udbrød der krig mellem de to konger. Med hensyn til denne var det i Daniel 11:29 forudsagt at det ikke nu ville være det samme for Nordens konge som det havde været i tidligere tid, for nu var han kun en andenrangs magt, som ikke blot stod ansigt til ansigt med en førsterangs magt, den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt, men også med Guds rige, der var oprettet i himlene i 1914.

16. Hvad var det i første række for „kittæiske skibe“ der til at begynde med drog imod Nordens konge?

¹⁶ At det ikke ville være som tidligere, kommenterede engelen yderligere ved at sige til Daniel: „Kittæiske skibe drager imod ham, og han lader sig skræmme og vender om; hans vrede blusser op mod den hellige pagt, og han giver den frit løb [og han gør det, Leeser]. Så vender han hjem og mærker sig dem, som falder fra den hellige pagt [og kommer til forståelse med dem der svigter den hellige pagt, Leeser].“ (Dan. 11:30) Skønt i besiddelse af den næststørste flåde og mange ødelæggende u-både, kunne Nordens konge ikke stå sig imod de „kittæiske skibe“ der drog imod ham. Det var ikke skibe fra det bogstavelige Kypern, det fordums Kittim, skønt Storbritannien den 5. november 1914 havde annekteret øen Kypern, for at holde det pro-tyske Tyrkiet borte. Ifølge den jødiske historiker Josefus dækkede navnet Kittim ikke blot Kypern men også Italiens kyster. Interessant nok sluttede Italien sig i 1915 i henhold til Londontraktaten til det krigsførende England og satte således sin egen romerske flåde ind side om side med Sydens konges. Men de „kittæiske skibe“ var i første række den store britiske flåde.

17. Hvorledes kom der senere flere kittæiske skibe da den syvende verdensmagt i fuld udstrækning kom i krig med Nordens konge?

¹⁷ Senere kom der flere „kittæiske skibe“ vestfra, nemlig efter at den tyske undervandsbåd U-20 den 7. maj 1915 ud for Irland havde sænket den britiske Cunard-liner Lusitania, hvorved 124 amerikanere mistede livet. Det medførte en diplomatisk konflikt mellem Amerika og Tyskland. Forholdet forværredes, og den 6. april 1917 erklærede den amerikanske præsident Wilson krig med Tyskland. Amerikanske krigsskibe kom nu vestfra til angreb mod Nordens konge, og amerikanske soldater blev sendt til det europæiske fastland. Sydens konge, den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt, var dermed i fuld udstrækning gået til angreb på den rivaliserende konge. I september 1916 havde englænderne imidlertid taget en mærkelig slags panserbeskyttede land-slagskibe i anvendelse mod Nordens konge, i form af „tanks“.

18. Hvorledes hjalp Nordens konge verdenskommunismen i 1917?

¹⁸ Bemærkelsesværdigt er det at kejser Wilhelm i 1917, efter den russiske zars abdikation, sendte Nikolai Lenin fra Schweiz gennem Tyskland og Sverige til Rusland, hvor han, for at svække og ødelægge de russiske hære, skulle udbrede bolschevismen eller kommunismen. (Således beretter general Ludendorff, Adolf Hitlers medforbundne, i sine erindringer.) Ved denne krigsstrategi støttede Nordens konge verdenskommunismen.

19. Hvornår lod Nordens konge sig „skræmme“ og vendte om, og hvorledes og ved hvilke verdensbegivenheder var 1914 nu blevet afmærket som et særlig betydningsfuldt år?

¹⁹ I november 1918 lod Nordens konge sig imidlertid „skræmme“ og vendte om. Han trak sig ud af krigen, slået. Kejser Wilhelm, der havde hersket siden sin faders, Frederik III’s, død i 1888, opgav tronen og drog i landflygtighed. Tyskland blev en republik. Således endte den første verdenskrig. Men denne krig, den hungersnød, de epidemier og den forfølgelse af Jehovas helligdomsskare der fulgte i dens kølvand, afmærkede året 1914 e. Kr. som det år da de „syv tider“, „nationernes fastsatte tider“ udløb, da Guds rige fødtes i himlene, og da denne gamle, af Djævelen beherskede verden trådte ind i „endens bestemte tid“. — Matt. 24:7-9; Luk. 21:10-17.

20. Hvorledes går det til at Nordens konge „vrede blusser op mod den hellige pagt“ efter at kejser Wilhelm er draget i landflygtighed?

²⁰ Hvad kejser Wilhelm angår, havde hans hjerte været imod den hellige pagt. (Dan. 11:28) Men da han nu levede i landflygtighed, til sin død den 4. juni 1941, hvorledes sker det da at „hans vrede blusser op mod den hellige pagt“ og at „han gør det“? Det skete ved at østrigeren Adolf Hitler kom til magten, hjulpet af tyske katolske politikere, som for eksempel Franz von Papen. I januar 1933 afskedigede præsident von Hindenburg Schleicher og udnævnte Hitler til tysk rigskansler og von Papen til vicekansler. Derpå udtalte præsident von Hindenburg: „Og nu, mine herrer, fremad med Gud!“a I virkeligheden var det ’FREMAD IMOD GUD!’ På daværende tidspunkt var der i Tyskland over 19.200 Jehovas vidner, og de var kendt overalt. Noget af det allerførste naziføreren Hitler gjorde var at forbyde Jehovas vidner, beslaglægge det materiale de anvendte i vidnearbejdet og spærre dem inde i fængsler og koncentrationslejre.b Den 1. april 1933 blev Hitler diktator, idet den tyske rigsdag for et tidsrum af fire år overdrog sin lovgivende magt til Hitlers regering. Dette slag betød døden for den tyske republik, som efterfulgtes af „Det tredje Rige“. Det første var Det hellige romerske Rige af den tyske Nation, som bestod fra 962 til 1806; det andet var Hohenzollernes Rige (fra 1871 til 1918). Det tredje var Hitlers diktaturstat.

21. Hvorledes sker det at Nordens konge „gør det“ efter at være kommet „til forståelse med dem der svigter den hellige pagt“?

²¹ Dog, hvorledes går det til at „han gør det“? Den 8. september 1926 havde Tyskland fundet optagelse i Folkeforbundet, men den 14. oktober 1933 udtrådte Tyskland på nazidiktatoren Hitlers foranledning af Folkeforbundet. Frækt gik Hitler fra den ene vældige succes til den anden, annekterede først Østrig, derpå Sudeterlandet i Tjekkoslovakiet og tog endvidere initiativet til aksemagternes pagt, der også indbefattede det fjerne Japan. En stor del af hans succes skyldtes hans „forståelse med dem der svigter den hellige pagt“. De som hævdede at være for Guds pagt om Riget, var kristenhedens præsteskab, i særdeleshed det romersk-katolske hierarki. Disse havde ikke ventet på at den retmæssige arving, Jesus Kristus, skulle komme i sit rige i 1914, men havde oprettet deres egen religiøs-politiske regering og grundlagt Det hellige romerske Rige. I begyndelsen af juli 1933 bragte vicekansler von Papen på Hitlers vegne et konkordat i stand med pave Pius XI; heri gik paven ind på at opløse det katolske centrumsparti i Tyskland, mod at Hitler afgav løfte om at den katolske kirke fortsat skulle nyde fuld religiøs frihed i Tyskland. Dette banede vejen for Hitlers dekret om at der kun skulle findes ét politisk parti i landet, det nationalsocialistiske parti.

22. Hvad var Nordens konges krigsmål ifølge en romersk-katolsk udtalelse, og hvorledes afsløredes hans italienske partners imperialistiske ambitioner?

²² Under den anden verdenskrig bragte New York Times den 17. februar 1940 i et telegram, dateret „Washington, 16. feb.“, følgende meddelelse fra romersk-katolsk hold: „De tyske krigsmål blev i aften af [den romersk-katolske præst] dr. Edmund A. Walsh, forstander for [det katolske] Georgetown universitets Foreign Service School, betegnet som værende en genoprettelse af Det hellige romerske Rige, . . . Dr. Walsh meddelte at han havde hørt Adolf Hitler udtale at Det hellige romerske Rige, som var et germansk rige, måtte genoprettes.“ Det er velkendt at den døbte katolik Hitlers aksepartner var Italiens Il Duce, Mussolini, der i 1929 undertegnede et konkordat med pave Pius XI, ifølge hvilket Vatikanstaden opnåede status som selvstændig stat. Nogle år senere trængte Mussolinis tropper, velsignet af katolske præster, ind i det ikke-katolske Ætiopien, og den 9. juli 1936 proklamerede Mussolini genoprettelsen af cæsarernes romerrige og udråbte kong Viktor Emanuel til kejser af Ætiopien. I december 1937 foranledigede Mussolini at det fascistiske Italien trådte ud af Folkeforbundet.

„Helligdommen“ og „vederstyggeligheden“

23. Hvad udtaler Jehovas engel derpå om helligdomsskaren i forbindelse med Nordens konge?

²³ Men hvad med dem der nægter at komme til forståelse med Nordens konge og som holder fast ved den hellige pagt om Jehovas regerende søns rige? Dette spørgsmål giver engelen os svar på. I stedet for at komme ind på en mængde detaljer angående den anden verdenskrig, indskrænker engelen sig til hovedsagelig at omtale dem der hører til den trofaste helligdomsskare; og i forbindelse hermed påpeger den en bemærkelsesværdig ændring i Nordens konges personlighed og nationalitet. Engelen siger: „Og hans hære skal stå der og vanhellige helligdommen, den faste borg, afskaffe det daglige offer [det stadige brændoffer, Jewish Publication Soc.] og rejse ødelæggelsens vederstyggelighed.“ — Dan. 11:31.

24. Hvilket skridt havde kommunisterne taget i Rusland efter at de var blevet hjulpet af kejser Wilhelm, og hvilket forbund fandt det nye Rusland optagelse i?

²⁴ „Hans hære“ som her omtales, hentyder til dem der støtter Nordens konge, militærstyrker hvormed han indvikler den demokratiske Sydens konge i den anden verdenskrig. Men før, under og efter denne anden krig, der gjaldt verdensherredømmet, udviklede forholdene sig på en overraskende måde. Nordens konge havde allerede støttet verdenskommunismen i 1917 da den revolutionære Lenin, beskyttet af kejser Wilhelms regering, vendte hjem til Rusland fra eksilet i Schweiz. Siden havde kommunisterne taget magten i Rusland og oprettet Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker med dens totalitære, diktatoriske styreform. Denne U.S.S.R. fandt optagelse i Folkeforbundet den 17. september 1934. Den førte forhandlinger med de vestlige demokratier.

25. Hvorledes iværksatte Sovjets kommunistiske regering „forræderiet mod de vestlige demokratier“, og hvorfor blev det udstødt af Folkeforbundet?

²⁵ I august 1939 forhandlede Storbritannien og Frankrig med den kommunistiske regering, da der pludselig indtraf hvad man kaldte „forræderiet mod de vestlige demokratier“. Den nazistiske Nordens konge var ved at være klar til at påbegynde den anden verdenskrig og havde brug for at beskytte sin østlige flanke. Han indgik derfor visse pagter om samarbejde med Rusland. Således meddeltes det den 19. august fra den russiske hovedstad at man havde afsluttet en syvårig handelsoverenskomst med Nazityskland. Men endnu mærkeligere forekom det at Moskva den 24. august atter skabte overraskelse og bestyrtelse i den vestlige verden ved at underskrive en tiårig ikke-angrebspagt med Tyskland. Havde de afsluttet en studehandel? Tiden skulle vise det. Den 1. september trængte nazi-’hærene’ ind i Polen og antændte dermed verdensbranden, den anden verdenskrig.c Fremad fór de i deres Blitzkrieg. Da beordrede den kommunistiske regering den 17. september sine egne tropper ind i Polen fra den modsatte side. Fem dage senere meddelte Nazityskland og Sovjetunionen at man havde aftalt en delingslinje tværs igennem Polen til adskillelse af de røvede områder. To måneder senere angreb Sovjetrusland Finland, og Rusland blev det første medlem som udelukkedes af Folkeforbundet.

26. Hvorledes mistede Det tredje [tyske] Rige stillingen som Nordens konge?

²⁶ I næsten to år var det kommunistiske Rusland den nazistiske Nordens konges allierede. Som dets allierede hyldede det diktaturet, og dets mål var verdensherredømmet. Kun Hitlers forslagne handlemåde, hans angreb den 22. juni 1941, tvang Rusland over på den demokratiske Sydens konges side. Men Ruslands kamp på de vestlige demokratiers side ville hjælpe det til at besejre Nazityskland og selv indtage stillingen som den totalitære, diktatoriske Nordens konge. I 1945 kunne det kommunistiske Rusland og de allierede dele sejren over den nazistisk-fascistiske fjende. Derpå fulgte delingen af det besejrede Tyskland mellem De fire Store, Frankrig, England, Amerika og Rusland. I henhold til Jalta-overenskomsten overtog Rusland Østtyskland. Den germanske Nordens konge eksisterede ikke mere som rival til den syvende verdensmagt, det anglo-amerikanske verdensrige. En ny stærk, politisk magt måtte overtage hans rolle, så kampen om verdensherredømmet mellem de to konger kunne fortsætte, enten til den var endelig afgjort, eller til den ebbede ud, uafgjort.

27. Hvorledes har stridighederne mellem Nordens konge og Sydens konge udviklet sig efter den anden verdenskrigs afslutning i 1945?

²⁷ Hvem kunne overtage rollen? Hvem overtog den? Begivenhederne viste det snart: Sovjetunionen, den kommunistiske stormagt, som lige fra den tog magten i Rusland i 1917 til den dag i dag har stræbt efter verdensherredømmet. Den følte sin styrke og reducerede ikke sit militær, men holdt det på krigsfod. Den begyndte at optræde over for sin stærkeste rival i overensstemmelse med den magtposition den sad inde med. Amerikas forenede Stater var gået ud af den anden verdenskrig som den mægtigste af jordens nationer. Derfor indledtes et propagandafelttog og en økonomisk krig, en kold krig, mod det amerikanske demokrati. Den blev faktisk erklæret af det kommunistiske Rusland allerede i begyndelsen af 1947. Kommunisternes blokade af Vestberlin, som indledtes den 26. juni 1948, bragte yderligere spænding i den kolde krig, men den blev brudt ved hjælp af den amerikanske luftbro. Det kommunistiske Rusland har længe hindret en genforening af hele Tyskland under én regering. Det beholdt sit greb om Østtyskland som en drabantstat, for det ville være sikker på at der blev indført et kommunistisk styre før det anerkendte Østtyskland som en politisk stat inden for den kommunistiske interessesfære. Der kan ikke være nogen tvivl om hvem der efter den anden verdenskrig er Nordens konge.

28. Hvad var „helligdommen, den faste borg“, som blev vanhelliget?

²⁸ Før og under den anden verdenskrig gik engelens profeti i opfyldelse: „Hans hære skal stå der og vanhellige helligdommen, den faste borg.“ Denne helligdom er resten eller de som er tilbage af Jehovas ’åndelige hus’, der er bygget af „levende stene“. I dette hus bor Jehova ved sin ånd. Jesus Kristus, den regerende konge, er hovedhjørnestenen i denne helligdom, i dette åndelige hus. Det er Jehovas hus og indviet udelukkende til tilbedelsen af ham. I tilknytning til det findes nu en „stor skare“ af indviede, retsindige mennesker der tilbeder og tjener Jehova Gud i forening med helligdomsskaren eller de „hellige“. Helligdommen er en fast borg, for den er fyldt med uovervindelig åndelig styrke. Den er fyldt med styrke fra den almægtige Gud, en prøvet styrke, hvilket ses af at den har overlevet den anden verdenskrig og nazismens, fascismens og stalinismens sammenbrud.

29. Hvorledes tog denne vanhelligelse af helligdommen til, og hvem stod bag den?

²⁹ Daniel 8:11, 13 forudsagde hvorledes denne helligdoms sted eller grundvold skulle kastes til jorden og trampes ned. Det fandt sted under den første verdenskrig, og det var det symbolske „lille horn“, den ’frække konge’, det vil sige den syvende verdensmagt, den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt, som bevirkede dette.d Men den senere vanhelligelse af „helligdommen, den faste borg“ var den forfærdelige forfølgelse af helligdomsskaren før, under og efter den anden verdenskrig ved Nordens konges hånd i Aksemagternes lande og i Sovjetunionen. Hele den trofaste „store skare“ af retsindige, der tilbad Jehova sammen med hans helligdomsskare, blev udsat for de samme lidelser som disse „hellige“ af Jehovas åndelige Israel, hans ’hellige folk’. Denne forfølgelse ved hjælp af koncentrationslejre, fængsler, tvangsarbejdslejre, henrettelsespelotoner, halshugning, forbud mod møder og bibelsk litteratur og så fremdeles, var en vanhelligelse af Jehovas helligdom, en misbrug af den. Men Nordens konge var ikke ene om denne grove krænkelse af Gud. Sydens konge lagde samme ånd for dagen som under den første verdenskrig og forøvede sin egen onde vanhelligelse. Men blev helligdommen og de der tilbad i den tilintetgjort af denne fanatiske forfølgelse? På ingen måde! Men hvorfor ikke? Det forklarer Jehovas engel senere.

30. Hvorledes blev desuden „det stadige brændoffer“ afskaffet som en opfyldelse af Daniel 11:31?

³⁰ Sammen med vanhelligelsen af Jehovas helligdom, blev „det daglige offer“ eller „det stadige brændoffer“ afskaffet. I den engelske oversættelse er ordet „brændoffer“ tilføjet, ligesom ordet „offer“ i den danske oversættelse. I den hebraiske tekst har ordet „stadige“ eller „daglige“ tilknytning til flere hellige ting, som har med Jehovas tempel og dets præsteskab at gøre. Derfor kan ordet „stadige“ eller „daglige“ også her have tilknytning til flere andre ting foruden et „brændoffer“. „Stadige“ eller „daglige“ kunne omfatte hele den tilbedelse ved templet der skulle udføres daglig, til stadighed og regelmæssigt. I nazisternes og fascisternes velmagtsdage berøvede Nordens konge resten af helligdomsskaren og dens retsindige medtjenere de midler hvormed de bragte åndelige ofre. Ved at forbyde og beslaglægge bibler og bibelsk litteratur og ved at spærre Jehovas vidner inde eller drive dem under jorden, forårsagede Nordens konge og hans allierede at den åbenlyse, offentlige frembærelse af „lovprisnings-offer“ til Gud ophørte. For dem som blot så til, var det tilsyneladende afskaffet; men under jorden, og hvor som helst Jehovas vidner holdtes i fangenskab, blev det fortsat frembåret frygtløst.

(Fortsættes)

[Fodnoter]

Den 1. juli 1942 var den tyske general Erwin Rommel med sine nazistiske styrker trængt frem til El Alamein i Ægypten, kun cirka 110 kilometer vest for Alexandria. — Samme, Årsberetning 1943, side 819b.