Bibelen kaster lys over historien

BLANDT vor tids historiebøger finder vi kun få der virkelig kaster lys over historien. De beretter måske nok hvad der skete på et vist tidspunkt, men årsagerne til at dette eller hint fandt sted har mennesker ofte kun kunnet gisne om. Hvad er der galt? Verdslige historikere ser alt for ofte fuldstændig bort fra Guds ord; uden kendskab til Guds inspirerede ord har de ingen mulighed for at forstå historiske begivenheder.

● Når verdslige historikere lader hånt om Bibelen bliver resultatet at de lægger alt for megen vægt på at fremhæve mennesker, at ære mennesket og dets bedrifter. Når historien betragtes i Bibelens lys er det Gud og ikke mennesker som æres.

● Det er kun få af vore dages historieskrivere der lader Guds ord kaste lys over deres skildringer. Men tidligere tider har dog set historikere der gav Gud den ære der tilkom ham. En af disse var Charles Rollin, der i det attende århundrede udgav firebindsværket „Rollin’s Ancient History“. I indledningen skriver han følgende:

● „Selv om den verdslige historie kun handler om nationer der havde antaget alle de vrangforestillinger som knytter sig til en overtroisk gudsdyrkelse, og hengivet sig til alle de slette handlinger som den menneskelige natur blev tilbøjelig til efter at det første menneske havde syndet, forkynder den ikke desto mindre overalt den Almægtiges storhed, hans magt, hans retfærdighed. . . . Hvad vi derfor må betragte som en ubestridelig regel og som grundlag og grundvold for studiet af den verdslige historie, er at den Almægtige fra evige tider har bestemt rigers og imperiers opkomst, beståen og undergang. . . .

● Gennem Den hellige Skrift har Gud ladet os få nogen kendskab til forholdet mellem jordens mange nationer og hans eget folk, og den kaster meget lys over disse nationers historie, som vi kun ville have haft en vag forestilling om dersom vi ikke havde kunnet ty til de inspirerede skribenter. De alene blotlægger og bringer fyrsters skjulte tanker, deres vanvittige planer, deres tåbelige stolthed, deres ugudelige og grusomme ærgerrighed for dagen. De afslører de sande og dulgte årsager til sejre og nederlag, til nationers storhed og forfald, til staters opståen og undergang, og de lader os forstå hvilken dom den Almægtige fælder både over fyrster og verdensriger, og følgelig hvordan vi bør betragte disse. . . .

● Det ser ud til at kong Nebukadnezar af Babylon . . . øjensynligt ledet af forsynet. . . . Da denne konge i spidsen for sin hær kom til et vejskel hvor den ene vej førte til Jerusalem, den anden til ammonitternes hovedstad Rabba, og ikke vidste hvilken vej han gjorde klogest i at slå ind på, funderede han lidt over sagen og besluttede så at kaste lod. Gud lod loddet falde på Jerusalem for at denne by kunne rammes af den ulykke han havde udtalt over den: at den skulle ødelægges, templet nedbrændes, og indbyggerne føres i fangenskab.

● Ens første tanke ville vel nok være at denne konge var blevet tilskyndet til at belejre Tyrus udelukkende af politiske grunde, nemlig fordi han ikke kunne lade en så mægtig og stærkt befæstet by i fred; og dog var det en langt højere vilje der havde besluttet at Tyrus skulle belejres. . . .

● Når vi betragter verdensmagternes storhed, fyrsternes majestæt, de store mænds berømmelige gerninger, de borgerlige samfunds orden og den enhed der herskede mellem indbyggerne i disse samfund, dommernes visdom og filosoffernes lærdom, synes verden kun at fremvise det der er storslået og strålende, set med menneskers øjne, men i Guds øjne . . . var det aldeles vanhelligt og urent. . . . Sikkert er det at alle disse store mænd, der er blevet så pralende omtalt i den verdslige historie, var så ulykkelige ikke at kende den sande Gud, men derimod mishagede ham; vi bør derfor være varsomme med at rose dem alt for meget.“

● Dersom man studerer verdenshistorien uden at søge oplysning i Guds ord, ledes man altså i mange snarer, som for eksempel heltedyrkelse og fejlagtige slutninger med hensyn til årsagerne til byers og rigers fald. Den forstandige lader Bibelen kaste lys over historien, ikke alene for at forstå sandheden, men for at Gud kan blive herliggjort.