Lad dig oplære af Jehova
HVORFOR lade sig oplære af Jehova? Hvad oplærer han os i? Hvordan oplærer han os? Hvilke betingelser må man opfylde for at blive oplært af Jehova?
Vi bør søge at blive oplært af Jehova fordi han er Gud, den største af alle lærere, og den første lærer i hele universet. Ingen har nogen sinde belært ham: „Hvor uransagelige er ikke hans domme, og hvor usporlige hans veje! ’Thi hvem kender Herrens tanker, eller hvem blev hans rådgiver?’“ Ingen! „Thi [Jehova], han giver visdom, fra hans mund kommer kundskab og indsigt.“ Han er den Alvidende, han er den „der forud forkyndte enden“. — Rom. 11:33, 34; Ordsp. 2:6; Es. 46:10.
Med rette udbrød Elihu: „Hvo er en lærer som han?“ Han er den som „lærer os mer end jordens dyr, gør os vise fremfor himlens fugle“. Meget betegnende kaldes han „din store Lærer“. (NW) — Job 36:22; 35:11; Es. 30:20.
De der er oplært af Jehova har indsigt og fred; de ved hvordan man kan gavne sig selv ved at lade sig lede ad den rette vej: „Jeg vil lære dig og vise dig, hvor du skal gå.“ „Alle dine børn bliver oplært af [Jehova], og stor bliver børnenes fred.“ „Jeg, Jehova, er din Gud, Den der lærer dig hvordan du kan gavne dig selv, Den der får dig til at gå på den vej du bør vandre ad.“ (NW) — Sl. 32:8; Es. 54:13; 48:17.
Hvad Jehova lærer os
Hvad lærer Jehova dem der er villige til at lade sig oplære af ham? Først af alt: „Jeg er [Jehova], så lyder mit navn.“ Desuden at „[Jehova] er Gud i sandhed, han er en levende Gud og en evig konge“. Jehova lærer os også hvad der er hans hensigter. Hvad ham selv angår er hans ædle hensigt at hans navn skal ophøjes ved at det renses for vanære, så mennesker kommer til at „kende, at du, hvis navn er [Jehova], er ene den Højeste over al jorden!“ — Es. 42:8; Jer. 10:10; Sl. 83:19.
Hans hensigt med jorden er at den skal „fyldes med Jehovas kundskab som vandene dækker selve havet“, og om menneskene siges det at „han skal tørre hver tåre af deres øjne“, for „der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere“. Hvad jorden og menneskene angår er det med andre ord Jehovas hensigt at oprette et klodeomspændende paradis. Jehova Gud gennemfører begge disse hensigter ved det rige som Jesus lærte os at bede om. — Es. 11:9, NW; Åb. 21:4; Matt. 6:9, 10.
Jehova lærer os også hvad der er hans vilje med os. Eftersom Riget først og fremmest er det middel hvorved han vil gennemføre sine hensigter, er hans vilje med os denne: „Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.“ Sagt på en anden måde: ’Du skal elske Jehova af hele dit hjerte og sind, af hele din sjæl og styrke, og du skal elske din næste som dig selv.’ — Matt. 6:33; Mark. 12:30, 31.
Hvordan belærer Jehova os? Da han er den store Ånd som vi ikke kan se og dog forblive i live, benytter han forskellige midler, såsom „naturens bog“, sine gerninger og sit forsyn, sin hellige ånd, sin synlige kanal eller jordiske organisation, og som det vigtigste, sit ord, Bibelen. — 2 Mos. 33:20.
„Naturens bog“
Gennem „naturens bog“ lærer Jehova Gud bestandig menneskene mange ting. Dygtige teknikere lader sig gang på gang belære af denne bog, som for eksempel når de bygger flyvemaskiner og skibe. Forældre gør også klogt i at lade sig belære af den; de kan tage ved lære af at se dådyr, aber og bjørne udøve tugt under opdragelsen af deres afkom.
Den vise kong Salomon lader os forstå at Gud benytter denne bog til at lære os klogskab og flid: „Gå hen til myren, du lade, se dens færd og bliv viis.“ Den større Salomon, Jesus Kristus, henviste også til at Gud underviser ved hjælp af naturens bog. Da han skulle forklare hvad tro og tillid til vor himmelske Fader vil sige, henledte han opmærksomheden på himmelens fugle og liljerne på marken. Og apostelen Paulus sagde: „Lærer ikke også selve naturen jer, at . . . når en kvinde har langt hår, er det en ære for hende?“ — Ordsp. 6:6; Matt. 6:26-30; 1 Kor. 11:14, 15.
Men det vigtigste er at Gud ved hjælp af denne bog lærer menneskene at han er til og gør dem bekendt med sine egenskaber: „Hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger, så de er uden undskyldning.“ Job forstod også dette, for han sagde: „Spørg dog kvæget, det skal lære dig, himlens fugle, de skal oplyse dig, se til jorden, den skal lære dig, lad havets fisk fortælle dig det! Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at [Jehovas] hånd har skabt det.“ Jo sandelig belærer Gud os ved hjælp af „naturens bog“! — Rom. 1:20; Job 12:7-10.
Mirakler og forsyn — erfaringer
Der er et gammelt ord som siger: „Erfaring er den bedste læremester.“ Men det er ikke rigtigt. Det er langt bedre at lære uden bekostelige og smertelige erfaringer, hvilke man endog kan gøre uden at lære noget som helst, hvad man ofte ser eksempler på. Men Guds tjenere har en ufejlbarlig og alvidende læremester; kundskab om Gud, tro på at det der er hans vilje også er det bedste, og lydighed mod denne vilje er derfor langt bedre end erfaring.
Alligevel lader Jehova til tider sine tjenere lære af erfaring, dels på grund af deres menneskelige skrøbelighed og dels fordi Jehova finder det formålstjenligt. Ved hjælp af mirakler eller sit forsyn tilkendegiver han sin vilje eller tildeler han sine tjenere en lektion. Han lod israelitterne sulte i ørkenen, hvorefter han på mirakuløs vis gav dem manna ’for at lade dem vide’, hvilket vil sige for at belære dem om, „at mennesket ikke lever af brød alene“. — 5 Mos. 8:2, 3.
Israelitten Akan gav efter for sit begær og derfor lod Gud israelitterne lide nederlag ved Aj for at Josua og hele folket kunne forstå hvor alvorlig Akans forbrydelse var. Derefter lod Gud gang på gang sit folk undertrykke af hedninger, hver gang for at bringe det til fornuft. Jehovas formål med at ydmyge sine tjenere kommer til udtryk i salmistens ord: „Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit ord.“ „At tælle vore dage lære du os, så vi kan få visdom i hjertet!“ — Jos. 7:1-26; Dom. 10:9-16; Sl. 119:67; 90:12.
I dag kan Guds tjenere ikke pege på lignende mirakler, men undertiden tilkendegiver Gud sin vilje med dem gennem sit forsyn. For eksempel fik de under kulmangelen i New York i 1919 helt uventet tilladelse til indkøb af en enorm forsyning kul, hvilket var en tilkendegivelse af hvad der var Guds vilje i en bestemt sag; og da de i 1958 ikke kunne finde en egnet plads til en camping-by forstod de at det ikke var Guds vilje at der skulle indrettes en sådan i forbindelse med stævnet „Den guddommelige Vilje“.
Oplært af den hellige ånd
Jehova Gud oplærer os også gennem sin hellige ånd. Med den hellige ånd menes ikke en tredje person i en mystisk treenighed, men Guds virkekraft, ved hjælp af hvilken han gennemfører sine hensigter. Ligesom han lod den hellige ånd inspirere mennesker til at nedskrive hans ord, giver han også forståelse af dette ord gennem den hellige ånd. De første kristne forstod således ikke Guds vilje med dem før de på Pinsedagen havde modtaget den hellige ånd, sådan som Jesus havde forudsagt: „Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer.“ Som apostelen Paulus også bemærkede: „Øjet har ikke set og øret ikke hørt, ej heller har menneskets hjerte fattet de ting som Gud har beredt dem der elsker ham.“ Men „det er os Gud har åbenbaret dem ved sin ånd, for ånden udgransker alt, selv de dybe ting om Gud“. (NW) — Joh. 14:26; 1 Kor. 2:9, 10.
Før man modtager denne oplysende hellige ånd må man have kundskab om Guds ord og tro på det, og ens gerninger må være i harmoni med denne tro. Vi ’modtager Ånden ved i tro at høre’. Først når vi hører i tro, besvarer Gud vore bønner om den hellige ånd. Men ikke nok med det, vi må også være i kontakt med eller komme sammen med Guds synlige kanal eller jordiske organisation hvad de første kristne lærte af erfaring. — Gal. 3:2; Ap. G. 8:15-17.
Af en synlig organisation
Jehova, den store Lærer, har altid benyttet mennesker som redskaber ved oplæringen af sine jordiske børn. Adam underviste Eva; Noa underviste sin familie; Abraham underviste sin husstand; Moses underviste sit folk. Især virkede Levis stamme og dens præster som redskaber ved oplæringen af det gamle Israel: „Thi præstens læber vogter på kundskab, og vejledning søger man af hans mund; thi han er Hærskarers [Jehovas] sendebud.“ Når præsterne forsømte at gøre deres pligt og undlod at undervise israelitterne „sendte [Jehova] tidlig og silde manende ord til dem ved sine sendebud [profeterne], fordi han ynkedes over sit folk“. — Mal. 2:7; 2 Krøn. 36:15.
Da Jesus var på jorden beviste han at han var den største Lærer der nogen sinde havde levet på jorden. Han havde større kundskab og bedre evne til at undervise end noget andet menneske har haft før eller efter hans tid. Han underviste jøderne på bjergskråningen, ved søens bred, i deres hjem, i synagogerne og i templet. Han sagde selv: „Dag efter dag sad jeg i helligdommen og lærte.“ — Matt. 26:55.
Jesus oplærte en kerne af disciple til lærere, således at de kunne undervise andre. Ja, man kan sige at Gud med Jesus som mellemled „gav nogle som apostle, nogle som profeter, nogle som missionærer, nogle som hyrder og lærere, med det for øje at oplære de hellige til en tjenestegerning“. Og det er netop apostlenes lærervirksomhed vi læser om i den bog der hedder Apostlenes Gerninger. — Ef. 4:11, 12, NW.
Vi skulle ikke forvente at det er anderledes i dag, og det er det da heller ikke. Ligesom den første kristne menighed havde et styrende råd i Jerusalem der ledede undervisningsarbejdet, således har den nye verdens samfund af Jehovas vidner i vor tid også et styrende råd der til stadighed beviser at det er det redskab hvormed Jehova underviser sine børn. Dette styrende råd benytter lovformeligt indregistrerede selskaber for at kunne udgive bibler og bibelhåndbøger og for at kunne oplære forkyndere. Det hjælper til med at organisere kristne i menigheder så de kan udføre deres pligt, at være lærere i Guds ord. Mere end 900.000 forkyndere i 179 lande og ø-områder er blevet oplært af Jehova og til gengæld oplærer de nu andre.
Hans inspirerede bog — Bibelen
Det redskab Jehova først og fremmest bruger til oplæring af sit folk er hans inspirerede ord, Bibelen, som vi også har henvist til under vor drøftelse af de andre undervisningsmidler. Som vi læser: „Skulle folkenes tugtemester ej revse, han, som lærer mennesket indsigt? Salig den mand, du tugter, [Jehova], og vejleder ved din lov.“
Bibelen omfatter fire grundlæggende kundskabsområder. Først er der historie og profeti, der fortæller os hvad der er sket og hvad der endnu skal ske. Bibelens historie går helt tilbage til det tidspunkt da Gud var alene, og dens profetier rækker mindst tusind år ud i fremtiden. — Sl. 94:10, 12.
Foruden historie og profeti giver Bibelen os megen oplysning om grundlæggende sandheder og læresætninger. Det vigtigste vi lærer om er Riget, ved hjælp af hvilket Gud vil fastslå sin suverænitet. Næstvigtigst er den bibelske lære om genløsningen, hvorfor Guds søn døde og hvordan vi mennesker kan få gavn af hans død. Dåben og opstandelsen er også betydningsfulde bibelske læresætninger.
Ydermere indeholder Bibelen Guds retfærdige principper, enten direkte eller indirekte udtrykt. Den fortæller hvad Gud kræver af os, hvad der er ret og hvad der er forkert; hvad der er vor pligt over for Gud og næsten; ægtemænds, hustruers, forældres, børns, tilsynsmænds og assisterende tjeneres pligter.
Guds ord giver os også udtrykkelig vejledning om at vi som kristne må være lærere, forkyndere af Guds religion. Det fortæller os hvordan dette forkynderarbejde skal udføres, hvad der skal siges og på hvilken måde det skal siges. Ved at give os befalinger, ved at vise os Guds eksempel, og ved at berette om retfærdige og uretfærdige menneskers gerninger, lærer Guds ord os hvad vi skal gøre og hvad vi skal undgå.
Ønsker vi at blive oplært af Jehova må vi frygte ham og være ydmyge, for et ydmygt menneske er lærvilligt. „Om nogen frygter [Jehova], ham viser han den vej, han skal vælge.“ Jehova „vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin vej“. Vi må være indstillet på at lære: „Lad mig kende dine veje, [Jehova], lær mig dine stier.“ „Lær mig at gøre din vilje, thi du er min Gud.“ — Sl. 25:12, 9, 4; 143:10.
Den nuværende verden røber i sandhed at den ikke har ladet sig oplære af Jehova. Hvor dåragtigt er dette ikke, i betragtning af at han sidder inde med al visdom og kundskab og er den største Lærer og Vejleder i hele universet! Som vi har set benytter han „naturens bog“, sit forsyn, sin hellige ånd, sin synlige organisation og sit inspirerede ord som midler til oplæring. Og han er villig til at oplære alle der frygter ham og er ydmyge.
Undlader man at lade sig oplære af Jehova medfører det døden. Men hvorfor dø? Jehova har ikke behag i den gudløses død. (Ez. 33:11) Lad dig oplære af Jehova; det vil betyde lykke både for ham, dig selv og andre. (Ordsp. 27:11) I betragtning af de tider vi lever i, må du ikke tøve. Begynd straks at lade dig oplære af Jehova, og bevar livet!