Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w62 15/4 s. 171
  • Hvorfor skal man kende Bibelen?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvorfor skal man kende Bibelen?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1962
  • Lignende materiale
  • Hvordan vi kan „vandre Jehova værdigt“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1978
  • Opfyld Jehovas krav og opnå livet
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1961
  • En personlig gave fra Jehova
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
  • Tilegnelse af livgivende kundskab
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1950
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1962
w62 15/4 s. 171

Hvorfor skal man kende Bibelen?

BIBELEN er den almægtige Guds skrevne åbenbaring til menneskene. Den indeholder Guds tanker udtrykt på menneskers sprog. Det er den eneste bog der åbenbarer Gud, hans hensigter, menneskers forpligtelser over for ham og vejen til liv. Som Englands Lord Chief Justice, Sir Matthew Hale, engang har sagt: „Bibelen er den eneste kilde til kristen sandhed; — den eneste rettesnor for den kristnes liv; — den eneste bog der opruller evighedens virkeligheder for vore øjne.“

Man må kende Bibelen for at kende Gud. Og man må kende Gud hvis man ønsker at opnå evigt liv. Som Jesus Kristus sagde: „Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.“ (Joh. 17:3) At kende Gud og Kristus og at kende Guds betingelser for at opnå evigt liv er således nært forbundet.

Bibelen er den eneste sikre vejledning for hvordan man bør tilbede Gud; endnu en grund til at man skal kende Bibelen. De der tilbeder Jehova skulle være fyldt med „indsigt i Guds vilje med al visdom og åndelig forståelse“. for at de kan „vandre Herren værdigt, i alle måder ham til behag“. (Kol. 1:9, 10) Ja, vi må kende Guds vilje hvis vi skal vandre „Herren værdigt“.

Gennem denne tilbedelse opnår man fred med Gud, fred med sin næste og fred med sig selv, hvilket er betingelsen for sand lykke. Salmisten siger: „Megen fred har de, der elsker din lov, og intet bliver til anstød for dem.“ Den amerikanske journalist Horace Greeley har sagt: „Det er ikke muligt, hverken mentalt eller socialt at trælbinde et folk der læser Bibelen. Bibelens principper er grundlaget for menneskelig frihed.“ Er det at opnå Guds godkendelse og at finde frihed og fred ikke gyldige grunde til at kende Bibelen? — Sl. 119:165.

Hertil kommer en anden tvingende grund til at man bør kende Bibelen. Vi lever nu i den tidsperiode da Gud vil feje al ondskab bort fra jorden og oprette en ny retfærdig verden, som skal stå i al evighed. Han vil gøre det ved hjælp af sit rige, sin himmelske regering, der er overgivet i Jesu Kristi hånd. For at overleve ødelæggelsen af den gamle verden og komme til at opleve den nye verdens velsignelser, må vi allerede nu underkaste os hans riges styre. Bibelen, den bog hvis hele tema er Guds rige, vil vise os hvordan vi kan gøre det. Ja, at kende Bibelen og at rette sig efter den betyder liv.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del