Hvorfor unge bliver forbrydere
● Vore dages ungdomsforbrydere kommer ikke alene fra mindrebemidlede hjem men også fra overklassen. Hvordan kan det være? Hvad er der galt? En ung sagfører giver et ganske godt billede af forholdet, idet han bemærker hvordan den religiøse indstilling er i de hjem hvorfra ungdomsforbryderne kommer. „De fleste af disse drenge, som vi kalder ’middelstandsforbrydere’, tilhører familier der ikke mere lader sig lede af deres religion, når lige undtages de lejligheder hvor traditionen kræver det,“ siger han. „De har mistet de ti buds faste grundlag. De har sluppet det personlige greb om al religiøs morallære, men de har ikke udviklet en humanitær eller verdslig morallære. De står og vakler. De befinder sig i et ingenmandsland og et ingengudsland og deres børn ved ikke hvad de skal tro.“