Tålmodighed bærer sin løn

● Et af Jehovas vidner fra Ohio fortalte følgende oplevelse ved et stævne i Point Pleasant, West Virginia, i 1962: „For en ti-tolv år siden arbejdede jeg i en lille landsby hvor jeg kendte de fleste og hvor alle kendte mig. Da jeg bankede på et sted svarede fruen: ’Kom indenfor. Jeg er syvendedags-adventist og der har aldrig været et Jehovas vidne i mit hjem. Jeg ville såmænd heller ikke have inviteret Dem ind hvis jeg ikke havde kendt Dem. Jeg kender tilstrækkeligt til Bibelen til at vide at der kun findes én sandhed, én religion Gud godkender. Vi kan ikke have ret begge to. Jeg ønsker at kende sandheden uanset hvor den kommer fra. Hvis min religion ikke kan stå prøve er den ikke meget værd.’ Jeg gav hende ret. ’Vi kan ikke have den sande religion begge to. Ligesom De ønsker jeg en religion der kan bestå enhver prøve.’

På dette grundlag begyndte vi et bibelstudium ved hjælp af bogen ’Gud Maa Være Sanddru’. Det gik godt i lang tid indtil vi kom til kapitlet om sabbaten. I løbet af de næste seks til otte år afbrød og genoptog denne dame studiet adskillige gange, og efterhånden fik hun kapitlet om sabbaten studeret en halv snes gange sammen med forskellige vidner. I de sidste fire til seks år har hun nu og da været i rigssalen. Og hun har sædvanligvis haft en eller anden med, hvad enten det nu var manden, søsteren, datteren eller en anden slægtning, eller en af naboerne. I 1960 begyndte hun at forkynde den gode nyhed om Riget sammen med mig. Hun er regelmæssig forkynder. I september 1962 lod hun og hendes søster sig døbe. I dag er det en af mine største glæder at høre hende forklare et retsindigt menneske om sabbaten fra Bibelen.“