De yderligere pligter der påhviler tilsynsmanden
„Vær hyrder for Guds hjord hos jer, . . . med villigt hjerte; . . . som forbilleder for hjorden.“ — 1 Pet. 5:2, 3.
1. (a) Hvilke yderligere pligter har Gud åbnet adgang til? (b) Hvad får nogle kristne til at stræbe efter at påtage sig disse yderligere pligter?
I DEN foregående artikel har vi set at alle kristne har visse forpligtelser. Alle er forpligtede over for Gud som følge af at de er i gæld til Gud, som følge af at de har aflagt et indvielsesløfte over for ham og som følge af Guds befalinger eller love i den kristne tingenes ordning. Foruden de primære forpligtelser der påhviler alle kristne, har Gud gjort det muligt for nogle kristne at stræbe efter og påtage sig yderligere forpligtelser som menigheds-, zone- og sektionstjenere, som pionerer, missionærer eller medlemmer af staben på et af Vagttårnsselskabets betelhjem. Hvad er det der får nogle til at påtage sig yderligere pligter? Det er ønsket om at gøre mere. „Hvis nogen attrår et tilsynsembede, da er det en skøn gerning, han har lyst til.“ (1 Tim. 3:1) Det er en frivillig tjeneste, men ønsket om at udføre den udspringer af følelsen af at være forpligtet over for Gud. Dybden af ens kærlighed og hengivenhed, graden af ens værdsættelse og taknemmelighed over for Gud — som er bestemt af at man fuldt ud er klar over at man står i gæld til Gud — får én til at se hvor forpligtet man er til at bruge sin tid og sine evner i størst mulig udstrækning i Jehovas tjeneste. — Kol. 1:9-11.
2, 3. (a) Hvilke skriftsteder viser at den kristne bør nære ønske om at forøge sin tjeneste? (b) Hvordan viste Jesus at andre skulle påtage sig den pligt at være hyrder?
2 Vor indvielse forpligter os til at gøre de rette gerninger. Guds ufortjente godhed forpligter den modne kristne til at påtage sig flere gode gerninger. „Thi af nåden er I frelst ved tro; . . . Guds er gaven; . . . Thi hans værk er vi, skabte i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud lagde til rette, for at vi skulle vandre i dem.“ (Ef. 2:8-10; Kol. 1:28, 29) At blive ’styrket’ og ’fyldt med hele Guds fylde’ indebærer at man vokser til større dygtighed og påtager sig større ansvar. (Ef. 3:16, 19) Ligesom de „gaver“ der skænkedes menigheden i form af mennesker, var en hjælp for den til at blive „en fuldvoksen mand“ og nå det mål af vækst der hører til Kristi fylde, er de en hjælp for den enkelte til at forbedre sine evner til at udføre tjenesten og påtage sig flere pligter. — Ef. 4:8, 11-13, NW.
3 Kristus er eksemplet; han var en god hyrde og veg aldrig tilbage for at påtage sig yderligere forpligtelser. Han oplærte sine apostle til at påtage sig opgaven som hyrder og viste hvad der krævedes. „Den, som vil være stor iblandt jer, han skal være jeres tjener.“ (Matt. 20:25, 26) Han befalede dem at være hyrder: „Vær hyrde for mine får!“ (Joh. 21:15-17) Ikke blot apostlene men også andre måtte påtage sig opgaven som hyrder hvis de skulle gøre disciple af folk af alle nationer. (Matt. 28:19, 20, NW; Ap. G. 14:21-23; 20:18, 28) Derfor er de kristne som har evnerne og kvalifikationerne forpligtede til at stræbe efter yderligere tjenesteprivilegier, og kærligheden til Gud bør tilskynde dem til villigt at påtage sig disse forpligtelser. — 1 Pet. 5:2.
4. (a) Hvilke kvalifikationer må man have for at blive tilsynsmand? (b) Nævn nogle af de pligter en tilsynsmand har ifølge Bibelen.
4 Hvad kræves der af en tilsynsmand? Hvilke forpligtelser påtager han sig? Hvordan gør han sig selv brugbar til denne skønne gerning? Man må have de nødvendige åndelige kvalifikationer såvel som visse naturlige evner. Man må have haft nogen erfaring i tjenesten for Jehova og have haft lejlighed til at erfare hvordan Jehova handler med dem der følger hans ord, og man må have udviklet en vis tillid til Jehova. Og så må man være villig. Tilsynsmændene har pligt til at være „hyrder for Guds hjord . . . som forbilleder for hjorden“. (1 Pet. 5:2, 3) De må hver især give agt på deres lærergerning. (1 Tim. 4:6, 11-16; Tit. 1:9) En tilsynsmand må være en ordets forkynder (2 Tim. 4:2), og han må oplære andre til at forkynde. (2 Tim. 2:2) Som hyrde må han kunne give andre åndelig føde og kunne lede og vejlede. Foruden at kunne sætte andre i gang med at udføre de rette gerninger, har han pligt til at inspicere og korrigere. Som hyrde må han beskytte fårene mod fortræd, og det indbefatter irettesættelse af dem der gør noget forkert, og om nødvendigt bortvisning af dem. (1 Tim. 5:20, 21) Den instruktionsbog som alle indviede kristne vidner får og som forklarer menighedens funktioner siger herom: „Menighedstjeneren har mangfoldige pligter, men de kan alle sammen opsummeres i disse ord: Han har overopsynet med menigheden og bør være mønstergyldig i nidkærhed og gå i spidsen for brødrene.“
5, 6. (a) Nævn de pligter en tilsynsmand har i dag. (b) Hvordan er det muligt for tilsynsmanden at varetage dem alle?
5 Hans pligter er i hovedtrækkene disse: Han er først og fremmest bundet af den primære forpligtelse der påhviler alle kristne og som den foregående artikel har gjort rede for. Han må være en forkynder af den gode nyhed og må sørge for sin hustru og sine børn både åndeligt og materielt, og han må i hele sin færd være ærlig, retskaffen og moralsk ren. Desuden må han gå foran i oplæringen og undervisningen af andre i forkyndelsesarbejdet; han har pligt til at organisere og administrere menighedens forkyndelsesarbejde, herunder arrangere oplæring af andre og sørge for at menighedens distrikt gennemgås på rette måde og at alle kampagner gennemføres. Han har ansvaret for at der afholdes fem møder i menigheden, og at de er velforberedte, så hele menigheden får undervisning i Bibelens lære og praktisk vejledning i forkyndelsen, og han må påse at alle som har punkter på møderne er velforberedte og kvalificerede til at undervise.
6 Hans opgave som hyrde indebærer at han har øje for såvel menighedens som den enkeltes åndelige behov, at han besøger de forskellige og giver hjælp og vejledning efter den enkeltes behov. Han vil være vågen for at give advarende vejledning i rette tid, så ingen begår urette handlinger. (Gal. 6:1) Der er mange enkeltheder at tage vare på samtidig med at han må føre tilsyn med sine mange assistenters arbejde, som for eksempel at påse at optegnelserne over den tjeneste som menighedens medlemmer udfører, føres rigtigt, at der er en tilstrækkelig forsyning af litteratur, blade og averteringsmateriale til de offentlige foredrag for hånden, at der er truffet aftale om offentlige foredragsholdere i forvejen, at gennemgangen af menighedens distrikt i hus-til-hus-forkyndelsen organiseres rigtigt, og at rigssalen er præsentabel og et egnet sted til undervisning. Tilsynsmanden har mange pligter og han kan kun varetage dem på rette måde hvis han har hele menighedens støtte og samarbejde.
7. Hvilke pligter er det endnu mere nødvendigt at tilsynsmanden varetager på rette måde, og hvordan viste Jesus dette?
7 Disse pligter er af stor vigtighed fordi mange menneskers liv afhænger af om han sørger for deres åndelige behov på rette måde. Men hvor vigtige de end er, fritager de dog ikke tilsynsmanden for hans primære forpligtelser, at forkynde, at sørge for sin familie og at føre et rent liv. (Luk. 11:42) Ja, som følge af at han er tilsynsmand er det endnu vigtigere at han tager sig af disse primære forpligtelser, fordi han er det eksempel eller forbillede som andre vil følge. „Enhver, som har fået meget givet, af ham skal man kræve meget; og den, som har fået meget betroet, af ham skal man forlange des mere.“ — Luk. 12:48.
8. Hvilken indstilling må tilsynsmanden altid have over for dem der er betroet i hans varetægt?
8 Men trods de mange og vigtige pligter der påhviler tilsynsmanden bør han aldrig blive egenrådig og overlegen. Han må holde sig for øje at han kun er en tjener for Jehova og at han kun gør hvad han bør gøre. (Luk. 17:10) Han må huske at hjorden eller menigheden ikke er hans, men at den er Jehovas og er underlagt den gode hyrdes, Kristi Jesu, omsorg. (1 Pet. 5:3, 4) Han må forblive ydmyg og beskeden og vil tage vare på hjorden på samme måde som Jehova selv tager vare på sine „får“: „Han [Jehova] vogter sin hjord som en hyrde, samler den med armen, bærer lammene i favn og leder de diende får.“ — Es. 40:11.
9. (a) Nævn nogle af de pligter der påhviler andre tjenere i menigheden. (b) Hvilket princip må de assisterende tjenere hver især holde sig for øje?
9 Med hensyn til vicemenighedstjeneren, bibelstudietjeneren og de øvrige assisterende tjenere har de alle de primære forpligtelser der er nævnt i den foregående artikel. (1 Tim. 3:8-13) Desuden må de føre an i undervisningen af andre fra hus til hus, på genbesøg og bibelstudier. Og alt efter den tjenerpost de hver især har fået betroet, må de sørge for alt hvad dertil hører, hvad enten det drejer sig om at organisere og føre tilsyn med gennemgangen af menighedens distrikt, at sørge for at menigheden har tilstrækkelige forsyninger af bibelsk litteratur og blade, at føre nøjagtige optegnelser over menighedens virksomhed, at holde regnskab med dens midler eller at lede et af menighedens møder. Hver tjener må flittigt bestræbe sig på at lære at udføre sit arbejde godt og samvittighedsfuldt. „Af husholdere kræves nu i øvrigt, at de skal findes tro.“ — 1 Kor. 4:2.
10. Hvilke pligter har de rejsende tilsynsmænd påtaget sig, og hvad må de holde sig for øje?
10 Så er der de rejsende tjenere, zone- og sektionstjenerne. De har også alle de primære forpligtelser der påhviler alle kristne, og de må føre an i undervisningen af andre i alle grene af tjenesten. Disse mænd har den opgave at inspicere menighederne og instruere alle tjenerne om deres pligter. Desuden har de forskellige pligter i forbindelse med organiseringen af og tilrettelægningen af programmet for de halvårlige zonestævner og andre større stævner. Men hvor vigtige og vidtrækkende disse pligter end er, fritager de dog ikke disse tilsynsmænd for deres primære forpligtelser: at forkynde, at studere og, hvis de er gift, at sørge for deres hustruer, samt at føre et moralsk rent liv.
11. (a) Hvilke pligter har heltidsforkynderne og missionærerne påtaget sig? (b) Hvilket bibelsk princip må disse holde sig for øje, og hvem bør også gøre det?
11 Så er der pionererne, specialpionererne og missionærerne. De har også alle den primære forpligtelse at forkynde den gode nyhed og føre et eksemplarisk kristent liv. Dertil kommer at de har forpligtet sig til at forkynde et vist antal timer hver måned. De har også forpligtet sig til i nogle henseender at tilpasse deres liv og personlige smag efter distriktets særlige krav; især har missionærerne denne pligt. Det bibelske princip der gælder her er: „[Jeg har] gjort mig til træl for alle, for at jeg kan vinde så mange som muligt. . . . For alle slags mennesker er jeg blevet alt, for at jeg for enhver pris må kunne frelse nogle. Men jeg gør alt for den gode nyheds skyld, for at jeg kan dele den med andre.“ (1 Kor. 9:19-23, NW) Ja, folks måde at leve på, deres vaner og deres måde at tænke på, pålægger de forkyndere der ønsker at hjælpe dem visse forpligtelser; de må tilpasse sig disse mennesker og være tålmodige og villige til at tage mange ulemper uden at klage mens de hjælper disse mennesker ind på livets vej. De der tjener hvor behovet er stort samt de der tænker på at gøre det, gør vel i at holde sig dette missionærprincip i Første Korinterbrev 9:19 for øje.
12. Hvilke pligter har de der tjener på et af Selskabets betelhjem, på kontoret såvel som trykkeriet?
12 De der tjener på et af Selskabets afdelingskontorer og betelhjem, hvorfra der sendes litteratur og blade ud til menighederne, har også de primære kristne forpligtelser. Desuden har de ved at ansøge om og modtage tjenesten på Betel, påtaget sig pligten til at rette sig efter hele ordningen i hjemmet og at være pålidelige og trofaste i deres arbejde. De har pligt til at stræbe efter at udføre kvalitetsmæssigt arbejde og at øge produktionen. De har pligt til at passe på de redskaber, maskiner og materialer de benytter. De der har fået tildelt arbejde i korrespondanceafdelingen har pligt til at være hurtige og flittige og at give god vejledning baseret på Bibelen, og at gøre det med et stærkt ønske om at hjælpe og at vise kærlighed, venlighed og hjælpsomhed.
Hvordan man uddanner sig til at påtage sig en tilsynsmands pligter
13. (a) Hvilke bibelske kvalifikationer må en tilsynsmand have? (b) Hvilket bibelsk princip gælder når en skal anbefales til en tjenerpost, og hvordan kan man forberede sig til en sådan tjeneste?
13 Hvis man er tilsynsmand eller man stræber efter en tilsynsmands skønne gerning er det godt at vide nøjagtigt hvilke kvalifikationer der kræves. Først og fremmest er der de bibelske kvalifikationer der opregnes i Første Timoteusbrev 3:1-10 og i brevet til Titus 1:1-9. Man må eje åndens frugter. (Gal. 5:22, 23) Man må være en moden, velafbalanceret kristen, der er velfunderet i Skriften og har et godt kendskab til sandheden, så vidt som den er åbenbaret. Disse kvalifikationer må man have før man udnævnes til tilsynsmand. „Og lad desuden disse prøves først, om de er egnede, og lad dem derefter virke som tjenere hvis der intet er at sige dem på.“ (1 Tim. 3:10, NW; 2 Mos. 18:21) Visse naturlige kvalifikationer eller evner er også nødvendige for at kunne varetage en tilsynsmands pligter, og disse kvalifikationer kan udvikles ved en bevidst indsats, ved studium og træning. Kendskab til disse kvalifikationer kan give den der påtager sig en tilsynsmands pligter et fingerpeg om hvordan han kan uddanne sig yderligere og i hvilken retning han bør stræbe efter at gøre fremgang.
14, 15. (a) Hvilke færdigheder bør en tilsynsmand især udvikle så han kan varetage sin opgave på rette måde? (b) Hvorfor er disse færdigheder af så stor betydning?
14 Nogle af disse kvalifikationer kan betegnes som færdigheder. For eksempel må tilsynsmanden være dygtig til at lære fra sig, han må kende den kunst at undervise. (1 Tim. 3:2; 4:13, 16; 2 Tim. 2:2, 15, 24; 4:2 (se her NW); Tit. 1:9) Han må kunne undervise i Bibelens sunde lære, forklare profetierne og give vejledning i hvordan man lever efter de bibelske principper. Han må kunne undervise så hans tilhørere forstår det han siger og bliver fyldt med ønsket om at handle efter det de hører. Tilsynsmanden må også være dygtig til at lære andre hvordan man underviser, dygtig til at lære sine assistenter hvordan de varetager deres pligter, dygtig til at tilrettelægge instruktionsmøderne, så der anvendes forskellige effektive undervisningsmetoder: foredrag, samtaler, spørgsmål og svar, og demonstrationer eller sketcher. Ved at gøre brug af bogen Egnede til at være Ordets Tjenere og lægge mærke til de undervisningsmetoder der benyttes i Selskabets litteratur og ved stævnerne kan tilsynsmanden få mange ideer til at gøre møderne belærende og afvekslende.
15 Han må være dygtig til at få fat i tanken i det han læser og hører, at se hovedpunkterne og deres indbyrdes forhold, så han kan forklare dem for andre. Han må være dygtig til at tale, så han kan formulere sine tanker og udtrykke dem klart og sammenhængende. (Ef. 3:18-21) Han må også være dygtig til at lytte. Det er meget vigtigt for en tilsynsmand at lære at være en god tilhører, at høre hvad der virkelig bliver sagt og ikke blot hvad han tror der bliver sagt. Kun på denne måde kan han blive en virkelig hjælp for dem der har brug for åndelig vejledning. Kun ved at være en god tilhører kan han virkelig anvende vejledning som han selv får. Han må lære at huske mundtlige instruktioner nøjagtigt. Han må i nogen grad kunne udtrykke sig skriftligt, så han er i stand til at formulere spørgsmål til Selskabet rigtigt og udfærdige rapporter over visse forhold. Han må lære at skrive klart, forståeligt og udførligt, så han undgår tvetydighed.
16. Hvilken kundskab bør en tilsynsmand stræbe efter at tilegne sig?
16 En anden kategori af kvalifikationer kan sammenfattes under betegnelsen kundskab, det vil sige kundskab om Bibelens lære, profetier og historie, samt om de bibelske principper. Ja, en klar opfattelse af hele den gruppe lærepunkter som vi tilsammen kalder „sandheden“. „Hold stadig fast ved det mønster på sunde ord som du hørte af mig,“ sagde Paulus. (2 Tim. 1:13, NW) Han må også have kundskab om Jehovas vidners organisation, dens historie og funktion og de principper hvorefter den arbejder. Dertil kommer den mere specielle kundskab vedrørende menigheden, hvordan dens optegnelser og regnskab føres, samt kundskab om de praktiske ting vedrørende rigssalens pasning. Alt det er noget man kan lære.
17. (a) Hvilke vaner bør en tilsynsmand danne? (b) Hvordan kan hans vaner få indvirkning på andre?
17 Et andet område hvorpå tilsynsmanden kan forbedre sine kvalifikationer til at varetage sit embede, er vanerne. Det er meget vigtigt at danne nyttige og opbyggende vaner. Derfor er det godt at holde status over sig selv en gang imellem. De vaner der ikke er opbyggende bør brydes fordi de med tiden kan indvirke på ens tankegang. Undgå slet omgang der fordærver gode sæder. (1 Kor. 15:33) Dan gode studievaner samt den vane at komme regelmæssigt til møderne og deltage regelmæssigt i forkyndelsen. Dan den gode vane at gå i gang med opgaverne i god tid, hvad enten det drejer sig om et kort elevforedrag, et punkt på tjenestemødet eller et foredrag der skal vare en time. Det vil være godt at danne gode vaner med hensyn til sit hverdagssprog, sin klædedragt og sin holdning fordi andre vil være tilbøjelige til at følge ens eksempel. Det samme gælder spise- og drikkevaner og den form for adspredelse man søger; her gælder det at man må være mådeholden. — 1 Tim. 3:3; Tit. 2:2.
18. Hvilken indstilling bør tilsynsmanden opdyrke, og hvad er især nødvendigt?
18 Et fjerde kvalifikationsområde er indstillingen. Den bør være positiv, præget af ønsket om at gøre alt hvad man kan, og af ønsket om at gøre det med glæde. „Glæd jer altid i Herren; jeg siger igen: glæd jer!“ (Fil. 4:4; 1 Tess. 5:16) Man må gøre alt hvad man kan for at være hjælpsom og hensyntagende. Man må være villig til at indrømme sine fejl og lære af dem. Man må vise respekt for Guds synlige organisation, man må være samarbejdsvillig og hurtig til at efterkomme teokratiske instruktioner og være villig til at tage imod vejledning.
19. (a) Hvordan ser nogle på det at påtage sig yderligere pligter som tilsynsmand? (b) Hvilken hjælp fik Paulus, en hjælp som alle kristne kan få?
19 Når man har kendskab til disse naturlige kvalifikationer som en tilsynsmand må have for at kunne udføre sine pligter, ved man hvor man skal sætte ind for at uddanne sig. Nu føler nogle at de ikke kan påtage sig større ansvar end det de allerede har i forbindelse med at sørge for deres familie og forkynde den gode nyhed. Andre som har været tilsynsmænd har givet op fordi de ikke har kunnet bære ansvarsbyrden. Hvad er grunden? Har byrden været for stor? Er der kun nogle få, særlig dygtige, der kan bære den? Skrev apostelen Paulus ikke: „Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft“? (Fil. 4:13) Er Jehovas arm for kort? På ingen måde.
20, 21. (a) Hvad kan være årsag til at byrderne bliver for store for en tilsynsmand? (b) Hvilke bibelske principper må han lære hvis han vil kunne påtage sig disse pligter?
20 De der synes at den byrde som deres verdslige arbejde og ansvaret for deres familie lægger på dem, er så stor at de ikke har åndelig styrke til at bære mere, kan vokse åndeligt. Det kan også være et spørgsmål om indstilling. Tager man villigt og med glæde imod de yderligere byrder, eller gør man det kun modvilligt? Embedsbyrden bliver ikke for stor hvis man er glad og bevarer et godt åndeligt helbred. Jehova vil give en sådan tilsynsmand kraft til at varetage sine pligter. Men modvillighed underminerer ens styrke og slider en op. Det kan være at en der har givet op, har undladt at forbedre de nødvendige naturlige evner, eller at hans åndelige kvalifikationer ikke har slået til. Det kan være at denne tilsynsmand ikke har lært at kaste sine bekymringer på Jehova. „Så ydmyg jer da under Guds vældige hånd, . . . Kast alle jeres bekymringer på ham, thi han har omsorg for jer.“ (1 Pet. 5:6, 7) Har du lært at kaste dine bekymringer på Jehova? Det kræver villighed til at bie på Jehova i stedet for stædigt at arbejde på at få tingene gjort på den måde man selv vil. At sætte sit håb og sin lid til Jehova og bie på ham, er det der giver styrke. (Es. 40:31) Bekymringer kan blive en byrde for en tilsynsmand hvis han er perfektionist og kræver for meget både af sig selv og andre. En tilsynsmand kan blive mismodig hvis han synes at han ikke har tilstrækkelig dygtige assistenter, men han må lære at arbejde med dem han har og hjælpe dem til at vokse, ligesom han selv er blevet hjulpet.
21 Naturligvis kan bekymringernes byrde stamme fra andre ting, som for eksempel utilfredshed med ens verdslige arbejde, bekymring over materielle ting, et ønske om at anskaffe sig ting som ikke er nødvendige. „I må ikke være bekymrede for jeres liv, hvad I skal spise, eller hvad I skal drikke; heller ikke for jeres legeme, hvad I skal klæde jer med.“ (Matt. 6:25-33; 1 Tim. 6:1-10) Det er et meget sundt råd fra en der havde mange byrder at bære på. Her er endnu et meget vigtigt råd: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse; så skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus.“ (Fil. 4:6, 7) Det er vejledning der er af betydning for enhver tilsynsmand der ønsker at klare sin ansvarsfulde opgave, og han må lægge sig den på sinde.
22, 23. (a) Hvordan uddanner man sig til at påtage sig en tilsynsmands pligter? (b) Hvilke bibelske principper vil hjælpe en til at klare opgaven?
22 Hvordan uddanner man sig til at kunne påtage sig ansvaret som tilsynsmand? Ikke ved at albue sig frem, ved at smigre en tilsynsførende eller fortælle ham om sine egne udmærkede evner til at varetage opgaven. Man gør det heller ikke ved at søge støtte hos andre i menigheden og ved på Absaloms vis at kritisere de nuværende tjenere. (2 Sam. 15:2-6) Nej, man gør det ved først og fremmest at varetage alle de primære forpligtelser der påhviler alle kristne og som vi har behandlet i den foregående artikel. Man gør det ved at opdyrke åndens frugter. Derefter ved at lægge nidkærhed og flid for dagen og ved regelmæssigt at støtte menighedens møder og tjenesten på arbejdsmarken. Ved at tage del i oplæringsprogrammet og være villig til at hjælpe andre, og mange andre ting. Det er noget andre lægger mærke til. Det var på denne måde Timoteus uddannede sig til at påtage sig yderligere pligter. Han „havde godt lov blandt brødrene“. (Ap. G. 16:2; 1 Tim. 4:12-16) Det er også vigtigt at være trofast under udførelsen af sine opgaver, uanset hvor små eller ubetydelige de måtte være. „Den, som er tro i det små, er også tro i det store.“ — Luk. 16:10.
23 Vi vil derfor sige til alle som kan: Stræb efter øgede pligter, den skønne gerning som et tilsynsembede er. Og til jer som er tilsynsmænd: Påtag jer villigt de pligter I har. „Vær hyrder for Guds hjord hos jer, ikke af tvang, men af fri vilje, efter Guds sind, ikke for skammelig vindings skyld, men med villigt hjerte; heller ikke som strenge herrer over menighederne, men som forbilleder for hjorden.“ — 1 Pet. 5:2, 3.