Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w66 1/8 s. 341-346
  • Tilsynsmand for en lykkelig hjord

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Tilsynsmand for en lykkelig hjord
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1966
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hvordan hjorden bevares lykkelig
  • Åndelig føde og lykke
  • Personlig hjælp
  • En lykkelig hjord kræver en tjeners ledelse
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1966
  • Vogt fårene med kyndighed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1959
  • Hvordan fårenes behov stilles i nutiden
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1959
  • Israels hyrde
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1958
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1966
w66 1/8 s. 341-346

Tilsynsmand for en lykkelig hjord

„[Jehova] er min hyrde, mig skal intet fattes, han lader mig ligge på grønne vange. Til hvilens vande leder han mig, han kvæger min sjæl, han fører mig ad rette veje for sit navns skyld.“ — Sl. 23:1-3.

1, 2. (a) Hvem er universets tilsynsmand, og hvorfor lønner det sig at være i hans hjord? (b) Hvilke vidnesbyrd har vi om at Jehovas fornuftbegavede skabninger er lykkelige?

DEN sande Gud Jehova er den mest lovpriste tilsynsmand i universet. Han er hyrde for sin hjord. De der har den forret at være en del af hans hjord er lykkelige, for Jehova kaldes i Bibelen ’den lykkelige Gud’. — 1 Tim. 1:11, NW.

2 Bibelen er fuld af vidnesbyrd om at de fornuftbegavede skabninger som Jehova har omsorg for, er lykkelige. Den fortæller om himmelske gudssønner der „råbte af glæde“ for Jehova, og om at de ’glædede og frydede sig’. (Job 38:7; Åb. 19:7-9; Ordsp. 8:30) På jorden kaldes ’den hjord, han røgter’ også for „lykkelig“. „Saligt [lykkeligt, NW] det folk, hvis Gud er [Jehova]!“ udbrød salmisten. „Salig [lykkelig, NW] den, hvis hjælp er Jakobs Gud, hvis håb står til [Jehova] hans Gud, som skabte himmel og jord.“ (Ez. 34:31; Sl. 144:15; 146:5, 6) Ja, der findes sand lykke i dette trøstesløse tyvende århundrede, men det er hos dem der tilhører den lykkelige Gud Jehovas hjord. Hvis du hører til denne hjord ved du hvad det vil sige at være lykkelig.

3, 4. (a) Hvordan har Jehova sørget for sit folks lykke, og hvorfor? (b) Hvorfor er studiet af Bibelen en betingelse for hjordens lykke?

3 Jehova ønsker at hans folk skal være lykkeligt, for hvad er livet uden lykke? Han forstår at uden lykke bliver livet trist og gråt, det bliver en trædemølle, en ensom vandring mod livets afslutning. For at sikre sin hjord et interessant og indholdsrigt liv har Jehova som tilsynsmand for sin hjord truffet udførlige foranstaltninger til at bevare dens lykke.

4 For det første har han sørget for et uudtømmeligt forråd af mad og drikke til sin hjord. Der må god mad og drikke til for at Guds får kan bevare lykken. Som salmisten, der også var hyrde, sagde: „Han lader mig ligge på grønne vange. Til hvilens vande leder han mig, han kvæger min sjæl.“ (Sl. 23:2) Denne mad og drikke har Jehova tilvejebragt i form af sit skrevne ord Bibelen. Et flittigt studium af dette ord er derfor nødvendigt, ikke blot fordi det skænker Guds hjord åndelig sundhed og lykke, men også fordi det fører til evigt liv. Intet under at Jesus Kristus, Guds søn, sagde til sin tids jøder: „Salige [lykkelige, NW] er de, som hører Guds ord og bevarer det.“ „Lykkelige er de som er sig deres åndelige behov bevidst.“ (NW) For „mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.“ (Luk. 11:28; Matt. 5:3; 4:4) For at kunne glæde sig over et lykkeligt liv må Guds får stadig hente føde fra dette guddommelige forrådskammer.

5. På hvilken måde er Bibelen uundværlig for et Guds-menneske, og hvordan fremgår det af Jehovas ord?

5 Guds ord er også et lys som der er stort behov for i disse mørke, strenge tider. Som salmisten sagde til Gud: „Dit ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.“ (Sl. 119:105) Hvis et får skulle fare vild i mørket ville det blive grebet af frygt og blive ulykkeligt. Jehova har givet sandheden i Bibelen, der virker som en lygte, til vejledning og lykke for sine får. Jehova sagde til hærføreren Josua der skulle føre Israels børn ind i det forjættede land: „Denne lovbog skal ikke vige fra din mund, og du skal grunde over den dag og nat, for at du omhyggeligt kan handle efter alt, hvad der står skrevet i den; thi da vil det gå dig vel i al din færd, og lykken vil følge dig.“ (Jos. 1:8) Hvis vi ønsker at det skal gå os godt i al vor færd og at lykken skal følge os, må vi ikke alene have Bibelen, men vi må også følge det råd som vor store Tilsynsmand gav Josua. Hvis vi følger dette vise råd vil vi blive lykkelige. Salmisten udtalte: „Salige [lykkelige, NW] de, hvis vandel er fuldkommen, de, som vandrer i [Jehovas] lov. Salige [lykkelige, NW] de, der agter på hans vidnesbyrd.“ (Sl. 119:1, 2) Det at kende Bibelen og leve efter dens påbud gør Guds hjord lykkelig.

6. På hvilken anden måde er Bibelen en velsignelse fra Jehova?

6 Som hyrde for sin hjord har Jehova tilvejebragt sit ord i en endnu mere ophøjet hensigt, nemlig for at hans jordiske skabninger kan lære ham, deres himmelske hyrde, at kende. Uden Bibelen kunne Guds får ikke vide noget om deres hyrde, Jehova Gud. Og uden kundskab om Jehova findes der ingen varig lykke. For Jehova er ikke alene „livets kilde“ men også glædens kilde, idet glæde er en frugt af hans ånd. (Sl. 36:10; Gal. 5:22) Det er når fårene bliver skilt fra deres hyrde at de bliver bange og ulykkelige. Læg mærke til hvordan salmisten forbinder nødvendigheden af at kende Jehova med at være virkelig lykkelig. Den inspirerede beretning lyder: „Salig [lykkelig, NW] den mand, der lider på ham!“ „Saligt [lykkeligt, NW] det folk, der kender til frydesang, vandrer, [Jehova], i dit åsyns lys!“ „Salig [lykkelig, NW] enhver, som frygter [Jehova]!“ „Salige [lykkelige, NW] de, der bor i dit hus.“ „Salig [lykkelig, NW] den, hvis styrke er i dig!“ (Sl. 34:9; 89:16; 128:1; 84:5, 6) De der ønsker at være lykkelige må derfor vende deres opmærksomhed mod himmelen for at finde den glæde Jehova giver.

7. (a) Hvordan beskriver salmisten den glæde der følger med at kende Jehova? (b) Hvor er det eneste sted man kan finde lykke og fred?

7 Den fredfyldte glæde og tilfredshed der bliver den til del som kender den himmelske tilsynsmand, Jehova, kommer til udtryk i Davids uforglemmelige treogtyvende salme. „[Jehova] er min hyrde,“ sagde han, „mig skal intet fattes, han lader mig ligge på grønne vange. Til hvilens vande leder han mig, han kvæger min sjæl, han fører mig ad rette veje for sit navns skyld. Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din kæp og din stav er min trøst. I mine fjenders påsyn dækker du bord for mig, du salver mit hoved med olie, mit bæger flyder over. Kun godhed og miskundhed følger mig alle mine dage, og i [Jehovas] hus skal jeg bo gennem lange tider.“ Hvor smukt salmisten beskrev det behov, den trøst og den fredfyldte glæde som fylder dem der kender Jehova! I Davids ord høres der ingen angstfyldt brægen fra får der er faret vild. De vildfarne fårs brægen er et udtryk for den nød, hjælpeløshed og forladthed der fylder dem fordi de er kommet bort fra hjorden. Det er en angstfyldt lyd der skyldes fornemmelsen af at have mistet hyrdens beskyttelse og kærlige omsorg. Borte fra Jehova findes der ingen lykke. Kun hos ham og hans hjord kan man finde den lykke og fred som David taler om i Salme 23.

8. Hvem har Jehova udnævnt til at drage omsorg for hjorden, og hvilken vigtig sandhed må de altid holde sig for øje?

8 For at hindre sin hjord i at fare vild og blive ulykkelig udnævnte Jehova mænd til at virke som tilsynsmænd og hyrder. Disse mænd skulle drage omsorg for Guds hjord. Kong David, der herskede i fortidens Israel, var en af disse tilsynsmænd. Selv om David var hyrde over Guds folk, forstod han alligevel at han havde en tilsynsmand og hyrde over sig, som han skulle stå til regnskab. I Salme seksten, vers otte, skriver David: „Jeg har altid [Jehova] for øje.“ En hyrde går foran hjorden, og kong David var glad for på denne måde at have sin Gud, Jehova, for øje eller foran sig. „Lyt til, du Israels hyrde,“ skrev en anden israelit, „der ledede Josef som en hjord.“ (Sl. 80:2) Det at David altid holdt sig denne vigtige sandhed for øje, gjorde ham til en dygtig tilsynsmand og et værdigt eksempel for Guds hjord.

9. Hvad bliver resultatet for tilsynsmændene og for hjorden når disse følger Jehovas vejledning, og hvad siger salmisten David herom?

9 Når tilsynsmænd følger deres himmelske tilsynsmands vejledning bliver de velsignet og hjorden bliver lykkelig. David skriver herom i Salme 144:13-15 (NW), hvori han lader de materialistisk indstillede sige: „Vore hjorde formerer sig tusindfold, ja titusindfold, på vore gader, vort kvæg er belæsset, ingen brist og ingen abort og ingen skrigen på vore torve. Lykkeligt det folk for hvem det netop er sådan!“ Som modsætning hertil siger David: „Lykkeligt det folk hvis Gud er Jehova!“ Åndeligsindede tilsynsmænd er således en velsignelse fra Jehova. De bidrager til Guds hjords sande lykke.

Hvordan hjorden bevares lykkelig

10. (a) Hvem har sat eksemplet med hensyn til at vise fårene kærlighed, og hvordan har han gjort det? (b) På hvilken særlig måde må tilsynsmænd efterligne Jehova i at vise kærlighed?

10 Intet bidrager mere til hjordens lykke end kærlighed. Jehova har sat eksemplet med hensyn til at vise kærlighed. Et af Guds får, apostelen Johannes, skrev: „Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er kærlighed. Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin Søn, den enbårne, til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i, at vi har elsket Gud, men i, at han elskede os og sendte sin Søn til soning for vore synder. I elskede, når Gud således elskede os, så er også vi skyldige at elske hverandre.“ (1 Joh. 4:8-11) Tilsynsmænd er forpligtede til at efterligne denne kærlighed. Ligesom det var Gud der elskede først, må de tage initiativet til at vise kærlighed. „Vi elsker,“ sagde Johannes, „fordi han [Gud] elskede os først.“ (1 Joh. 4:19) Det der gør fårene lykkelige er bevidstheden om at de er elskede trods deres fejl og mangler.

11. (a) Hvorfor er det nødvendigt at have kærlighed til hjorden? (b) Hvordan er kærligheden en hjælp for hyrden?

11 Men hvorfor er kærligheden så vigtig? Fordi „kærligheden opbygger“, kærligheden er „det fuldkomne bånd“. „Kærligheden svigter aldrig.“ (NW) (1 Kor. 8:1; 13:4-8; Kol. 3:14) Kærlighed gør tilsynsmanden omgængelig, venlig, mild, hensynsfuld og tålmodig. Den hindrer ham i at optræde med hårdhed over for fårene. Kærlighed gør ham vågen for deres åndelige behov. Intet er nemlig mere skarpsindigt eller følsomt end sand kærlighed når det gælder om instinktivt at fornemme en andens følelser. Ja, intet skærper opfattelsesevnen som sand kærlighed. Når et får er sultent ved hyrden det, fordi han har kærlighed til det. Når fåret er tørstigt vil hyrdens kærlighed fortælle ham det. Når fåret er såret eller sygt vil hyrdens kærlighed opdage det. Når et får farer vild er hyrden den første til at vide det, fordi han nærer kærlighed til fåret. Det er kærligheden der kalder på alt godt og ædelt i ham. Det er denne kærlighed, der kommer ned fra Gud i himmelen gennem hans „gode hyrde“, Jesus Kristus, og gennem de udnævnte tilsynsmænd over hjorden, der forener Guds hjord og gør den lykkelig. Hyrden bør altid huske at det eneste der er bedre end at blive elsket er selv at elske, og at kærligheden aldrig svigter.

12. Hvordan er en kærlig hyrde en velsignelse for hjorden?

12 Hvilken velsignelse en kærlig tilsynsmand kan være for menigheden! Fårene mærker kærlighed i hans måde at tale på og i hans måde at behandle dem på. Tilsynsmandens fremtræden er venlig og imødekommende. Fårene føler sig tiltrukket af ham. De ved at han har omsorg for dem, og at deres interesser ligger ham på sinde. De tøver ikke med at forelægge tilsynsmanden deres problemer, for de har tillid til hans kærlige omsorg. De er forvissede om hans kærlighed, for kærlighed kan ikke skjules. Den virker lindrende så det bliver lettere at bære tunge byrder og at vise lydighed. Kærlighed virker formildende. Det er forbavsende så lidt klagen og så megen glæde der findes i kærligheden. Det ved tilsynsmanden. Derfor efterligner han de himmelske tilsynsmænd, Gud og Kristus, i at vise kærlighed.

13. Hvordan ved vi at Jesus elskede fårene, og hvilken lignelse fortalte han som bevis på hyrdens kærlighed?

13 Jehova Guds kærlighed til fårene er kommet til udtryk gennem Jesus Kristus, hans „gode hyrde“. Da Jesus gik her på jorden havde han omsorg for fårene, og det følte fårene i høj grad. De fattige, syge, undertrykte og uvidende — syndere af enhver beskaffenhed og fra alle samfundslag — følte sig draget mod ham. Den gode hyrde anså ikke sig selv for så højt hævet over fårene at han ikke kunne tage dem i sine arme og opmuntre dem til at vandre på livets vej. Hans imødekommenhed hjalp syndere til at frigøre sig fra deres faldne tilstand og finde ind på frelsens vej. (Joh. 10:11; Luk. 7:36-50) Bibelskribenten Lukas fortæller os at „alle toldere og syndere plejede at holde sig nær til ham for at høre ham. Og både farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: ’Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.’“ Jesus fortalte dem da denne enestående lignelse: „Hvis en af jer har hundrede får og mister ét af dem, forlader han så ikke de nioghalvfems i ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det på sine skuldre med glæde. Og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: ’Glæd jer med mig; thi jeg har fundet mit får, som jeg havde mistet.’ Jeg siger jer: Således bliver der mere glæde i Himmelen over én synder, som omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke trænger til omvendelse.“ (Luk. 15:1-7) Hvilket eksempel på kærlighed og forståelse efterlod Jesus ikke alle tilsynsmænd! Det er den højeste form for visdom at efterligne ham.

Åndelig føde og lykke

14, 15. (a) Hvad er en af hyrdens vigtigste pligter og hvorfor? (b) Hvordan kan man bedst hjælpe et klagende får?

14 Lykke er ofte forbundet med sund føde. Hvilken hyrde ved ikke at fårene bliver uregerlige og irritable når de er sultne? Men når de får et godt, mættende måltid, ser de straks lysere på tilværelsen. Deres utilpasse, klagende og irritable sindstilstand viger for en mere afslappet og tilfreds indstilling. En af tilsynsmandens vigtigste pligter er derfor at sørge for at fårene er i en god ernæringstilstand.

15 Noget af det bedste man kan gøre når fårene klager, er at føre dem til Guds ords vange og vise dem nogle af dets forfriskende, opmuntrende og opbyggende sandheder. I vor drøftelse med dem bør vi især lægge vægt på det håb som Gud har givet os og på at han vil holde sine løfter. (Tit. 1:2) Når det klagende eller sårede medlem af hjorden bliver styrket med Guds ord, vil den sande tilfredshed og glæde atter fylde sindet. Som det inspirerede ordsprog siger: „Lykkelig den, der har opnået visdom, den, der vinder sig indsigt; den er et livets træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!“ (Ordsp. 3:13, 18) Når Guds får kommer til en klar erkendelse heraf bliver de lykkelige. Tilsynsmændene må imidlertid vise dem vejen.

16. Hvad er det der, ifølge Jesus, kan gøre os lykkelige?

16 Men det er ikke nok blot at læse eller lytte hvis man skal være lykkelig. Jesus sagde: „Saligere er det at give end at modtage.“ (Ap. G. 20:35) Sand lykke opnås ikke ved blot at høre, men ved at gøre Guds vilje. Det er det at følge eller overholde Guds ord der bringer varig lykke. Den kristne discipel Lukas lagde derfor særlig mærke til den gode hyrdes ord: „Lykkelige er . . . de, som hører Guds ord og overholder det!“ (Luk. 11:28, NW) Det at høre Guds ord og holde det, virker forenende og medfører lykke.

Personlig hjælp

17. (a) Hvorfor fortjener hjorden at hyrden hjælper den personligt? (b) På hvilken måde kan hyrden bidrage til fårenes lykke?

17 Guds hjord er ikke en samling rapporter, optegnelseskort og statistikker, men en levende menighed af dyrebare skabninger hvis liv er viet lovprisningen af den levende Gud. De har derfor behov for og fortjener den bedst mulige hjælp, det vil sige personlig hjælp. Der er stadig den fare at en tilsynsmand kan blive så optaget og opslugt af organisationsmæssige pligter at han kun har lidt eller ingen tid til fårene. Men hver eneste i hjorden må føle hyrdens omsorg. Den kristne tilsynsmand Paulus skrev: „Glem ikke at gøre vel og dele med andre; thi i sådanne ofre har Gud velbehag.“ (Hebr. 13:16) At tilsynsmanden fra tid til anden arbejder sammen med fårene i tjenesten på arbejdsmarken betyder mere for dem end mange ord fra talerstolen. Den lille opmuntring han giver dem personligt virker opbyggende på dem. På den måde viser han at han har omsorg for dem. Denne personlige kontakt med fårene, og det at han roser dem for deres bestræbelser og fremgang, bidrager i høj grad til deres lykke og åndelige vækst.

18. Hvordan kan en hyrde glæde et sygt får?

18 Får bliver ofte syge og trænger til deres hyrde. Hans opgave er at „trøste alle, som sørger“. (Es. 61:2) Det betyder at han må besøge dem personligt. Selve hans tilstedeværelse vil være en glæde og en opmuntring for de syge. Hyrden kan fortælle dem nyt om menighedens virksomhed, drøfte et bibelsk emne eller en ny prædiken med dem, eller fortælle dem om det sidste stævne Guds folk var til, hvordan programmet var, de oplysninger der blev givet og hvordan Guds folk blev opmuntret og opbygget ved stævnet. I tilsynsmænd! Hjælp de syge ved at bevare deres interesse for Jehova og hans organisation levende. Vis dem hvordan de kan bidrage til hjordens lykke ved deres trofasthed, deres bønner og deres interesse for hjorden og ros dem for det de gør. Trøst de sørgende. — 2 Kor. 1:3-7.

19. På hvilke andre måder kan han vise de syge sin medfølelse, og hvordan belønnes han herfor?

19 Ikke alle de syge ligger på hospitalet; mange er hjemme, og disse har også brug for tilsynsmandens omsorg. Det er forbavsende så megen glæde et brev eller blot et kort med ønsket om god bedring kan udvirke. Når man føler sig syg og helt alene i verden betyder en lille hilsen i form af et besøg, et brevkort eller en telefonopringning meget, og den koster kun lidt. Det betyder meget for en syg at høre hyrden sige: „Jeg har savnet dig i menigheden. Vi håber du snart bliver rask.“ Hvad mere er, det betyder meget for fårenes ejer, Jehova. Han formaner tilsynsmanden: „Den, der foragter sin næste, synder, lykkelig den, der har medynk med arme.“ (Ordsp. 14:21) Når tilsynsmanden viser de syge personlig opmærksomhed og medfølelse bliver ikke alene de, men også han selv lykkeligere.

20. Hvad indbefatter den personlige hjælp til hjorden fra tid til anden, hvem og hvordan vil tilsynsmanden hjælpe?

20 Personlig hjælp indbefatter også vejledning. Fra tid til anden har gamle og unge i hjorden brug for personlig vejledning og bibelske råd. Hyrden må måske tale med de unge om den rette kristne opførsel over for det modsatte køn. Han må vejlede angående en uret omgangskreds, nødvendigheden af at være korrekt klædt og at føre et rent sprog, og angående tjenestens betydning. Ældre medlemmer har også ofte brug for hyrdens vise formaninger. De har behov for at lytte til hans visdom, for han er interesseret i deres liv. De slækker måske på tjenesten, forsømmer at komme til møderne, giver ikke deres børn den rette opdragelse eller opfører sig ikke korrekt. Tilsynsmanden er der for at hjælpe dem. Han skal stå til regnskab for deres liv, så de bør være taknemmelige for den hjælp han tilbyder dem.

21, 22. (a) Hvad viser at det lønner sig at opsøge de vildfarne får? (b) Hvorfor kan det siges at tilsynsmanden er en velsignelse fra Jehova?

21 Ved en lejlighed gav Jesus apostelen Peter personlig vejledning og sagde til ham: „Vogt mine lam!“ „Vær hyrde for mine får!“ „Vogt mine får.“ (Joh. 21:15-17) For Peter var dette en gribende oplevelse som han sikkert aldrig glemte. Peter var faret vild fra Guds og den gode hyrdes hjord, og Jesus prøvede nu at redde ham. Ville Peter som tilsynsmand ikke ønske at opsøge andre vildfarne får? Jo, han var i sandhed taknemmelig fordi han var blevet reddet, og det beviste hans trofaste liv som hyrde. Mange år efter denne erfaring skrev Peter følgende opmuntrende ord til de ældre mænd i den kristne menighed: „Vær hyrder for Guds hjord hos jer, ikke af tvang, men af fri vilje, efter Guds sind, ikke for skammelig vindings skyld, men med villigt hjerte; heller ikke som strenge herrer over menighederne, men som forbilleder for hjorden; og når overhyrden åbenbares, skal I få herlighedens uvisnelige sejrskrans.“ (1 Pet. 5:2-4) Den gode hyrdes bestræbelser var ikke spildt på Peter. I tilsynsmænd, opsøg de vildfarne får, vogt Guds hjord som I har fået overdraget.

22 Hjordens tilsynsmand er i sandhed en velsignelse fra Jehova. Hvis fårene følger hans trofaste vejledning vil de leve i fred og enhed. De vil føle glæde ved at leve. Kun godhed og miskundhed vil følge dem. De glæder sig over at være med til at ophøje Jehovas navn, og de har det håb som hyrdekongen David gav udtryk for, nemlig at bo sammen med deres hyrde i Jehovas hus for altid.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del