Hvad skylder vi Gud?
1, 2. (a) Hvilke forhold inden for kristenheden viser hvordan de fleste mennesker betragter deres forpligtelser over for Gud? (b) Hvad mener de ledende i de kommunistiske lande om Gud?
ER VI forpligtede til at give Gud noget? Hvad skylder vi Gud? Det er indlysende at det skabte, fornuftbegavede menneske må betragte sig som værende i gæld til sin Skaber, Jehova Gud. Men giver gennemsnitsmennesket i dag Gud hvad der tilkommer ham? I et af kristenhedens største lande har en fremtrædende religiøs leder klagende sagt: „Hvordan er livet blevet for en gennemsnitskristen, i gennemsnitskirken i vort gennemsnitssamfund? Det består i at overvære en gudstjeneste om søndagen . . . at være medlem af en eller flere af kirkens selskabelige foreninger, samt at tilhøre en eller anden ’loge’, og loyaliteten over for denne strider ofte mod loyaliteten over for kirken. Hvis han er et forholdsvis pligtopfyldende kirkemedlem prøver han at holde sig à jour med sine økonomiske forpligtelser over for kirken. Han lader sine børn gå i søndagsskole. Han beder kun når han er til gudstjeneste. Han læser meget sjældent i Bibelen når han ikke er i kirke . . . Hans familie er meget sjældent samlet for at bede eller for at drøfte kristne spørgsmål. Han er tragisk uvidende om sin kristne tro.“ London-bladet News Chronicle skriver: „Gallupundersøgelsen viste for nogen tid siden at ikke mere end 12 procent af mændene i England og ikke mere end 18 procent af kvinderne var i kirke to bestemte søndage i august og september.“ I andre vesteuropæiske lande kommer der endnu færre i kirkerne.
2 Gennemsnitsmennesket i kristenhedens mange lande går måske i kirke af og til eller indfinder sig somme tider i et tempel eller en synagoge, men det véd forholdsvis lidt om sin religion og synes at være optaget af forretningsanliggender eller selskabelighed og livets glæder. Vi hører tit folk sige: „Jeg går i kirke.“ Ofte føler de at deres forpligtelser ender her, og de viser kun lidt eller slet ingen interesse for Bibelen eller studiet af den. Nogle siger at de holder de ti bud eller den „gyldne regel“, men de standser sjældent op for at bede til Gud, eller takke ham for noget de har modtaget. Mange bekymrer sig ikke om kirken eller om Gud i det hele taget og vil gerne være ’fri til at gøre det der passer dem’. Tilsyneladende i et forsøg på at retfærdiggøre deres ligegyldighed hvad det åndelige angår, rejser nogle spørgsmålet om der i det hele taget er en Gud til. Nogle benægter Guds eksistens. I vort århundrede er kommunismen begyndt at vinde indpas i mange lande og der gøres store anstrengelser for at fremme de ateistiske teorier. Efter at satellitter og raketter er blevet sendt bare et forholdsvis lille stykke ud i rummet, har sovjetiske ateister givet udtryk for den tanke at „hvis der virkelig fandtes overnaturlige væsener, ville de for længe siden have været påvist ved hjælp af den videnskabelige forsknings mægtige midler. Den kendsgerning at satellitter og raketter ikke har påvist den Allerhøjeste, engle og lignende, er et vidnesbyrd imod religiøse overbevisninger og bestyrker tvivlen på Guds eksistens“. Men er det fornuftigt at drage en sådan slutning?
3. Hvad har nogle førende videnskabsmænd sagt om Gud?
3 Sand videnskab bekræfter den kendsgerning at Gud er til. Hans skaberværk beviser det. Mange videnskabsmænd erkender dette. Den berømte videnskabsmand Albert Einstein har bevidnet at Gud er til: „Det er nok for mig at grunde over hemmeligheden ved det bevidste liv der uafbrudt fornyr sig i al evighed, at gruble over universets vidunderlige opbygning som vi kun kan danne os et svagt begreb om og ydmygt prøve at fatte bare en brøkdel af den intelligens der åbenbarer sig i naturen.“ „Jeg kan ikke tro at Gud styrer universet med terningkast!“ I American Physical Society i Washington har den fremtrædende amerikanske videnskabsmand og nobelpristager dr. Robert A. Millikan sagt: „Der er en guddom der bestemmer vor skæbne . . . Vi ved ikke nøjagtigt hvordan vi passer ind i den store Arkitekts planer og hvor meget han har givet os at gøre, . . . Men på en eller anden måde passer vi ind i billedet, ellers ville vi ikke have haft en følelse af vort eget ansvar. En rent materialistisk filosofi er for mig topmålet af uintelligens. Kloge mænd har gennem alle tidsaldre set tilstrækkeligt til at det i det mindste har fyldt dem med ærbødighed.“
4, 5. (a) Hvordan kan alle forvisse sig om at Gud er til? (b) Hvordan blev mennesket skabt?
4 Ved ærligt og logisk at tænke tingene igennem finder man støtte for den tanke at Gud er til. Bibelen forkynder at Gud er til, og i Romerbrevet 1:20 siger den at Guds „usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger“. Ved hele det underfulde skaberværk har Gud over for mennesket bevist sin overhøjhed og magt. Uanset om man betragter vort vældige solsystem og universets galakser eller det lille frø der spirer og frembringer et lille græsstrå som skubber tung jord til side for at komme op i sollyset, får man et vidnesbyrd om at Gud er til. Årstiderne skifter regelmæssigt som Gud har forordnet det. Og hvad med selve livets mysterium? Ja, den eneste fornuftige og tilfredsstillende forklaring på alt det vi ser omkring os, er at det er skabt af Gud. „Dårerne siger i hjertet: ’Der er ingen Gud!’“ — Sl. 14:1.
5 Den levende Gud Jehova har ikke holdt sig skjult i det mystiske og ukendte. Han har sørget for at vi har fået den nøjagtige beretning om skabelsen, indbefattet menneskets oprindelse, som står at læse i de to første kapitler i Bibelen. Om mennesket berettes der: „Da dannede Gud [Jehova] mennesket af agerjordens muld og blæste livsånde i hans næsebor, så at mennesket blev et levende væsen.“ (1 Mos. 2:7) Hvordan blev mennesket dannet? Som en robot? Nej, det blev dannet med evnen til at tænke og med en fri vilje til at bestemme sine handlinger. Bibelen siger at det blev skabt i Guds billede, med et vist mål af visdom, retfærdighedssans, kærlighed og magt. Men den frie vilje var noget helligt som blev betroet mennesket, og som det måtte anvende med visdom.
6. (a) Er der forskel på menneskets og dyrenes stilling? (b) Viser menneskene sig altid at være de mest intelligente?
6 Blev mennesket dannet blot for at leve, spise, le, græde, sove, arbejde, og formere sig efter sin art? Dyrene lever, de indtager føde, de formerer sig og de sover. Mennesket blev dannet med et højere formål for øje. Det blev givet evnen til at tænke og ræsonnere. Og dog ser det undertiden ud til at nogle mennesker ikke klarer sig så godt som dyrene. På et tidspunkt i den israelitiske nations historie omtalte Gud sit folk således: „Børn har jeg opfødt og fostret, men de forbrød sig imod mig. En okse kender sin ejer, et æsel sin herres krybbe; men Israel kender intet, mit folk kan intet fatte. . . . De svigtede [Jehova], lod hånt om Israels Hellige, vendte ham ryg.“ (Es. 1:2-4) Ja, en mand der kalder på sin hund forventer at den adlyder, men hvor mange mennesker adlyder Guds ord? Israelitterne i fortiden huskede ikke deres forpligtelser over for den der havde skabt dem. De var ikke så fornuftige at de adlød Gud. Hvem i dag ønsker at Skaberen skal omtale dem som mindre fornuftige end en okse eller et æsel?
Forholdet mellem Gud og mennesket
7. Hvordan beskriver Bibelen forholdet mellem Gud og mennesket?
7 Hvordan er menneskets stilling i forhold til Gud? Bibelen forklarer det på denne måde: „Det ord, som kom til Jeremias fra [Jehova]: ’Gå ned til pottemagerens hus! Der skal du få mine ord at høre.’ Så gik jeg ned til pottemagerens hus, og se, han var i arbejde ved drejeskiven. Og når et kar, han arbejdede på, mislykkedes, som det kan gå med leret i pottemagerens hånd, begyndte han igen og lavede det om til et andet, som han nu ville have det gjort. Da kom [Jehovas] ord til mig: Skulle jeg ikke kunne gøre med eder, Israels hus, som denne pottemager? lyder det fra [Jehova]. Se, som leret i pottemagerens hånd er I i min hånd, Israels hus.“ (Jer. 18:1-6) „Menneske! hvem er dog du, som går i rette med Gud? kan noget, som blev formet, sige til den, som formede det: ’Hvorfor har du dannet mig således?’ Eller har pottemageren ikke rådighed over sit ler, så han af den samme masse kan danne et kar til ære, et andet til vanære?“ (Rom. 9:20, 21) Enhver bør i sit hjerte være fyldt med taknemmelighed til Gud for livet.
8. Hvorfor er det fornuftigt af mennesket at lytte til Guds vejledning?
8 Gud havde ikke alene ret til at danne mennesket som han ville, men som Skaberen havde han også fuld ret til at opstille regler som det skulle følge og som ville være til bedste for det. Ingen modsætter sig en opfinders eller en fabrikants ret til at udarbejde en brugsanvisning for det de fremstiller. Hvis en fabrik fremstiller en maskine, giver den så ikke vejledning med hensyn til brugen og vedligeholdelsen af den, en vejledning som køberen omhyggeligt må følge hvis han skal få glæde af maskinen? Er der nogen der vil mene at firmaet ikke véd hvad det gør, når det udarbejder en sådan vejledning? Og dog ønsker mennesket ikke at bruge sin fornuft og rette sig efter den vejledning dets Skaber har givet til gavn for det. Adam var det første menneske, et fuldkomment menneske, og alligevel lod han sig overtale til at overtræde de regler Skaberen havde opstillet for ham, og det resulterede i at han mistede sin fuldkommenhed og til sidst døde. Lige op til vor tid har størsteparten af menneskene undladt at følge den vejledning Skaberen har givet dem. Det Gud har fremsat i sit ord er til bedste for mennesket, både fysisk og mentalt. Når mennesket har misbrugt legemet og ignoreret Guds lov har det medført øgede lidelser, flere sygdomme og større ulykke for det. Og når mange mennesker i dag lider under mentale og følelsesmæssige forstyrrelser, er årsagen til dels at menneskene har undladt at følge Guds vej. — 1 Mos. 2:16, 17; 3:17-19.
9, 10. (a) Hvad ønsker Gud at alle mennesker skal gøre, i modsætning til det Adam og Eva gjorde? (b) Hvad er en pligt?
9 Det har behaget Gud at danne mennesket fuldkomment, men med frihed til at vælge. Den stærkeste naturlige trang Gud har nedlagt i mennesket, er ønsket om at tilbede. Mennesket har pligt til altid at vælge at behage og tilbede sin Skaber, og til at leve efter de regler Gud har opstillet. Adam og Eva troede at de bedre end Skaberen vidste hvad der var til gavn for dem. Derfor syndede de, og således kom døden ind i verden. Selv om dette er velkendt, overtræder de fleste mennesker stadig de regler Gud har opstillet til bedste for dem.
10 Hvad forventede Gud af Adam og Eva? Hvad forventer han af alle mennesker? Han lader os ikke i tvivl, for han siger: „Jeg, Jehova din Gud, er en Gud der fordrer absolut hengivenhed.“ (2 Mos. 20:5, NW) Jehova gav mennesket evnen til at tænke og ræsonnere, og han forventer at det bruger denne gave på rette måde. Hvis det tænker fornuftigt og med visdom, vil det frivilligt indvi sig til at tilbede og tjene Jehova Gud, sin Skaber, fordi det véd at det er ret at gøre det. Enhver har pligt til at tilbede Jehova Gud og ingen andre. Det man skylder en overordnet er en pligt; det indbefatter at man viser respekt og lydighed. Etiske studier viser at en handlemåde er en pligt hvis det at afholde sig fra den kan ligestilles med ondskab. Moralsk set påhviler det mennesket at tjene Gud; det er noget der berører dets samvittighed. Vi hører ofte folk tale om fædres eller børns pligter i familien, og ligeledes om tjeneres, lægers eller ministres pligter. Men bør man ikke først og fremmest være opmærksom på menneskets pligt over for Gud?
Tro — en nødvendighed
11. (a) Hvordan ønsker Gud vi skal tilbede ham? (b) Hvordan kommer troen til udtryk?
11 Gud forventer at hans menneskelige skabninger på jorden bruger deres forstand, at de tilbeder ham i tro og ikke ved hjælp af billeder. Skaberværket beviser at han er til. Desuden har Gud tilvejebragt en skriftlig vejledning, Bibelen, der giver os fyldestgørende kundskab om Gud. Et menneske der bruger billeder i sin tilbedelse, er ifølge Romerbrevet 1:18-23 uforstandigt og formørket. Ved at sammenholde den kundskab vi får ved at betragte skaberværket, med det vi lærer ved at studere Guds ord, kan vi opnå tro, og vor tilbedelse af Gud skal netop hvile på tro. „Uden tro er det umuligt at have hans velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, der søger ham.“ (Hebr. 11:6) Men hvordan kan vi vide om vi har den tro der behager Skaberen? Tro er ikke en skjult egenskab der aldrig kommer til udtryk. Vi kan forholdsvis let bedømme styrken af vores tro ved at betragte vore handlinger. Gør vi Guds vilje som den er omtalt i Guds skrevne ord? Det andet kapitel i Jakobs brev viser hvorledes Abraham og Rahab handlede, og i Jak 2 versene 14, 24 og 26 siges der: „Hvad nytter det, mine brødre! om en siger, han har tro, når han ikke har gerninger? kan troen måske frelse ham? I ser altså, at det er af gerninger, et menneske bliver retfærdiggjort, og ikke af tro alene. Ligesom legemet er dødt uden ånd, således er jo også troen død uden gerninger.“
12, 13. (a) Hvordan opsummerer Bibelen menneskets forpligtelser over for Gud? (b) Hvordan er det muligt for mennesket at handle således?
12 Jehova lader os ikke i tvivl om hvad han ønsker vi skal gøre. Vi kan få det at vide ved at læse nogle få skriftsteder i Bibelen: „Hvad andet kræver [Jehova] din Gud af dig, end at du skal frygte [Jehova] din Gud, så du vandrer på alle hans veje, og at du skal elske ham og tjene [Jehova] din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl, så du holder [Jehovas] bud og anordninger, som jeg i dag pålægger dig, for at det må gå dig vel.“ „Så elsk da [Jehova] din Gud og hold hans forskrifter, hans anordninger, lovbud og bud alle dage.“ (5 Mos. 10:12, 13; 11:1) „Kun må I omhyggeligt agte på at holde det bud og den lov, [Jehovas] tjener Moses pålagde eder, at elske [Jehova] eders Gud, vandre på alle hans veje, holde hans bud, holde fast ved ham og tjene ham af hele eders hjerte og hele eders sjæl!“ (Jos. 22:5) „Det er sagt dig, o menneske, hvad der er godt, og hvad [Jehova] kræver af dig: hvad andet end at øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med din Gud.“ (Mika 6:8) „Giv mig dit hjerte, min søn, og lad dine øjne synes om mine veje!“ — Ordsp. 23:26.
13 Men, spørger du måske, hvordan kan man handle således? For at kunne holde Guds bud må man naturligvis kende dem. Dette viser at det er nødvendigt omhyggeligt at læse hans ord Bibelen. Kundskab er grundlaget for troen. Mennesket har pligt til at udvise tro på Gud. Troen vil hjælpe en til at udføre de handlinger der behager Skaberen. Troens mænd i fortiden har overholdt deres forpligtelser over for Gud, så vi kan nære tillid til at vi kan gøre det samme og give Gud det vi skylder ham. Det altoverskyggende eksempel med hensyn til at give Gud det der tilkommer ham, har vi i Guds første fornuftbegavede skabning. Hvem var det? Ikke Adam. Nej, det var Ordet, som blev menneske på jorden. (Joh. 1:1; Kol. 1:15; Åb. 3:14, oversættelsen af 1907) Jesus Kristus viste menneskene hvordan man giver Gud det man skylder ham. Det vil blive behandlet i den følgende artikel.