Spørgsmål fra læserne
● Ifølge Første Mosebog 49:10 sagde Jakob profetisk: „Ikke viger kongespir fra Juda, ej herskerstav fra hans fødder, til han, hvem den tilhører [Silo], kommer.“ Er der forskel på et kongespir og en herskerstav? — O. S., U.S.A.
Ja, kongespiret og herskerstaven i den velsignelse som Jakob udtalte på sit dødsleje over Juda hentyder sikkert til to forskellige ting.
I poesi og poetiske vendinger er det ikke ualmindeligt at finde udtryk der står parallelt til hinanden. Selv om udtrykkene i det store og hele ligner hinanden, vil man dog opdage når man sammenligner dem med hinanden, at det ene udtryk indeholder en lidt anden tanke og at det så at sige indfører et nyt element. Formålet hermed er ofte at give læseren eller tilhøreren en dybere forståelse og større værdsættelse af det der siges. Det ser ud til at Jakob benyttede dette virkemiddel da han velsignede sine sønner. For eksempel sagde han at Dan ville blive som „en slange ved vejen, en giftsnog ved stien“, idet han brugte disse udtryk i deres gode betydning for at vise at Dan ville blive en fare for israelitternes fjender. (1 Mos. 49:17) Det vil derfor ikke være forkert at slutte at udtrykkene „kongespir“ og „herskerstav“ også afviger lidt fra hinanden i betydning.
Disse udtryk, som bruges i forbindelse med Juda, betyder i hvert fald at denne stamme skulle få en særlig myndighed og magt. Dog drejede det sig efter alt at dømme om mere end myndighed og herredømme over de øvrige stammer, for Jakob sagde at Silo, „han, hvem den tilhører“, skulle komme fra Juda stamme og ham skulle „folkene“ lyde. Det indebar en myndighed og magt som konge over andre. Da David af Juda stamme efter Jehovas ledelse blev Israels konge, kom kongespiret og herskerstaven i Juda stammes besiddelse. Disse regalier skulle ikke vige fra Juda før den evige hersker, Silo, kom. — 2 Sam. 7:8-16.
Der findes kongespir eller sceptre af forskellig længde. Ligesom i dag var scepteret i herskerens hånd også dengang et tegn på myndighed. I en konges hånd var det følgelig et tegn på kongelig suverænitet. — Sl. 45:7.
Jakob sagde også at Judas herskerstav ville være ved hans fødder. Der må altså være tale om en temmelig lang stav. Den hvilede ofte på jorden og stod skråt tilbagelænet mod folden af herskerens klædning, mellem hans knæ. På gamle skulpturer kan man se flere af oldtidens herskere afbildet med en sådan lang stav i hånden. Da Judas stav kaldes en „herskerstav“ er den et symbol på hans magt til at herske, det vil sige til at udstede befalinger.
Kongespiret eller scepteret kommer således til at stå som et symbol på den kongelige suverænitet, de kongelige prærogativer, mens herskerstaven symboliserer herskerstillingen og magten til at befale.
Den kommende Silo, som Jakob pegede frem til, er Jesus Kristus. Som Davids søn og en af Judas efterkommere er han den som Jehova Gud har skænket et evigt himmelsk herredømme. (Luk. 3:23-33; Matt. 1:1-16) Han beklæder stillingen som den kongelige suveræn og har magt til at herske. (Dan. 7:13, 14) Det var derfor ikke uden grund at Esajas blev inspireret af Gud til profetisk at skrive om Kristus: „Se, jeg gjorde ham til vidne for folkeslag, til folkefærds fyrste og hersker.“ (Es. 55:4) Hvordan Jesus engang i fremtiden skulle udøve sin magt og herske over folkene er der givet et billede af i profetien i Salme 2, versene 8 og 9, hvor der siges: „Bed mig, og jeg giver dig hedningefolk til arv og den vide jord i eje; med jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en pottemagers kar!“