Taknemmelig for at være et af Jehovas vidner

FOR nylig modtog Vagttårnets Bibel- & Traktatselskabs hovedkontor i Brooklyn følgende brev der taler for sig selv.

„Kære brødre!

Jeg vil gerne skrive til jer for at fortælle hvor lykkelig jeg er for at være et af Jehovas vidner. Jeg er så taknemmelig for at mine forældre har undervist mig i sandheden. Jeg er femten år og går i realskolen. Det er ikke altid så let at bevare sin integritet i min alder fordi man gerne vil accepteres af de andre. Men når jeg ser modsætningen mellem denne tingenes ordning og Jehovas vidner, er jeg glad over at jeg har holdt mig borte fra denne tingenes ordnings dårlige indflydelse.

I skolen sidder jeg somme tider og betragter de andre elever. De fleste af dem har et fjernt udtryk i ansigtet. Man kan se på dem at de er fortvivlede og usikre over for fremtiden.

I går fik vi i en diskussionstime til opgave at prøve at overbevise klassen om noget. En af drengene talte om krigen i Vietnam. Tre af hans venner havde for nylig mistet livet der. Han var meget bitter over det. Han sagde: ’Hvem ved hvad der kan ske hvis der ikke er nogen som gør noget ved de forhold der råder i verden?’ Alle eleverne er bange for fremtiden fordi de intet håb har. Jeg kom til at tænke på hvor taknemmelig jeg kan være fordi jeg er et af Jehovas vidner. På mandag er det min tur til at holde et foredrag. Jeg vil bevise over for dem at Gud lever. Jeg ved ikke hvordan de vil reagere. Jeg vil fortælle dem om det håb Bibelen giver. Men ønsker de det?

For nogen tid siden kom en af pigerne hen til mig og spurgte mig om jeg troede på Gud. Jeg svarede ja og begyndte at forklare hvorfor. Hun sagde: ’Det er i orden! Alt hvad jeg ville vide var om du troede på ham eller ej.’ Senere blev jeg klar over at hun foretog en statistisk undersøgelse.

Ved en anden lejlighed kom jeg til at diskutere evolution med en pige i min klasse. Hun troede fuldt og fast på evolutionsteorien og intet af det jeg sagde til hende nåede rigtig ind. Men det fik hende dog til at tænke, og det er jeg glad for.

Jeg er blevet klar over at de ikke ønsker at tro på Gud. De gør nar af enhver form for religion. En af pigerne sagde til mig: ’Min ven er katolik, jeg er protestant,’ men vi er begge ateister.’

Halvdelen af eleverne her er narkomaner. De er næsten alle sammen forfaldne til spiritus. Jeg tror jeg er den eneste i skolen der ikke ryger. Dette er tilmed et respektabelt kvarter.

De der tilhører denne tingenes ordning søger efter noget. De ved ikke hvad det er, og de kan ikke finde det. De er utilfredse med forholdene i verden, men de ved ikke hvordan de skal forbedre dem.

Når jeg ser verdens fordærv er jeg stolt og taknemmelig over at kunne sige at jeg ikke er en del af verden og at jeg er et af Jehovas vidner.“

Jesus sagde tydeligt at hans efterfølgere ikke skulle være en del af verden, men at de skulle være adskilte og forskellige fra den, fordi de levede efter de guddommelige principper. (Joh. 15:19) De udgør et folk der har et mål i livet; deres håb er fast forankret i Guds løfter om en retfærdig ny tingenes ordning. (2 Pet. 3:11-13) Kan det samme siges om dig?