Glæden ved at vokse i nøjagtig kundskab

„FAR!“ udbrød lille Ingrid på fire år, „Paulas mor siger at Paula ikke må komme ud fordi hun har fåresyge. Hvad er fåresyge, far?“ Karl smilede. Når hans yndige lille datter stillede spørgsmål, så hun altid så alvorlig ud. Men da han var klar over at hun virkelig ønskede et svar, satte han hende kærligt op på sit knæ og forklarede på en letforståelig måde: „Fåresyge . . . .“

Senere, da Ingrid var syv år, blev Karl stillet over for et andet af hendes mange spørgsmål. Mens hun veltilfreds gnaskede på nogle nødder med chokoladeovertræk, sagde hun: „Ih, hvor de smager godt, far! Hvor får man egentlig chokolade fra?“

Nu da hun var begyndt at lære at læse besluttede Karl at vise hende hvordan hun selv kunne finde svarene. „Det kunne jeg godt fortælle dig; Ingrid,“ sagde han, „men lad os slå ordet ’chokolade’ op i vores lille leksikon og se hvad det siger. Du kan tro det er interessant at slå op.“

Da Ingrid var seksten år fortalte skolelægen hende at hun var en smule langsynet og sikkert snart måtte have briller. På vej hjem gjorde hun holdt ved biblioteket. Efter at have læst hvad det store leksikon sagde om „briller“ og „øje“ spurgte hun bibliotekaren: „De kunne vel ikke anbefale mig nogle bøger som jeg kunne tage med hjem? Jeg er interesseret i at lære mere om øjne og briller. Jeg har set i leksikonet.“

Da Ingrid var blevet gift overvejede hun at få et eller andet lagt på gulvet i sin entré. ’Hvad mon nu er bedst,’ tænkte hun, ’fliser eller tæpper?’ Hun læste nogle brochurer hun havde fået i en forretning og talte med nogle af sine venner om det; på den måde fik hun et lille indblik i hvilke fordele og ulemper der var ved de forskellige materialer. Hun var naturligvis klar over at det var hendes mand der som hjemmets overhoved måtte træffe den endelige afgørelse.

Man forstår godt hvis Ingrids forældre var glade for at se deres datter modnes på alle områder, ikke kun fysisk, men også mentalt og følelsesmæssigt. Mens Ingrid endnu var barn besvarede hendes far med glæde hendes spørgsmål. Senere, da hendes evner blev større, viste han hende hvordan hun selv kunne finde oplysninger. Han gav hende en virkelig god form for oplæring. Og det har sikkert skænket Ingrid selv stor glæde at blive dygtigere og bedre udrustet.

Hvor ville det have været kedeligt hvis Ingrid trods sine voksende evner var blevet stående på barnestadiet og var blevet ved med at spørge sine forældre om noget som hun godt selv kunne finde ud af. Det ville have medført dovenskab og mangel på initiativ, og hun ville være gået glip af glæden ved at søge kundskab og finde svar på sine spørgsmål.

Åndelig vækst

Som kristne er vi opmærksomme på en anden form for vækst til modenhed: den åndelige vækst. Meget af det som er vist i Ingrids tilfælde, finder sted i åndelig henseende hos nogle som studerer Bibelen sammen med Jehovas vidner. Og det gælder hvad enten de er unge eller gamle. Det bør være enhver kristens mål at vokse til åndelig modenhed, at blive ’fuldvoksen’ også på det område. Dette understreges af den bøn apostelen Paulus bad for de kristne, at de ikke måtte ophøre med at gøre fremskridt men ’blive fyldt med nøjagtig kundskab om hans [Guds] vilje med al visdom og åndelig skelneevne, så de kunne vandre Jehova værdigt og på alle måder behage ham’. — Kol. 1:9, 10, NW.

Hvad enten man allerede er et af Jehovas vidner eller arbejder på at blive det, må man spørge sig selv om man kan se disse fremskridt i ens liv. ’Men,’ tænker du måske, ’hvordan kan jeg afgøre om jeg gør fremskridt?’ En af de mange måder hvorpå man kan afgøre det, er at finde ud af hvordan man reagerer når der opstår et spørgsmål. Hvad gør man for at finde svaret? Spørger man en anden, uden først selv at prøve at finde frem til et svar? Eller undersøger man det selv?

Lad os se på nogle af de skridt man må tage for at gøre åndelig fremgang. Så kan enhver ransage sig selv og se om der er områder hvor han kan gøre fremskridt; vi vil ganske afgjort finde stor tilfredsstillelse ved at sætte ind på at gøre forbedringer. Og selv om man måske allerede er ret „voksen“ i åndelig henseende, findes der sikkert stadig særlige områder hvor man kan gøre fremskridt og således blive en ’lysbærer’ som kan prise Gud endnu mere. — Matt. 5:14-16.

Når der opstår spørgsmål

Lad os fortsat bruge Ingrid som et godt eksempel. For nylig begyndte hun at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner. Hun havde meget at lære. Hver uge når Karen, den forkynder som studerede Bibelen med hende, kom, havde Ingrid en masse spørgsmål. Karen, som var klar over at Ingrid var et åndeligt spædbarn, så at sige, ville meget gerne besvare disse spørgsmål. Hun var lykkelig for at kunne hjælpe Ingrid med at finde glæden ved at vokse i nøjagtig kundskab om Gud.

Da de havde studeret Bibelen et par måneder bemærkede Ingrid: „Jeg sad og læste Mattæus 12:8. Jesus brugte her udtrykket ’Menneskesønnen’. Hvorfor brugte han den benævnelse om sig selv?“ Karen sagde at hun gerne ville undersøge det nærmere før hun gav et svar. I ugens løb spekulerede Ingrid på hvordan Karen mon ville finde svaret. Ingrid vidste at der i den lokale menighed af Jehovas vidner var mange som havde et ret godt kendskab til Bibelen. Mon Karen ville spørge en af dem?

Ved næste studium henviste Karen til siderne 220 og 221 i bogen „Det er umuligt for Gud at lyve“, en bibelstudiebog som Ingrid for nylig havde fået. Den viste at Jesus ikke var en inkarnation, at han ikke havde materialiseret sig som et menneske på samme måde som englene tidligere havde gjort, men at han var født som et menneske. Udtrykket „Menneskesønnen“ understreger denne kendsgerning. (Gal. 4:4) Det var på den måde han kunne tjene som en passende løsesum og tilbagebetale det som mennesket Adam havde forspildt.

„Spurgte du nogen i menigheden hvor du kunne finde svaret?“ spurgte Ingrid.

„Jeg ville kun have spurgt hvis ikke jeg selv havde kunnet finde det,“ svarede Karen. „Jeg er sikker på at brødrene ville have været glade for at give mig nogle forslag hvis jeg havde spurgt dem. Men i stedet undersøgte jeg det selv. Jeg har for resten taget Vagttårnsselskabets Index for årene 1961 til 1965 med herhen. Lad mig vise dig hvordan man skal bruge den. Når der opstår spørgsmål for fremtiden kan vi gøre brug af sådanne indekser. Det er rart selv at kunne finde svarene på de fleste spørgsmål. Nu skal du se hvor nemt det er.“

Brug af den engelske „Index“

Kan du se forskellen i Ingrids og Karens måde at reagere på, da der opstod et spørgsmål som de begge ønskede besvaret? Karen spurgte ikke bare en anden, men hun tog selv initiativ til at foretage en undersøgelse. Hvad ville du have gjort? For at hjælpe kristne til selv at foretage en undersøgelse af Bibelen og således finde glæden ved at have nøjagtig kundskab, udgiver Vagttårnsselskabet hvert år en Index, et register, som dækker indholdet af Selskabets publikationer i det pågældende år. Indeksen er delt op i et emneregister og et skriftstedsregister. Ved at bruge denne indeks er man i stand til at finde frem til emner eller bibelkommentarer som er behandlet i Vagttårnet, Vågn op! og andre af de publikationer som hvert år bliver fremstillet som en hjælp til kristne forkynderes uddannelse. Lad os give et eksempel på hvordan man kan gøre god brug af den engelske Index.

Karen slog op i indeksens emneregister for 1961-1965. Hun ville gerne vide noget om udtrykket „Menneskesønnen“, som på engelsk hedder „Son of man“. Under den overskrift var der to underemner, „identified“ og „meaning of term“, hvert efterfulgt af en eller flere henvisninger. Den ene var til „im 220-1“. I den korte symbolfortegnelse der findes forneden på siderne med de lige numre kunne hun se at „im“ var en henvisning til ’Impossible to Lie’, som hun vidste er en forkortelse af den engelske titel på bogen „Det er umuligt for Gud at lyve“. (Oversigten nederst på side 6 i den engelske Index angiver den fulde titel på de publikationer som henvisningerne refererer til.) Det var på denne måde hun havde fundet frem til den ovenfor citerede oplysning fra bogen på siderne 220 og 221.

Men hvad nu hvis det spørgsmål man har, drejer sig om et bestemt skriftsted? Lad os sige at man har læst i Dommerbogen 16:28 (NW) at den blinde Samson bad til Jehova: „Lad mig hævne mig på filisterne for det ene af mine to øjne,“ og nu vil man gerne vide hvorfor det kun var det ene øje. I dette tilfælde er skriftstedsregisteret nyttigt. Lad os først prøve at se efter i den nyeste årgang af Vagttårnet. Nej, det var ikke i skriftstedsregisteret for 1968, så lad os se efter i årgangen for 1967. Jo, her finder vi Dommerbogen 16:28. Der henvises til side 255 i Vagttårnet, i den årgang man står med i hånden. Det er udgaven for 1. juni. Her kan vi læse at Samson tilsyneladende tilskrev tabet af det ene af sine øjne sin egen mangel på årvågenhed i affæren med Dalila. Tabet af det andet øje tilskrev han filisterne, og Samson bad derfor Jehova om hjælp til at tage hævn for det, så den sande tilbedelse kunne blive hævdet og herliggjort.

Man kan udvide sit teokratiske bibliotek ved at abonnere på bladene Vagttårnet og Vågn op! eller man kan få en indbunden årgang af disse blade ved slutningen af året, ligesom man kan samle på Selskabets bøger; gør man det, vil man i årenes løb samle sig et værdifuldt kundskabsforråd. Når der opstår spørgsmål kan man øse af den viden man har samlet sig i bogform. Men hvad skal man gøre hvis der i den engelske Index henvises til en publikation man ikke har? I de fleste af Jehovas vidners rigssale er der et bibliotek som man kan bruge før og efter møderne. Måske man der kan finde hvad man søger. Hvis ikke, kan det være at en eller anden i den lokale menighed som gennem mange år har samlet sig et personligt bibliotek, er i besiddelse af publikationen. Han vil uden tvivl være glad for at kunne hjælpe dig, og I kan begge glæde jer over det kristne fællesskab.

Lyder det som om det kræver en anstrengelse? Ja, måske. Men er det der adskiller et modent menneske fra et spædbarn, ikke netop at den modne er villig til at bruge initiativ og ihærdighed i sin søgen efter noget værdifuldt? Guds ord siger: „Den forstandiges hjerte opnår kundskab, og de vises øre søger for at finde kundskab.“ — Ordsp. 18:15, NW.

Personlig hjælp

Kan du huske hvad Ingrid gjorde efter at hun selv havde foretaget en undersøgelse på biblioteket men følte at hun havde brug for lidt hjælp med hensyn til hvor hun kunne få noget mere at vide? Hun spurgte en der var kvalificeret til at hjælpe. Hvordan kan man gøre dette når man søger nøjagtig kundskab om Gud?

Første Timoteusbrev 3:2, 6, som taler om den kristne tilsynsmand, viser at han må være „dygtig til at lære fra sig“ og „ikke være nyomvendt“. Hvin man derfor har gjort alt hvad man kan for at finde svar på sit spørgsmål, men stadig ikke har fundet det, kan man spørge en af de mange kvalificerede brødre i den lokale menighed. Tilsynsmanden og de assisterende tjenere har mange års erfaring og betragtes som særlig egnede til at undervise. Måske de har en idé om hvor man kan finde de oplysninger man søger eller selv vil hjælpe en med at lede.

Det er også godt at analysere det opståede spørgsmål. Er det et spørgsmål som man har pligt til at sætte sig ind i for at kunne træffe en afgørelse? Det kunne jo være at det ansvar i virkeligheden påhvilede en anden. For en hustru kan det være et spørgsmål som hendes mand må tage stilling til efter at han har overvejet de bibelske principper som ligger til grund for sagen. (Tit. 2:4, 5) Spørgsmål som angår menigheden må behandles i den lokale menighed af dem som ved den hellige ånd er udnævnt til at afgøre sådanne sager. — Ap. G. 20:28.

Hvordan man vokser i nøjagtig kundskab

Som allerede omtalt bad apostelen Paulus om at de kristne måtte fortsætte med at vokse i nøjagtig kundskab. Dette gælder også dem som har studeret Bibelen gennem flere år, for Jesus viste at der ville være en gruppe af salvede kristne på jorden som ville sørge for åndelig mad i rette tid. (Matt. 24:45) Jehovas vidner har oplevet opfyldelsen af dette, idet de i årenes løb har modtaget en sund og nærende åndelig føde igennem Vagttårnsselskabets bøger og blade.

Hvis man altså ønsker at vide hvordan et bestemt skriftsted eller emne forstås af Jehovas vidner, kan man slå op i de publikationer hvor det allerede er forklaret. Ganske vist er ikke alle spørgsmål blevet behandlet endnu. Vil det da være tilrådeligt at skrive til Vagttårnsselskabet og bede om en personlig forklaring på særlige spørgsmål som endnu ikke er behandlet? Nej, det er ikke den måde hvorpå Gud sørger for åndelig „mad i rette tid“. Gud giver hele sit folk mad på én gang. Så snart den profetiske betydning af visse dele af Bibelen kendes, bliver det offentliggjort til gavn for alle.

Kristne kan forvente at den åndelige forståelse vil være som et lys der „vokser i glans til højlys dag“. (Ordsp. 4:18) Vi kan derfor tålmodigt vente på at det som endnu ikke er blevet behandlet, en dag vil blive det, idet vi glade og taknemmelige lader os oplyse af det stadig voksende sandhedslys fra Guds ord.

Men som nævnt kan man sikkert selv finde svar på de fleste bibelske spørgsmål ved at slå op i tilgængelige publikationer eller drøfte sagen med de erfarne kristne tjenere i menigheden. På den måde finder man svaret hurtigt, og den store personlige tilfredsstillelse man opnår er rigeligt anstrengelserne værd.

Måtte den glæde Ingrid opnåede stå som et lille eksempel på den glæde man opnår ved at stræbe efter åndelig modenhed og søge at vokse i nøjagtig kundskab.