Træd lige spor med jeres fødder

1. Hvad har man kaldt tiden siden 1914?

I ÅRET 1914 begyndte den mest radikale forandring i menneskehedens historie. Selv når man ser bort fra Bibelens profetier, der markerer dette år som begyndelsen til afslutningen på den nuværende tingenes ordning, er den periode der da tog sin begyndelse, uden sidestykke. Den er med rette blevet kaldt „voldshandlingernes tid“.

2. Hvilken forskel mærkes mellem den generation der har levet efter 1914 og tidligere generationer?

² I gamle dage ændredes sæder og skikke kun lidt fra generation til generation. I hundreder, ja tusinder af år, har sønner i det store og hele levet som deres fædre. Men fra tiden omkring den såkaldte reformation ønskede hver ny generation at bygge videre, at gøre mere end der allerede var gjort, og dermed skete der virkelige fremskridt indtil året 1914. Men fra og med 1914 begyndte alting at gå baglæns. Det føltes så stærkt at en avisredaktør endog skrev: „Det sidste ’normale’ år i historien var 1913, året før den første verdenskrig udbrød.“ Det vil ikke sige at der ikke er gjort store fremskridt på det videnskabelige område, men de fremskridt der var gjort i udviklingen af samfundsforholdene, såvel for det enkelte menneske som for nationerne som helhed, eksploderede i 1914 i den værste krig verden indtil da havde kendt, og er siden da degenereret til hvad man i almindelighed betragter som noget nær anarki på nuværende tidspunkt.

3. (a) Hvilke tilstande har Paulus forudsagt ville indtræffe, og hvilken formaning føjede han til? (b) Hvilke forskellige reaktioner på disse forhold ses blandt folk?

³ En bemærkelsesværdig profeti om denne „voldshandlingernes tid“ og dens udbredte moralske forfald finder vi i Paulus’ andet brev til Timoteus: „Det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme strenge tider. Thi menneskene vil blive egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, utaknemmelige, ufromme, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, rå, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, opblæste, lystens venner snarere end Guds venner; de har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft.“ Og Paulus tilføjer: „Dem skal du holde dig fra.“ (2 Tim. 3:1-5) I denne voldshandlingernes tid er der mange som gerne vil ’holde sig fra’ sådanne mennesker og som virkelig også finder fred og tryghed. Men der er andre som finder det svært at forstå at normerne er blevet sænket. Da de ikke har set andet, accepterer de disse forhold som ’normale’ og rigtige. Alle lever jo på den måde, siger de. På den anden side er der nogle der føler sig frastødt af tomheden og utrygheden i den moderne levevis når den går op for dem med hele sin styrke, hvorefter de slutter sig til de mange ungdomskulter der er dukket op rundt omkring i verden, eller de tager deres tilflugt til euforiserende stoffer. Selv voksne giver udtryk for deres utilfredshed med de nuværende tilstande ved at rejse bevægelser, betegnet som „borgerlig ulydighed“, der ofte ender med slagsmål, plyndring af forretninger og nedskydning af civilpersoner og politibetjente.

Anerkendelse af årsagen

4. (a) Hvorfor er tiderne blevet strenge for menneskene? (b) Hvordan kan man blive overlistet ved kritikløst at antage de moderne danse?

⁴ Paulus betegner disse tider som „strenge“. Men hvorfor skulle de frembyde et problem for dem der ved at vi lever i „de sidste dage“? En af grundene er at disse forhold under indflydelse af „denne verdens gud“ har udviklet sig så hurtigt og umærkeligt at de er kommet til at fremtræde som en naturlig følge af begivenheder der i sig selv ikke har større betydning end tidligere „strenge“ tider. Resultatet er at den radikale ændring i sæder og skikke og sænkningen af moralnormen, af de uagtsomme betragtes som noget der ingen særlig betydning har og som man ikke behøver at være på vagt over for. Når for eksempel danse som „twist“ og senere, deraf udviklede, danse introduceres, accepterer de unge dem ivrigt og kritikløst, mens deres forældre hæver øjenbrynene og en tid smiler overbærende og derefter selv tager dem op med omtrent samme iver, øjensynlig for selv at ville synes unge. De gør sig ikke klart at disse danse har deres oprindelse i hedenske frugtbarhedsdanse som i tidligere tider indgik som et led i umoralske hedenske ritualer. Og ligesom disse danse dengang skulle vække sanserne hos deltagerne i de religiøse orgier, bidrager deres moderne modstykke til en svækkelse af de moralske hæmninger. De der billiger den ny moral der tillader kønslig forbindelse før ægteskabet, har intet imod dette. Men hvad med dem som ikke billiger den, men som blot danser disse danse fordi de nu bruges? Disse bør ikke bedrage sig selv. Menneskets sanser påvirkes stadig på samme måde, og en påvirkning af denne art vil uundgåeligt føre til at der opelskes urette tilbøjeligheder. De der nærer et uret begær kan blive overlistet lige så fuldstændigt som de fireogtyve tusind israelitter der bukkede under for Ba’al-Peor. — 4 Mos. 25:1-9.

5. Hvordan prøver nogle at retfærdiggøre en uret handlemåde, og hvordan gør de dermed nar af Kristi lov? Hvilken fare er til stede?

⁵ Den voksende anerkendelse af den moralnorm der tillader fri kønslig forbindelse før ægteskabet, og endog under disse omstændigheder, kønslig forbindelse uden for ægteskabet når ægteskab er indgået, har svækket den moralske sans hos nogle som foregiver at følge Bibelens principper. De bilder sig ind at så længe de ikke gør sig skyldige i egentlig utugt, kan de tillade sig alt. På grundlag af denne fejlslutning hengiver de sig til det mest yderliggående kæleri. Hermed gør de nar af Kristi krav om renhed og hellighed hos enhver der vil betegnes som kristen. Paulus sagde: „Da vi nu har disse forjættelser, mine elskede! så lad os rense os fra alt, som besmitter legeme og ånd, og gennemføre hellighed i gudsfrygt.“ (2 Kor. 7:1) Hvordan kan de der piner sig selv med et sådant uret begær få deres opførsel til at harmonere med Jesu ord i Bjergprædikenen: „I har hørt, at der er sagt: ’Du må ikke bedrive hor’. Men jeg siger jer, at enhver, som ser på en andens hustru [en kvinde, NW], så han begærer hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte“? (Matt. 5:27, 28) Med denne adfærd krænkes ikke alene retfærdige principper, men døren slås også op på vid gab for en overtrædelse der kan føre til døden. Ikke alene er tilbøjeligheden til at begå en uret handling til stede i begæret, men muligheden for at begå den er også til stede. Det er en kendsgerning at enhver der ofte nok og længe nok bringer sig selv i en farlig situation, til sidst vil bukke under. Ordsproget siger: „Kan nogen bære ild i sin brystfold, uden at klæderne brænder?“ — Ordsp. 6:27.

6. Hvor skadelige kan det moderne samfunds sæder og skikke være? Hvad er grunden?

⁶ De „som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus“ bør derfor nøje betragte det moderne samfunds sæder og skikke og vurdere dem, ikke efter hvad de selv personligt ønsker eller foretrækker, men efter hvad Guds åbenbarede ord siger. (2 Tim. 3:12) Disse sæder og skikke kan være lige så skadelige og lige så nedbrydende for udviklingen af den „nye personlighed“ som den mere iøjnefaldende besmittelse med den falske religions verdensimperium, det store Babylon, som vi er blevet så kraftigt opfordret til at flygte fra. Vi har gjort os klart at enhver form for falsk gudsdyrkelse betyder delagtighed i de samme synder som det store Babylon har gjort sig skyldigt i og som snart vil forårsage dette imperiums fald. (Åb. 18:4) Men hvad vi måske ikke har gjort os klart er at vi udsætter os for en lige så stor fare ved at gøre os til ét med denne dødsdømte tingenes ordning ved at antage dens sæder og skikke og samle vore tanker og interesser om dens levevis. Religiøse traditioner og kejserens krav har deres rod i forgangne tider, men menneskers levevis, sæder og skikke, klædedragt og adfærd hører den enkelte generation til. I tidligere tider indtog religionen en vigtig plads og øvede en stor indflydelse på folks daglige liv. I dag er verden ved hurtigt at udvikle sig til et gudløst samfund, men dens sæder og skikke er derfor ikke i mindre grad påvirket af dens tankegang. Går man ind for denne tingenes ordnings levevis, går man ind for dens tankegang. Har man lod og del i dens synder, får man lod og del i dens endeligt.

Personlig smag kontra fornuft

7. (a) Hvilken frihed og hvilke begrænsninger råder der med hensyn til klædedragten? (b) Hvad kan resultatet blive hvis man ikke anerkender denne balance?

⁷ I dag er klædedragten for en stor del bestemt af den personlige smag, og sæd og skik og den personlige smag varierer fra sted til sted. For den indviede kristne bør den personlige smag imidlertid ikke være den eneste afgørende faktor. Den kristne må også tænke på hvordan valget af klædedragt vil berøre ham selv som forkynder, andre inden for og uden for menigheden, samt hans egne tanker og synspunkter. „Miniskørtet“ er ikke noget nyt for skotten, men dets popularitet blandt kvinder i dag vækker bekymring, og noget helt nyt og opsigtsvækkende er det at det nu også ses båret af unge mænd i England. I middelalderen havde drenge og også mænd skulderlangt hår. Men den unge mand der i dag viser sig offentligt med langt hår får uvægerlig prædikatet „anderledes“. De der betragter ham, tænker ikke blot at det er nu hans smag. For dem står han som en ung mand der går ind for nogle ganske bestemte ideer, ideer som er i modstrid med alle andre i verden. Det er muligt at en kristen ung mand godt kan lide langt hår til drenge og unge mænd, og at en kristen ung pige synes at miniskørtet er klædeligt, men hvis de fulgte deres personlige smag uden at tage hensyn til den virkning det ville få på deres arbejde i forkyndelsen, ville de uden tvivl miste mange tjenesteforrettigheder. En menighed måtte til sidst fjerne en ung forkynder fra listen over offentlige talere fordi der hver gang han havde fået til opgave at holde et offentligt foredrag i en nabomenighed, indløb klager over hans lange hår. Gentagne henstillinger til den unge mand havde ikke båret frugt.

8. (a) Hvorfor er det ikke et uberettiget indgreb i den personlige frihed at der råder visse begrænsninger med hensyn til klædedragten? (b) Hvordan ser Jehova på klædedragten?

⁸ Nogle, især ganske unge, vil måske føle at dette er et uberettiget indgreb i deres personlige frihed. Men Paulus sagde: „Hvis mad kan bringe min broder til fald, vil jeg aldrig i evighed spise kød, for at jeg ikke skal bringe min broder til fald.“ (1 Kor. 8:13) Hvilket ræsonnement lå bag denne beslutning? Han sagde: „Men mad gør ikke fra eller til over for Gud; hverken har vi noget fortrin, hvis vi spiser, eller står tilbage, hvis vi ikke spiser. Men agt vel på, at jeres frihed ikke skal bringe de skrøbelige til fald! Thi hvis nogen ser dig, der ’har kundskab’, sidde til bords i et afgudshus, vil så ikke hans samvittighed, hvis han er skrøbelig, få den ’opbyggelse’ deraf, at også han kan spise afgudsofferkødet?“ (Versene 8-10) På samme måde forholder det sig med klædedragt og udseende. Langt eller kort hår, lange eller korte kjoler er ikke i sig selv noget Jehova bekymrer sig om, og har ingen indvirkning på et menneskes frelse, for begge dele er blevet anerkendt af ham til forskellige tider. Men enhver sædvane eller handling der får nogen til at tage anstød og holde op med at vandre på livets vej, er i høj grad noget han bekymrer sig om. Som Paulus udtrykte det: „Så går jo ved din ’kundskab’ den skrøbelige til grunde, en broder, for hvis skyld Kristus er død! Men når I således synder imod brødrene og sårer deres skrøbelige samvittighed, så er det Kristus selv, I synder imod.“ (Versene 11, 12) Vil Jehova lade en sådan synd gå upåagtet eller ustraffet hen?

9. (a) Hvordan kan en der gør krav på at være forkynder, bringe andre til fald ved sin måde at klæde sig på? (b) Hvornår vil det være klogt at rette sig efter andres mening med hensyn til klædedragt og mode?

⁹ Men hvorfor skulle klædedragten give anledning til at nogen tager anstød? Og hvor meget skal man lade sig påvirke af andre i sin måde at klæde sig på? Har Jehova givet os som kristne bestemte love i den retning? Ja, det har han, men de skal erkendes ved hjælp af ånden, og derfor er det ikke så let at få klarhed over hvilke love det er. Paulus’ formaning om ikke at bringe en broder til fald, indeholder et krav til kristne, og dette krav gælder ikke blot for os med hensyn til hvad vi spiser, for Paulus argumenterer for et princip, og den måde hvorpå han anvender princippet i dette tilfælde, tjener blot til at illustrere at vi er forpligtede over for Jehova med hensyn til alt hvad der kan bringe andre til fald. Herunder hører absolut også visse måder at klæde sig på i dag, fordi disse påklædninger sættes i forbindelse med personer der går ind for en bestemt livsform og hvis synspunkter ikke er i overensstemmelse med Bibelens principper. Som en forfatterinde udtalte i et radiointerview om moderne kvinders påklædning i dag: „Klædedragten bør afspejle et menneskes livsform.“ I vor tid er der vist i de fleste lande ingen der forbinder langt hår på en mand og et miniskørt på en kvinde med en kristen forkynder. Den samme unge forfatterinde sagde også som svar på et direkte spørgsmål: „Hvis en kvinde i denne påklædning bliver udsat for tilnærmelser på gaden, er hun selv ude om det.“a En modetegner som er blevet kaldt „miniskørtets moder“ har udtalt, som citeret i Newsweek (13. november 1967): „Enhver ordentlig kvinde venter efter den gængse mening til det bliver mørkt“ med at have kønslig forbindelse med en mand hun ikke er gift med. Derefter tilføjer hun: „Men der er mange piger der ikke ønsker at vente. Minitøjet symboliserer disse.“

10. (a) Hvem skal afgøre hvad der er rigtigt og passende med hensyn til påklædningen, og hvor finder man en pålidelig rettesnor? (b) Hvorfor er modeskabernes mening ikke nødvendigvis en pålidelig rettesnor?

¹⁰ Det er naturligvis rigtigt at hvad der betragtes som yderliggående af en, vil blive betragtet som konservativt af en anden. Det gælder også blandt dem der dikterer moden. Her kan der være stor forskel på hvad de enkelte anser for at være god og dårlig smag. Men der har altid eksisteret mennesker der vil vække opsigt, og i denne voldshandlingernes tid påvirkes de til at skabe modeller der holder trit med den nedadgående tendens i tankegang og moral. Hvad bør standarden da være? Hvem kan afgøre det? Disciplen Jakob sagde: „Visdommen ovenfra er først og fremmest ren, dernæst fredelig, fornuftig, rede til at adlyde.“ (Jak. 3:17, NW) Jehova har i sit ord angivet normen for kristne. Er vi villige og rede til at følge den? Ingen kan give regler for hvad der er rigtigt og passende med hensyn til klædedragt, undtagen forældre, som kan diktere deres børn hvordan de bør klæde sig. Men også børn kan helhjertet gøre Jehovas vilje og lære at afgøre hvad der er rigtigt når der opstår tvivl. Hvis man ikke ved hvad man bør gøre, hvorfor da hælde til de normer der sættes af denne tingenes ordning? Hvis for eksempel en kristen kvinde står over for at skulle vælge mellem noget der med sikkerhed er acceptabelt for en kristen forkynder, og noget som modebladene fremhæver som det sidste skrig, hvorfor så rette sig efter mennesker hvis hele hensigt er at forme folks meninger og passe dem ind efter denne døende tingenes ordnings livsform? De er ikke uhildede i deres tankegang. De lægger specielt an på at indgive modtagelige sjæle falske normer som er formet af en bestemt tid og en bestemt slags mennesker. De der er født i endens tid for denne tingenes ordning bør aldrig glemme at den eneste standard de har set i denne verden er et produkt af en degenereret slægt. Den tager sig måske smuk ud i deres øjne, for det er det eneste de har kendt. Men i langt de fleste tilfælde genspejler den ikke den sundhed og det pulserende liv som skildres i den livets bog som Jehova har ladet nedskrive. Lad os sørge for i vor oplæring til liv at indbefatte et nøjagtigt billede af den skønhed der behager Gud.

Det ydre sættes i det rette perspektiv

11. Hvilket billede tegnede Peter af den kristne kvinde, og hvordan kan dette tjene som et forbillede?

¹¹ Apostelen Peter tegnede et overordentlig smukt portræt af den kristne kvinde, en ikke-troende mands hustru. Samtidig beskrev han den skønhed der kendetegner hende fremfor andre, en skønhed der gør det unødvendigt for hende at konkurrere med kvinder i denne tingenes ordning om sin mands opmærksomhed og som bevirker at han „vindes uden ord“. Peter skrev: „Jeres prydelse skal ikke være noget udvortes: hårfletning og påhængte guldsmykker eller forskellig klædedragt, men hjertet, det skjulte menneske, med den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er; dette er meget værd i Guds øjne.“ (1 Pet. 3:1-4) Sæder og skikke har ændret sig fuldstændigt siden Peter skrev disse ord, men de principper hvorpå hans skildring hviler, er eviggyldige. Hvis du nogen sinde er i tvivl om hvordan du bør klæde dig, så betragt Peters billede af den kristne kvinde og spørg dig selv om hvad der vil overleve Harmagedon: en bestemt klædedragt eller en sagtmodig og stille ånd?

12. Hvilke motiver kan ligge til grund for ens valg af klædedragt, og hvordan kan vi bedrage os selv?

¹² Peters ord henleder også opmærksomheden på motivet til at interessere sig overdrevent for sit ydre. De der har en svaghed for den sidste nye mode og gerne vil være „med“ eller „in“ — og det gælder mænd såvel som kvinder, ældre såvel som yngre — bør ransage sig selv omhyggeligt for at finde frem til deres motiv til det. Lægger de så megen vægt på deres ydre for at blive accepteret? Ønsker de at være kendt for at være meget modebevidste, at man skal lægge mærke til dem? Er deres påklædning af en sådan art at man straks henfører dem til en bestemt type? Er det det de ønsker? Hvordan vil de der iagttager dem, reagere på det de ser? Hvis vor påklædning og vort ydre genspejler vor livsform, hvad forventer de da af os? Giver vi andre det indtryk vi virkelig ønsker at give? En meget oprigtig ung kristen kvinde som mente at det var absolut nødvendigt for unge kvinder at være klædt efter den sidste nye mode, men som samtidig gerne ville være forkynder, fik en henvendelse fra en mand som ville have hende til fotomodel for pornografiske billeder. Hvilket chok! Mon han ville have henvendt sig til hende hvis hendes ydre havde genspejlet en ung forkynder? Selv efter denne oplevelse måtte hun kæmpe en virkelig kamp og ransage sig selv for at ændre sin tankegang og sit syn på tingene. Men nu tjener denne unge kvinde trofast som missionær i et fremmed land og er glad for at lægge vægt på „en sagtmodig og stille ånd“, som er „meget værd i Guds øjne“. Hvorfor skulle vi bedrage os selv? De der iagttager os vil bedømme os efter vort ydre og vor adfærd. Vi bør derfor tænke på Paulus’ ord: „’Alt er tilladt,’ men ikke alt er gavnligt. ’Alt er tilladt,’ men ikke alt opbygger. Ingen må søge sit eget, men hvad der gavner næsten.“ — 1 Kor. 10:23, 24.

13. Hvordan bør en der nylig har tilsluttet sig, se på spørgsmålet om klædedragt?

¹³ Det er dog ikke hvad andre tænker og mener der bør bekymre os mest. Vi bør være mest optaget af hvad vi selv tænker og hvad der ligger bagved. Måske du for nylig har sluttet dig til Jehovas vidner. Hvis det er tilfældet, og du er vant til at følge hvad moden dikterer, måske endda meget nøje, behøver du absolut ikke at føle at du ikke er velkommen i rigssalen. Ingen som er virkelig oprigtig vil blive afvist i sine bestræbelser for at tjene Gud. Men efterhånden som du får større kundskab om Gud og hans hensigter, vil du mærke en ændring i din tankegang. Du vil begynde at forstå at vi ikke kan fortsætte med at efterligne denne tingenes ordnings sæder og skikke uden i nogen grad at forblive en del af den.

14. Hvorfor er det ens egen indstilling man må være opmærksom på i denne henseende?

¹⁴ Hvis du på den anden side har været tilsluttet i nogen tid og stadig føler dig stærkt tiltrukket af det billede som denne tingenes ordning har opstillet, så tænk alvorligt over hvad der kan være grunden hertil. Hvad får dig til at ville efterligne dette billede? Hvorfor hælder dine tanker i den retning? Er du helt klar over faren ved at lade dig påvirke af denne tingenes ordning eller af dem du gerne vil efterligne, hvis du klæder dig, opfører dig og ser ud som de? Tænk på Jakobs råd. (Jak. 1:14, 15) Bestandig at nære et uret ønske er et af de sikreste midler til at begå en overtrædelse.

15. Hvilken indstilling er den fornuftigste og rimeligste med hensyn til det personlige ydre?

¹⁵ Bør det at vi i så vid udstrækning har lov til selv at vælge, få os til at følge vore egne stærke tilbøjeligheder, selv om de får os til at afvige stærkt fra det eksempel som den nye verdens samfund i almindelighed sætter? Selv om det ikke kræves af os at vi strengt følger visse normer, har vi da lov til at ignorere hvad en af Bibelen opdraget samvittighed byder dem der er modne i tjenesten for Jehova? Hvis du er tilbøjelig til at halte af sted fordi du stadig står med det ene ben i denne tingenes ordning, så tænk alvorligt på Paulus’ formaning om at ’træde lige spor med fødderne, så det, der er lammet, ikke vrides af led, men snarere helbredes’. (Hebr. 12:13) Hvem ved hvilke yderligheder denne tingenes ordning vil gå til med hensyn til klædedragt og adfærd før enden kommer? Hvor langt kan vi følge den uden at fire på de kristne principper for anstændighed og god smag? Vi må begynde med at bringe vore tanker ind i de rette baner, så vi ikke går uden for de normer som Bibelen sætter. Det er som med en mand der er på auktion. Hvis han ikke lægger loft over sine bud, vil han gå fallit. Vi må begynde at lægge loft over vort syn på denne tingenes ordnings sæder og skikke. Uden den rette beskyttelse vil vi gå fallit åndeligt talt. Hvis din påklædning afviger så stærkt fra den der bruges af de modne i den nye verdens samfund, at den bestandig giver anledning til kommentarer, så tænk alvorligt over hvilken indflydelse den har på din tjeneste og hvilket indtryk den gør på udenforstående. Hvorfor blive ved med at ville være anderledes? Er det du tror du opnår derved, det virkelig værd?

16. Hvorfor bør vi ikke blive ligegyldige, og hvorfor bør især forældre være fast besluttede på at træde lige spor med fødderne?

¹⁶ Enhver der er tilbøjelig til at tænke som verden, siger måske hele tiden til sig selv: „Der sker ikke noget med mig.“ Men vi har ikke råd til at være ligegyldige. Vi må ikke tro at vi er immune. Det er gået galt så mange gange at det snarere ville være en undtagelse hvis ikke det skete. De som er forældre bør betragte sig selv og deres børn. Sætter de selv det rette eksempel med hensyn til klædedragt og opførsel? Hvis de gør det, insisterer de da på at de unge som de har ansvaret for, følger dette eksempel? Jesus bad ikke Jehova om at tage os ud af verden. Han bad om at vi ikke blev en del af verden. Sørg for at få en klar forståelse af Bibelens principper og hvordan de bør anvendes. Lær jeres børn dem. Hold fast ved at de træder lige spor med fødderne så længe I har ansvaret for dem. Jehova selv satte det rette eksempel da han sagde ved sin profet Ezekiel: „Vend om og omvend eder fra alle eders overtrædelser, at de ikke skal blive eder årsag til skyld. Gør eder fri for alle de overtrædelser, I har øvet imod mig, og skab eder et nyt hjerte og en ny ånd; thi hvorfor vil I dø, Israels hus? Thi jeg har ikke lyst til nogens død, lyder det fra den Herre [Jehova]. Omvend eder derfor, så skal I leve!“ — Ez. 18:30-32; Amos 5:14.

[Fodnote]

[Illustration på side 256]

Ved en auktion må man lægge loft over sine bud for ikke at gå fallit; på samme måde må man lægge loft over sit syn på denne verdens skikke for ikke at gå åndeligt fallit