Hvordan man overvinder den frygt der præger vor tid
DA EN frygtindgydende ildkugle og paddehattesky den 6. august 1945 løftede sig over Hiroshima begyndte en ny form for frygt at få tag i menneskeheden — frygten for tilintetgørelse ved hjælp af kernevåben. Nu kunne en enkelt bombe ødelægge en hel by.
Nobelpristageren Arthur H. Compton, der er rektor for Washingtons universitet, gav i 1946 udtryk for denne frygt med disse ord: „Den frygtelige eksplosion i Hiroshima rystede verden i en sådan grad at det nu står klart at en katastrofe venter os medmindre krig bringes til ophør. Denne store frygt har i øjeblikket overskygget håbet om at atomenergien kunne gøre livet betydeligt lettere for menneskene hvis man gav den en chance.“
Til en undersøgelseskomité som besøgte Hiroshima efter krigen, udtalte en embedsmand fra byen, idet han pegede ud over sin ødelagte by: „Alt dette har kun én bombe udrettet; det er ikke til at bære.“ Nu, i 1969, findes der brintbomber som er adskillige tusind gange kraftigere end den bombe der udslettede Hiroshima. Når folk ser hvilke frygtelige og ufattelige ødelæggelser sådanne bomber kan anrette på moderne byer, og hvor minimal chancen er for at overleve, ser de fremtiden i møde med frygt og ængstelse.
Frygten for en atomkrig er kun en af de mange pinefulde former for frygt som har grebet folk i dag. Der er også frygten for den voksende lovløshed, for overfald, og frygten for at lide et økonomisk tab. Hvordan kan man overvinde sådanne former for frygt så man ikke hele tiden føler sig utryg? Skønt det kan forekomme meget vanskeligt, kan denne frygt dog overvindes.
Viden om fremtiden
Frygten for en atomkrig, for eksempel, bliver større og større fordi man føler sig usikker med hensyn til fremtiden. Hvis man vidste hvad fremtiden ville bringe, hvad nationerne styrede imod og hvad man kunne gøre personligt for at bevare sig selv og sin familie i live, ville man kunne overvinde frygten for en atomkrig. Men hvordan er det muligt at få noget at vide om fremtiden?
Mennesket selv ved intet om hvad den kommende tid vil bringe, men Skaberen gør. For længe siden blev det skrevet i Bibelen at Skaberen er den „der forud forkyndte enden, tilforn, hvad der ikke var sket“. (Es. 46:10) For længe siden sørgede Gud for at der i Bibelen blev nedfældet en skriftlig beretning om de vanskeligheder som har gjort perioden siden 1914 til „kritiske tider der er svære at komme igennem“. (2 Tim. 3:1, NW) Som det også er forudsagt ser man i dag mennesker „dåne af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige“. — Luk. 21:26.
Bibelen rækker langt videre end til det der sker i dag. Den giver os et syn af fremtiden. Skønt folk frygter for en tilintetgørelse ved kernevåben, har Skaberen dog forudsagt i sit skrevne ord at krige vil ophøre og jorden blive et sted med fred. Han har forudsagt at menneskeheden vil blive underlagt en god og retfærdig regering der skal herske over hele jorden. (Sl. 37:11; Matt. 5:5; Dan. 2:44) De menneskegjorte regeringer som har skabt de faretruende forhold der har medført frygt og ængstelse for fremtiden, skal vige pladsen for den nye regering som Gud danner. De af Guds trofaste tjenere som dør inden, vil ikke være fortabt. De der mister livet på grund af sygdom, alderdom eller som følge af voldshandlinger, vil vende tilbage til livet ved en opstandelse. — Ap. G. 24:15.
Mange som engang levede i frygt for en atomkrig ser nu frem til den fredfyldte jord som Gud har lovet og som snart vil være en realitet. Som eksempel kunne nævnes en ung mand på atten år der levede et udsvævende liv sammen med sine kammerater. Han var så bange for fremtiden at han alvorligt overvejede at begå selvmord, men han var i stand til at overvinde denne frygt da han erfarede hvad Guds skrevne ord siger om den nærmeste fremtid.
Frygt for lovløshed og vold
Men hvad kan man gøre for at overvinde frygten for lovløshed og overfald? Det ville være tåbeligt at bilde sig selv ind at denne fare ikke eksisterer. Det gør den. Og den vil sikkert blive større og større, lige til Gud fremkalder den forandring han vil gennemføre på hele jorden.
Indtil da må man tage forholdene som de er. Hvis man træffer fornuftige forholdsregler kan man til en vis grad mindske faremomenterne. Man kan for eksempel lade være at færdes på gaderne sent om aftenen når de er næsten mennesketomme: Hvis man bemærker en mistænkelig person eller gruppe af personer der står og hænger på et gadehjørne, behøver man ikke at gå lige forbi men kan gå over på den anden side eller vende om. Når man tager sine forholdsregler behøver man ikke at blive grebet af frygt.
Frygten for et økonomisk tab på grund af de voksende økonomiske problemer i ind- og udland kan overvindes ved at man forandrer sit syn på penge. I stedet for at lade en brændende kærlighed til penge udvikle sig så den bliver midtpunktet i ens tilværelse, kan man lade penge få en mindre fremtrædende plads i livet.
Er man tilsluttet Guds folk, behøver man ikke at nære frygt for hvad der eventuelt kan ske med ens ejendom. Man har gode venner til hvem man kan henvende sig for at få hjælp og vejledning fra Bibelen. Sådanne venskaber er mere værd end penge og giver større følelse af tryghed.
Penge er nyttige og nødvendige i den nuværende tingenes ordning, men det ville være tåbeligt at drage den slutning at livet ikke er værd at leve hvis man lider et hårdt økonomisk tab. Er livet ikke mere værd end penge og materielle besiddelser? Jo. Det er derfor tåbeligt at lade frygten for at miste dem indvirke på ens helbred.
Bibelen giver et godt råd når den siger: „Vi har ikke bragt noget med ind i verden og kan heller ikke bringe noget ud fra den. Når vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje med det.“ (1 Tim. 6:7, 8) Med et sådant syn på sagen kan man overvinde frygten for et økonomisk tab.
Man foruroliges og ængstes på mange områder, men man behøver ikke at lade sig overvælde af frygt. Når man bruger Guds ord Bibelen og sin sunde fornuft, kan man overvinde den frygt der præger vor tid.