En verden uden tro
„Troen er ikke alles.“ — 2 Tess. 3:2.
1. Hvem synes at verdensforholdene har ændret sig, og hvordan kan de bevise det?
Hvilke omvæltninger der er sket i verden på et halvt århundrede! Den unge generation tænker måske at forholdene altid har været som de er i dag, at verden altid har været uden tro på Gud, men de ældre ved bedre. De gamle i samfundet er udmærket klar over de kolossale ændringer der har fundet sted i deres levetid; og uanset om deres børnebørn vil tro dem eller ej, beviser de historiske kendsgerninger at forholdene gradvis er gået fra ondt til værre. Hvis vi blader et halvt århundrede tilbage i historiens bog og sammenligner verdensforholdene dengang med de nuværende, vil vi kunne forstå hvorfor så mange mennesker i dag kun har lidt om overhovedet nogen tro på Gud og hans ord Bibelen.
2. Hvad fulgte i den første verdenskrigs kølvand?
2 For halvtreds år siden var den første verdenskrig netop afsluttet. Historiebøgerne kalder den for den første verdenskrig, for det var første gang i menneskets historie at der havde været en global krig. Alle de større nationer på den tid deltog i denne den frygteligste krig der nogen sinde var udkæmpet. Hundredtusinder døde på slagmarkerne, og millioner blev såret. Som et efterspil til denne massenedslagtning døde millioner af sult. Millioner flere døde af pest og anden sygdom. I det hele taget var det en rystende oplevelse, og verden er aldrig kommet over det siden.
3. Beskriv nogle træk ved den politiske udvikling i både øst og vest efter den første verdenskrig.
3 Da de overlevende usikkert kom på benene igen, stadig fortumlede af krigen, hungersnøden og pesten, var deres syn på livet forandret. Næsten alle Europas monarkier var væk. En ’rød bjørn’ kaldet „kommunismen“ havde rejst sig i Østeuropa; den blev genstand for manges forhåbninger, og efterhånden som den blev stærkere, truede den med at løbe resten af verden over ende. I vest blev et „Folkenes Forbund“ til; førende gejstlige hyldede dets fødsel ved at kalde det for „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“, og millioner begyndte at tro på det som menneskets eneste håb om fred.
4. Hvordan blev håbet om fred snart slået i stykker, og hvilken konflikt endte det med?
4 Håbet om sand fred og velstand blegnede dog snart i tænkende menneskers sind, for diktatorer begyndte at ensrette folket, og nationalisme blev atter stærke nationers slagord. Rustningsindustrien rundt omkring i verden var snart i fuld gang, og arsenalerne fyldtes med nye og mere ødelæggende våben; alt for hurtigt blev menneskeheden endnu en gang kastet ud i en verdensomspændende konflikt. De kolde tal viser at den anden verdenskrig var næsten fire gange større i antal indkaldte, i omkostninger og i konsekvenser end den første verdenskrig! Med to så frygtelige blodbade på samme generation i løbet af cirka femogtyve år, er det da overraskende at troen blev svækket hos mange mennesker?
5. Beskriv den økonomiske revolution der begyndte med den første verdenskrig.
5 Foruden denne trossvækkende politiske og militære udvikling efter den første verdenskrig, skete der også en økonomisk revolution som fik en enorm virkning på menneskets levevis. Da nationerne begyndte at genopbygge industrien, og teknologien gjorde store fremskridt på grund af forskellige opfindelser, blev folkemasserne bombarderet med materialisme af handelsverdenens intensive salgsteknik; man ville have folk med på den idé at mennesket kan skabe sig selv en fritidsverden med sorgløshed, komfort og fornøjelser. Millioner antog denne filosofi og begyndte at dyrke materialismen som en gud. Selv de der prøvede at holde fast ved de gamle værdier og idealer som udsprang af gudsfrygt, fandt at de blev revet med af denne store bølge af kommerciel tænkning og værdimåling. De store byer begyndte at vokse med ny fart, og efterhånden som flere og flere flyttede fra landet ind til byerne for at arbejde i handel og industri, blev bylivets vanskelige problemer mangedoblet. I stedet for at opbygge håb og tro, blev hele denne udvikling ofte årsag til økonomisk spænding, uoverensstemmelser og direkte kamp mellem arbejdere og arbejdsgivere, samtidig med utilfredshed, uro, mistro og andre smertelige konsekvenser.
6. Hvilken udvikling inden for transportsystemerne har fået nogle til at miste troen?
6 Den udvikling der er sket på to andre områder — transport og kommunikation — har medvirket til at bringe jordens folk tættere ind på livet af hinanden. Det er noget som i sig selv kan være en velsignelse, men som så ofte har bidraget til større ateisme. Én beviste at man kunne flyve over Atlanterhavet non-stop, og snart oprettede kommercielle flyveselskaber rejseruter til alle dele af verden. Almindelige propelfly blev erstattet af jetfly, som med deres højere hastigheder så at sige gjorde jorden endnu mindre. Mange stolte, hovmodige mennesker betragter disse fremskridt med selvtilfreds arrogance. For dem er de lovede overlydspassagerfly og de dristige forsøg på at udforske det ydre rum, blot skridt på vejen til menneskets erobring af universet — og de tager det som et bevis på at der ingen Gud findes.
7. Hvordan er de forbedrede kommunikationssystemer ironisk nok blevet brugt til at ødelægge troen på Gud?
7 Forbløffende omvæltninger har også fundet sted på kommunikationens område. I løbet af nogle årtier voksede radioen ud af sin barndom til sin nuværende skikkelse, blot for hurtigt at blive stillet i skyggen af fjernsynet, et endnu mægtigere medium. Både radio og fjernsyn har været dødsensfarlige våben i hænderne på propagandister og specialister i massepsykologi, som har påvirket millioner af mennesker med deres gudløse ideer.
Ændringer i religiøse normer
8. Fik de børn der blev født efter den første verdenskrig samme opdragelse som deres forældre havde fået, og hvilke ændringer i moralen fandt sted?
8 De sidste halvtreds år har også været vidne til store ændringer med hensyn til moralnormer, idealer, og hele den religiøse tankegang. I løbet af de løsslupne tyvere og de deprimerede tredivere blev mange gamle religiøse normer udsat for revolutionerende ændringer, ændringer som efterlod uudslettelige spor i samfundet i almindelighed. De moralnormer der havde været gældende før den første verdenskrig blev betragtet som forældede. Et nyt kuld menneskebørn kom til verden, mange født uden for ægteskab af forældre der havde frigjort sig for førkrigstidens moralske hæmninger. Mens disse efterkrigsbørn voksede op blev de opdraget og undervist af forældre og pædagoger som selv var i færd med at udvikle nye og i sandhed mærkelige forestillinger, forestillinger som blev næret af den filosofiske forkyndelse der udgik fra et hyklerisk præsteskab som åbent benægtede troen på Gud og Bibelen.
9. (a) Hvad var resultatet da Folkeforbundet ikke kunne bevare freden? (b) Fortæl hvad der skete kort efter den anden verdenskrig.
9 Aldrig så snart var disse børn begyndt at nå værnepligtsalderen før de blev kastet ind i den anden verdenskrigs flammer. Ak! Disse unge voksne befandt sig midt i endnu en global krig, en krig som kristenhedens „messianske“ barn, Folkeforbundet, ikke kunne forhindre, trods alle sine religiøse og politiske støtter. Efter denne anden verdenskonflikt blev de vidne til at det gamle Folkenes Forbund blev genoplivet og omdøbt til „De forenede Nationer“, og mange følte at dette nye redskab ville bringe evig fred til den plagede verden. Men fra denne unge generation af aktive voksne kom samtidig de teknologer, de økonomiske midler og den arbejdskraft som muliggjorde udviklingen og fremstillingen af et lager af brintbomber med en så frygtelig slagkraft at de atombomber der blev kastet over Hiroshima og Nagasaki er som hjemmelavet fyrværkeri i sammenligning.
10, 11. (a) Tegn et billede af den unge generation for et kvart århundrede siden. (b) Hvilket billede frembyder en stor del af ungdommen i dag?
10 Sådan var billedet af den unge generation for et kvart århundrede siden. Mange var blottet for al tro, om ikke på grund af forældres og læreres påvirkning, da på grund af deres egne rystende erfaringer før og under den anden verdenskrig. Her var en generation af unge voksne hvoraf flertallet kun havde lidt moralsk karakter; efter krigen begyndte de at gifte sig, eller blot at flytte sammen, og de satte endnu en generation af menneskebørn i verden. Det er disse efterkrigsbørn der i dag, i 1969, er ved at blive voksne.
11 Blandt disse unge findes de eksplosive elementer på universiteterne, de provokerende demonstranter, de eksperimenterende narkomaner, de sexgale og de unge bøller som har sat deres præg på 1960erne. De unge der udgør dette lovløse element i samfundet lever kun for spændende og sanselige „oplevelser“, bekymrer sig ikke om dagen i morgen, og er ligeglade med hvor den nuværende verdensordning styrer hen. Stakkels menneskehed når denne gudløse generation prøver at gribe regeringstøjlerne.
12. (a) Hvilke mærkelige ideer har mange af disse unge om religion og moral? (b) Hvordan har det også berørt deres æstetiske eller kulturelle sans?
12 Prøv at spørge dem og deres forældre hvad de mener om religion. „Guder død,“ siger de. For dem er den gamle konservative levemåde død. De har nye ideer. „Himmelen“ er for dem det flygtige øjeblik af sanselig nydelse som måske opleves under indflydelse af hallucinationsfremkaldende marihuana, hash, LSD, eller det der er værre. Det er nu voldshandlingernes tidsalder! Oprørets tidsalder, oprør mod alt og alle der bare ligner noget med lov og orden. Dette er en tid hvor flere og flere mennesker udvikler en forvrænget og forkvaklet sans for hvad der er sømmeligt, rent, retskaffent, retfærdigt og sandt. Dette er „beat“-generationen som kaster hæmningerne over bord og i stedet opdyrker kærlighed til fordærv — en samfundsgruppe som infiltrerer samfundet og foragter alt hvad der er fromt og smukt i kunst og musik og i livet selv.
Hvorfor disse ændringer?
13. Nævn nogle af de grunde der somme tider fremføres for at forklare de drastiske ændringer der er sket på troens område.
13 Mange grunde fremføres for at forklare disse drastiske ændringer med hensyn til troen som har fundet sted i løbet af de sidste halvtreds år: tekniske fremskridt som har skabt en materialistisk verden; industrielle forandringer som har flyttet store dele af befolkningen ind til byerne; radikale ændringer i undervisningssystemerne; korruption i regeringerne; politiets og domstolenes magtesløshed over for lovløsheden; sociale ændringer i samfundsmiljøet og inden for familierne; plus mange andre forandringer der er sket siden bedstefader lagde uniformen efter første verdenskrig.
14. Hvorfor ved vi at denne udvikling i verdensforholdene ikke er den virkelige årsag til at verden er uden tro?
14 Man bør imidlertid forstå at disse ændringer i menneskets omgivelser i sig selv kun er medvirkende årsager og ikke de vigtigste årsager. Der findes stadig mange mennesker i dag som har en stærk tro på Gud, selv om deres levevis er blevet ændret (der er for eksempel ikke mange i de vestlige lande som stadig kører i hestevogn). Dette viser at de industrielle, teknologiske, undervisningsmæssige, sociale og miljømæssige ændringer ikke i sig selv er de grundlæggende årsager til mangelen på tro.
15. Hvem er da først og fremmest ansvarlig for denne verdens mangel på tro?
15 Hvis man skal rette en anklagende finger mod den største enkeltårsag til troens sammenbrud, må man pege direkte på „denne verdens gud“, Satan Djævelen, og hans verdensimperium af falsk religion hvori kristenhedens officielle præsteklasse spiller den dominerende rolle. (2 Kor. 4:4; Joh. 12:31; 14:30; 16:11; 1 Joh. 5:19) Ingen anden enkelt gruppe af mennesker bærer så tungt et ansvar for denne verdens bedrøvelige tilstand.
16. (a) Hvilken indvending rejses her? (b) Hvad kan man svare til denne indvending?
16 En så utilsløret udtalelse som denne vil straks få nogle til at protestere; men lad os roligt overveje vidnesbyrdene. En ville måske indvende: „Hvordan kan det fromme præsteskab holdes ansvarligt for gudløse ikke-kirkegængeres, ateistiske videnskabsmænds og agnostiske politikeres synspunkter og skændigheder, eller for ’hippiernes’ umoralitet, nogle som alle er uden for prædikestolens rækkevidde?“ Lad de historiske kendsgerninger give svaret. Bolschevikkernes forfædre var medlemmer af den russisk-ortodokse kirke, og forfædrene til medlemmerne af kommunistpartiet i Frankrig og Italien var børn af den romersk-katolske kirke. På samme måde var de fleste forældre og bedsteforældre til vor tids gudløse teenagere og unge voksne, kirketro medlemmer af kristenhedens hjorde, ja i mange tilfælde er de det stadig. Det er en gammel sandhed: hvad de voksne sår høster de unge, og ikke omvendt. Et barns kurs i livet påvirkes i høj grad af hvad det ser og hører i hjemmet og skolen, ligesom vinstokkens vækstretning afhænger af hvordan den bliver bøjet mens den er ung.
17. Hvordan forholdt kristenhedens præster sig under den første verdenskrig, og hvilke følger fik det?
17 Hvordan kan kristenhedens præster forvente at deres sognebørn skal have tro på Gud når de selv afslører mangel på tro i deres prædikener? Det er ikke nogen hemmelighed at kristenhedens prædikestole under den første verdenskrig blev brugt til at hverve tropper til blodbadet.a Hvad ville soldaterne tænke om Gud når de vendte tilbage fra slagmarkerne hvor de havde iagttaget deres feltpræsters adfærd, mænd som hævdede at være Guds tjenere og præster? Hvad ville disse desillusionerede mennesker fortælle deres børn om den Gud kristenheden hævder at tilbede? Deres børn måtte nødvendigvis få mindre tro på Gud end deres forældre havde da de var unge.
18. Hvordan kunne præsteskabet have afværget en global krig for tredive år siden?
18 Så kom den anden verdenskrig, en krig der ikke kunne være udkæmpet uden at kristenhedens førende gejstlige havde samarbejdet. Hvis ikke Hitler, Mussolini og Franco i høj grad var blevet støttet af konkordater og hemmelige aftaler med Vatikanet, og hvis de katolske biskopper i Tyskland havde ekskommuniceret Hitler og hans katolske håndlangere i stedet for at støtte deres krigsmaskine, så var der ikke blevet nogen global krig på det tidspunkt.b Gejstlighedens støtte til den krig var heller ikke ensidig; på alle sider af kamplinjerne gik kristenhedens prædikestole med i kampen, og sognebørnene blev opfordret til at gøre det samme.
19. Har præsteskabet siden den anden verdenskrig ansporet folk til at tro på Jehova?
19 Og hvad så med de fireogtyve år der er gået siden den anden verdenskrig endte? Er man holdt op med at nedbryde troen fra kristenhedens prædikestole? Tværtimod! Åbent og frit fornægter gejstligheden troen på Bibelens inspiration. Beretningerne om Edens have og Noas vandflod, siger de, er folkesagn. Jomfrufødselen og Kristi genløsningsoffer er kun myter for dem. Mange præster tager tåbens ord i munden når de siger: „Der er ingen Gud“, for ’han er død’. (Sl. 14:1) Hvilket hykleri fra deres side at de alligevel hævder at være Guds ords tjenere!
20. (a) Hvilken ulykkelig tilstand befinder menneskeheden sig i, ifølge Jesus? Hvorfor? (b) Hvad er årsagen til at det højt uddannede præsteskab er blevet så blindt?
20 Hvor er Jesu ord sande: „De er blinde vejledere.“ „Og,“ fortsatte Jesus, „når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.“ (Matt. 15:14) Ja, hvilken dyb og forfærdelig grøft de er faldet i, de som har fulgt disse blinde religiøse ledere! Man kan til nød forstå hvordan store masser af jævne, ofte uvidende, mennesker er blevet ført den gale vej ved at følge deres ledere i blind tillid. Men hvordan har disse veluddannede og intellektuelle ledere selv kunnet være så blinde at de forvildede sig ind i det mørke hvor de nu befinder sig? De må være forført af en magt som står over dem. Paulus’ ord forklarer hvordan det går til og hvorfor både præsteskabet og deres menigheder befinder sig i et sådant mentalt mørke, dér hvor han taler om „de vantro, hvis tanker denne verdens gud har slået med blindhed, så de ikke skuer ind i det lys, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, han, som er Guds billede“. — 2 Kor. 4:4.
21. Hvilke usynlige kræfter leder denne vantro verden, og hvor leder de den hen?
21 Det er altså Satan Djævelen, „denne verdens gud“, der har forblindet kristenhedens religiøse ledere, og dette har han gennemført ved hjælp af sine horder af usynlige dæmoner, som fører hele det nuværende onde tingenes system henimod Harmagedon, Gud den Almægtiges krig. Apostelen Johannes fik et syn af dette som skulle komme, og han beskriver det på denne måde: „Og jeg så, at der ud af dragens mund og ud af dyrets mund og ud af den falske profets mund kom tre urene ånder, som lignede frøer. De er nemlig dæmoners ånder [udtalelser inspireret af dæmoner, NW], som gør tegn; og de går ud til kongerne på hele jorderige for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag. . . . Og de samlede dem på det sted, der på hebraisk kaldes Harmagedon.“ — Åb. 16:13, 14, 16.
En vantro verdens sidste dage
22, 23. (a) Hvilke vidnesbyrd fortæller at vi lever i „endens tid“? (b) Beskriv en begivenhed i himmelen som direkte har berørt forholdene på hele jorden i vor tid.
22 Den vigtigste årsag til at gudløsheden og mangelen på tro er vokset så enormt i løbet af dette tyvende århundrede, er at det er en ganske særlig tid vi lever på. Det er „endens tid“. Det er den tid hvor Djævelen og hans dæmoner er blevet kastet ud af himmelen og ned til jordens nærhed, en tid da denne onde skabning er opsat på at gøre alt hvad han kan for at ødelægge al tro på Jehova og hans herlige løfter. Bibelens kronologi og de historiske kendsgerninger viser tilsammen, ud over enhver tvivl, at denne verden siden den første verdenskrigs udbrud i 1914 har befundet sig i endens tid. I Åbenbaringsbogen, kapitel 12, versene 7 til 12, beskrives det der skete i de usynlige himle og som resulterede i de forhold jorden har været vidne til siden 1914:
23 „Og der blev kamp i Himmelen: Mikael og hans engle stred mod dragen, og dragen og dens engle stred mod dem. Men de kunne ikke stå sig, og der fandtes ikke længere plads for dem i Himmelen. Så blev den store drage nedstyrtet, den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører; han blev nedstyrtet på jorden, og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham.“ — Åb. 12:7-9.
24. Hvilke tilstande råder på jorden, i modsætning til at himlene glædes, og hvorfor?
24 I de himmelske regioner betød det naturligvis stor glæde at Satan blev kastet ud derfra, hvilket også var forudsagt i synet: „Og jeg hørte en høj røst fra Himmelen sige: ’Fra nu af er frelsen og kraften og Riget vor Guds, og magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore brødres anklager, som anklagede dem for vor Gud dag og nat. . . . Glæd jer derfor, I Himle, og I, som bor i dem!’“ Men hvad så med menneskehedens verden her på jorden, hvortil Djævelen og hans dæmoner blev nedstyrtet? For den, siger profetien, ville det være en helt anden sag: „Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“ — Åb. 12:10-12.
25. Hvoraf ved vi at ikke alle er uden tro på Gud?
25 Bibelen giver derfor en fornuftig forklaring på at verden i dag er uden tro på Jehova Gud. Men når skriftstedet siger at „troen er ikke alles“, indebærer det at der findes nogle som har tro. Ydermere fortsætter apostelen med at sige: „Men trofast er Herren; han vil styrke jer og bevare jer fra det onde [den Onde, NW].“ (2 Tess. 3:2, 3) Hvordan Herren gør dette, og hvad der kræves af os for at vi kan blive stærke i troen, er nogle af de vigtige spørgsmål som behandles i den følgende artikel.
[Fodnoter]
a Efter den første verdenskrig erklærede pastor George Willis Cooke i en artikel i Chicago-bladet Unity: „Kirkernes Stilling i Amerika og i endnu højere Grad i andre Lande, har været en saadan, at det ikke tilskynder til Tro paa deres Oprigtighed. De har i meget stor Udstrækning svigtet Kristendommen for Patriotismens Skyld. De har hengivet sig til et umenneskeligt, hævngerrigt og barbarisk Begær efter Krig og alt det frygtelige, som Krigen kræver. . . . De grusomste, mest hjerteløse og hævngerrige Krav til Fordel for Krigen er blevet fremsat fra de kristne Prædikestole paa begge Sider.“ — Se Vagt-Taarnet, 1920, s. 21.
Detroit-bladet Free Press for 6. august 1919 sagde om præsteskabets ansvar for den første verdenskrig: „De samarbejdede med vore mest krigsgale patrioter om at vække folkets krigeriske lidenskaber . . . De kunne næsten alle hædres med ærestitler for fremragende tjeneste og indsats for at fremme menneskenedslagtningen . . . Ja, præsterne i alle de krigsførende lande avlede så megen lidenskab og vold at det kunne kaldes deres krig.“
b Den 7. december 1941, den samme dag Pearl Harbor blev bombet af japanerne, Hitlers og Mussolinis aksepartner, offentliggjorde New York Times følgende under overskriften „’Krigsbøn’ for Das Reich“ og underoverskriften „Katolske biskopper i Fulda beder om velsignelse og sejr“:
„FULDA, Tyskland, 6. dec. — De katolske biskoppers konference i Fulda har anbefalet at man indfører en særlig ’krigsbøn’ som skal læses ved begyndelsen og afslutningen af alle gudstjenester.
Bønnen beder Forsynet velsigne de tyske hære med sejr og beskytte alle soldaters liv og helbred. Biskopperne instruerede ydermere det katolske præsteskab om mindst én gang om måneden i en særlig søndagsprædiken at mindes og hylde de tyske soldater ’til lands, til vands og i luften’.
Mens de katolske præster i Tyskland har protesteret kraftigt mod visse sider af nazisternes racepolitik, har de altid været omhyggelige med at understrege enhver katoliks pligt over for sit land som loyal tysker i den nuværende krig.“
[Illustration på side 558]
Materialismens filosofi har sammen med udviklingen i transport- og kommunikationssystemerne fået millioner til at bukke under for vantro og gudløshed