Krigen der vil gøre ende på alle krige
EN KÆMPEMÆSSIG tysk zeppeliner fløj brummende gennem natten. Den var på vej hjem efter et bombetogt mod London, og da den fløj over en landsby i Essex kastede den yderligere nogle bomber. En af bomberne dræbte en sygeplejerske der var hjemme på orlov fra krigen i Frankrig.
Dette, som blot var en mindre episode i den første verdenskrig, viser at der var indtruffet store forandringer. Det er et eksempel på at det 20. århundrede, frem for at indvarsle en tid hvor mennesker ’ikke mere skulle lære at føre krig’, har oplevet et gigantisk opsving i våbenfremstilling og krigsførelse. (Esajas 2:2-4) I tusinder af år var krigene blevet udkæmpet på landjorden eller på havene. Men i den første verdenskrig spredte kamphandlingerne sig til atmosfæren og til havets dyb. Som følge heraf blev civile som befandt sig hundreder af kilometer fra slagmarken, dræbt af bomber, og mange skibe blev sendt til havets bund af neddykkede undervandsbåde.
Under denne frygtelige verdenskrig blev 8 millioner soldater dræbt i kamp, og man anslår at 12 millioner civile døde, blandt andet på grund af sult, kulde og udmattelse. Ifølge historikeren H. A. L. Fisher, „var det tragiske ved Den Store Krig [Første Verdenskrig] at den blev udkæmpet af de mest civiliserede nationer i Europa om et spørgsmål som nogle få klarttænkende mænd sagtens kunne have løst“. For at retfærdiggøre denne grusomme nedslagtning kaldte man Første Verdenskrig for „krigen der vil gøre ende på alle krige“. Denne frase fik dog hurtigt en hul klang.
En fredsorganisation
Da man i 1918 erklærede at krigen var slut, krævede en krigstræt generation at der blev taget skridt til at sikre at der aldrig igen ville udbryde en sådan krig. Det førte i 1919 til oprettelsen af Folkeforbundet — som viste sig at blive en stor skuffelse. I 1939 blev verden atter kastet ud i en verdenskrig — en krig der var endnu mere dødbringende end den første.
I den anden verdenskrig blev mange byer jævnet med jorden, og den civile befolknings tilværelse blev et mareridt. Da man i 1945 kastede atombomberne over Hiroshima og Nagasaki blev verden bragt ind i atomalderen. De hæslige paddehatteskyer der rejste sig over disse to japanske byer, var som et billede på en trussel der lige siden har hængt over menneskeheden.
Men selv før disse to bomber blev kastet, havde man truffet forberedelser til at oprette en organisation i lighed med det opløste Folkeforbund. Det resulterede i oprettelsen af De Forenede Nationer, der stort set havde det samme sigte som sin forgænger, nemlig at forsøge at opretholde verdensfreden. Hvad har FN så udrettet? Der har ganske vist ikke været nogen verdenskrig siden 1945, men der har været udkæmpet adskillige mindre krige som har kostet millioner af menneskeliv.
Betyder det at ingen nogen sinde vil komme til at erfare opfyldelsen af Guds løfte gennem Esajas om at der vil komme en dag hvor man ’ikke mere skal lære at føre krig’? Nej. Det betyder blot at dette ikke vil ske ved menneskers hjælp. Bogen der indeholder dette inspirerede løfte er Bibelen, som også kaldes ’et lys på vor sti’. Bibelen viser at ingen anden end Gud kan gøre ende på al krig. — Salme 119:105.
Al krig bringes til ophør
Som nævnt i den foregående artikel udgjorde en gruppe mennesker i det første århundrede et internationalt brodersamfund. Det var utænkeligt for dets medlemmer at føre krig mod hinanden. Dette brodersamfund var den kristne menighed, hvis medlemmer levede op til ordene om at „smede deres sværd til plovjern“. I dag hvor menneskeheden som et hele ikke kommer nogen vegne i sine bestræbelser for at afskaffe krig, er der igen en gruppe mennesker der har nået det samme bemærkelsesværdige mål som de første kristne. Hvem er det?
En lille gruppe mennesker viste i årene forud for 1914 at de nærede tillid til Guds ord. Gennem deres studium af Bibelen var de nået frem til at året 1914 ville udgøre et vendepunkt i menneskehedens historie, og dette advarede de om i 40 år forud for dette årstal. I overensstemmelse med Bibelens profetier viste 1914 sig at indlede en tid kendetegnet af hungersnød, pest, jordskælv og krig. (Mattæus 24:3, 7, 8; Lukas 21:10, 11) Angående den første verdenskrig skrev historikeren James Cameron: „I 1914 kom verden, sådan som vi kendte og accepterede den, til en afslutning.“
Før krigen var forbi, blev verden ramt af en global influenzaepidemi der kostede 20 millioner mennesker livet — mere end dobbelt så mange som antallet af soldater der døde i selve krigen. Siden da har sygdomme som kræft, og i den senere tid AIDS, spredt skræk og rædsel blandt folk.
Læg også mærke til hvad der siges i en anden bibelprofeti: „Og på grund af den tiltagende lovløshed vil kærligheden blive kold hos de fleste.“ (Mattæus 24:12) Er denne profeti gået i opfyldelse? Så afgjort! Hver dag bliver man gennem medierne mindet om den verdensomspændende lovløshed i form af mord, overfald og vold. En af de politiske forudsigelser vedrørende den anden verdenskrig, var at den ville medføre „frihed for frygt“. I modsætning hertil forudsagde Bibelen, som sandt er, at folk ville ’besvime på grund af frygt og det de venter der kommer over den beboede jord’. (Lukas 21:26) Endnu en gang har det vist sig at menneskers forudsigelser er forkerte og at Guds profetier er sande.
Den største af alle krigsmagere
En krigsmager er en der ophidser til krig, og både politikere og præster, ja, selv forretningsfolk, har spillet denne rolle. Men den største af alle krigsmagere er ingen anden end Satan Djævelen, der i Bibelen kaldes „denne tingenes ordnings gud“. — 2 Korinther 4:4.
Satan gjorde oprør mod Jehova Gud for årtusinder siden, og senere forledte han en hærskare af engle til at følge ham i oprøret. Men i 1914 udløb hans tid. Bibelen beretter: „Der udbrød krig i himmelen: Mikael og hans engle kæmpede mod dragen, og dragen og dens engle kæmpede, men den fik ikke overtaget, og der fandtes heller ikke mere noget sted for dem i himmelen. Så blev den store drage kastet ned, slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord; han blev kastet ned til jorden, og hans engle blev kastet ned sammen med ham.“ — Åbenbaringen 12:7-9.
Dette forklarer hvorfor forholdene har været så kritiske her på jorden siden 1914. Bibelen har forudsagt hvilke følger det ville få at Satan blev kastet ud af himmelen: „Ve jorden . . . for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ (Åbenbaringen 12:12) Hvor kort en tid er der tale om? Jesus sagde: „Denne generation [der så disse begivenheder begynde i 1914] skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“ (Mattæus 24:34) Hvad var det der først skulle ske? Alle de katastrofer og vanskeligheder som Jesus profeterede om, skulle indtræffe i vor tid.
Som forudsagt i Bibelen har Folkeforbundets opløsning og De Forenede Nationers manglende evne til at skabe fred ikke forhindret nationerne i selv at søge at skabe fred. Der vil faktisk komme et tidspunkt hvor de tror at de har nået deres mål, og hvor de vil råbe: „Fred og sikkerhed!“ Dette vil dog blive efterfulgt af „pludselig undergang“ for denne fordærvede verden. Fordi folk befinder sig i mørke vil denne udvikling komme fuldstændig bag på dem, „nøjagtig som en tyv om natten“. — 1 Thessaloniker 5:2, 3.
Hvad vil følge efter? Den krig der virkelig vil gøre ende på alle krige: slaget ved Harmagedon, der i Bibelen kaldes „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Dette vil betyde afslutningen for alle de onde elementer og deres tilhængere, for „de onde udryddes“. (Åbenbaringen 16:14-16; Salme 37:9) Derefter vil Satan, den store krigsmager, blive begrænset i sit virke så han ikke længere kan øve indflydelse på mennesker, og til sidst vil også han blive udslettet. — Åbenbaringen 20:1-3, 7-10.
Det er imidlertid værd at bemærke at der ikke her er tale om en krig i form af vilkårlig ødelæggelse eller meningsløs nedslagtning af både skyldige og uskyldige. Der vil være nogle som overlever, nemlig de der „yder [Gud] hellig tjeneste dag og nat“. Ja, de der allerede nu nægter at lære at føre krig og i stedet følger de sande kristnes fredelige levevis vil overleve denne sidste, store krig. Vil der være tale om mange? Bibelen kalder dem „en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål“. — Åbenbaringen 7:9, 14, 15.
Når stormen har lagt sig
Efter alt dette vil de overlevende føle en stor befrielse. De mange nationalistiske regeringer vil blive erstattet af én regering: Guds rige. (Daniel 2:44; Mattæus 6:9, 10) I stedet for de stolte og ærgerrige vil det være de sagtmodige som arver jorden, „og de kan glæde sig over megen fred“. (Salme 37:10, 11) „Gud selv . . . vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere.“ (Åbenbaringen 21:3, 4) Jehova „standser krige indtil jordens ende“. Sværd vil blive smedet til plovjern og spyd til beskæreknive, „og de skal ikke mere lære at føre krig“. — Salme 46:8, 9; Esajas 2:4.
Kunne du tænke dig at leve i en sådan verden? Naturligvis. Og muligheden er til stede. Først må du imidlertid begynde at studere Guds ord, Bibelen, og blive overbevist om at dette håb er sandt og velbegrundet. Find derefter, ved hjælp af Bibelen, ud af hvad der er Guds vilje, og indret dig derefter. Et sådant studium kræver ganske vist en indsats, men det er anstrengelserne værd. Jesus sagde at hvis man bruger den kundskab man derved opnår, på rette måde, vil det betyde „evigt liv“. (Johannes 17:3) Kunne man forestille sig nogen større løn?