Er du en god nabo?

’SELVFØLGELIG er jeg en god nabo. Jeg passer mit og lader min nabo passe sit. Jo mindre vi har med hinanden at gøre, jo bedre.’

Sådan vil den almindelige reaktion måske være på spørgsmålet „Er du en god nabo?“ Men er det nu ikke en omgåelse af spørgsmålet? Skal man være en god nabo, må man lægge flere gode egenskaber for dagen ud over den ene ikke at være nysgerrig efter at vide hvad naboen foretager sig.

Det er rigtigt at der kan være naboer der snarere frastøder end tiltrækker en — folk som løber med sladder, uordentlige, støjende mennesker, og dem der vil give det udseende af at være mere end de er. Ja, der er naboer som er sure og umeddelsomme, som besvarer en venlig hilsen med et kort nik eller et grynt. Ja, det er let nok at se sine naboers fejl.

Men stop nu lidt. Ser du kun på deres svage sider? Hvad med deres gode egenskaber? Måske du kunne lære dem bedre at kende. Derfor behøver man ikke at gå til yderligheder og formelig slå sig ned i hinandens hjem. (Ordsp. 25:17) Men der kunne måske skabes en venligere atmosfære. Man behøver ikke at omgås sine naboer selskabeligt, men man kan veksle et ord med dem nu og da.

Lad os antage at alle i din familie blev syge og sengeliggende på én gang. Ville I da ikke sætte stor pris på om en i nærheden, for eksempel naboen ved siden af, kom og spurgte hvordan det stod til og tilbød at gå i byen for jer? Det ville de fleste af os sætte pris på; men hvad om du først tilbød din nabo en sådan tjeneste?

Man kunne også tænke sig den situation at der blev begået indbrud i dit hjem eller at der opstod ildebrand på et tidspunkt hvor du ikke var hjemme. Ville du da ikke være taknemmelig hvis en nabo interesserede sig tilstrækkeligt for dig til at tilkalde politiet eller brandvæsenet? Det kunne spare dig mange udgifter og meget besvær. Men kan man med rette forvente en sådan hjælp hvis man undgår enhver venlig tilnærmelse fra sine naboers side, eller hvis man ikke viser særlig interesse for dem? Som vismanden skrev i Ordsprogene 27:10: „Bedre er nabo ved hånden end broder i det fjerne.“

Der er ikke spor tvivl om at der er praktiske grunde til at have et godt forhold til dem der bor i ens umiddelbare nærhed, medmindre man da har bevis for at de er fjender af Gud og alt hvad der er godt. Der er dog mange naboer som vil sætte pris på en opbyggende samtale, ja som måske endog med tiden vil komme til at dele din tro på Gud og hans ord.

Der er også en anden side af sagen man må tage i betragtning. Det er også vigtigt at se på hvordan Gud siger vi skal være overfor vor nabo eller næste. Han har ikke overladt til de kristne at gætte sig til hvad han forventer af dem i denne henseende. Det siges tydeligt i Bibelen. Lad os se hvad vi kan lære herom i Skrifterne.

Engang da der var en der spurgte Jesus: „Hvilket bud er det første af alle [det første i betydning]?“ svarede han: „Det første er: ’Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én; og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl, af hele dit sind og af hele din styrke.’ Et andet er dette: ’Du skal elske din næste som dig selv.’ Noget andet bud større end disse gives ikke.“ (Mark. 12:28-31) Dette bud om at elske Gud og elske næsten blev ført med over i den kristne tingenes ordning, hvilket fremgår af Jesu disciples skrifter. — 1 Joh. 5:3; Jak. 2:8.

Men hvem er så ens næste? Dette forklarede Jesus selv. Han fortalte beretningen om en mand der blev slået, plyndret og efterladt som død ved vejsiden. To mænd gik forbi uden at gøre noget. Til sidst kom en mand forbi som følte medlidenhed med ham, og han standsede op og ydede ham hjælp. Jesus stillede derefter følgende ransagende spørgsmål til den der havde spurgt ham: „Hvem af de tre synes du nu har vist sig at være den mands næste, der faldt iblandt røvere?“ — Luk. 10:29-37.

Du kan også vise dig at være næste for andre som trænger til den hjælp du kan yde. Det kan være frisk frugt eller blomster til en som er syg, eller tilbudet om at hjælpe med det huslige arbejde eller gå et ærinde. Det kan være en god, opbyggende samtale der hjælper dem til at få et lysere syn på fremtiden. Det kan endog være at deres mindre heldige egenskaber kan rettes som følge af en taktfuld samtale. Hvis for eksempel deres børn er støjende eller uregerlige, kunne du være på udkig efter en passende lejlighed til at forklare hvordan du opdrager dine børn efter de bibelske principper.

Det er rigtigt at der er nogle naboer som ikke vil synes om dem der følger de kristne principper og derfor vil undgå dem. Der er ingen grund til at påtvinge sådanne mennesker dit venskab. Andre naboer vil sætte pris på din venlighed, og det kan være at du som kristen kan skænke dem det største af alle goder kundskab om Jehova Guds hensigter.

Det at være en god nabo opnås ikke af den der er umeddelsom og som holder sig for sig selv. Opfordringen til de kristne lyder: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt; stræb efter det, der er godt i alle menneskers øjne.“ (Rom. 12:17) Også du kan som en god nabo give trøst hvor der er behov for det, og føre en opbyggende samtale hvor man vil sætte pris på det, og således være til velsignelse for andre i dit nabolag.