Du kan være en god nabo
NÅR ældre mennesker taler om „de gode gamle dage“, hvad mon de så tænker på? Hvad materiel velstand, komfort og lægehjælp angår, var de gamle dage ikke så „gode“ for de fleste. Der var ingen fjernsyn, kun få biler, telefoner og andre ting som mange i dag ville finde det svært at leve foruden. Hvad var det da der var så godt? Det de tænker på, er uden tvivl det gode naboskab der fandtes dengang.
Den økonomiske sikkerhed var ganske vist ringe, men folk hjalp hinanden. Ifølge mange ældre havde en mand, uanset hvor fattig han var, altid lidt han kunne låne sin nabo. Hvis nogen var alvorligt syg ydede naboerne praktisk hjælp ved for eksempel at lave mad eller sørge for børnene. Hvis en mand havde meget at lave i forbindelse med sit hus, gav naboerne ofte en hånd med.
Men efterhånden som det offentlige gør mere og mere for folk, har man mindre og mindre brug for hinanden. Vi kan dog ikke helt undvære vore naboer. Bibelen har for længe siden advaret om at „den der holder sig for sig selv, søger sin egen lyst“. (Ordsprogene 18:1, NW) Den der ikke vil blande sig med andre bliver til sidst uligevægtig, ja excentrisk.
Sandt nok vælger vi sædvanligvis ikke selv vore naboer, og de vælger ikke os. Det er også en kendsgerning at „dårligt selskab ødelægger gode vaner“. (1 Korinter 15:33) Men hvis vi lærer at leve forstandigt sammen med vore naboer, vil det gavne både dem og os. Hvad indebærer det at vi må gøre?
Hvad der kendetegner en god nabo
For at være en god nabo må man være forstående. Det folk accepterer i ét kvarter, er måske uacceptabelt i et andet kvarter. Hvis vi kommer fra landet, hvor det er almindeligt at folk ofte aflægger besøg hos hinanden, kan det være at vi må tilpasse os hvis vi flytter ind til byen, hvor vi ikke kan gøre det samme. I nogle kvarterer bor der folk med forskellig social baggrund. Nogle opfører sig måske på en måde som vi ikke er vant til; men hvorfor kritisere dem, så længe de ikke generer andre eller udgør en trussel mod vor egen familie?
En god nabo må også være venlig. Hvor lang tid tager det at sige „godmorgen“ med et smil til dem vi møder på trappen eller passerer på fortovet? Bare ét glad ansigt er nok til at få en hel gruppe til at føle sig bedre tilpas.
Til venlighed hører også at vi lærer navnene på vore naboer at kende. Hvis vi tiltaler dem ved navn, viser vi at vi betragter dem som enkeltpersoner, og det vil sandsynligvis bevirke at de føler større sympati for os.
En god nabo må desuden være interesseret i andre. Hvis en af vore nærmeste naboer er syg, vil det være betænksomt at huske at spørge til vedkommendes helbred og at sige et par trøstende ord. Der er måske også nogle småting vi kunne gøre for ham eller hende. Og hvis vi har en ældre nabo, hvorfor så ikke prøve at være særlig hensynsfuld? Hvis vi for eksempel skal ud at handle, er der måske noget vi kan tage med for vedkommende. Hvis lyset er tændt usædvanlig længe hos ham eller hende, eller en dør står åben, hvorfor så ikke undersøge sagen og forvisse sig om at alt står godt til?
Og hvad nu hvis vi bliver vidne til et overfald eller et indbrud, eller vi ser at der foregår noget mistænkeligt? Det er i de fleste tilfælde ikke klogt at spille helt og forsøge selv at klare situationen. Det kan trænede folk som regel klare bedre end vi. Men interesse for vore naboer vil i det mindste få os til hurtigt at informere politiet og måske mærke os visse detaljer der kan være politiet en hjælp senere.
En glimrende rettesnor for hvordan vi bør opføre os over for vore naboer, er den såkaldte gyldne regel: „Derfor, alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Mattæus 7:12) Hvis vi for eksempel ser at en af vore naboer befinder sig i en vanskelig situation og vi spekulerer på hvad vi kan gøre, kan vi spørge os selv: „Hvad ville jeg gerne have at nogen gjorde for mig, hvis jeg var i den situation?“ Svaret vil hjælpe os til at træffe en forstandig afgørelse.
Ved en lejlighed spurgte en mand Jesus: „Hvem er egentlig min næste?“ Jesus svarede ved at fortælle lignelsen om ’den barmhjertige samaritaner’. Han viste at en virkelig næste — eller god nabo — er en der vil hjælpe når han ser nogen i nød. Hvis vi viser vore naboer forståelse, venlighed og interesse, følger vi dette gode eksempel. — Lukas 10:29-37.
Hvad en god nabo ikke vil gøre
Der er også visse ting som en god og hensynsfuld nabo ikke vil gøre. Han vil for eksempel ikke spille så højt på sit stereoanlæg eller fjernsynsapparat at det kan høres i hele nabolaget. Han vil sørge for at hans hus og have er velholdt og således bidrage til et rent og pænt kvarter.
En vismand skrev for længe siden: „Sæt sjældent din fod i din næstes hus, at han ej får for meget af dig og ledes.“ (Ordsprogene 25:17) Ja, mens et besøg nu og da kan være velkomment, kan vore naboer hurtigt blive trætte hvis vi hele tiden løber dem på dørene.
Apostelen Paulus advarede mod dem der „løber omkring i hjemmene“ og som ’løber med snak og blander sig i andres sager’. (1 Timoteus 5:13) Vi undgår lokal sladder og løs snak hvis vi ikke bruger alt for megen tid til at besøge vore naboer. I dag klager de fleste over at de ikke har tid nok til at gøre alt det de gerne ville. Den tid man bruger på overdreven selskabelighed kan begrænse ens muligheder for at gøre noget som er mere vigtigt.
En god nabo har respekt for dem der bor omkring ham, og han behandler dem venligt. Han vil derfor ikke gøre et stort nummer ud af småting. En sommeraften blev en fader i Amsterdam meget opbragt over at støjen fra en radio på den anden side af gaden holdt hans børn vågne. Hans kone foreslog mildt at han skulle gå over til naboen og tale med ham. Da hans nabo hørte hvad der var i vejen, og det blev forelagt ham på en venlig og fornuftig måde, var han meget imødekommende. Han lukkede for radioen, idet han sagde: „Jeg lytter alligevel aldrig til alt det politiske ævl!“ Det der kunne have været en pinlig situation, blev undgået ved at faderen optrådte mildt og venligt, og de to naboer blev gode venner.
Og endelig: Vi må have dømmekraft og ligevægt. Nogle af vore naboer har måske dårlige vaner. Det kan være at de ryger, bruger et dårligt sprog eller har en umoralsk livsførelse. Nogle steder tager teenagere stoffer og er organiseret i bander. Når vi omgås vore naboer må vi derfor sikre os at dårlige vaner ikke smitter af på os selv eller vore børn. Ja, det at være en god nabo indebærer mange ting.
Værdien af et godt naboskab
I begyndelsen af 1980 befandt John Langan, en ældste i en af Jehovas Vidners menigheder, sig i en situation hvor forholdet naboerne imellem var brudt fuldstændig sammen. Det skete i en by i staten Oklahoma, USA. En farvet teenager var blevet dræbt, og den lokale farvede befolkning havde fået det indtryk at politiet ikke gjorde noget ved det. Der udbrød voldsomme raceuroligheder, og det fløj med kugler overalt.
Johns hjem var imidlertid som en oase i tumulterne. Han og hans kone og deres teenage-datter måtte ligge på gulvet i adskillige timer for at undgå vildfarende kugler. Dog nærede de intet racehad. Selv om de var hvide, lod de en farvet pige og en mexicansk familie søge ly hos sig. Johns kone sagde senere: „Jeg ved der er uro; jeg er jo ikke blind. Men sådan som vi beskæftiger os med mennesker — sorte og hvide — har vi et godt forhold til dem.“
Ja, denne familie havde været gode naboer til dem der boede omkring dem. De havde vist dem respekt og hensyn, og som følge heraf nød de deres respekt. Racehadet var ikke rettet mod dem.
Nogle få dage efter optøjerne kom John og hans kone, i deres forkyndelse fra hus til hus (en næstekærlig tjeneste som alle Jehovas vidner udfører), tilfældigvis ind til slægtningene til den dreng hvis død havde udløst urolighederne. På en venlig måde gav de udtryk for deres medfølelse og ydede familien den bedste hjælp. De talte om det sikre håb om en opstandelse fra de døde og udsigten til snart at leve i en verden hvor alle vil være gode naboer. Denne verden beskrives i følgende vers i Esajas’ bog: „Der gøres ej ondt og voldes ej mén i hele mit hellige bjergland; thi landet er fuldt af [Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund.“ — Esajas 11:9.
Alle kunne sikkert tænke sig at leve i en sådan verden. Men mens vi venter på den, må vi leve med forholdene som de er. Hvis vi imidlertid, ligesom John og hans familie, opfører os på en ligevægtig og næstekærlig måde over for vore naboer, idet vi viser dem hensyn og respekt, vil vi finde større glæde ved livet. Og — hvem ved — måske vil vore naboer også blive flinkere over for os.