Vis hinanden kærlighed ved stævnerne
KRISTNE stævner er en storslået kilde til åndelig fornyelse og opmuntring i disse vanskelige „sidste dage“. Ved stævnerne får Jehovas tjenere ikke alene større forståelse af Guds ord men også lejlighed til at opbygge hinanden ved at vise kristen kærlighed. — Hebr. 10:24, 25.
Jesus sagde: „Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.“ (Joh. 13:35) Kærlighed, som er uselvisk omsorg for andre, er en nødvendig egenskab når Jehovas folk holder stævner. Drevet af kærlighed giver Jehovas tjenere gavmildt af både tid og kræfter under forberedelsen af programmet, sørger for at alle kan få noget at spise og et sted at bo og udfører meget andet frivilligt arbejde.
Det betyder dog ikke at det kun er dem der udfører et sådant frivilligt arbejde der viser kærlighed ved stævnerne. Alle må udvise kristen kærlighed, især når antallet af tilstedeværende bliver større end først antaget.
Vagttårnets selskab bestræber sig for at tilrettelægge stævnerne så alle bliver betjent på tilfredsstillende måde, men det sker at der kommer flere til et bestemt stævne end man havde forventet, og det er vi naturligvis glade for. Imidlertid bliver faciliteterne ved et sådant stævne hårdt belastet.
Hvordan forventer man, i en sådan situation, at folk skal opføre sig? Ved en sportsbegivenhed på samme stadion — overværet af mennesker som ikke lader sig lede af de bibelske principper — vil man ikke forvente at der udvises særligt hensyn, venlighed eller tålmodighed. En forsamling af den slags vil højst sandsynligt følge den verdslige indstilling: LAD MIG KOMME FØRST. Men ved Jehovas vidners stævner gælder princippet: „Kærligheden . . . gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget.“ — 1 Kor. 13:4, 5.
Vis hensyn
En af de måder hvorpå man bedst kan afgøre hvordan man lægger en sådan kærlighed for dagen under forskellige omstændigheder ved et stævne, er ved at spørge sig selv: „Hvad ville Jesus have gjort hvis han havde været i denne situation?“ Du ved at han ville have gjort det der var kærligt, det der var uselvisk, det der var rigtigt. Hvis han for eksempel stod i kø i fællesspisningen eller ved bogbordet, tror du så han ville have brugt den verdslige taktik med at albue sig frem foran de andre i stedet for at vente tålmodigt på at det blev hans tur? Nej, Jesus ville have ventet tålmodigt, måske endda have tilbudt sin plads til en eller anden som burde vises særligt hensyn.
Det sker at man kan få øje på en som ikke viser en sådan moden kristen kærlighed i disse situationer. Men det er godt at forstå at ikke alle som overværer et kristent stævne er modne kristne. Nogle har måske kun kendt Jehovas love og principper i kort tid. Andre kan være interesserede som overværer et stævne for første gang. Eller det kan være børn som på grund af manglende erfaring i livet ikke altid viser den samme grad af kristen kærlighed som man ville forvente af en voksen tjener for Jehova. Alligevel ønsker vi at alle disse forskellige mennesker skal komme til stævne, for kun herigennem kan de fremme deres kristne vækst. Det påhviler os som har gjort fremskridt i kristen kærlighed at sætte et godt eksempel, idet vi som de første viser kærlighed over for andre. Vil du være med til det?
Også når det gælder om at holde stævnepladsen ren kan man vise kristen kærlighed. Ved en verdslig sportsbegivenhed kan man ofte se folk som ikke har kærlighed til Jehova eller til næsten, smide tomme papbægre, madpapir, servietter og andre ting på jorden. Det er fantastisk hvad der efterlades af affald efter sådanne sportsbegivenheder!
Men hvad forventer man ved et kristent stævne? Man forventer at modne mennesker her vil se sig om efter en dertil indrettet affaldskurv. Mon ikke også du beundrer og gerne vil ligne dem som, når dagens program er forbi, ser under deres pladser om der skulle være noget affald og som så, når de finder noget — enten de selv har smidt det der eller ej — samler det op og afleverer det på rette sted? Det er kærligt at gøre sådan. Og det er noget der værdsættes meget af dem som har påtaget sig den opgave at holde rent. Så kan de gøre arbejdet hurtigere færdigt og være sammen med deres venner og familie.
Angående siddepladser
En anden måde hvorpå man kan vise kærlighed er ved at have et ligevægtigt syn på arrangementet med siddepladserne. Vi har ofte lagt mærke til at nogle reserverer pladser til andre ved stævnerne, og nogle har givet udtryk for at dette ikke burde være tilladt. Men ville det være praktisk at forbyde det?
Lad os antage at en gift kvinde sætter sig sammen med sine børn. Hendes mand, som har stillet sig til rådighed for frivillig tjeneste, vil gerne være sammen med sin familie så hurtigt som muligt efter at programmet er begyndt. Det kan også være at et af børnene er gået på toilettet i en pause, og måske moderen har måttet sende et af de andre børn med. Vil det i så fald være forkert af denne kvinde at reservere tre pladser når denne familie udviser stor kærlighed ved at lade manden deltage i arbejdet ved stævnet?
Det kan også være at en mand og hans hustru ses reservere to pladser før programmet begynder. Det kan være til deres søn og svigerdatter som tjener Jehova i heltidstjenesten i et distrikt som ligger langt borte fra forældrenes hjem, og måske tjener dette unge ægtepar i frivillig tjeneste ved stævnet. Familien har i forvejen ordnet det sådan at de kan sidde sammen så de har mere tid i hinandens selskab. Er det forkert af sådanne forældre som har givet deres sønner og døtre i en særlig tjeneste for Jehova, at ønske at sidde sammen med dem under stævnet?
Der kan også være interesserede som er til stede for første gang, og venlige Jehovas vidner har ordnet det sådan at de kan sidde sammen med dem for at de skal føle sig hjemme; men måske er de interesserede lidt længe om at finde deres pladser. Ville det da ikke være kærligt af den kristne broder og søster at holde disse pladser til de nyinteresserede, i hvert fald et lille stykke tid?
Naturligvis er dette noget ganske andet end at holde en hel række siddepladser, blot for at have nogle ledige når en eller anden man kender, tilfældigvis dukker op. Man bør kun reservere pladser til dem som helt bestemt kommer.
Men hvad nu hvis den man har reserveret plads til, ikke har vist sig efter et stykke tid? Da vil det være kærligt at underrette opsynsmanden om at pladsen er ledig, så han kan overlade den til en anden. Det sker også at der, før særlige programpunkter — som for eksempel det offentlige foredrag — gives meddelelse om at der ikke kan holdes pladser efter et bestemt tidspunkt, for at alle kan have indtaget deres pladser før punktet begynder.
Når det drejer sig om siddepladser er det også godt at huske at det er et udtryk for kristen kærlighed at man tager hensyn til folk man aldrig har set før, enten det nu er vore egne kristne brødre og søstre eller nogle som er til stede for første gang. Hvor det varmer én om hjertet at se en broder eller søster der allerede har sat sig godt til rette, spontant rejse sig og tilbyde sin plads til en der er ældre, til en moder med et barn på armen, eller til en som tilsyneladende ikke er særlig stærk! Hvis du er opmærksom, vil du også kunne få del i den glæde der følger med at vise andre kærligt hensyn.
Når Jehovas tjenere udviser kristen kærlighed på alle områder ved stævnerne, vil andre uden tvivl lægge mærke til det. Som en embedsmand sagde i 1969, efter blot at have overværet en time af et stort stævne der blev holdt i Kansas City i Missouri (U.S.A.): „Jeg ved at I er Guds folk.“ Men sagde Jesus ikke også: „Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed“? Ja, dette vil ofte blive resultatet når vi viser hinanden kristen kærlighed ved stævnerne.