Den ubarmhjertige tjener
Denne artikel er særlig lagt an på at forældre kan læse den med deres børn
ER DET nogen sinde sket at en eller anden har gjort dig uret, slået dig, for eksempel, eller talt hårdt til dig? Hvis det er tilfældet, så blev du ked af det, ikke?
Når sådan noget sker, synes du så man skal behandle den anden på samme uvenlige måde som vedkommende har behandlet en selv?
Det sker ofte at folk der bliver fornærmet, straks giver igen med samme mønt. Men Jesus sagde at en sådan handlemåde er forkert. Han lærte at vi skal tilgive dem som behandler os uvenligt.
Men hvad nu hvis en eller anden er uvenlig imod os mange gange? Hvor ofte skal vi så tilgive ham? Det kunne apostelen Peter også godt tænke sig at vide, og derfor spurgte han en dag den store Lærer: ’Skal jeg tilgive ham syv gange?’
Jesus sagde ikke til Peter at syv gange var nok. Han sagde at man skulle være villig til at tilgive ’syvoghalvfjerds gange’ hvis det blev nødvendigt. — NW.
Det var dog en forfærdelig masse gange at skulle tilgive! Så mange gange er der vist ikke nogen der har gjort os uret, mon? Det var netop det Jesus ville vise. Vi bør tilgive andre den ene gang efter den anden. Vi skal ikke prøve at huske alt det forkerte andre måske gør imod os. Hvis de beder os tilgive dem, bør vi også gøre det.
Jesus ønskede at vise sine disciple hvor vigtigt det er at tilgive. Så efter at han havde besvaret Peters spørgsmål, fortalte han sine disciple en historie. Vil du høre den?
Der var engang en konge. Det var en god konge. Han var meget rar. Han var så rar at han endog lånte sine tjenere penge når de havde behov for det.
Men en dag ønskede kongen at få sine penge tilbage. Derfor sammenkaldte han de tjenere som skyldte ham penge, og bad dem om at betale deres gæld. Der blev også bragt en mand ind som skyldte kongen et beløb der svarede til tres millioner kroner. Det er en frygtelig masse penge. Det er flere penge end jeg har haft i hele mit liv.
Tjeneren havde brugt kongens penge og havde ingen mulighed for at betale dem tilbage. Derfor gav kongen ordre til at denne tjener skulle sælges som træl. Kongen sagde også at tjenerens hustru og børn og hele hans ejendom skulle sælges. Kongen skulle så have de penge der kom ind ved salget. Hvordan tror du denne tjener følte sig tilpas?
Tjeneren blev frygtelig ked af det. Han kastede sig ned for kongen med ansigtet mod jorden. ’Åh nej, gør ikke dette imod mig,’ bad han kongen. ’Giv mig mere tid. Så vil jeg betale dig det alt sammen.’ Hvis det var dig der havde været konge, hvad ville du så have gjort med tjeneren?
Den gode konge fik stor medlidenhed med manden. Derfor sagde han til ham at han slet ikke behøvede at betale ham pengene alligevel. Ikke en eneste krone af de tres millioner skulle han betale tilbage! Hvor må disse ord have gjort tjeneren glad!
Men hvad gjorde tjeneren nu? Jo, han gik ud og fandt en anden tjener som skyldte ham et lille beløb der svarer til hundrede kroner. Det er ikke særlig mange penge sammenlignet med tres millioner kroner. Manden greb sin medtjener i struben og sagde: „Betal, hvad du skylder!“
Det er ikke til at forstå at han kunne finde på det, vel? Tjeneren havde jo selv fået en meget stor sum eftergivet af kongen. Og nu krævede han ubarmhjertigt af en af sine medtjenere at han skulle betale hundrede kroner tilbage. Det var ikke venligt af ham.
Den tjener som skyldte det lille beløb, var meget fattig. Han kunne ikke betale pengene tilbage lige på stedet. Derfor kastede han sig ned for fødderne af sin medtjener og bad: ’Giv mig mere tid, så skal jeg betale hvad jeg skylder dig.’ Skulle manden give sin medtjener mere tid? Hvad ville du have gjort?
Denne mand var ikke rar, sådan som kongen havde været. Han ville have sine penge lige på stedet. Og da hans medtjener ikke kunne betale sin gæld, fik han ham kastet i fængsel. Det var meget ubarmhjertigt af ham.
Men nogle andre tjenere havde set hvad der var sket. De kunne ikke lide det. De havde medlidenhed med den tjener som var blevet kastet i fængsel. Derfor gik de til kongen og fortalte ham det.
Kongen syntes heller ikke om det der var sket. Han blev meget vred på den ubarmhjertige tjener. Derfor sendte han bud efter ham og sagde: „Du onde tjener! al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener!“
Jo, han burde have lært noget af den gode konge. Men det gjorde han ikke. Derfor fik kongen nu den hårdhjertede tjener kastet i fængsel indtil han fik betalt alt det han skyldte ham. Og da han naturligvis ikke havde mulighed for at tjene disse penge i fængselet, måtte han blive der til sin død.
Da Jesus var færdig med sin historie, sagde han til sine disciple: „Sådan skal også min himmelske Fader gøre med jer, hvis ikke enhver af jer af hjertet tilgiver sin broder.“ — Matt. 18:21-35.
Vi skylder alle sammen Gud meget. Alt det vi ejer, har vi fået af Gud. Vi har fået selve livet af Gud; men da vi er syndere og handler forkert, har Gud ret til at tage livet fra os igen. Vi kunne aldrig, selv om vi brugte hele livet til det, tjene penge nok til at betale Gud hvad vi skylder ham.
Sammenlignet med det vi skylder Gud skylder andre os meget lidt. Dét andre skylder os, kan sammenlignes med de hundrede kroner som den ene tjener skyldte den anden. Men det vi skylder Gud, kan sammenlignes med de tres millioner kroner som den onde tjener skyldte kongen.
Gud er meget venlig, og han vil tilgive os det vi skylder ham. Men det gør han kun hvis vi tror på hans søn, Jesus, og hvis vi tilgiver andre når de gør noget forkert imod os. Ja, dette skulle få os til at tænke os lidt om, ikke sandt?
Hvis derfor en eller anden gør noget forkert imod dig, men bagefter siger at han er ked af det, hvad vil du så gøre? Vil du tilgive ham? Sæt nu det sker mange gange? Vil du så stadig tilgive ham?
Hvis vi var den som bad om tilgivelse, så ville vi gerne have at den anden skulle tilgive os, ikke sandt? Derfor bør vi gøre det samme over for andre. Vi skal ikke bare sige at vi tilgiver vedkommende, men vi bør virkelig tilgive ham af hjertet. Hvis vi gør det, viser vi at vi ønsker at være sande disciple af den store Lærer.