Hvor fik Moses sine oplysninger fra?

INGEN ringere end Guds søn, Jesus Kristus, henviser til at Moses har skrevet Bibelens første bog, Første Mosebog. (Luk. 24:27, 44) Da de begivenheder der berettes om i bogen fandt sted før Moses’ fødsel, opstår spørgsmålet: Hvor fik han sine oplysninger fra?

Så langt tilbage som i det attende århundrede spekulerede den nederlandske forsker Vitringa over dette spørgsmål. Brugen af udtrykket „dette er . . . slægtebog“, fik Vitringa til at mene at hver gang dette udtryk forekom i Første Mosebog, betegnede det at der lå et allerede eksisterende dokument til grund for oplysningerne. I nyere tid er der andre der er kommet til en lignende slutning. For eksempel skriver arkæologen P. J. Wiseman som en kommentar til udtrykket „dette er . . . slægtebog“: „Det er den afsluttende sætning i hvert afsnit og peger derfor tilbage til en beretning der allerede var nedskrevet. . . . Normalt henviser det til den der nedskrev slægtshistorien, eller den der ejede tavlen hvorpå den stod.“ — New Discoveries in Babylonia About Genesis, s. 53.

Når man undersøger disse slægtshistoriers indhold kommer man imidlertid til at tvivle alvorligt på rigtigheden af dette synspunkt. Ifølge denne teori ville for eksempel afsnittet der begynder med Første Mosebog, kapitel 36, vers 10, slutte med ordene i Første Mosebog 37:2: „Dette er Jakobs slægtebog.“ Men næsten hele beretningen handler om Esaus slægt og kommer kun med bibemærkninger om Jakob og hans familie. Hvis teorien var korrekt ville det desuden betyde at Ismael og Esau havde skrevet eller ejede de mest fyldestgørende dokumenter om hvordan Gud tog sig af Abraham, Isak og Jakob. Dette lyder ikke sandsynligt, for det ville betyde at de der ikke havde nogen del i Abrahamspagten var mest interesseret i den. Man kan vanskeligt forestille sig at Ismael var så interesseret i begivenheder der havde at gøre med Abrahams husstand at han gjorde sig anstrengelser for at få en detaljeret beretning derom, en beretning der strakte sig langt ind i perioden efter at han var blevet sendt bort sammen med sin moder Hagar. — 1 Mos. 11:27b–25:12.

I lighed hermed er der ingen grund til at Esau, der ikke havde værdsættelse af hellige ting, skulle skrive eller være i besiddelse af en beretning som hovedsagelig drejede sig om begivenheder i Jakobs liv, begivenheder som Esau ikke var øjenvidne til. (1 Mos. 25:19–36:1; Hebr. 12:16) Det er heller ikke logisk at Isak og Jakob stort set skulle have ignoreret at Gud tog sig af dem og have været tilfredse med blot at skrive korte beretninger om andres stamtavler. — 1 Mos. 25:13-19a; 36:10–37:2a.

Skønt det ikke vil være fornuftigt i hvert tilfælde at kæde udtrykket „dette er . . . slægtebog“ sammen med nedskriveren eller ejeren af en sådan slægtshistorie, udelukker dette ikke nødvendigvis at Moses fik nogle af sine oplysninger fra tidligere skrevne beretninger, deriblandt beretninger nedskrevet før vandfloden i Noas dage. Skønt Bibelen ikke direkte hentyder til at man kunne skrive før Vandfloden, er det værd at bemærke at man, længe før Vandfloden, begyndte at bygge byer, fremstille musikinstrumenter og forarbejde jern- og kobberredskaber. (1 Mos. 4:17, 21, 22) Det er derfor rimeligt at mene at menneskene heller ikke ville have haft større vanskeligheder ved at udvikle et skriftsystem. Og arkæologiske vidnesbyrd antyder at skrivekunsten eksisterede et godt stykke tid før Moses levede. Det må imidlertid indrømmes at man mangler direkte vidnesbyrd om skrivekunst før Vandfloden.

Det er sandt at den assyriske konge Assurbanipal talte om at læse „indskrifterne på sten fra tiden før oversvømmelsen“. Men disse indskrifter kan simpelt hen have stammet fra tiden før en lokal oversvømmelse af stort omfang, eller kan have været beretninger der foregav at være fra før Vandfloden. For eksempel siges der i det der kaldes „den sumeriske kongerække“, efter at det er nævnt at otte konger herskede i 241.000 år, at ’da kom oversvømmelsen over hele jorden’. En sådan beretning er selvfølgelig ikke autentisk.

Ifølge Bibelens kronologi indtraf den verdensomspændende vandflod i Noas dage i år 2370 f.v.t. Arkæologer har dateret adskillige lertavler som de har udgravet, til at være endnu ældre. Men disse lertavler er ikke daterede dokumenter. De årstal der er fastsat er derfor blot grundet på gisninger og er altså ikke noget solidt grundlag for at sætte tavlerne i forbindelse med Bibelens vandflod. Ingen af de kulturgenstande man har udgravet kan med bestemthed dateres til tiden før Vandfloden. Arkæologer som har dateret genstande til tiden før Vandfloden har gjort det på grundlag af fund som i bedste fald blot kan siges at vidne om en stor lokal oversvømmelse.

Man kan altså ikke med bestemthed fastslå at Moses fik nogle af sine oplysninger fra optegnelser der stammede fra tiden før og efter Vandfloden. Der er heller intet der modbeviser at han gjorde det, for skrivekunsten har længe været benyttet til at viderebringe oplysninger. Imidlertid behøver Moses’ oplysningskilde ikke at have været tidligere skrevne beretninger. Det er indlysende at en eller anden må have fået oplysningerne om det der skete før menneskets skabelse, ved guddommelig inspiration. Derfor kan Moses have fået disse oplysninger samt hele resten af sit materiale ved direkte åbenbaring fra Gud. Men hvis disse oplysninger og grundlaget for resten af Første Mosebogs indhold blev åbenbaret for en anden end Moses, kan de være blevet videregivet til Moses ved mundtlig overlevering. På grund af menneskets lange levetid dengang kan oplysningerne være gået fra den første mand, Adam, til Moses gennem blot fem mennesker, nemlig Metusalem, Sem, Isak, Levi og Amram. Dette ville selvfølgelig indebære at Amram måtte have hele Første Mosebog i hovedet.

På nuværende tidspunkt kan man ikke med bestemthed sige hvorfra Moses fik de oplysninger som han gengav. Han kan have fået dem ved direkte åbenbaring, ved mundtlig overlevering eller i form af skrevne beretninger. Måske har han fået oplysninger på alle disse tre måder. Vi bør imidlertid huske at det vigtigste ikke er den umiddelbare kilde, men den kendsgerning at Jehova ved hjælp af sin ånd ledede Moses til at skrive den pålidelige beretning Første Mosebog indeholder.