Hvordan Bibelen bliver betragtet

INDEN for kristenheden hvor Bibelen har vundet den største udbredelse findes der mange trossamfund. Nogle mennesker siger: „Det er lige meget hvilket trossamfund man holder sig til. De bygger alle sammen deres lære på Bibelen.“ Men gør de det?

Ganske vist benytter alle kristenhedens forskellige trossamfund Bibelen, men hvordan betragter de den? Accepterer de forskellige kirkers ledere den virkelig som Guds inspirerede ord, der er pålideligt, sandt og fejlfrit? Lærer de deres kirkemedlemmer at Bibelen indeholder guddommelige normer som man må rette sig efter hvis man ønsker livet? Det vil vi se nærmere på.

Holdningen til religion i vor tid

Bemærk først hvilken indstilling til Bibelen der er fremherskende på præsteseminarierne, hvor fremtidens præster bliver undervist. Ifølge Louis Cassels, der er redaktør af kirkeligt stof, skal den presbyterianske teolog John R. Bodo have sagt at en ung mand „er nødt til at have en stødsikker tro“ hvis han beslutter sig til at studere ved et præsteseminarium. Hvorfor? Fordi et sådant studium ofte medfører at troen bliver nedbrudt. Cassels siger videre: „Jo mere berømt seminariet er, jo mere nedbrydende er sandsynligvis den atmosfære af skepsis der gennemsyrer lærerstaben og de studerende.“

Dekanen for et meget kendt episkopalt præsteseminarium kom med en udtalelse der viser noget om den skeptiske holdning der er fremherskende. Han sagde at det kun var ’meget få af hans elever der bad personligt til Gud’. Den grund han anførte var at ’de fleste af dem ikke troede på at der fandtes en personlig Gud som man kunne bede til’!

Måske synes De at dette er mærkeligt, svært at fatte. Eftersom Jesus sagde at ’et træ skal kendes på dets frugter’ (Matt. 7:16-20), vil vi nu betragte nogle af de frugter som præsteseminarierne har frembragt, nemlig de præster der udgår derfra.

Under overskriften „Hvad er tro?“ omtaler en artikel i bladet Herald-Examiner fra Los Angeles (24. januar 1968) et rundspørge der er foretaget blandt 3000 protestantiske præster fra alle dele af De forenede Stater. Hvad viste undersøgelsen? Artiklen fortæller: „Størstedelen af de yngre præster troede ikke længere på jomfrufødselen, og de betragtede heller ikke Jesus som guddommelig i samme traditionelle forstand som de fleste ældre protestanter er blevet opdraget til at tro. Og Bibelen har mistet anseelse: ’Ikke nok med at Bibelen ikke skal tages bogstaveligt — det mente mindre end fem procent af de adspurgte at den skulle — men der er heller ikke ret meget at hente i den i form af konkrete råd til klaring af konkrete problemer,’ konkluderede spørgerne.“

I hvor høj grad der mangler tro på at Bibelen er inspireret af Gud, fremgår af en artikel der blev bragt i et førende protestantisk ugeblad fra U.S.A., The Christian Century (19. august 1970). Artiklen var skrevet af præsten dr. R. E. Willis fra Den forenede presbyterianske Kirke. Han beskylder Bibelen for at indeholde antisemitiske passager og siger at disse afsnit må „stemples som fjender af Guds sandhed“. „For at nå dette mål,“ fortsætter denne præst, „vil kirken være nødt til at finde frem til en definition af Guds sandhed som ikke er slavisk afhængig af at det nye testamente in toto accepteres som Guds ord.“

Men er denne holdning noget der kun kendetegner de protestantiske trosretninger? Det ser det ikke ud til. Bladet Morning Record fra Meriden, Connecticut i U.S.A. (26. marts 1970), refererer en tale som blev holdt af den katolske præst Edward J. McLean fra Hartford Catholic Information Center. Præsten citeres blandt andet for at have sagt: „Historien om Adam og Eva er ikke en historisk beretning om menneskets oprindelse . . . Den er en teologisk beretning, en allegori, en litterær udtryksform.“ Ifølge denne katolske præst ’var det meningen at historierne om Paradiset, Noa og Babelstårnet skulle fortolkes på samme måde’.

Bladet Daily Oklahoman skrev den 30. april 1971 om de synspunkter den fremtrædende katolske teolog dr. Gregory Baura har. Han skal have sagt at ’flere og flere religiøse mennesker vender sig bort fra Gud som „den usynlige ven“, som de finder at de ikke længere er på talefod med, og begynder at finde en ny Gud i deres erfaringer i hverdagen’. Denne ’nye Gud’ skal ifølge den katolske teolog findes ’ved selverkendelse, ved at tale med andre og ved gennem politiske og sociale fremskridt at nå til erkendelse af hvad der er rigtigt og hvad der er forkert’. Han siger at der ikke længere vil være nogen ’konkrete læresætninger’ som kirkerne vil pålægge deres medlemmer. Hvad så med Bibelen, dens åbenbaring af Gud og dens konkrete læresætninger?

Det „fundamentalistiske“ syn

Ganske vist er det ikke alle kristenhedens kirker og religiøse ledere der ser sådan på Bibelen. Nogle af dem, som for eksempel de såkaldte fundamentalistiske kirker, hævder stadig at de godkender hele Bibelen som inspireret. Men hvilke læresætninger er det man finder i deres trosbekendelser? Bibelen siger for eksempel: „Den sjæl, der synder, den skal dø.“ (Ez. 18:4) Lærer disse kirker også det? Eller lærer de at menneskesjælen er udødelig?

Bibelen siger at „syndens løn er døden“, og at „de døde ved ingenting“. (Rom. 6:23; Præd. 9:5) Fører disse kirker den samme lære? Eller lærer de at syndens løn er bevidst og evig pine i et brændende helvede?

Bibelen citerer Jesus for følgende ord: „Faderen er større end jeg.“ (Joh. 14:28) Lærer disse kirker det samme? Eller fremstiller de Jesus som en del af en treenighed, ’lige i magt og evighed’ med sin Fader? Hvad lærer man i den kirke De tilhører? Har De nogen sinde undersøgt det?

Jehovas vidners syn

Hvilket syn har Jehovas vidners kristne menighed på Bibelen? Ser de på den på samme måde som vor tids liberale og modernistiske præster, der betvivler at Bibelen er helt igennem inspireret? Eller anlægger de et syn der ligner de „fundamentalistiske“ kirkers? Nej, ingen af delene.

Jehovas vidner anerkender at hele Bibelen er inspireret af Gud. De ser ikke med skepsis på dens sandfærdighed, men med fuld tillid og overbevisning. Det gør de blandt andet fordi de har erfaret at dens vejledning virker — fordi de, ved at anvende Bibelens principper og lære i dagliglivet, har fundet vejen til at løse deres problemer og leve et lykkeligt og frugtbringende liv. Ja, de har bevist sandheden i de ord salmisten henvendte til Gud: „Dit ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.“ — Sl. 119:105.

Disse kristne vidner finder at Bibelens åbenbaring af Gud og hans storslåede, hensigter med menneskeheden er et af de mest overbevisende argumenter for at den er autentisk og inspireret af Gud. Selv om de engang var optaget af ørkesløs søgen efter Gud og efter en virkelig mening med tilværelsen udelukkende gennem „selverkendelse“ og gennem politisk og socialt arbejde, kan de nu indse at Bibelens profetier på vidunderlig måde kaster lys over alt det der sker i dag og peger hen til en retfærdig ny orden som Gud vil skabe.

De anerkender at Bibelen indeholder lignelser og udtryk der skal forstås symbolsk og billedligt, men de prøver ikke at ’udvande’ andre dele som ganske tydeligt skal forstås bogstaveligt. De anerkender at Bibelens historiske beretninger er autentiske og ikke bare skal forstås allegorisk. De er enige med Jesus og hans apostle i at Bibelens beretning om menneskets skabelse i Edens have, beretningen om Vandfloden og andre begivenheder, er historisk korrekte. (Matt. 19:4-6; 24:37-39; 1 Kor. 15:45-48; 2 Pet. 2:5) De har kun én trosbekendelse, selve Bibelen, og de prøver ikke at lave om på dens lære så den kommer til at passe med læren om en treenig gud, læren om menneskesjælens iboende udødelighed, eller læren om evig pine.

Overvej følgende: Hvis en eller anden tvivler på Deres ord, er det så ikke et angreb på Deres integritet? Hvis en eller anden fremstiller Deres udtalelser forkert, eller taler for noget der strider imod Deres ord mens han samtidig lader som om han går ind for det De har sagt — er det så ikke et forræderi, en form for hykleri som De vil afsky? Men hvis kristenhedens kirker har begået en af disse overtrædelser i forbindelse med Guds ord, tror De så at Gud har behag i disse kirker? Vil han finde behag i Dem hvis De har samkvem med den slags kirker og støtter dem? Er det ikke bedre at lede efter dem der fast og oprigtigt støtter, lærer og efterlever Guds ord, Bibelen, og komme sammen med dem?

[Ramme på side 284]

Jehovas vidner — deres lære og livsførelse

De tror på Bibelen og prøver at efterleve den, idet de bruger den som vejledning på alle områder af tilværelsen. — 2 Tim. 3:16, 17.

De er ikke delt op i et præsteskab og et lægfolk. — Mark. 10:42-45.

Deres tro består ikke i ritualer, den er en livsform. — Rom. 12:1, 2.

De er fri for racediskrimination. — Ap. G. 17:26; 10:34, 35.

De holder fast ved ærlighed og moralsk renhed. — 1 Pet. 1:14-16; 4:3, 4.

„Det mest bemærkelsesværdige ved vidnerne er måske deres fastholden ved at de først og fremmest skylder Gud troskab, mere end nogen anden magt i verden.“ — These Also Believe, C. S. Braden (Ap. G. 5:29).

De ærer, respekterer og benytter Guds eget navn, Jehova. — Sl. 83:19, Kalkar.

De tror at Jesus Kristus virkelig er Guds søn og at alt håb om liv i fremtiden afhænger af tro på ham. — Ap. G. 4:12.

I stedet for at føre krig mod deres næste har de i alle lande ’smedet deres sværd om til plovjern . . . og de øver sig ikke i våbenfærd mer’. — Es. 2:4.

De tror at Guds rige i meget nær fremtid vil udslette den nuværende onde ordning og forvandle jorden til et paradis. — Dan. 2:44; Luk. 23:43.

Ethvert Jehovas vidne er med til at dele den gode nyhed fra Guds ord med andre. De virker i dag i 207 lande og områder. — Matt. 28:19, 20.