Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w72 15/6 s. 285-287
  • Hvorfor undgå selvtilfredsstillelse?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvorfor undgå selvtilfredsstillelse?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1972
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Overvindes ved selvbeherskelse
  • Masturbation og homoseksualitet
    Hvordan du får det bedste ud af din ungdom
  • Løsrivelse fra selvtilfredsstillelse — Hvorfor? Hvordan?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
  • Er masturbation forkert?
    Unge spørger — Svar der duer
  • Er masturbation forkert?
    Vågn op! – 1987
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1972
w72 15/6 s. 285-287

Hvorfor undgå selvtilfredsstillelse?

Råd og vejledning til gavn for unge

AT ØVE selvtilfredsstillelse eller masturbation vil sige at opnå kønslig tilfredsstillelse ved at berøre sine egne kønsorganer.

Det er ikke vanskeligt at forfalde til denne vane. Men det kan være vanskeligt at komme ud af den. Og det gælder både unge mænd og unge kvinder. Hvordan bør vi betragte denne vane?

Først må vi afgøre hvilken rettesnor vi vil følge. Skal vi stole på det de fleste læger siger? De hævder at det ikke er fysisk skadeligt at masturbere en gang imellem. Ligesom de fleste psykiatere siger de at det kun skader hvis man lider af skyldfølelse der forårsager mentale og følelsesmæssige forstyrrelser, som så igen kan skade én fysisk. Mange har derfor ikke noget imod denne vane.

Læger og psykiatere er selvfølgelig ufuldkomne mennesker og kan tage fejl. Som eksempel herpå kan man i en artikel med overskriften „Beherskelse af følelserne forlænger livet“, læse at psykiateren dr. Richard Nies har sagt: „I over 60 år mente man at man var mest menneskelig når man kunne udtrykke sig uden hæmninger . . . I dag betvivler psykologer gyldigheden af denne antagelse. Nu anses det for mere konstruktivt at undervise i hvordan man kan lade sig styre af fornuften fremfor at give følelserne frit løb.“ — Independent Press Telegram, Long Beach, Calif., U.S.A., 12. marts 1969.

Menneskers synspunkter kan altså ændre sig. Men der findes en vejleder som ikke forandres og som er fuldstændig fri for fejlbedømmelser. Det er Guds ord, og hvis vi ikke blot ønsker at få livet forlænget men gerne vil opnå evigt liv i Guds gunst, bør vi søge hans visdom og råd frem for kødelige mennesker. Han kan gøre dét for os og vor lykke som mennesker aldrig vil kunne gøre.

Spørgsmålet er i virkeligheden ikke hvor megen fysisk skade masturbation kan volde, men om man vil blive skadet i åndelig henseende eller ej. Kan nogen med rette have denne vane uden at føle skyld over for skaberen?

Ganske vist findes ordene „masturbation“ og „selvtilfredsstillelse“ ikke i Bibelen. Men hvad forstår du ved apostlen Paulus’ inspirerede råd i Kolossenserbrevet 3:5? Til dem der ikke ønsker at miste Guds godkendelse siger han: „Så overgiv da til døden de lemmer, der hører jorden til: utugt, urenhed, begær, ond lyst, også havesygen.“ I modsætning til utugt er masturbation noget man øver alene. Men betyder det at det ikke er urent? Eller er dette i lige så høj grad at være behersket af og give efter for begær som hvis man bedrev utugt?

Apostelen skriver også om dem der har „overgivet sig til en løsagtig adfærd for med grådighed at begå alle slags urene handlinger“. (Ef. 4:19, NW) Her nævner Paulus „grådighed“, og i det brev vi citerede før omtalte han „havesygen“. Er masturbation faktisk ikke et udtryk for begge disse uønskede egenskaber? Hvordan? Jo, er masturbation ikke et udtryk for at man ønsker noget som ikke rettelig tilkommer en? Gud har sørget for ægteskabet som den eneste ordning hvorunder kønsdriften må tilfredsstilles. Den der masturberer prøver faktisk at opnå denne tilfredsstillelse uden at betale prisen. Prisen er at man påtager sig det ansvar og de forpligtelser der følger med ægteskabet. Læg i denne forbindelse mærke til at da apostelen vejledte dem der var „optændt af begær“, sagde han ikke at de skulle tilfredsstille kønsdriften ved hjælp af masturbation, som er noget unaturligt, men at de skulle gifte sig. — 1 Kor. 7:2, 9.

Faktisk kan masturbation bringe ens fremtidige ægteskabelige lykke i fare. Hvis man er vant til at tilfredsstille sit eget begær ved hjælp af masturbation, udvikler det den vane at man kun tænker på selv at opnå glæde og tilfredsstillelse. Men i ægteskabet er det nødvendigt at man, og især manden, også tager hensyn til hvad der behager og tilfredsstiller den anden part. Ellers går det ud over det ægteskabelige forhold, og der opstår sorg og skuffelse. Dette at manden kun tænker på hvad der tilfredsstiller ham selv og ikke tager hensyn til sin hustrus behov, er et af de største problemer i mange ægteskaber. Ofte skyldes det at han havde for vane at masturbere før han giftede sig.

Men hvad nu hvis man er for ung til at det er tilrådeligt at man gifter sig? Mens man venter på at blive gammel nok, ville masturbation da ikke beskytte en mod en værre overtrædelse af Guds lov, som for eksempel utugt eller homoseksualitet? Det kunne lyde sådan. Men er det et sundt ræsonnement?

Nej, masturbation virker nedbrydende på en sund samvittighed og på kærligheden til det der er ret. Og disse to egenskaber er den største beskyttelse mod at overtræde Guds lov. Når man giver efter for kønsligt begær ved at masturbere, opbygger man ikke styrke til at klare en situation der kunne friste en til at bedrive utugt — eller endog homoseksualitet. Tværtimod opelsker man urette tanker og urette ønsker.

Ligesom stofmisbrug kan masturbation blive noget man tyr til hver gang man føler sig presset eller anspændt og mangler styrke eller vilje til at se de problemer i øjnene der har forårsaget denne spænding, og overvinde dem. Det kan blive en ond cirkel som det til sidst bliver næsten umuligt at bryde ud af. Gud siger imidlertid at vi bør have herredømme over vort legeme og ikke lade det beherske os. — 1 Tess. 4:4, 5 NW.

Overvindes ved selvbeherskelse

Det siger sig selv at det ens tanker kredser om, har stor indflydelse på ens følelser og de ting man gør. Hvad ønsker du? Ønsker du at være optændt af kønsligt begær det meste af tiden, og måske forfalde til at masturbere eller være ude af stand til at bryde denne dårlige vane hvis du allerede har den? Så skal du blot lade tankerne dvæle ved det seksuelle. Men hvis du ikke ønsker at kønsdriften skal begrænse din mulighed for at nyde livet og udrette noget værdifuldt, må du udvise selvbeherskelse og tænke på noget andet.

Når du støder på billeder, læsestof eller andet der virker seksuelt ophidsende, må du ikke være svag og give efter. Hvis du lader tankerne dvæle ved sådanne ting eller deltager i samtaler der drejer sig om noget sådant, kommer du til at betale prisen i form af følelsesmæssig ophidselse og et indre pres. Grunden er at jo længere du ser på eller taler om sådanne ting, jo mere indvirker det på dit hjerte. Og hjertet er noget af det der først og fremmest tilskynder en til handling.

Men hvad hvis du, selv under normale omstændigheder, føler dig „optændt af begær“? Hvordan kan du komme af med det? Ikke ved at ty til selvtilfredsstillelse, men ved at få sindet, hjertet og legemet ind i andre baner. Du kan udføre et stykke arbejde, få dig noget motion, spille bold eller gå en tur. Find en at tale med som du respekterer, eller ring om nødvendigt til vedkommende. Et af de bedste hjælpemidler er at læse i Bibelen eller publikationer der forklarer Bibelen, ja måske at læse højt fra dem. Og fremfor alt bør du lægge problemet frem for din himmelske Fader, Jehova Gud, i bøn.

Der er selvfølgelig mange andre enkle og fornuftige ting man kan gøre for at undgå eller mindske seksuel pirring. Sørg for at dit tøj ikke unødigt generer kønsorganerne. Du bør sørge for at det du læser eller taler om før du går i seng, virker beroligende i stedet for omvendt. Det gælder også det du spiser på dette tidspunkt. Når du skal sove kan det være en hjælp at sove på siden i stedet for på ryggen eller maven. Og særlig vigtig en god hygiejne. Mangel på renlighed kan irritere kønsorganerne og henlede ens opmærksomhed på dem. Du kan tale med en af dine forældre om hvad en sådan hygiejne indbefatter.

En god hygiejne medfører at man må røre ved kønsorganerne, og man kunne synes at dette ville være en fristelse, til at misbruge dem. Men fordi dit motiv er rigtigt — nemlig at undgå seksuel pirring — vil du sikkert opdage at det i stedet vil hjælpe dig til at få et sundere syn på disse organer, idet du ofrer dem den rette opmærksomhed og indser at det aldrig har været meningen de skulle have magt over dig og beherske hele dit liv.

Hvis du for øjeblikket kæmper med at aflægge selvtilfredsstillelsens vane, så husk: Du er ikke den første eller den eneste der har haft dette problem. Andre har overvundet det, og det samme kan du gøre; så vil du opnå den velsignelse og den rene følelse der er ved at stå i et ret forhold til Gud.

Isoler dig ikke på grund af dette problem. Det er en beskyttelse for dig at være sammen med andre, selvfølgelig under forudsætning af at de er opbyggende at være sammen med. Hvis du sover alene i et værelse og du synes at presset især gør sig gældende om natten, kan du sikkert få det ordnet sådan at du deler værelse med et andet medlem af familien. Det vil beskytte dig.

Ganske vist får du måske en gang imellem en søvnløs nat fordi du nægter at give efter for fristelsen til at lade følelserne få magt over dig. Men hvad betyder det? Sandsynligvis vil du næste aften være træt nok til at falde i søvn øjeblikkelig.

Selv om du må kæmpe en hård kamp for at bryde vanen med at masturbere, så føl aldrig at Jehova Gud og hans søn Jesus Kristus har opgivet dig. Hvis du oprigtigt bliver ved med at arbejde på at overvinde din dårlige vane, vil de kærligt og tålmodigt hjælpe dig med at opbygge den nødvendige styrke og lade dig overvinde vanen. — Fil. 4:6, 7.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del