Giv dig tid til at bede hver dag
1. Hvad er det godt at gøre før man spiser?
NÅR familien er samlet til dagens måltider er det en god skik først at give sig tid til at takke for maden. Giver du dig tid til at takke Gud for den mad du spiser? Ja, den er måske nok købt for dine penge, eller du har selv dyrket den og tillavet den, men når du tænker over det, var det så ikke vor store Skaber der oprindelig sørgede for at vi kunne få føde, sådan som det forklares i Første Mosebog: „Jeg giver eder alle urter på hele jorden, som bærer frø, og alle træer, som bærer frugt med kerne; de skal være eder til føde“? — 1 Mos. 1:29.
2. (a) Skulle vi have for travlt til at anerkende ham der giver os føden? (b) Hvilken tillid gav David og Kristus Jesus udtryk for?
2 Jehova udtænkte på en vidunderlig måde de mange og indbydende variationer af ting vi kan spise, som for eksempel korn, grøntsager, frugt og kød. Hvordan kan nogen have for travlt til at huske ham der har givet os noget så vigtigt som den mad vi spiser og som vi behøver for daglig at opretholde livet. Det koster ikke mange ord at vise Gud den værdsættelse og anerkendelse som tilkommer ham for dette. Også her kan vi efterligne Kristus Jesus, som lærte os at bede: „Giv os i dag vort daglige brød.“ (Matt. 6:11) Da han mirakuløst bespiste tusinder takkede han for maden. (Matt. 14:14-21) Vi kan have tillid til at Jehova ikke vil lade sit folk sulte. David havde en sådan tillid da han skrev: „Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans afkom tigge sit brød.“ — Sl. 37:25; Matt. 6:31-33.
3. (a) Hvad udgør en vigtig del af vor gudsdyrkelse? (b) Hvorfor skulle vi ikke komme for sent til møderne?
3 Den bøn der bedes i menigheden er en vigtig del af vor gudsdyrkelse. Vi viser den rette respekt hvis vi kommer til menighedens møder i så god tid at vi kan sidde og lytte opmærksomt til den indledende bøn. En indviet broder udvælges til at lede menigheden i bøn. Lyt til det han siger når han beder til Gud. Hvis du er i overensstemmelse med de tanker der gives udtryk for, kan du af hjertet sige „amen“ (et hebraisk ord der betyder „det står fast“). — 1 Kor. 14:16.
4. Hvad udvirker bønnen for dem der overværer mødet?
4 Det er styrkende at høre nogen der af hjertet lovpriser og takker Jehova, ham som hører bønner, og som beder om hans ånd og ledelse. Det er i sandhed på sin plads at der bedes ved begyndelsen og afslutningen af de møder hvor vi studerer Bibelen og bliver oplært. Det hjælper de tilstedeværende til at udelukke distraherende tanker og bidrager til at give møderne et alvorligt præg. Både unge og gamle kan lytte og lære at frygte og adlyde Gud når de kommer til møderne. (5 Mos. 31:12) Det at vi ved vore møder benytter os af bønnens dyrebare foranstaltning knytter os i sandhed sammen i kærlighed og enhed, og det hjælper os til at tænke på dem som ikke er i stand til at komme. (Ap. G. 12:5) Ved at man beder i fællesskab, knyttes menigheden sammen, og foruden de andre åndelige velsignelser man får ved møderne opflammes alle til kærlighed og gode gerninger. — Hebr. 10:24, 25.
Personlige bønner
5, 6. (a) Er det nødvendigt med en bestemt stilling eller ceremoni når man beder? (b) Hvorfor vil det være en hjælp at knæle?
5 Vi skulle ikke blot bede til Gud ved måltiderne og ved menighedens møder. Vi kan hver dag finde mange lejligheder til at tale fortroligt med vor Fader i himmelen. Vi behøver ikke at indtage en bestemt stilling eller at udføre en bestemt ceremoni. Efter at apostelen Paulus har givet en beskrivelse af den åndelige rustning vi må iføre os, siger han: „Gør dette til enhver tid under stadig påkaldelse og bøn, idet I altid beder i Ånden.“ — Ef. 6:18.
6 Det at knæle når man beder, hjælper en til at have den rette indstilling. Det er en højst respektfuld måde at nærme sig universets suveræne Hersker på. (Ef. 3:14) I nogle lande er det skik at bøje sig for folk. Det er i høj grad på sin plads at bøje sig for den største person der lever. Opfordringen i Salme 95:6 lyder: „Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for [Jehova], vor skaber!“ Ja det er storslået at tænke på at man ikke behøver en fast aftale for at få foretræde hos ham; når som helst og hvor som helst kan vi komme frem for Gud gennem Kristus Jesus med en kort anmodning eller tak. — Joh. 16:23.
7. (a) Nævn to vigtige ting man må tage i betragtning når man taler med Gud. (b) Hvorfor er det godt at være på et roligt sted?
7 Når man skal tale med Gud må man tage både hjertet og sindet i betragtning. Salmisten understregede dette idet han sagde: „Jeg råber af hele mit hjerte, svar mig, [Jehova].“ (Sl. 119:145) Det det kommer an på er ikke om man indtager en bestemt stilling eller befinder sig på et bestemt sted, men hvad man siger og hvilket motiv der ligger bag ordene. Sig ikke det samme igen og igen. Nogle mener at det gør bønnen mere virkningsfuld. Men det var ikke hvad Jesus anbefalede. (Matt. 6:7) Det er ikke godt at lære ordene udenad når man skal bede. I en oprigtig bøn er det ideerne og tankerne der betyder mest. Tilbedelse må komme fra hjertet, ikke blot fra læberne. (Matt. 15:8) Det er gavnligt og det hjælper en til at koncentrere sig at man finder et roligt sted at bede til Gud. — Se Mattæus 6:6; Markus 1:35; Lukas 9:18.
8. Hvorfor bør man bekende sine synder? På hvilket grundlag?
8 Bortset fra dine bønner om de daglige fornødenheder og andre ting, bekender du så også dine synder, sådan som Bibelen anviser? På grundlag af Jehovas kærlige godhed og barmhjertighed kan vi nu bede om tilgivelse for vore synder ved hjælp af Kristi offer. (4 Mos. 14:17-19) Der er én mellemmand, Kristus Jesus, igennem hvem vi kan nærme os Gud. (1 Joh. 1:9; 1 Tim. 2:5) Hvis vi ønsker tilgivelse må vi naturligvis også, som det fremgår af Lukas 11:4, selv tilgive. Det er godt at tænke på, at uanset hvor meget vi må tilgive andre, vil vi aldrig skulle tilgive så meget som Gud har tilgivet os.
9. (a) Hvad er det nødvendigt at gøre hvis Gud skal vise os barmhjertighed? (b) Hvilken kærlig ordning er også en hjælp?
9 Når vi ærligt bekender vore synder og fejl hjælper det os til at vandre fremad med en bedre samvittighed. (Sl. 32:5) Det nytter imidlertid ikke noget at man om aftenen bekender sine synder og beder om tilgivelse, dersom man næste dag undlader at gøre en virkelig bestræbelse for at overvinde den svaghed det drejer sig om. Som det hedder i ordsproget: „At dølge sin synd fører ikke til held, men bekendes og slippes den, finder man nåde.“ (Ordsp. 28:13) Somme tider kan det også være nødvendigt at anmode menighedens ældste om hjælp og lade dem bede for en, sådan som det vises i Jakob 5:14-16. Denne kærlige ordning tjener også til gavn for vort åndelige vel.
10. Hvilke goder følger der med når man gør bøn til en vane?
10 Når man kommer til nøjagtig kundskab om Bibelen vil man tilegne sig nye vaner efterhånden som man ifører sig den nye personlighed. (Kol. 3:9, 10) En af disse vaner bør være regelmæssig bøn. Det er godt at vende sit hjerte til Jehova og, når det er belejligt, opløfte sin røst til ham og tale med ham. Det kræver ikke en mængde ord. Når du begynder dagen og ønsker at udrette meget, så fortæl ham det. Når du i løbet af dagen bliver træt og trænger til ny styrke, så bed om den. Når dagens gerning er forbi og du føler en vis tilfredshed, så giv udtryk for din værdsættelse af det. Hold dig hele dagen i kontakt med Jehova og giv udtryk for det der ligger dig på hjerte. Gør det til en vane at betro dig til din himmelske Fader; så vil bønnen efterhånden blive en del af dit liv. Du vil til fulde glæde dig over denne forret. „Vær årvågne med hensyn til bønner.“ „Bed uden ophør.“ Tilegn dig den gode vane at tale med Gud. — 1 Pet. 4:7, NW; 1 Tess. 5:17.
11. Hvad er påkaldelse, og hvornår er den nødvendig?
11 Bibelen taler både om bøn og påkaldelse, idet påkaldelse er en mere indtrængende form for ydmyg bøn til Gud. (Fil. 4:6, NW) Kristus Jesus bad for Peter om at hans tro ikke måtte glippe. (Luk. 22:32) Jehova var parat til at hjælpe sin søn i nødens stund. (Hebr. 5:7) Der er tidspunkter hvor man behøver hjælp når ens fysiske styrke er opbrugt, når ens åndelige kraft er udtømt og når der er alvorlige problemer som må løses. Da må man støtte sig til Gud for at få hjælp, vejledning, visdom og styrke. Det er trøstende at vide at ’Jehovas øjne hviler på retfærdige, hans øren hører deres råb’. — Sl. 34:16.
12. Hvad har Jehova givet os som en hjælp i vor kristne kamp?
12 Eftersom vore fjender er mægtigere end vi, er det ikke muligt for os at stå alene, uden hjælp udefra. Vi må være iført den vigtige åndelige rustning fra Gud der omtales i Efeserbrevet 6:11-17 og som sammen med påkaldelse og bøn (v. 18), sætter os i stand til at stå fast over for Djævelen og dæmonerne. Når vi flittigt studerer, beder, mediterer og regelmæssigt kommer sammen med vore kristne brødre og ønsker at dele den gode nyhed med andre, kan vi være sunde i troen, stærke og besluttede på at forblive i sandheden. Når vi daglig holder os nær til vor himmelske Beskytter, vil vi blive mindet om at vi må holde os vågne så vi kan stride troens gode strid. — 1 Tim. 6:12.
13. På hvilken vidunderlig måde kan dagens byrder lettes?
13 Hvis vi giver os tid og ikke har for travlt til at bede kan vi hente megen trøst i bevidstheden om at Jehova på mange måder hjælper os med vore problemer og det der tynger os. Vi opfordres til at kaste vore byrder og bekymringer på ham, for han forsikrer os om at han har omsorg for os. (Sl. 55:23; 1 Pet. 5:7) Når vi har bedt Gud om noget, gør vi vel i at tro på at Gud vil tage sig af det, hvis vi da handler i harmoni med det vi bad ham om. Vi får at vide at vi ikke skal være bekymrede for noget. (Fil. 4:6) Hvorfor ikke befri dit sind for det der måske volder dig problemer! Lad dine anmodninger blive kendt for Gud ved bøn og påkaldelse sammen med taksigelse.
Sejrvindere ved bønnens hjælp
14. (a) Hvordan kan vi holde ud under trosprøver? (b) Hvordan bør vi betragte den tid vi bruger til at tale med Gud?
14 Vi har nået en tid da vi står over for den største krise i verdenshistorien. Vi kommer ud for trosprøver nu og kan vente flere. Derfor gør vi klogt i nøje at give agt på os selv og vor lærergerning. (1 Tim. 4:16) Tiden er ikke inde til at tage chancer. Vi må ikke alene være med i løbet, men vi må også overholde reglerne for at opnå livet. En af disse regler er at vi må være „årvågne med hensyn til bønner“. I velstående lande er det let at blive indfanget af kærlighed til de ting man kan eje eller besidde, og således sætte de jordiske skatte over de himmelske. Det er også meget let at blive smittet af verdens handlemåde. Bed Jehova om styrke til frimodigt at tale sandhedens ord når det er nødvendigt, og om styrke til at tie når du kunne forråde noget der er blevet dig betroet. De dyrebareste øjeblikke i dagens løb kan være når du kommer frem for Gud og beder ham om at hjælpe dig og om at han vil vogte dine skridt på hans vej. (Sl. 37:34) Bed ikke alene om at kunne holde ud under prøvelser og fristelser, men også om at opnå Guds godkendelse.
15. (a) Hvorfor kan vi forvente at Gud vil bønhøre os? (b) Bør vi frit udtale os over for ham?
15 Den kendsgerning at Gud befaler os at bede og at hans ord er fyldt med beretninger om mænd der gjorde brug af bønnen, skulle overbevise os om at vi kan forvente at han vil bønhøre os. Bed om at være på den sikre side, Jehovas side i det store stridsspørgsmål, og bed om at du må bevare den dybe glæde som et sandt og fortroligt venskab med ham indebærer. Hvis du ønsker at glæde dig over et berigende og nært forhold til Gud, må du også være konsekvent og leve i nøje overensstemmelse med det du fortæller ham. Når du skal træffe en beslutning må du vælge en kurs som vil bevare din opøvede kristne samvittighed ren og god. (1 Tim. 1:5, 19) Du bør ikke tænke at eftersom Gud allerede kender vore inderste tanker, er det ikke nødvendigt at fortælle ham noget. Du skulle ønske frit at udtale dig over for ham fordi du nærer et inderligt ønske om altid at have det bedste forhold til ham.
16. (a) Hvilken indstilling bør den kristne bevare? (b) Skulle man tale med Gud og tjene hans fjende?
16 Vi bør også bede om at vi må bevare en teokratisk indstilling så vi ikke taler med Gud og i virkeligheden tjener hans største fjende. Den der har indviet sig og ladet sig døbe for at gøre Guds vilje, bør ikke tænke eller handle ligesom fjenden. Bibelen siger at man ikke kan tjene to herrer. (Matt. 6:24) Vi kan heller ikke halte til begge sider og dele vor tilbedelse og tjeneste mellem Jehovas og Satans organisation. (1 Kor. 7:23) Nogle taler måske ikke åbenlyst imod sandheden eller Guds måde at gøre tingene på, men på den anden side nægter de måske at handle i overensstemmelse med de gode ting de lærer, og modstår således opfordringen til at gå fremad. Hvis vi bevarer et nært forhold til Gud idet vi benytter os af bønnens åndelige bro, vil vi være mere tilbøjelige til stadig at tænke på at forblive loyale og trofaste over for Gud.
17. (a) Hvordan bliver man i stand til at udrette mere end man tror man kan? (b) Hvilken kilde til styrke bør man øse af?
17 Du bør aldrig forfalde til at lade dine bønner blive en ren og skær rutine eller formalitet. Træd altid frem for den højeste Gud i fuld tillid til ham, og bed altid om det der er efter hans vilje. (1 Joh. 5:14, 15) Tro er ikke blot en egenskab som de mænd der levede på Bibelens tid kunne få i eje. Vi kan bede om mere tro så vi kan udrette mere end vi regner med. Skriftstedet i Efeserbrevet 3:20 bør tilskynde os til mere regelmæssigt at øse af denne usynlige kilde hvor vi i ubegrænset omfang kan hente hjælp til at gøre Guds vilje: „Ham, som over al måde formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over det, som vi beder om eller forstår.“ Føl dig fri til at bede om materielle fornødenheder, åndelige velsignelser og retfærdighedens sejr, og om at du må blive et bedre og stærkere vidne som med et øjebliks varsel kan gøre rede for sandheden på en god og logisk måde.
18. (a) Skulle vi glemme at bede? (b) Hvorfor har vi behov for at bede?
18 Måtte vi, med trofasthedens og loyalitetens principper dybt rodfæstet i vort sind og hjerte, forblive stærke i troen og være udholdende i bønnen så vi aldrig viger fra retfærdighedens vej. (Rom. 12:12) Det skulle være utænkeligt at vi så meget som en eneste dag i vort indviede liv udelukkede Jehova af vort sind. Tænk et øjeblik på den glæde, den styrke, den tillid og den ro som Jehovas folk der bærer hans navn, ejer fordi de ved hvordan de skal nå deres himmelske Fader gennem bønnen. (Joh. 16:24) Det er nødvendigt at vi ofte tænker på hvor dyrebar en forret bønnen er, så vi kan forblive urokkeligt på vore tildelte pladser i Jehovas stadig voksende organisation. Det er vort ønske altid at benytte os af de kærlige foranstaltninger der træffes for at vi af hele vor sjæl kan bevare vor hengivenhed over for ham der hører bønner.
19. Hvilken undskyldning hører man i tjenesten på arbejdsmarken, og kan vi med rette bruge en sådan undskyldning for ikke at bede?
19 Når man fremholder budskabet om Riget for andre, svarer de ofte: „Jeg har for travlt.“ Det er svært at forstå at folk har for travlt til at lytte til et bibelsk budskab. Men er der noget i vor handlemåde der kunne tyde på at vi i virkeligheden siger at vi har for travlt til at bede til Gud eller til at lytte til hans ord ved regelmæssigt at studere det? Pas på ikke at blive indfanget i en malstrøm af aktivitet der langsomt kan drukne din værdsættelse af at tale fortroligt med Gud. Med andre ord, lad aldrig den åndelige bro til sand forståelse og venskab med Jehova Gud, bryde sammen.
20. Hvilken opfordring bør vi daglig følge?
20 Måtte vi altid være lykkelige for Guds opfordring til at bede: „Nær er [Jehova] hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i sandhed.“ (Sl. 145:18) Vær forvisset om at Jehova ved bønnens mirakel er i stand til at lytte til dig. Det at tale med ham er i sandhed en ophøjet og dyrebar forret. Hvis du værdsætter den vil du bede. Giv dig tid til at gøre det hver dag.