Skal man indordne sig eller ej?
Råd og vejledning til gavn for de unge
DET er et spørgsmål unge ofte må tage stilling til. Det opstår hjemme, i skolen, når de er sammen med andre på deres arbejde og når de har fri.
Det er et vigtigt spørgsmål. For deres liv formes og præges efter om de indordner sig eller ej. Det har stor indflydelse på deres søgen efter lykke.
Hvad der påvirker os
Hvorfra kommer de påvirkninger der søger at få os til at indordne os? Både fra vore omgivelser og fra vort indre.
Dem vi kommer sammen med, både unge og gamle, påvirker os daglig. De søger at få os til at have samme syn på tingene som de har, eller til at handle som de handler. Nogle ønsker at vi skal gøre ét, andre at vi skal gøre noget andet. Ofte er de påvirkninger vi kommer ud for, direkte modstridende.
Men der kommer også en stærk påvirkning fra vort indre. Vi har alle en naturlig trang til at efterligne andre. Sandsynligvis ligner du ikke blot dine forældre af udseende, men også i din måde at tale på, og i dine vaner. Du taler det samme sprog som folk omkring dig, og spiser sandsynligvis den samme slags mad som de.
Men alvorligere er det at vi er tilbøjelige til at efterligne andre hvad deres opførsel, deres indstilling og deres livssyn angår. Kan vi selv bestemme hvor meget vi vil lade os præge af andre? Og i bekræftende fald, hvordan?
Ønsket om en forandring
I dag er der mange unge der er skuffede og desillusionerede på grund af det de ser omkring sig. Uden tvivl er der mange ting du ikke synes om, og det med rette. Intet ærligt menneske vil benægte at der i vor tid gøres en mængde ondt på jorden. Der sker ingen forandring til det bedre ved at man indordner sig under eller retter sig efter det onde.
Bør man da beundre de mange unge der i dag siger at de ikke har i sinde at ’rette sig efter noget som helst’, og bør man ønske at være som de? De siger at de vil være ’fuldstændig frie og uafhængige’ og kun gøre hvad der ’passer dem’. Hvis vi tænker os lidt om, indser vi at dette faktisk er lige så umuligt som at prøve at være alle til behag.
For eksempel måtte de, for at være virkelig uafhængige, dyrke og tilberede al deres mad selv, lave alt deres tøj selv, og selv gøre alle andre ting i livet. Ja, de måtte endog opfinde deres eget private sprog for ikke at skulle indordne sig under landets sprog med dets grammatiske regler.
En vis tilpasning nødvendig for at leve
Vi må alle tilpasse os visse ting for i det hele taget at leve, ikke sandt? Ingen af os kan leve uden at trække vejret eller drikke vand, så vi må enten indordne os under disse betingelser eller ophøre med at leve. Når du venter på at en lastbil der kommer kørende skal passere før du krydser en landevej, indretter du dig så ikke efter omstændighederne af hensyn til din egen sikkerhed? For når alt kommer til alt, hvor fri og uafhængig ville du være hvis du blev kørt ihjel?
Hvis folk skal leve og arbejde godt sammen, må der herske enighed om visse ting. Hvordan skulle en gruppe mennesker nogen sinde kunne bygge et hus hvis de ikke var enige om visse måleenheder, hvis hver enkelt brugte sine egne? Kan du forestille dig hvordan det hus de byggede ville se ud? Og hvad ville du sige til at være med i en sportskamp — for eksempel en fodboldkamp — hvor hver enkelt havde lavet sine egne regler og endog lavede om på reglerne når han havde lyst, midt under det hele? Eller hvad om du havde et arbejde hvor arbejdsgiveren satte din løn op eller ned, og enten betalte dig eller lod være, alt efter hvad han tilfældigvis havde lyst til for tiden?
Det væsentlige er altså ikke at kunne finde fejl eller misbillige den måde tingene gøres på. Det kan enhver. Det væsentlige er at finde løsninger, måder at rette og forbedre tingene på. Det gælder både hjemme, i skolen, på arbejdspladsen og alle andre steder. At beklage sig blot for at beklage sig udretter ikke noget. Det klogeste kan ofte være at indordne sig. Det kan gøre familielivet mere behageligt, skolearbejdet mere udbytterigt og det verdslige arbejde mere interessant og lønnende.
Ja, vi kan spare os selv for en mængde bekymringer og hjertesorger hvis vi drager nytte af andres erfaring og gavnlige indflydelse. Og hvad erfaring angår, må vi absolut indrømme at der ikke findes nogen der er bedre egnet til at øve den rette indflydelse på os end Gud. Som menneskets Skaber kender han mennesket bedst. Og hans syn på tingene bygger også på at han har iagttaget menneskenes handlinger og bestræbelser i tusinder af år. Hans ord, Bibelen, giver os de retningslinjer vi behøver for at vide hvornår vi skal indordne os og hvornår vi ikke skal.
Hvornår det er farligt at indordne sig
Bibelen viser at der er meget af det der omgiver os, vi absolut ikke skal indordne os under. For eksempel siger apostelen Paulus: „Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.“ Eller, som The New Testament in Modern English udtrykker det: „Lad ikke verden omkring jer presse jer ind i sin egen form.“ — Rom. 12:2.
Grunden til at vi ikke bør ’skikke os lige med denne verden’ er at den nuværende verden ikke følger Guds retfærdige veje men står over for at skulle ødelægges. Den lægger imidlertid pres på os for at få os til at blive som den. Hvis vi bliver svage vil den ’presse os ind i sin egen form’.
Vi kan begynde at blive svage i det små. Ofte er det ønsket om popularitet der indleder svækkelsen hos mange unge. Ordet „popularitet“ stammer fra det latinske ord „populus“, der betyder „folk“. At være populær betyder faktisk at være ’en der behager folk’. Vi har selvfølgelig alle et naturligt ønske om at andre skal synes om os. Men dette kan blive en snare for os. Selv om vi er klar over at en bestemt ting er forkert og véd hvad der er rigtigt, kan frygten for at blive upopulær få os til at tøve med at følge den rette kurs. Det er en af grundene til at Ordsprogene 29:25 advarer os: „Frygt for mennesker leder i snare, men den, der stoler på [Jehova], er bjærget.“
En ting er sikker: Vi kan umuligt behage alle. Hvorfor da ikke være interesseret i at behage den der har størst betydning? Salmisten David skrev om Jehova Gud: „Hos dig er livets kilde.“ „Du lærer mig livets vej; man mættes af glæde for dit åsyn, livsalighed er i din højre for evigt.“ (Sl. 36:10; 16:11) Vi har sandelig god grund til at ønske at behage ham fremfor alle andre.
Måske har dine forældre lært dig fra du var barn hvad Guds vilje er med hans tjenere, og hjulpet dig til at forstå hvilken opførsel der behager Gud og hvilken der ikke gør. Lad os så antage at nogen lægger pres på dig — skolekammerater, unge mennesker i nabolaget eller andre — for at få dig til at gå imod det du har lært. De prøver måske at få dig til at eksperimentere med stoffer, få dig til at drikke for meget, stjæle, eller foretage dig noget andet umoralsk. Eller de lægger måske pres på dig for at få dig til at gøre noget der ville betyde et brud på din kristne neutralitet. Hvad nu hvis de vil latterliggøre dig, måske endog true dig, hvis du ikke retter dig efter dem? Hvad vil du så gøre?
I stedet for at give efter for presset bør du vise at du har „forstand“ ved at være „koldblodig“. (Ordsp. 17:27) Stands op og stil dig selv følgende spørgsmål:
Hvorfor skulle det være så vigtigt for mig at blive accepteret af disse mennesker? Hvis det betyder at jeg sætter mit helbred eller mit liv på spil, er deres godkendelse så dét værd? Vil deres venskab bringe varige fordele, eller blot kortvarige? Hvor meget bryder de sig i virkeligheden om mig? Ville nogen af dem have gjort hvad mine forældre har gjort for mig — taget sig af mig fra jeg var lille, sørget for alle mine fornødenheder, passet mig når jeg var syg? Hvad for et menneske ville jeg da være hvis jeg nu ignorerede mine forældres gode vejledning blot for at blive accepteret af nogle principløse unge mennesker som i virkeligheden aldrig har gjort noget værdifuldt for mig? Vil det at jeg retter mig efter dem, hjælpe mig til at behage Livgiveren, Gud? Husk at hans ord siger: „Du må ikke følge mængden i, hvad der er ondt.“ — 2 Mos. 23:2.
Apostelen Paulus måtte irettesætte nogle kristne i menigheden i Korint i Grækenland fordi de beundrede selviske mennesker og gav efter for deres dårlige indflydelse. „I finder jer jo deri,“ sagde han til dem, „om man trælbinder jer, om man udsuger jer, om man indfanger jer, om man ophøjer sig over jer, om man slår jer i ansigtet.“ (2 Kor. 11:20) Hvor megen mening er der egentlig i at søge sådanne menneskers venskab, når de kun bruger en til deres egen fordel, og måske samtidig behandler en som om man er dem underlegen, mens de selv lader meget „store“? Bibelen siger at man skal tjene Gud med fornuft. — Rom. 12:1, NW.
Ofte er det et underfundigt pres man udsættes for. Modens luner hvad tøj og frisure angår, øver et vist pres, simpelt hen fordi de er et udtryk for hvad der er populært inden for visse fremtrædende kredse. Det kan virke som en lille ting at rette sig efter disse luner. Men hvad ligger der bag et modelune?
Er det blot et forsøg på at se tiltalende ud på en lidt anderledes måde? Så er det måske ikke så forkasteligt at følge trop. På den anden side kunne man spørge om modelunet ikke røber et ønske om at være iøjnefaldende, opsigtsvækkende anderledes, og således afslører en god portion stolthed og ønsket om at ’overstråle’ andre. Eller går det i retning af at opmuntre til løsagtig opførsel i seksuelle anliggender, eller er det et forsøg på ved hjælp af tøj eller frisure at give udtryk for en oprørsk indstilling? Så bliver det virkelig et spørgsmål om man skal indordne sig.
Bibelen fortæller om en der lod sig beherske af stolthed og af denne grund gjorde oprør mod Gud. Det var Guds modstander, Satan Djævelen. Ønsker vi på nogen måde at ligne ham og i virkeligheden blive hans „børn“? (Joh. 8:44; 1 Joh. 3:10-12) Eller ønsker vi at være som Guds søn der nægtede at lade sig forme efter denne verdens urette handlemåde, selv om han blev udsat for et større pres end nogen anden har været udsat for? I stedet for at lade sig forme efter verden kunne Jesus sige: „Jeg har overvundet verden.“ — Joh. 16:33.
Det vil sjældent være let at nægte at indordne sig. Men husk: den der modigt står op for det han ved er rigtigt, bliver i almindelighed beundret af mange. Ganske vist vil der være nogle der taler nedsættende om ham, men det er fordi de ønsker at retfærdiggøre deres egen, urette handlemåde ved at prøve at trække ham ned på deres eget lave plan. Og ofte er det sådan at selv de der håner og spotter, inderst inde beundrer den overbevisning som den unge mand eller kvinde har der holder fast på det han eller hun tror er ret og sandt. De ønsker måske at de selv havde en sådan styrke.
Ja, i stedet for at lade os forme efter denne verden, kan vi ’overvinde verden’ og opnå Guds godkendelse og den evige lykke som kun hans godkendelse kan give os.