Lader du dig lede af principper eller af det der er populært?
NORIHITO, som gik i sjette klasse, var med i en sportskamp. Pludselig stod han over for at skulle træffe en afgørelse. Alle eleverne blev bedt om at medvirke i en patriotisk ceremoni. Skulle han nu deltage i denne ceremoni sammen med sine kammerater?
Norihito havde ud fra Bibelen lært at det er forkert at tilbede nogen anden gud end Jehova. (2 Mosebog 20:4, 5; Mattæus 4:10) Han vidste også at kristne skal være neutrale i alle verdens politiske anliggender. (Daniel 3:1-30; Johannes 17:16) Derfor stod han modigt op for sit standpunkt selv om kammeraterne forsøgte at presse ham til at være med. Hvad ville du have gjort i den situation?
Ønsket om et tilhørsforhold
Bibelen viser at Gud skabte menneskene med et socialt behov, med et ønske om at komme godt ud af det med hinanden og finde glæde ved at gøre ting i fællesskab. Det er naturligt at ønske at være sammen med jævnaldrende og at være accepteret, at høre til en gruppe. Hvis man har denne følelse er der større glæde ved livet, og det bidrager til fred og harmoni i vores omgang med andre. — 1 Mosebog 2:18; Salme 133:1; 1 Peter 3:8.
Det medfødte ønske om at tilhøre en gruppe ses af hvor stor vægt der lægges på ensartethed, selv i visse af vor tids kulturer. For eksempel oplæres japanske børn helt fra små til at være opmærksomme på, og rette sig ind efter, flertallets mening. Deres kulturarv lærer dem at en af deres største pligter er at være i overensstemmelse med samfundet. „Japanerne er i højere grad end vesterlændinge tilbøjelige til at arbejde i grupper,“ udtaler Edwin Reischauer, der er tidligere amerikansk ambassadør i Japan og ivrig iagttager af japansk etikette. Han tilføjer: „Hvor vesterlændinge i det mindste udadtil synes at være uafhængige og selvstændige, er de fleste japanere godt tilfredse med at tilpasse sig de normer i klædedragt, adfærd, livsstil og endda tankegang som er almindelige i deres omgangskreds.“ Ønsket om at tilpasse sig er dog ikke udelukkende en japansk tendens. Sådan er det over hele jorden.
Gruppepres
Det er rosværdigt at gøre sit bedste for at komme godt ud af det med andre, men det er farligt kritikløst at tilpasse sig det der er populært. Hvorfor? Fordi det der er populært ofte strider imod Guds normer. Bibelen siger: „Hele verden ligger i den ondes magt.“ (1 Johannes 5:19) Satan bruger listigt ethvert til rådighed stående middel — deriblandt materialisme, lave moralnormer, racisme, religiøst hykleri og nationalisme — for at påvirke masserne og vende dem bort fra Gud. Hvis man retter sig ind efter en sådan adfærd vil man praktisk talt komme i opposition til Jehova Gud og hans hensigter. Kristne får derfor dette råd: „Lad jer ikke forme efter denne tingenes ordning, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I kan forvisse jer om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje.“ — Romerne 12:2.
I denne tingenes ordning er kristne under konstant pres for at tilpasse sig det der er populært. Unge er især sårbare over for dette pres. De har et meget stærkt ønske om at efterligne deres skolekammerater i udseende og handlemåde. Det kræver stort mod af unge at forklare deres jævnaldrende hvorfor de ikke vil deltage i visse aktiviteter. Men hvis de undlader at gøre opmærksom på deres holdning kan det føre til åndeligt skibbrud for dem. — Ordsprogene 24:1, 19, 20.
Voksne udsættes for dette pres på deres arbejdsplads. Det forventes måske at de er med til visse sociale aktiviteter efter arbejdstid eller på særlige helligdage. Hvis de ikke deltager i disse gøremål, giver det måske indtryk af at de er reserverede eller usamarbejdsvillige, og det vil skabe en dårlig atmosfære på arbejdspladsen. Nogle føler sig måske presset til at tage mange overarbejdstimer blot fordi andre gør det, og fordi det forventes. Hvis man giver efter i sådanne situationer vil det skade én åndeligt og hindre én i at opfylde sine andre forpligtelser. — 1 Korinther 15:33; 1 Timoteus 6:6-8.
Det er dog ikke kun i skolen eller på arbejdspladsen at man kan føle dette pres. En kristen moder har fortalt at hun ved en lejlighed afholdt sig fra at give sit barn hårdt tiltrængt tugt, blot fordi hun følte at de andre husmødre som var til stede ikke ville synes om det. — Ordsprogene 29:15, 17.
Mængden kan tage fejl
Bibelen giver en meget ligefrem vejledning i spørgsmålet om at følge mængden. For eksempel blev der sagt til Israels nation: „Du må ikke følge mængden i slette forehavender; og du må ikke aflægge vidnesbyrd i en retstrætte således at du bøjer af efter mængden og bøjer retten.“ (2 Mosebog 23:2; jævnfør Romerbrevet 6:16.) Denne vejledning blev ikke altid fulgt. På et tidspunkt kort efter udgangen af Ægypten, ved en lejlighed hvor Moses ikke var til stede, påvirkede nogle enkeltpersoner Aron og folket til at lave en guldkalv og tilbede den ved en „højtid for Jehova“. Folket spiste og drak og morede sig med sang og dans mens de ofrede til guldkalven. På grund af denne tøjlesløse adfærd og afguderiske handling blev 3000 af oprørslederne blandt folket udryddet. Men også mange andre blev ramt, idet Jehova lod en plage komme over dem fordi de tankeløst havde fulgt mængden. — 2 Mosebog 32:1-35.
En anden hændelse hvor det at følge mængden i slette forehavender førte til noget dårligt, fandt sted i det første århundrede i forbindelse med Jesu død. De skinsyge religiøse ledere havde overtalt mange blandt folket til at ønske Jesus henrettet. (Markus 15:11) Da Peter på pinsedagen, efter Jesu opstandelse og himmelfart, gjorde opmærksom på den store fejl de havde begået, følte mange sig ’stukket i hjertet’, og de indså hvad de havde gjort ved at følge mængden. — Apostelgerninger 2:36, 37.
Bedre at følge de bibelske principper
Som disse beretninger klart viser kan det få alvorlige konsekvenser hvis man blindt følger det der er populært. Hvor langt bedre er det ikke at følge Bibelen og lade dens principper være en rettesnor i ens liv! „Som himmelen er højere end jorden, sådan er mine veje højere end jeres veje, og mine tanker højere end jeres tanker,“ siger Jehova. (Esajas 55:9) I spørgsmål om moral og menneskelige forhold — ja, på alle livets områder — har det igen og igen vist sig at det er langt bedre at følge Jehovas veje end at følge det der er populært. Det er nøglen til et lykkeligere og sundere liv.
Læg for eksempel mærke til Kazuyas beretning. Han havde studeret Bibelen i nogen tid, men blev ved med at følge en populær kurs — stræben efter rigdom og dét at komme frem i verden. Han anstrengte sig for at behage sine overordnede og være vellidt af sine kolleger, og det førte ofte til at han tog med dem på drikketure til de tidlige morgentimer. Kazuya blev krævende, intolerant og irritabel. Denne yderliggående livsstil førte snart til et hjerteanfald, som gjorde ham delvis lam. Mens han kom til hægterne på hospitalet havde han tid til at tænke over det han havde lært fra Bibelen og over den måde han levede sit liv på. Han besluttede at tiden var kommet til at leve efter det han havde lært, og derfor trak han sig tilbage fra sin ledende stilling og skiftede omgangskreds. Han bestræbte sig også ihærdigt på at iføre sig den kristne personlighed og at ændre sit syn på det materielle. Han fik andre værdinormer og et bedre helbred. Til sidst indviede han sit liv til Jehova og blev døbt.
Hvis det skal lykkes for én at følge en upopulær vej, må man være helt klar over hvad det er for principper man vil følge, og tro fuldt og fast på dem. Dette fremgår af hvad Masaru har været igennem. Da han gik i sjette klasse foreslog hans klassekammerater at han blev elevrådsrepræsentant. Lidt pinligt berørt mindes han at han ikke klart forstod de aktuelle bibelske principper og at han derfor ikke kunne forklare kammeraterne hvorfor han ikke ville stille op til et politisk embede. På grund af menneskefrygt havde han ikke fortalt at han var kristen, så nu kunne han ikke gøre andet end at stirre ned i gulvet og grådkvalt sige: „Jeg kan ikke.“
Denne smertelige erfaring fik ham til at undersøge hvorfor kristne ikke lader sig involvere politisk. (Jævnfør Johannes 6:15.) Senere, da han kom i de højere klasser, opstod en lignende situation. Men denne gang var han forberedt på med overbevisning at forklare sit standpunkt for læreren. Læreren accepterede forklaringen, og det gjorde flere af klassekammeraterne også. Bagefter stillede de ham nogle spørgsmål om hans bibelske overbevisning.
Når alle vil gøre det rette
Under Kristi kommende styre i den nye verden vil det være populært at gøre det rette. Indtil da må vi være på vagt over for presset til at gøre det der er populært i dag. Vi kan hente styrke i Paulus’ tilskyndelse: „Så lad da også os, da vi har så stor en sky af vidner der omgiver os, aflægge enhver vægt og den synd som let omklamrer os, og lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os.“ — Hebræerne 12:1.
Når du møder spørgsmål eller udfordringer, hvad vil du så gøre? Vil du bukke under for menneskefrygt og blot gøre det der er populært? Eller vil du vende dig til Guds ord Bibelen og følge dens principper? At følge Bibelens principper vil ikke blot gavne dig nu, men også give dig mulighed for at være blandt dem som „gennem tro og tålmodighed arver løfterne“. — Hebræerne 6:12.