Du er aldrig alene
„Gud er vor tilflugt og styrke, en hjælp i angster, prøvet til fulde. Derfor frygter vi ikke.“ — Sl. 46:2, 3.
1, 2. Hvordan reagerede en journalist da han hørte at en missionær havde tilbragt syv år i enecelle og hvilken forklaring gav missionæren på at han havde kunnet holde ud?
I 1965 blev en missionær løsladt fra et kinesisk fængsel hvor han havde tilbragt syv år i enecelle. Da han ankom til Hongkong blev han mødt af nogle journalister. En af dem sagde til missionæren: „Jeg ville aldrig have kunnet holde ud at være alene. Hvis jeg skulle være alene i syv år, ville jeg miste forstanden.“
2 Hvem ville du ligne — journalisten eller missionæren? Hvad var kilden til denne missionærs styrke? Han forklarede senere hvordan han havde kunnet udholde så lang tids isolation. Som et af Jehovas kristne vidner sagde han: „Vi har noget at tænke på. Vi har et forråd af åndelig føde i os som vi henter styrke fra, og vi kan stå fast i troen. Vi må naturligvis studere først. Vi har ingen indre styrke hvis vi ikke studerer. Det bedste vi derfor kan gøre, er fortsat at studere Bibelen og opbygge os selv. Når vanskelighederne så kommer, hvis de da kommer, vil vi også kunne stå fast.“
3. Hvad viser missionærens oplevelse, og hvorfor forholder det sig sådan?
3 Denne oplevelse viser at sande kristne aldrig er alene! Mennesker uden tro kan simpelt hen ikke forstå det, og dog er det sandt: Indviede kristne er aldrig alene, for deres kundskab om åndelige ting er som en stærk ledsager der altid er til stede og som de kan rådføre sig med. Dertil kommer at de har Jehova Gud den Almægtige som deres hjælper hvor de end er og hvilke omstændigheder de end befinder sig i. Ordene i Salme 121:1-3 viser at de der har en tro som salmisten, aldrig er alene: „Jeg løfter mine øjne til bjergene: hvorfra kommer min hjælp? Fra [Jehova] kommer min hjælp, fra himlens og jordens skaber. Din fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig.“
Når man er modløs eller nedtrykt
4. Hvad kan man gøre hvis man føler sig alene fordi man er fortvivlet eller modløs, men hvilken indstilling bør man undgå?
4 Også uden for fængsler er der tidspunkter hvor man kan føle sig ensom. Dette er især tilfældet når man er modløs, fortvivlet eller ulykkelig. Uanset grunden til denne nedtrykte tilstand bør man huske at man kan kaste sin bekymring eller modløshed på Jehova, sådan som salmisten siger: „Kast din byrde på [Jehova], så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i evighed rokkes.“ (Sl. 55:23) Vi kan være vis på at Jehova Gud ikke vil lade sine tjenere rokkes eller gå til grunde. Men et advarende ord er på sin plads: Søg ikke at være uafhængig. Støt dig i stedet til Jehova Gud; stol helt og fuldt på ham. Så vil han holde dig oppe og bevare dig så du ikke falder. — Ordsp. 3:5-7.
5. (a) Hvordan kan vi vise at vi stoler på Jehova? (b) Hvad hentydede Jesus især til da han spurgte om Menneskesønnen ville finde „troen“ på jorden?
5 En af de måder hvorpå vi kan vise at vi stoler på Gud og kan kaste vore byrder på ham, er ved at bede. Ignorer aldrig bønnen. (Ef. 6:18) Det kræver tro at være udholdende i bønnen. Ja, Herren Jesus rejste engang dette spørgsmål vedrørende bøn: „Når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?“ (Luk. 18:8) Da Jesus sagde dette var han i færd med at undervise sine disciple i nødvendigheden af at bede, nødvendigheden af at ’råbe til Gud dag og nat’ i bøn, sådan som det fremgår af versene et og syv. Hans spørgsmål vedrørende „troen“ drejer sig således især om troen på bønnens kraft. Hvem har en sådan tro i dag? Har du? Lykkelige er de der har det! De er aldrig alene.
6, 7. Hvornår er det især vigtigt at bede, og hvorfor kan vi have tillid til at Gud kan sørge for de trofaste kristne der kommer til ham i bøn?
6 Bøn er især vigtig når man føler sig modløs, fortvivlet, næsten sønderknust. (1 Sam. 1:5-18) Kast din bekymring på Jehova. Han kan afgjort sørge for dig. (Fil. 4:6) Ja, Jehova Gud sørgede i fyrre år for en stor skare israelitter i ørkenen. Som en ørn med udbredte vinger kom han ned for at tage sig af dem! (5 Mos. 32:11, 12) Gud sørgede mirakuløst for dem, så deres sko og klæder aldrig blev slidt op. — 5 Mos. 29:5.
7 Eftersom Jehova Gud ikke blot kan sørge for en stor skare mennesker, men også opretholder hele universet, kan han naturligvis også sørge for en af sine tjenere som måske føler sig alene. Men vi må bede i tro til Jehova for at få denne kraft der kan holde os oppe, en kraft som selv vore kristne brødre ikke kan give os. — Fil. 4:13.
Når vi for en tid er borte fra andre
8, 9. (a) Hvilke bibelske eksempler viser værdien af ensomhed? (b) Hvorfor kan det derfor være gavnligt af og til at være borte fra andre?
8 Føler du dig helt alene når du for en tid er borte fra andre? Det er der nogle der gør, og deres første tanke er måske at lukke op for radioen eller fjernsynet. Men i virkeligheden er det gavnligt af og til at være alene; ja, en vis portion ensomhed er et grundlæggende behov for os mennesker. Selv Jesus søgte ensomhed for at blive fri for skarerne. Han bad i bjergene og i haverne. (Luk. 4:1, 42; 6:12; 22:39-41) Bibelen indeholder andre eksempler på gudfrygtige mænd der af og til søgte ensomheden. Jehova talte til Moses på de ensomme og utilgængelige steder på Horebs bjerg, og brugte ham derpå til at lede Israel. Salmisten David skrev nogle af sine smukkeste salmer da han var alene. Johannes Døber holdt til i ørkenen nær Jordanfloden. Disse mænd kendte behovet for ensomhed, og de udnyttede ensomheden på en gavnlig måde og til ære for Gud.
9 I vor tid er man sjældent alene. Tilværelsen er fuld af mennesker. Alt går så stærkt, og vi behøver tid til at vurdere de begivenheder der farer forbi. Når man er alene en tid får man så at sige lejlighed til at standse op. Ensomheden giver sindet lejlighed til nødvendig eftertanke og meditation over Bibelens sandheder, hvilket i sig selv er en udsøgt glæde. Den giver også én lejlighed til at takke Jehova for de velsignelser man nyder og til at bede om hans vejledning og hellige ånd.
10. Hvad sagde Gud var grunden til at han lod israelitterne vandre i ørkenen i fyrretyve år, og hvad kan vi lære heraf?
10 Husker du hvorfor Gud lod israelitterne vandre i ørkenen i fyrretyve år? Han sagde at det var ’for at ydmyge dem og sætte dem på prøve og for at se, hvad der boede i deres hjerte’. (5 Mos. 8:2, 3; jævnfør Anden Krønikebog 32:31.) Den måde vi bruger tiden på når vi er alene, kan også være en prøve på hvad der virkelig bor i vort hjerte. Vi må sætte det åndelige behov før de fysiske interesser, idet vi henter næring fra Guds ord når som helst vi har lejlighed til det.
11, 12. Hvad er målbevidst meditation, og hvilket eksempel satte Jesus i denne henseende?
11 Når vi af og til er alene kan vi derfor søge at bruge tiden på den bedst mulige måde. Vi kan bruge tiden til at meditere. Med meditation mener vi ikke dovent dagdrømmeri, det at lade tankerne vandre hid og did, men tværtimod det at lede tankerne i bestemte baner. Meditation bør være målbevidst, så man tænker over tingene og når en bestemt konklusion. Vi behøver derfor vejledning når vi mediterer, og den bedste vejledning finder vi i Bibelen. Når du læser den, så stands op og giv dig tid til at tænke over det du læser. På denne måde vil du undgå at tankerne farer hid og did uden noget bestemt mål.
12 Kristne kan efterligne Jesus Kristus, der i ørkenen mediterede over Guds ord. Han fordybede sig uforstyrret i det. Denne meditation udrustede ham så godt at han senere kunne tilbagevise Djævelens angreb. — Matt. 4:1-11.
I vanskelige tider
13. Hvorfor kan sande kristne somme tider blive isoleret?
13 Somme tider bliver sande kristne isoleret på grund af forfølgelse. Her må de atter huske på at i sådanne trængselstider vil Jehovas ånd styrke dem der helt og fuldt stoler på ham. Det er vigtigt at vide hvad man skal gøre i vanskelige tider, for da Herren Jesus gav sin apostel Johannes Åbenbaringen, sagde han: „Se, Djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel, for at I skal stilles på prøve.“ Og apostelen Paulus sagde: „Sådan skal også alle de, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus, blive forfulgt.“ — Åb. 2:10; 2 Tim. 3:12; 2 Kor. 1:3, 8-10.
14. Hvordan kan en kristen styrke sig så han kan holde ud under isolation?
14 Hvor stærk er din tro? Kunne du uden at vakle holde ud under vedvarende forhør og flere års fængsel i enecelle fordi du ønskede at bevare din integritet over for Gud? Du må samle styrke før en sådan forfølgelse kommer. Hvordan kan du gøre det? Ved nu at gøre klog brug af tiden, ved at studere Guds ord og meditere over det så det bliver dybt rodfæstet i dit hjerte, ved regelmæssigt at komme sammen med Jehovas folk og ved at anvende det du lærer, i tjenesten for hans rige. Hvis du stoler på Jehova nu og benytter dig af de åndelige foranstaltninger der findes, vil du kunne hente styrke fra ham i vanskelige tider, en styrke der hele tiden vil holde dig oppe.
15, 16. (a) Hvad kan en kristen gøre hvis han anbringes i enecelle? (b) Hvad gjorde salmisten Asaf da han var i nød?
15 Men hvad kan man gøre når man anbringes i enecelle? Man kan repetere de skriftsteder man husker, tænke på Guds handlemåde og hans gerninger. Man kan tænke på de eksempler Bibelen indeholder på udholdenhed og trofasthed. Der er Josef, som tilbragte mange år i fængsel og som alligevel ikke var alene fordi Gud var med ham. (1 Mos. 39:20-23) Der er Samson, som syntes helt alene i fangehuset, men som ikke blev svigtet af Jehova. (Dom. 16:21-30) Der er apostlene, som ofte blev kastet i fængsel og som alligevel bevarede deres integritet. (Ap. G. 5:17-21; 12:3-17; 16:19-34; 2 Kor. 6:3-5) En kristen der på grund af forfølgelse er blevet isoleret, kan gøre ligesom salmisten Asaf dengang han befandt sig i stor nød. Denne ’seer’ som ’profeterede med harpen’, skriver i Salme 77:3, 13: „Jeg søger Herren på nødens dag, . . . Jeg tænker på al din gerning og grunder over dine værker.“ (1 Krøn. 25:1, NW; 2 Krøn. 29:30) Det var hvad en af Vagttårnsselskabets zonetilsynsmænd gjorde da han blev tilbageholdt og udsat for hån og spot og led fysisk overlast fordi han bevarede sin integritet. Da han bagefter fortalte om sin oplevelse sagde han: „Vi bad meget; i en sådan situation tænker man meget.“
16 På samme måde tænkte salmisten Asaf meget dengang han befandt sig i en vanskelig situation. Det var som om han var forladt af Gud, og det så mørkt ud for ham. Men hvad gjorde han for at holde sig oppe og holde fast ved Jehova Gud? Som allerede citeret, sagde han: „Jeg tænker på al din gerning og grunder over dine værker.“ Han grundede over Guds gerninger og handlinger i fortiden, over hvordan Jehova i fortiden havde udfriet sit folk. Asaf vidste at Gud ikke forandrer sig, sådan som der også står skrevet: „Thi jeg, [Jehova], er ikke blevet en anden, men I har ikke ophørt at være Jakobsønner.“ (Mal. 3:6) Så Jehova vil afgjort ikke tillade at hans tjenere bliver udryddet eller tilintetgjort hvis de forbliver trofaste.
17, 18. Hvad kan den kristne gøre for at forberede sig på at klare en vanskelig situation?
17 Der er således god grund til at vi gør os bekendt med hvordan Gud før og nu har handlet til gavn for sit folk, såvel som hvad han har gjort for sin organisation. Nu er tiden inde til at vi fylder vort sind og hjerte med alle disse oplysninger. Som en hjælp hertil har vi Guds ord og de forskellige publikationer som Vagttårnsselskabet har udgivet. Hvis vi så, ligesom Asaf, nogen sinde skulle komme i en vanskelig situation, vil vi kunne tænke på de rette ting så vi kan stå fast. Vort sind vil da være fyldt med noget der er godt og ædelt, noget der er elskeligt, noget der er ros værd, som vi kan meditere over. — Fil. 4:8.
18 Det er således et godt eksempel salmisten her sætter for os — at meditere over Jehova Guds gerninger og handlinger. Gør vi det, vil det komme os til gode i nødens stund.
Eksempler fra vor tid
19, 20. Hvordan udholdt en af Jehovas tjenere i vor tid fem år i enecelle?
19 Ligesom seeren Asaf aldrig var alene fordi han mediterede og satte sin lid til Gud, sådan forholder det sig også med Guds tjenere i vor tid. Tag for eksempel en missionær der tilbragte fem år i enecelle i et kinesisk fængsel. Dette kristne Jehovas vidne beretter hvordan han holdt sig åndeligt levende:
20 „Lige fra begyndelsen var jeg klar over at jeg måtte gøre noget for at bevare en stærk tro. Aldrig så snart havde celledøren lukket sig bag mig den dag jeg blev arresteret, før jeg knælede ned for at bede . . . For at holde mig selv åndeligt levende besluttede jeg at lægge et særligt program for min forkyndelse. Men hvem skulle jeg forkynde for når jeg sad i enecelle? Jo, jeg ville opbygge nogle bibelprædikener ud fra det jeg kunne huske og så ville jeg forkynde for imaginære personer. Så begyndte jeg at ’arbejde’. Jeg bankede på en dør, som ikke var der, og aflagde vidnesbyrd for en mand, som heller ikke var der. Så fortsatte jeg til den næste dør og besøgte ikke så få den formiddag. . . . Under alt dette talte jeg højt for bedre at indprente mig det alt sammen. Jeg er sikker på at fængselsbetjentene troede jeg var ved at gå fra forstanden, men tværtimod var det denne metode der gjorde at jeg bevarede min tro og holdt sindet friskt og levende.“
21, 22. (a) Hvordan forklarede denne missionær at han aldrig var alene? (b) Hvordan gjorde en anden fængslet missionær god brug af tiden mens han var isoleret?
21 Selv om denne missionær var isoleret var han ikke alene, og sådan forholder det sig med alle Jehovas tjenere uanset hvor de befinder sig. Som denne missionær videre sagde: „Jeg var nok skilt fra andre mennesker, men intet kunne skille mig fra Gud. . . . Bønnen trøstede og styrkede mig åndeligt . . . Ingen geværer, ingen mure, ingen jerngitre kan hindre Guds ånd i at nå frem til dem der tjener ham! Hvis vi flittigt har studeret hans ord og ladet det bundfælde sig dybt i vort hjerte, har vi intet at frygte. Den kraft der holder os oppe er ikke vor egen, men Gud den Almægtiges, og med den kan selv den svageste og skrøbeligste af os sejre under forfølgelse!“
22 En anden fængslet missionær som befandt sig under lignende omstændigheder forklarer: „Jeg havde så megen tid til rådighed. . . . Mange skriftsteder begyndte at dukke op i min hukommelse, og jeg skrev dem ned. . . . Da jeg havde skrevet tilstrækkelig mange skriftsteder op kunne jeg udvælge et til dagens tekst, afskrive det og have det på et let tilgængeligt sted så jeg kunne læse det flere gange om dagen.“
23, 24. Hvad har en af Guds tjenere i Tyskland forklaret var grunden til at han kunne holde ud i en nazistisk koncentrationslejr?
23 Fra alle dele af verden hører vi om eksempler fra vor tid der viser at sande kristne aldrig er alene. Under den anden verdenskrig blev tusinder af Jehovas vidner i Tyskland anbragt i Hitlers koncentrationslejre, hvor man i regelen tog deres bibler fra dem. Et af disse vidner skrev efter sin løsladelse: „Da jeg blev arresteret var jeg taknemmelig for at jeg ikke havde forsømt mit personlige bibelstudium, idet det hjalp mig til at have tro så jeg kunne holde ud. Jeg tænkte ofte på den udholdenhed som bibelskribenten Jakob omtaler idet han siger: ’Se, vi priser dem salige, som har holdt ud.’ — Jak. 5:11.
24 Selv om fængselsbetjentene tog Bibelen fra mig, tillod de de andre fanger [som ikke var Jehovas vidner] at have den. De mente at min tro ville blive svag hvis jeg ikke havde Bibelen, og at jeg ville fornægte min tro ved at underskrive en erklæring som nazisterne havde udfærdiget. De var ikke klar over at sandheden fra Guds ord var blevet dybt indprentet i mit sind ved at jeg personligt og sammen med andre havde studeret Bibelen længe før jeg blev fængslet. De kunne ikke fjerne disse trosstyrkende sandheder fra mit sind.“
25-27. Forklar hvordan Jehovas folk i en koncentrationslejr i Den forenede arabiske Republik følte, og hvordan det i denne situation lykkedes dem at få åndelig føde.
25 I Den forenede arabiske Republik har nogle Jehovas vidner som blev sat i koncentrationslejr også erfaret Guds ords trosstyrkende kraft, og de følte sig heller aldrig alene. Et vidne som før sin arrestation havde været rejsende tilsynsførende for Vagttårnsselskabet, sagde: „Uanset hvor mange forhånelser vi blev udsat for og hvor mange slag vi fik, så mærkede vi efter nogle få sekunder intet, selv om slagene fortsatte. Vi følte at Jehova Gud altid var med os.“
26 Og hvordan sørgede disse vidner for at få den styrkende åndelige føde? Et vidne forklarer: „Hver morgen drøftede vi et passende skriftsted, et som ville virke opmuntrende på brødrene. Vi udvalgte også to kapitler fra Bibelen som vi kunne tale om. Hver eneste af os fortalte så det han kunne huske fra de to kapitler. Hver aften samledes vi desuden til et bibelsk foredrag. Disse daglige bibelske samtaler og foredrag virkede i sandhed styrkende på os.“
27 Der er i sandhed mange eksempler fra vor tid som viser at sande kristne aldrig er alene; Jehova er med dem hvis de stoler på ham og helt og fuldt sætter deres lid til ham.
Hav altid Gud for øje
28-30. (a) Hvad vil, som det fremgår af Salme 16:8, hjælpe os til at sætte vor lid til Jehova? (b) Hvordan kan vi efterligne David og Jesus i denne henseende?
28 Det der kan hjælpe os til at sætte vor lid til Jehova er at vi gør som salmisten, nemlig at vi bestandig har Jehova ved vor højre hånd. I Salme 16:8 finder vi disse opmuntrende ord: „Jeg har altid [Jehova] for øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.“
29 Det er godt at tænke på at apostelen Peter anvendte Salme 16 på Jesus Kristus: „Gud gjorde ende på dødens veer og lod ham opstå, fordi det ikke var muligt, at han kunne fastholdes af døden. Thi David siger med tanken på ham: ’Jeg havde altid Herren for øje; thi han er ved min højre, at jeg ikke skal rokkes.’“ — Ap. G. 2:24, 25.
30 Vi kan gøre ligesom David og Herren Jesus Kristus! Vi kan åndelig talt have Jehova for øje. Ligesom Jesus kan vi bestandig have Jehova for øje ved altid at søge at behage ham. Vær positiv. Kend din Gud. Når du har Jehova ved din højre hånd, kan Jehova støtte dig med sin venstre hånd, mens han med sin højre kæmper for sit folk. Ja, vi kender det profetiske løfte der blev givet Herren Jesus Kristus, kongepræsten på Melkizedeks vis, som forudsagt i Salme 110:4-6: „Herren [Jehova, NW] ved din højre knuser konger på sin vredes dag, blandt folkene holder han dom, fylder op med døde.“ Når vi således følger Jesu Kristi eksempel og bestandig har Jehova Gud for øje og har ham ved vor højre, vil vi aldrig være alene; vi vil aldrig vakle.
31. Hvad vil vort gudgivne håb udvirke for os hvis vi urokkeligt holder fast ved det?
31 Vort håb hjælper os til at holde os nær til Jehova. Ja, apostelen Paulus sammenligner det kristne håb med et „sjælens anker“. „Det [håbet] har vi som et sjælens anker, der både ligger sikkert og fast og når ind bag forhænget, hvor Jesus gik ind som forløber for os.“ (Hebr. 6:19, 20) Eftersom dette ankerlignende håb hidrører fra Gud når det så at sige ind i himmelen hvor Jesus Kristus og Jehova er. Hvis vi holder fast ved dette håb og aldrig giver slip på det, vil det knytte os fast til Jehova Gud og vi vil aldrig glide bort. Lad derfor aldrig nogen afbryde din nære forbindelse med Jehova eller hans organisation.
32, 33. (a) Hvorfor kan vi, i betragtning af Salme 46:2, 3, sige at Gud er os nærmere end nogen fjende? (b) Hvordan fremgår det tydeligt af den baggrund som denne salme øjensynlig har, at Guds tjenere aldrig er alene i nødens stund? (c) Hvordan kan vi gøre Gud til vor tilflugt?
32 Husk at du som en trofast kristen aldrig er alene. Jehova Gud er os tilmed nærmere end nogen fjende. Som salmisten siger i Salme 46:2, 3: „Gud er vor tilflugt og styrke, en hjælp i angster, prøvet til fulde. Derfor frygter vi ikke, om jorden end bølger og bjergene styrter i havenes skød.“
33 Ordene i denne salme synes at samstemme med den kritiske situation der opstod på kong Ezekias’ tid, da Jerusalem blev truet af assyrerkongen. Ezekias kunne have følt at han stod helt alene, men han var klar over at Gud er „en hjælp i angster, prøvet til fulde“. Han bad derfor til Jehova, og byen blev udfriet fra den ulykke der truede. (Es. 37:14-37) Når sande kristne er i nød kan de derfor også tænke på denne salme. For at gøre Gud til vor tilflugt må vi flygte til ham, og for at kunne det må vi altid holde fast ved hans retfærdige principper. Ved at sætte vor lid til Jehova, idet vi trofast holder os til hans organisation, kan vi gøre ham til vort stærke tårn og vor sikre tilflugt. — Ordsp. 18:10.
34. Hvad bør være vor beslutning med hensyn til fremtiden, og hvilket storslået resultat vil det medføre?
34 Vi kan vente endnu en stor trængselstid når Gog fra Magog, Satan Djævelen, retter sit forudsagte angreb mod os som Jehovas folk. (Ez. 38:1, 2, 8-12) Men vi er aldrig alene, og Jehova vil hjælpe os til at holde ud, hvad enten vi er isoleret i et fængsel eller ej. Vi er fast besluttet på at stå fast uanset hvad fremtiden måtte bringe. Når tiden er inde vil Jehova gå til angreb mod alle sine fjender, og vi vil stå sejrende på hans riges side. Når det hele er overstået og „den store trængsel“ er forbi, vil vi se at Jehova har været vor hjælp, vor faste borg, vor sikre tilflugt og vor styrke.
[Illustration på side 560]
Ved at bede og meditere over skriftsteder har de der har været fængslet fordi de tjener Gud, kunnet udholde lang tids isolation