Vil du gøre en indsats for at være ærlig?

„DEN sikreste måde at forblive fattig på, er at være ærlig,“ sagde Napoleon for over halvandet hundrede år siden. Er du enig med ham? Mange er.

Flere og flere accepterer uærlighed som noget der er uundgåeligt, som ’et nødvendigt onde’, hvis man skal klare sig i den nuværende verdensordning. Ærlighed, derimod, betragtes af mange som et svaghedstegn, ja en opfordring til andre om at udnytte en.

Hvordan ser du på ærlighed? Kan du tilslutte dig ovennævnte synspunkter, eller føler du at ærlighed er noget ønskværdigt, noget det er værd at stræbe efter? Bibelen lader os ikke i tvivl om det rette synspunkt. Hvad siger den?

Når vi læser Bibelen tilskyndes vi til at „ligne Gud“ og til at „gå i [Kristi] fodspor“. (Ef. 5:1; 1 Pet. 2:21) Jehova selv er fuldkommen ærlig, „en trofast Gud, uden svig“. Og Jesus Kristus omtales som den der „ikke gjorde synd, og i hvis mund der ikke blev fundet svig“. (5 Mos. 32:4; 1 Pet. 2:22) Alle som ønsker Guds godkendelse må vise denne guddommelige egenskab, ærlighed.

Er du villig til at gøre den indsats der skal til for at være ærlig? I så fald må du være klar over at du daglig vil komme ud for situationer som prøver din ærlighed. Hvilke situationer, for eksempel?

I nogle tilfælde lader en arbejdsgiver sine ansatte nyde visse privilegier som kan være en prøve på deres ærlighed. Han giver måske særlig rabat til dem der er ansat i hans firma. Hvad nu hvis det er tilfældet der hvor du arbejder? Betyder det i så fald at du kan købe varer til hvem som helst? Eller gælder den særlige rabat kun for dig selv og din nærmeste familie? Og hvordan forholder det sig med privat brug af firmabil eller andre ting som tilhører firmaet? Hvis du ikke er helt sikker på hvordan din arbejdsgiver ser på sådanne ting, vil du da gøre den indsats der skal til for at være ærlig, og spørge? Hvis du gør det, vær da sikker på at den du spørger, har myndighed til at svare dig.

Tænk også på Jesu ord: „Giv kejseren, hvad kejserens er.“ (Matt. 22:21) Dette indebærer at man må betale skat. (Rom. 13:7) Hvis man er ansat i et firma bliver skatten ganske vist trukket fra inden lønnen udbetales. Men i andre tilfælde kræver ærlighed en personlig indsats. Mange har selvstændig virksomhed. De må selv indsende raterne efterhånden som de forfalder til betaling. „Momsen“ skal også indbetales.

For at undgå at betale så meget i skat er der nogle som kun opgiver en del af deres indtægt eller skriver for meget på i fradrag. Eftersom der kun er ringe sandsynlighed for at de bliver ’taget’, anlægger de det synspunkt at ’hvad staten ikke ved, har den ikke ondt af’.

Der skal også noget til at være ærlig i forbindelse med de goder som ’kejseren’ eller øvrigheden yder folk. Her tænker vi på sociale ydelser som pension, boligsikring og sygedagpenge.

Sådanne ordninger har givet anledning til megen uærlighed i forskellige lande. Nogle steder har øvrighedspersoner givet udtryk for bekymring over at det er så let for folk at opnå hjælp, uden at der foretages nogen nævneværdig undersøgelse af om de er berettiget dertil. Den 14. marts 1972 holdt en senator en tale i De forenede Staters senat hvori han sagde at der var „bogstavelig talt tusinder af mennesker over hele landet som ikke, efter nogen som helst rimelig fortolkning, skulle være berettiget til hjælp, eller som skulle have en væsentlig mindre hjælp end den de modtog“. De forenede Staters ministerium for sundhed, uddannelse og velfærd har foretaget en undersøgelse som viser at der af 500.000 som modtog hjælp, var 4,9 procent som ikke var berettiget til nogen form for udbetaling, og at mindst 7,9 procent fik udbetalt mere end de var berettiget til.

Det kan i mange tilfælde kræve en god portion beslutsomhed at være ærlig når pengene tilsyneladende kommer let. Det kan for eksempel være at man har ret til at modtage en vis hjælp fra det offentlige, men at ens personlige forhold så ændres, for eksempel fordi man gifter sig, får arbejde eller modtager lønforhøjelse — med det resultat at man ikke længere er berettiget til så stor en hjælp, eller at retten til hjælp helt bortfalder. Vil man så betale prisen for at være ærlig, og underrette øvrigheden om sine ændrede forhold?

Nogle undlader at gøre det, ud fra den betragtning at så længe myndighederne ikke undersøger sagen, er det helt i orden. Men selv om man giver meddelelse om sine ændrede forhold, kan det i nogle tilfælde ske at man fortsat modtager det samme beløb som før, som følge af en fejltagelse eller offentligt ansattes ligegyldighed.

Hvad ville du gøre hvis du kom i den situation? Ville du tage imod pengene, ud fra den betragtning at du havde lov til det fordi det var en anden der havde gjort fejlen eller været forsømmelig? Eller ville du nægte at modtage dem, fordi loven ikke gav dig nogen ret til dem? Bibelen kan hjælpe dig til at træffe den rette afgørelse. Hvad siger den?

Bibelen viser først og fremmest at „alle vegne er [Jehovas] øjne, de udspejder onde og gode“. Han ser alt hvad vi gør, og dette skulle i sig selv tjene som en stærk tilskyndelse for os til altid at handle ærligt. — Ordsp. 15:3; jævnfør Salme 139:1-12.

Desuden fordømmer Guds ord rent ud bedrag og tyveri. I Efeserbrevet 4:25 læser vi: „Derfor aflæg løgn og tal sandhed, hver med sin næste.“ At lyve vil sige at fortælle en usandhed. Men er det ikke lige så forkert at forholde ’kejseren’ oplysninger som han har ret til at kende?

Bibelen siger klart: „Den, der stjæler, må ikke mere stjæle.“ En kristen har intet ønske om at komme i besiddelse af noget han ikke har ret til, heller ikke selv om det gøres lettere på grund af en andens fejl eller forsømmelighed. En Kristi discipel skal tværtimod „slide i det og bruge sine hænder til noget godt“. — Ef. 4:28.

Ærligheden har også mange positive sider. Den vigtigste af disse bliver ridset op for os i Ordsprogene 3:32: „Den falske er [Jehova] en gru; mod retsindige [eller ærlige] er han fortrolig.“

De der opbygger et sådant fortroligt forhold til Skaberen ved at de ikke behøver at ty til svindel og bedrag for at få livets fornødenheder dækket. Når de først og fremmest søger „Guds rige og hans retfærdighed“, hvilket også omfatter ærlighed, vil de med sikkerhed få „alt det andet . . . i tilgift“. — Matt. 6:33.

Når man studerer Bibelen bliver man også overbevist om at „der er mere lykke ved at give end ved at modtage“. Og det bevirker at man slipper af med materialismens mange bekymringer og opnår en glæde og tilfredshed der ikke kan gøres op i kroner og ører. — Ap. G. 20:35, NW.

Ja, det koster en indsats at være ærlig. Men det gode forhold til Jehova Gud og de øvrige velsignelser der følger med, gør at det er indsatsen værd. Spørgsmålet er dog stadig: Vil du gøre en indsats for at være ærlig?