Lad dig lede af en gudfrygtig samvittighed
FOR et stykke tid siden fik et Jehovas vidne i Palm Springs, Californien, besøg af sin broder og broderens forlovede. Da det nærmede sig aften blev vidnet klar over at hans broder, der ikke var et Jehovas vidne, regnede med at blive natten over og sove sammen med sin forlovede. Hvad ville du have gjort i et sådant tilfælde?
Det var en pinlig situation. Men vidnet fortalte sin broder at i hans hus kunne han ikke sove sammen med en kvinde som han ikke var gift med. Det overraskede broderen. Han blev temmelig opbragt og følte at hans broder var meget snæversynet. Når alt kom til alt var både han og hans forlovede gamle nok til at have børnebørn, og de skulle giftes om få dage.
Hvorfor tog vidnet dette standpunkt, når han vidste at det ville give en ubehagelig, trykket stemning? Hans samvittighed var impliceret.
Hvad er samvittigheden?
Har du nogen sinde sagt: „Jeg vidste med mit hjerte at det ikke var rigtigt“? Eller: „Det kan jeg ikke gøre, for der er noget inden i mig der siger at det er forkert“?
Det var din samvittighed der talte. Samvittigheden er vor indre fornemmelse af eller sans for hvad der er ret eller uret. Gud skabte det første menneskepar med denne samvittighed, og vi har alle arvet den fra dem. Hvis vor samvittighed er opøvet på rette måde, bør vi aldrig med fuldt overlæg gå imod den. Hvorfor ikke?
Hvis vi gør det, kan vor moralske sans eller samvittighed lide skade eller endog blive ødelagt. Den kan blive mærket „som med et brændejern“. (1 Tim. 4:2, NW) Hvis det sker, vil vor indre sans for hvad der er ret og uret holde op med at fungere rigtigt. Så vil den ikke længere være en pålidelig vejleder. Men vi kan undgå at det sker.
Følsom over for Guds morallove
Jehova Gud har sørget for at vi kan styrke vor samvittighed idet han i Bibelen har givet os retfærdige love og principper, og vi har god grund til at være taknemmelige for denne foranstaltning. Vi kan studere dem, og vor samvittighed kan derefter anvende dem på de forskellige situationer der opstår. På denne måde vil vor samvittighed lede os til at gøre det der behager Gud.
Når man studerer Bibelen lærer man at Guds lov forbyder utugt og ægteskabsbrud. (Hebr. 13:4; 1 Kor. 6:9, 10) Det tidligere nævnte Jehovas vidne var følsom over for denne lov. Hans samvittighed tillod ham ikke at være medskyldig i at der blev begået utugt — ved at tillade det i sit hjem og derved faktisk billige det. Sådan ser man på det hvis man virkelig elsker Guds lov.
En kvinde i Honduras der ejer et pensionat begyndte for få år siden at studere Bibelen med Jehovas vidner. Efter nogen tids forløb sagde hun at hendes samvittighed plagede hende. Hvorfor? Fordi der ofte var mænd som tog prostituerede kvinder med sig når de overnattede på hendes pensionat. Som følge af sin nyerhvervede kærlighed til Guds lov var kvinden ked af at hendes pensionat blev brugt til umoralske formål.
Så indførte hun den regel at man ikke kunne overnatte på pensionatet hvis det var for at begå umoralitet. I alle værelserne satte hun et lille skilt op hvorpå der stod: „Samarbejd venligst med dette familiepensionat. Tag ikke uanstændige kvinder med. Tak.“ Nogle af de tidligere kunder holdt op med at komme. Men det var kun en overgang at forretningen gik dårligt; snart bestod hendes kundekreds af respektable familier.
Hvad nu hvis du arbejder et sted som sædvanligvis bruges til umoralske formål? Selvfølgelig er umoralitet og ægteskabsbrud ved at tage overhånd i verden, og Bibelen viser at det ikke er muligt fuldstændig at afskære forbindelsen med utugtige. (1 Kor. 5:9, 10) Men hvad nu hvis det er tydeligt at der begås umoralitet på ens arbejdsplads, endog grov umoralitet, og man føler at ens samvittighed og åndelighed bringes i fare?
I sådanne tilfælde har Jehovas vidner skiftet arbejdsplads. I april 1972 begyndte tre kvinder at arbejde som stuepiger på et nyåbnet motel i Oakford, Pennsylvanien. Efterhånden bemærkede de at de samme mænd med jævne mellemrum boede sammen med forskellige kvinder på motellet. „Vores samvittighed plagede os,“ fortæller et af vidnerne. De forlod alle den arbejdsplads.
Hvad er din personlige holdning til Guds morallove? Hvor følsom er din samvittighed i sådanne spørgsmål?
Villig til at lide tab
Er du villig til at lide materielle tab for at bevare en ren samvittighed? Det var en ung skuespillerinde som arbejdede ved filmen og fjernsynet.
Hun opgav til sidst sin karriere efter at hun var blevet et Jehovas vidne. I sine roller skulle hun meget ofte omfavne og kysse mænd som hun ikke var gift med. „Det kunne jeg ikke blive ved med,“ sagde hun. „Hvordan kunne jeg lære andre Guds ords høje principper, samtidig med at de på skærmen eller lærredet kunne se mig i ømme situationer med andre mænd end min ægtemand?“
En tekstforfatter i et reklamebureau i New York nægtede at arbejde med cigaretreklamer. Så kom der en lille cigar på markedet, og hun blev bedt om at udforme en reklame der skulle få kvinder til at ryge den. Men det ville hun heller ikke. „Min samvittighed tillader mig ikke at være med til at reklamere for noget der er skadeligt for helbredet,“ forklarer hun, „selv om det resulterer i at jeg mister mit arbejde.“
En helt anden situation opstod for en ekspeditrice i et stormagasin i New York. Til jul ville hun ikke bære en brystbuket der bestod af forskellige julesymboler. Afdelingschefen sagde at hvis hun ikke tog den på, ville han sørge for at hun blev fyret. Ekspeditricen gik til kontoret og forklarede hvorfor hendes samvittighed ikke tillod hende at bære buketten og på den måde deltage i en julestemning der var af hedensk oprindelse. Ledelsen forstod hendes standpunkt, og hun blev ikke afskediget.
Hvor vigtigt er det for dig at gøre det der behager Gud? Ledes du af en gudfrygtig samvittighed?
Ærlig i alt
Sande kristne føler ligesom apostelen Paulus, der sagde: „Vi er os bevidst, at vi har en god samvittighed, da vi i alle forhold gerne vil færdes på rette vis [bære os ærligt ad, NW].“ (Hebr. 13:18) Leder din samvittighed dig til at være ærlig?
En tegnestueleder på et stort reklamebureau i New York blev for få år siden et Jehovas vidne. Tidligere havde han indført beløb på sin omkostningskonto som ikke direkte var forretningsomkostninger. „Det er almindeligt og næsten accepteret,“ bemærker han. „Men efter at jeg havde lært Bibelens principper at kende tillod min samvittighed det ikke længere. Det har faktisk betydet at jeg frivilligt er gået ned i løn,“ forklarer han. Hvad ville du have gjort?
Somme tider lægges der endog pres på én. Et Jehovas vidne på syvogtyve år begyndte sidste år at arbejde hos en agent på et forsikringskontor i New York. Da hun havde været ansat i en måneds tid fik hun en slags lønseddel som hun skulle skrive under. Men beløbet var 25 procent højere end det beløb hun fik udbetalt! Hun var forbløffet.
Men hun fandt snart ud af at hendes arbejdsgiver fik dækket sine sekretærudgifter. Derfor gav det flere penge i hans lomme når han opgav et større beløb end han udbetalte i løn. Hvad kunne hun gøre? Det ville være uærligt at skrive under; det ville skade hendes bibelsk opøvede samvittighed. Og hvis hun ikke skrev under kunne hun miste sit arbejde, som hun virkelig behøvede for at kunne forsørge sig selv i den kristne tjeneste. Hvad ville du have gjort?
Hun samlede alt sit mod, henvendte sig til sin arbejdsgiver og sagde: „Jeg kan altså ikke skrive under.“
„Hvorfor ikke?“ spurgte han.
„Det er ikke ærligt. Jeg har ikke tjent så mange penge,“ svarede hun.
„Nåh, men det er en almindelig fremgangsmåde i forretningsverdenen. Det gør alle,“ påstod han.
„Det er der ikke noget at gøre ved. Jeg kan altså ikke skrive under,“ sagde hun.
Manden blev fornærmet og skældte hende ud for hendes standpunkt. Men så lænede han sig tilbage i stolen, og dér sad han længe, tilsyneladende i dybe tanker. Til sidst sagde han: „De har ret. De har ret. Lad os gøre det på den rigtige måde.“
Inden for automobilbranchen gør man brug af en anden fremgangsmåde. Her er det almindeligt at kilometertælleren på brugte biler bliver skruet tilbage så det ser ud som om de har kørt færre kilometer end de virkelig har. Men da et af Jehovas vidner i Albany, Georgia, af sin arbejdsgiver blev bedt om at gøre det, tillod hans samvittighed ham det ikke. Han mistede sit arbejde men bevarede en god samvittighed. Vil det at bevare en ren samvittighed betyde så meget for dig?
Uærlighed er også almindelig på autoværksteder. Da et af Jehovas vidner lige var blevet ansat som serviceleder på et Cadillac-Oldsmobileværksted i Ogden, Utah, fik han med uærlige fremgangsmåder at gøre. Som han forklarer: „Mekanikeren arbejdede med en gearkasse, og for at få flere penge for arbejdet skrev han flere timer på end han havde brugt. Jeg spurgte ham om det var rigtigt, men han sagde at det var der ingen der kunne se og at værkstedet ville tjene på det. Jeg fortalte ham at jeg ikke kunne tolerere uærlighed.
Mekanikeren blev opbragt, gik til indehaveren og berettede om hvad der var hændt. Jeg blev kaldt ind på kontoret og blev udspurgt om sagen mens mekanikeren hørte på det. Jeg fortalte indehaveren at jeg ikke ville være meddelagtig i sådanne handlinger, og at denne mand måske nok stjal for firmaet, men at han så også kunne finde på at stjæle fra det. Indehaveren smilede og sagde: ’Vi sætter pris på Deres ærlighed og høje principper. Det er også grunden til at vi gerne vil have Dem til dette arbejde.’“
Hvordan er din samvittighed? Ledes du af en samvittighed der er følsom over for Guds ords lære? Hvis du gør, vil du ikke blive naget af skyldfølelse, men du vil virkelig kunne glæde dig over at være tilfreds og have fred i sindet. Du vil altid blive ledet til at gøre det der behager Gud. Det vil til sidst betyde at Gud velsigner dig med evigt liv i sin retfærdige nye tingenes ordning.