Vær samvittighedsfuld i at gøre godt mod alle
HVIS du arbejdede i en slagterforretning, ville du så sælge et stykke fordærvet kød? Eller hvis du om natten skulle vise en fodgænger vej, ville du så vise ham ned ad en gade som du vidste lå i et meget farligt og lovløst kvarter?
Det ville du sikkert ikke. Hvorfor ikke? Fordi din samvittighed — din indre fornemmelse af hvad der er ret og uret — fortæller dig at det er forkert.
På grund af sin opdragelse og sit miljø kan et menneske måske handle i modstrid med Guds lov uden at det berører dets samvittighed. Men hvis vedkommende bliver kristen og lærer Guds synspunkter at kende, må han gøre nogle forandringer. Hans indre fornemmelse af hvad der er ret og uret skulle lede ham til at gøre det der behager Gud. Gør din samvittighed det? Er du samvittighedsfuld i at gøre godt mod alle? — Gal. 6:10.
Tobaksdyrkning
I de senere år er der blevet skrevet meget om tobakkens skadelige virkninger på helbredet. Det kongelige Medicinerkollegium i Storbritannien har således oplyst: „Cigaretrygning er nu en lige så hyppig dødsårsag som de store epidemisygdomme var, for eksempel tyfus, kolera og tuberkulose, der angreb tidligere generationer i dette land.“ Hvis man fortsætter med at ryge, følger man heller ikke den bibelske formaning om at ’rense sig fra alt som besmitter legeme og ånd, og gennemføre hellighed i gudsfrygt’. — 2 Kor. 7:1.
I lyset af dette, kan man da sige at Gud finder behag i at man dyrker den tobak der bruges og som faktisk langsomt forgifter mennesker og ødelægger deres helbred?
Mange kristne er i de senere måneder og år nået til den erkendelse at de ikke kan dyrke tobak med god samvittighed. En menighedstjener i Jehovas vidners menighed i Harrodsburg, Kentucky, skriver:
„I enogtyve år levede vi næsten udelukkende af at dyrke tobak. Efter at vi i de senere år lærte sandheden i Bibelen at kende, følte vi at det ikke var rigtigt at dyrke tobak, da tobaksrygning er i modstrid med de bibelske principper. Imidlertid var det ikke før i april 1971 at vi besluttede os til at holde op med at dyrke tobak. Året efter, i 1972, udlejede vi vor bevilling til at dyrke tobak, den bevilling som regeringen udsteder til at dyrke en bestemt mængde tobak.
Men nu tillader vor samvittighed os heller ikke det, da vi jo stadig tjener penge på tobaksdyrkning. Så vi har besluttet fuldstændig at give afkald på vor bevilling til at dyrke tobak.“
Hvis du dyrkede tobak, ville du så tage den samme beslutning? Jehovas vidner har ikke forsøgt at opstille regler eller forskrifter for hvad man kan eller ikke kan i sådanne tilfælde. Men der er mange hvis samvittighed har tilskyndet dem til at lide materielle tab fremfor på nogen måde at give sig af med tobaksdyrkning. En ældste i Stanford-menigheden i Kentucky fortæller hvordan han følte det fordi han var med til at dyrke tobak:
„I de sidste tretten år har jeg udlejet min bevilling til at dyrke tobak, og modtaget halvdelen af indtægterne. Men nu synes jeg ikke længere at jeg kan tjene på et produkt som har vist sig at være skadeligt for helbredet. Jeg kan heller ikke med god samvittighed udleje min bevilling til at dyrke tobak til en anden — ikke engang uden at tage noget for det. Jeg vil overhovedet ikke have noget med tobakken at gøre.“
Et af Jehovas vidner i Brooks, Kentucky, skriver ligeledes: „Lige så snart jeg i Vagttårnet så illustrationen af en mand ved siden af en bunke tobaksblade og spørgsmålet: ’Er det konsekvent at tale om næstekærlighed og dog fremstille tobak der kan ødelægge vor næstes helbred?’ berørte det mig. Jeg tilsåede tobaksmarken med lucerne. Ikke mere tobak her.“
En trosprøve
Nogle har imidlertid ikke så let ved at gøre denne forandring. De har haft hele deres udkomme ved tobaksdyrkning. For dem har det virkelig krævet tro at bevare en ren samvittighed. Det fremgår af et eksempel med en kristen ældste i Wilmore, Kentucky, som skriver:
„Jeg forlader gården efter mange års forløb. Vi har opdrættet kvæg, dyrket korn og tobak. Vi har forpagtet jorden, og ejeren ønsker stadig at der bliver dyrket tobak. Efter at vi har overvejet det der stod i Vagttårnet om samvittigheden kan vi ikke længere dyrke tobak, da vi forstår at det ikke er i harmoni med budet om at vise næstekærlighed.
På grund af mit helbred kan jeg ikke passe et almindeligt arbejde. Min hustru og jeg har i sinde snart at forlade gården, og vi ved at med Jehovas hjælp vil vi være i stand til at klare os selv i den korte tid der er tilbage for denne gamle tingenes ordning.“
Hvis din samvittighed reagerede på samme måde under sådanne omstændigheder, ville du da have tro til at skifte beskæftigelse? Hvad nu hvis du havde en stor familie som du skulle forsørge? Et af Jehovas vidner i Williamstown-menigheden i Kentucky forklarer hvorfor han tog denne personlige beslutning:
„Min kone og jeg og vore seks børn har i årevis boet på en gård i Owen County, Kentucky. Jeg skulle beplante og opdyrke godt en hektar med tobak, desuden skulle jeg arbejde på gården som tømrer, og her brugte jeg det meste af tiden på at forbedre tobaksladerne. Som en del af min arbejdsløn fik jeg stillet et hus til rådighed til min hustru og mine børn, og derfor følte vi os sikre og gældfri.
Men da jeg læste artiklen om samvittigheden i The Watchtower for 1. oktober 1972 [Vagttårnet, 15. januar 1973] vidste jeg at jeg ikke kunne blive ved med at dyrke tobak eller arbejde på tobaksladerne og samtidig bevare en god samvittighed over for Jehova. Så ved den først givne lejlighed forklarede jeg gårdejeren at jeg på grund af min samvittighed ikke længere kunne dyrke tobak eller arbejde på tobaksladerne, og det accepterede han.
Jeg indser fuldt ud at det betyder at vi må flytte fra det hjem på gården som min arbejdsgiver har stillet til rådighed, og at jeg må finde et andet arbejde for at kunne forsørge min familie. Jeg nærer ingen betænkeligheder eller frygt i forbindelse med denne forandring, for jeg ved at Jehova vil sørge for dem der villigt adlyder ham.“
I andre tilfælde er flere Jehovas vidner på grund af deres samvittighed holdt op med at arbejde på cigaret- og cigarfabrikker. En som i seksten år har været beskæftiget på en cigarfabrik i Kingston, Pennsylvanien, forklarer sin indstilling på denne måde: „Når man fremstiller cigarer lever man ikke op til Jesu befaling om at ’elske sin næste som sig selv’.“
Hasardspil og samvittigheden
Hvad med hasardspil? Kunne det at medvirke ved hasardspil sammenlignes med at vise et menneske ind i et område hvor vedkommendes liv ville være i alvorlig fare?
En kortgiver i Las Vegas som efterhånden havde arbejdet sig op til at blive inspektør, med flere andre kortgivere under sig, siger: „Hasardspil vækker begærlighed. Jeg har set kortgivere stjæle fra hinanden og fra casinoet. Mænd mister hjem, familie og hele deres selvrespekt når de sidder med raflebægeret.“
Denne mand i Las Vegas tjente 25.000 dollars om året. Men så begyndte han at studere Bibelen med Jehovas vidner og lærte Guds syn på sagen at kende. Han fandt ud af at han aldrig kunne blive en sand discipel af Jesus Kristus så længe han havde et arbejde der var direkte forbundet med hasardspil. Han tog skridt til at få en ren samvittighed idet han sagde sin stilling op og fandt et andet arbejde. Der er mange lignende eksempler. En mand i Reno, Nevada, skriver:
„Min kone og jeg var kortgivere i Harold’s Club, fuldbefarne i denne verdens metoder. Det var ikke usædvanligt at en venlig kortgiver kunne indkassere flere hundrede dollars efter en omgang. Efter en forsigtig vurdering havde vi en fælles årlig indkomst på 40.000 dollars.
I 1968 fik vi så den forret at lære sandheden fra Guds ord at kende. Efter at have studeret nogle gange blev vi klar over at vi måtte søge anden beskæftigelse. Da jeg ikke havde nogen uddannelse eller lært noget håndværk, fandt jeg det i første omgang svært at finde et tilfredsstillende arbejde, men efter at jeg virkelig havde sat noget ind på det og været udholdende i mine bønner til Jehova, blev jeg lastbilchauffør, og nu kan jeg forsørge min familie.“
Hvor samvittighedsfuld er du med hensyn til at gøre godt mod alle? Ville du være parat til at opgive en vellønnet stilling for ikke at være med til noget der direkte medvirker til at andre tilskyndes til begærlighed og umoralitet?
Vis respekt for livet
Er fremstillingen af ødelæggelsesvåben forenelig med det at gøre godt mod alle? Ville din samvittighed tillade dig at være med til at fremstille våben?
En af de ansatte i et firma i De forenede Stater som udelukkende producerer våbenkomponenter, tænkte nøje på dette spørgsmål da han begyndte at studere Bibelen. „Idet jeg fortsatte med at studere,“ forklarer han, „blev jeg ved med at tænke på at hvis en eller anden spurgte mig hvor jeg arbejdede, hvordan kunne jeg så fortælle ham at jeg elskede min næste når jeg var med til at fremstille ting der skader andre?“ Så han forlod sit vellønnede arbejde og fandt anden beskæftigelse.
Mange andre har handlet på lignende måde. En inspektør for reparationsafdelingen på et militæranlæg i Albany, Georgia, skiftede arbejde fordi han blev klar over at hvis han ønskede at være en discipel af fredsfyrsten Jesus Kristus, kunne han ikke længere være med til krigsforberedelser. (Es. 2:2-4; 9:6, 7) En der var ansat på en af det amerikanske luftvåbens baser sagde ligeledes op med denne begrundelse. „Nu udfører jeg reparationsarbejde et andet sted og tjener omkring halvdelen af hvad jeg gjorde før,“ bemærker han.
Et menneske må træffe mange afgørelser i forbindelse med sin handlemåde, og sit valg af beskæftigelse. Der er bestemte ting som Bibelen fordømmer, for eksempel det at stjæle og lyve. (Ef. 4:28; Kol. 3:9) Og der er bibelske principper der viser at det er forkert at tilsmudse eller besmitte sit legeme, hvilket naturligvis indbefatter at det er forkert at besmitte legemet med skadelige produkter som tobak. — 2 Kor. 7:1.
Men i andre tilfælde er det ikke helt så klart hvad man bør gøre, og her må vi hver især lade os lede af vor samvittighed. Når vor samvittighed plager os på grund af det vi gør, hvordan vil vi da reagere? Hvor stor indflydelse vil vor næstekærlighed have på den beslutning vi tager? Er vi villige til at lide tab for at gøre det der behager Gud og for at bevare en ren samvittighed? Dem der sørger for at have en ren samvittighed over for Jehova Gud, vil han velsigne med evigt liv i sin retfærdige nye ordning. — 1 Joh. 2:17; 2 Pet. 3:13.