Forfulgte kristne — „et skuespil for verden“
„Det forekommer mig nemlig at Gud har stillet os, apostlene, frem sidst, som mænd der er dømt til døden, for vi er blevet et skuespil for verden og for engle og for mennesker.“ — 1 Kor. 4:9 NW.
1, 2. Hvad frygter mange for? Hvilken opmuntring har de?
TANKEN om at skulle lide som Jesus og apostlene gjorde, virker skræmmende på mange. De ved ganske vist at de der har et åndeligt, ophøjet livssyn bliver hjulpet på storslået måde. Men de tror ikke at de personligt vil kunne modstå de voldsomme angreb de forestiller sig, der en dag vil komme på deres tro.
2 Nærer du den samme frygt? Hvis du gør, så tænk over følgende: Var det ikke opmuntrende at læse i den foregående artikel at du kan være et åndeligt menneske? Ja, et ’almindeligt menneske’ som du selv — en sælger, en skovarbejder eller en husmoder — kan have „Kristi sind“. Du vil finde det lige så opmuntrende at erfare at du også kan klare dig igennem enhver prøve du kan komme ud for fra en hvilken som helst del af denne kødelige verden.
3. Hvad sagde Jesus at hans disciple kunne forvente?
3 En kristen må regne med at han vil være ilde lidt i verden. Jesus forklarede: „Sandelig siger jeg eder: der er ingen, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller moder eller fader eller børn eller marker for min og for evangeliets skyld, uden at han skal få det hundredfold igen, nu her i tiden hjem og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og i den kommende verden evigt liv.“ (Mark. 10:29, 30) Dette viste sig at være sandt i apostlenes tilfælde. Og det vil vise sig at være lige så sandt for ægte kristne, virkeligt åndelige mennesker, i dag. Men hvorfor, kunne man spørge, ville apostlene, åndelige mænd, blive udsat for forfølgelser?
4. Hvorfor blev de åndelige blandt de kristne i det første århundrede udsat for forfølgelse?
4 Jesus giver os svaret i en bøn til sin Fader, Jehova: „Verden har hadet dem [hans disciple], fordi de ikke er af verden . . . Hellige dem ved sandheden! dit ord er sandhed. Ligesom du har sendt mig til verden, således har jeg også sendt dem til verden. . . . verden har ikke kendt dig, . . . disse har erkendt, at du har sendt mig.“ — Joh. 17:14, 17, 18, 25.
5. Forklar hvordan den kødelige verden hadede disse første kristne.
5 Apostlene, åndelige mænd der var oplært af Jesus, var ikke „af verden“. Derfor hadede verden dem. Den tydelige kontrast mellem disse åndelige mænd og den kødelige verden blev åbenbar for hele skabningen. Efter at Jesus havde forladt den jordiske skueplads udførte apostlene utrætteligt det hverv de havde fået betroet, nemlig at forkynde og undervise „indtil jordens ende“. (Matt. 28:16-20; Ap. G. 1:6-8) Deres arbejde mødte stærk modstand lige fra begyndelsen. Den første forfølgelse kom fra deres egne landsmænd. (Ap. G. 5:40; 12:1-5) Efterhånden som arbejdet bredte sig uden for Judæa og Samaria, opstod der konflikter med hedenske afgudsdyrkere som frygtede at deres guder skulle blive ’berøvet noget af deres guddomsherlighed’. — Ap. G. 19:23-41; 14:1-7.
„Et skuespil for verden“ — på hvilken måde?
6, 7. Hvad mener Paulus når han i Første Korinterbrev 4:9 siger at apostlene var „et skuespil for verden“?
6 I Første Korinterbrev 4:9 (NW) giver apostelen Paulus en malende beskrivelse af de lidelser de kristne måtte gennemgå.
„Det forekommer mig nemlig at Gud har stillet os, apostlene, frem sidst, som mænd der er dømt til døden, for vi er blevet et skuespil for verden og for engle og for mennesker.“
7 Hermed mente Paulus ikke at apostlene blot var et skuespil i livets almindelige anliggender — at andre lagde mærke til deres ærlige og retskafne levevis og derved blev overbevist om at den kristne livsform var den rette. Nej, han talte om de lidelser apostlene blev udsat for, som om de til skam og skændsel var fremstillet i et teater, med et universelt publikum. I Theological Dictionary of the New Testament siges der at den rolle apostlene spillede i dette skuespil ’ikke efter menneskelige normer var en prægtig, men en sørgelig og foragtelig rolle’.
8, 9. (a) Hvordan hjælper Tertullians og James Moffatts oversættelser os til at se at Paulus talte om apostlenes lidelser da han sagde at de var „et skuespil“? (b) Har Paulus nogen sinde været i en bogstavelig arena?
8 Tertullians oversættelse fra det tredje århundrede af Første Korinterbrev 4:9 hjælper os til at opfatte dette billede af de kristnes lidelser, idet den siger at de er „mænd som er udpeget til at kæmpe med vilde dyr“. Som James Moffatt ret frit gengiver det i sin bibeloversættelse fra vort eget århundrede, var de „som dødsdømte gladiatorer i arenaen“! Vi kan altså forestille os et af romertidens triumftog. Bagest kommer de trofaste apostle og andre kristne, der som foragtede forbrydere føres til arenaen, hvor tilskuere i fulde drag vil nyde at se dem lide og dø.
9 Det er endda muligt, for ikke at sige sandsynligt, at apostelen Paulus selv, i lighed med andre af de første kristne, blev stillet over for vilde dyr i en arena, at dømme efter det han siger i Første Korinterbrev 15:32: „Hvis det var med et blot menneskeligt håb, jeg i Efesus kæmpede med vilde dyr . . .“ Ganske vist havde Paulus stået over for dyriske mennesker i byen Efesus som i et symbolsk teater. (Ap. G. 19:29-41) Men læg mærke til at han i Andet Korinterbrev 1:8-10 omtaler „den trængsel, vi måtte gennemgå i provinsen Asien“ (hvor Efesus lå) og i denne forbindelse siger: „I vore egne tanker havde vi fældet dødsdommen over os selv, . . . [Gud] friede os.“ Dette tyder på at Paulus på et tidspunkt stod over for bogstavelige vilde dyr i arenaen i Efesus.
10. Fortæl om de lidelser Paulus sagde Kristi disciple gennemgik.
10 I Første Korinterbrev 4:9 er det imidlertid billedtale Paulus benytter. Han siger at „engle og mennesker“, et universelt publikum, var tilskuere til de uretfærdigheder, den modstand og den forfølgelse han og hans medarbejdere blev udsat for når de udførte deres tjeneste. Han fortsætter med i detaljer at beskrive de lidelser de gennemgik:
„Vi er dårer for Kristi skyld, I [nogle i Korint] er kloge i Kristus; vi er svage, I er stærke; I er hædrede, vi foragtede! Indtil denne stund har vi både sultet og tørstet og manglet klæder; vi bliver mishandlet; vi er hjemløse; vi arbejder hårdt med vore hænder. Skælder man os ud, velsigner vi; forfølger man os, finder vi os deri; spotter man os, svarer vi med gode ord; som verdens fejeskarn er vi blevet, i alles øjne et udskud indtil nu.“ — 1 Kor. 4:10-13. Jævnfør Hebræerbrevet 10:32-34.
11. Hvem tillod at apostlene blev fremstillet på denne måde?
11 Til trods for de lidelser apostlene udholdt, må åndelige mennesker dengang have været klar over at Gud støttede dem. Det fremgik af deres opbyggende arbejde. Åndelige mennesker ville også vide, som Paulus sagde, at det var Gud der ’havde stillet dem frem sidst, som mænd der var dømt til døden’. (1 Kor. 4:9, NW) Ja, Gud tillod at apostlene forekom ringe efter verdens normer.
12, 13. (a) Hvem kan altså forvente at komme til at lide i dag? (b) Hvilket spørgsmål opstår der her?
12 Jehovas nutidige vidner lider på lignende måde mens de udfører deres tjeneste i hele verden. Det betyder ikke at Gud har forkastet dem. I virkeligheden blev det jo klart vist i den foregående artikel at vi har brug for den nutidige menighed af Jehovas vidner for at kunne være åndelige mennesker. Sandheden er ikke at finde hos dem der er mest populære i verden. Apostelen Paulus påminder os: „Sådan skal også alle de, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus, blive forfulgt.“ — 2 Tim. 3:12.
13 Men her opstår spørgsmålet: Findes der ikke mange som siger at de er kristne, mange som ikke er Jehovas vidner, der også bliver forfulgt i dag? Jo, der er mange navnkristne der lider i dag. Selv hedninger og ateister bliver forfulgt. Men hvorfor lider de? Sande åndelige mennesker tror på og står for nøjagtig de samme ting som Jesus og hans apostle gjorde, og når de bliver udsat for modstand er det af samme grund som da Jesus og apostlene blev det.
Er kristenheden et „skuespil for verden“?
14. Lider kristenhedens kirker? Hvorfor?
14 Er der nogen af kristenhedens kirkesamfund der repræsenterer sand kristendom? Er deres medlemmer åndelige mennesker, og er de udsat for had og forfølgelse af samme grund som de kristne i det første århundrede? Mange af kristenhedens kirker lider pine i dag. De mister medlemmer og penge. Deres indflydelse bliver mindre. Men de lider ikke for retfærdighedens skyld, sådan som apostlene gjorde. (Jævnfør Første Petersbrev 2:19-21.) Hvordan kan vi vide det? Overvej følgende:
15. Har kirkerne samme indstilling som apostlene med hensyn til at slå ihjel? Forklar.
15 Apostlene troede på at det er forkert at myrde, ja endda at hade. (1 Joh. 4:20, 21; Åb. 21:8) Har kristenhedens kirker ikke set gennem fingre med, ja endda støttet og tilskyndet til massemordet på slagmarkerne? Bogen Black Jack Pershing af Richard O’Connor hjælper os til at besvare dette spørgsmål. Der fortælles om Amerikas indtræden i den første verdenskrig:
„Der var ingen som mere indtrængende opfordrede Amerika til at gå i krig end Guds tjenere. New Yorks kirkesammenslutning udråbte 11. marts til ’krigssøndag’. Fra kyst til kyst benægtede krigslystne præster at Kristus var pacifist, at krig var noget hæsligt, at det var en overtrædelse af budene at slå tyskere ihjel. Da evangelisten Billy Sunday talte til en menneskemængde på Times Square, udtrykte han blot deres tanker mere levende da han råbte: ’Hvis man kunne vende bunden i vejret på helvede ville man under det se stemplet: „Fremstillet i Tyskland“!’“
I lande hvor kristenhedens kirker eller gejstlige er ildesete, er det sædvanligvis på grund af at de har blandet sig i politik. Således stod der i New York Times den 21. oktober 1973: „Chiles militære myndigheder har i dag givet ordre til at tre udenlandske præster skal udvises. Præsterne — to spaniere og en franskmand — har ifølge officielle kilder deltaget i ’yderliggående virksomhed’.“ — Side 9.
16, 17. Kan man sige at kristenhedens kirker tror og handler som apostlene (a) når det drejer sig om moral? (b) når det drejer sig om løgn?
16 Apostlene nærede afsky for ægteskabsbrud, utugt og homoseksualitet, og de sørgede for at de der praktiserede sådanne handlinger blev fjernet fra menigheden. Paulus sagde rent ud: „Udstød det onde menneske af jeres kreds.“ (1 Kor. 5:11-13; 6:9-11) Men hvornår har du sidst hørt at en er blevet udelukket fra din kirke — eller fra en hvilken som helst anden af kristenhedens kirker — på grund af sådanne handlinger?
17 Løgnere blev heller ikke tolereret i menigheden på apostlenes tid. (Ap. G. 5:1-11) Men hvor mange forretningsmænd og politiske ledere stoler du på aldrig lyver? Og er de dog ikke for størstedelens vedkommende medlemmer af en kirke — måske din egen?
18. Hvorfor kan vi altså sige at kristenheden ikke er „et skuespil for verden“?
18 Svarene på disse spørgsmål er indlysende. De mange samfund der tillader sådanne handlinger er ikke „et skuespil for verden“, selv om de udadtil påstår at være kristne. I stedet blander de sig med verden. Kristenheden har vist sig at være „Verdens Ven“ og således også „Guds Fjende“. Gud kalder sådanne for „Horkvinder“. — Jak. 4:4, overs. af 1907, fodnoten.
19. Hvad står kristenheden nu over for?
19 De veer som for tiden går hen over kristenhedens kirker, skyldes ikke at de er gået i Jesu og apostlenes fodspor. De høster hvad de har sået; det er fortjent. Deres nuværende lidelser er blot en forsmag på hvad der vil overgå hele den falske religions verdensimperium, der i Åbenbaringens bog beskrives som en overdådigt smykket prostitueret der sidder på et dyr. Den falske religion forsøger ligesom denne skøge at beherske de dyriske nationer. Men „dyret“ som omtales dér i Åbenbaringen vender sig imod hende og udsletter hende. Den tid da al falsk religion vil blive fjernet, er umiddelbart forestående. De der nu er en del af hende, er ikke åndelige mennesker som lider for retfærdighedens sag. De har god grund til at være bekymrede, ja til at frygte. — Åb. 16:12-21; 17:15-18; kap. 18; jævnfør Ezekiel, kapitel 24; Mattæus 13:42.
Jehovas vidner — et nutidens „skuespil for verden“ når de forfølges
20-22. Hvilke lidelser er Jehovas vidner udsat for?
20 På den anden side har Jehovas Vidner været udsat for mange lidelser i vor tid. De var genstand for et voldsomt had i det nazistiske Tyskland. Dette er blevet omtalt i et internt meddelelsesblad for Kommissionen for Økumeniske Anliggender i ærkebispedømmet Hartford i Connecticut, U.S.A., hvor der siges: „De tyske jøder . . . var ikke de eneste ofre i Hitlers koncentrationslejre. Alle de [Jehovas] vidner man kendte i fædrelandet, blev også fængslet. De fik så tilbudt frihed hvis blot de ville bøje sig og afsværge deres tro. . . . Hverken hængning, skydning eller grusom legemlig eller åndelig tortur kunne rokke dem. Deres SS-fangevogteres vrede var djævelsk fordi de ikke ville gå imod deres samvittighed.“
21 Men hvordan er forholdene under forskellige regeringer i dag? Hvordan bliver Jehovas vidner behandlet nu? Vi læser i bogen Aspects of Religion in the Soviet Union 1917-1967: „Jehovas vidner er forbudt overalt.“ I andre lande er vidnerne også blevet et skuespil der har vakt særlig opmærksomhed. Vidste du for eksempel at det i Tyrkiet betragtes som en „forbrydelse“ at Jehovas vidner tilbeder Gud? Der bliver rettet fuldstændig falske anklager imod dem. Enkelte Jehovas vidner i Tyrkiet er blevet idømt store bøder som beløber sig til størstedelen af en årsindtægt.
22 I Malawi i Afrika har Jehovas vidner været genstand for stærkt had i adskillige år. Mange mænd er blevet pryglet, ja nogle er blevet myrdet. De har mistet deres arbejde og de har set deres kvinder blive voldtaget. Som kvæg er tusinder blevet drevet fra hus og hjem, ja helt ud af landet.
23, 24. (a) Lider Jehovas vidner fordi de har blandet sig i nationernes politik eller fordi de er umoralske? (b) Hvad er da grunden til at de lider?
23 Men hvorfor har de måttet lide sådan? Er det fordi de har forsøgt at dirigere de politiske anliggender i de forskellige lande de bor i? Nej! Har de svigtet de høje principper som Jesus og hans apostle stod for? Læg mærke til hvad en udenforstående, en fordomsfri iagttager, har at sige om Jehovas vidners adfærd, Bryan Wilson ved Oxford-universitetet siger om deres lidelser i Afrika:
„Måske koster forbudet imidlertid . . . mere end det ser ud til. Jehovas vidner . . . har haft enestående resultater med at få deres tilhængere til at følge høje normer for moralsk styrke og selvdisciplin. De indskærper værdier som flittigt arbejde, præcision, ædruelighed og selvrespekt. Det familieforhold deres medlemmer opnår er af en beskaffenhed som er højst usædvanlig i Østafrika. Deres undervisnings- og indlæringsteknik er yderst effektiv både hvad angår moral og lære . . . De afrikanske politikere plejer at fordømme stammevæsenet i faste talemåder. Paradoksalt nok er det måske lykkedes bedre for Jehovas vidner end for nogen anden gruppe hurtigt at fjerne stammediskrimination blandt deres egne.“ — New Society, 12. juli 1973, side 75.
Det er indlysende at Jehovas vidner ikke er en trussel mod lov og orden. De er ægte kristne. De har en livsførelse som enhver oplyst nation ønsker dens borgere skal have.
24 Jehovas vidner udgør i virkeligheden den sande kristne menighed. De søger samvittighedsfuldt at følge Bibelen i deres eget liv. Deres menighed er i dag opbygget på samme måde som den menighed apostlene og profeterne førte tilsyn med i det første århundrede. (Ef. 2:20-22) De forkynder de samme sandheder. De er et nutidigt „skuespil for verden“, idet de lider for de samme ting som Jesus og hans apostle gjorde. Og de ved at de, som organisation betragtet, fortsat vil blive udsat for trængsel indtil denne onde tingenes ordning er udslettet. — 2 Tess. 1:6-10.
Vil du træde ind i den nutidige arena?
25. Hvilket spørgsmål står hver enkelt over for?
25 Men der er et spørgsmål som hver enkelt må tage stilling til: „Er jeg personligt villig til at udholde den samme modstand og være med i det ’skuespil for verden’ der opføres af nutidens åndelige mennesker?“ Hvis du ønsker det kan du lægge dig det råd på sinde som Paulus gav Timoteus: „Skam dig derfor ikke ved at vidne om vor Herre, ej heller ved mig, hans fange; men vær med til at lide ondt for evangeliet ved den kraft, Gud giver.“ — 2 Tim. 1:8.
26. Hvordan kan man udholde modstand som et åndeligt menneske?
26 Men, spørger du måske, hvordan kan nogen udholde en sådan modgang? Der er kun én måde hvorpå man kan stå fast som kristen når man ’lider ondt’: Man må være et åndeligt menneske, se tingene fra Guds synspunkt. Hvis man er det, vil man vide at man lider for sandhedens skyld. (Matt. 5:11) Men hvis en kødelig tankegang påvirker ens liv og man har en verdslig indstilling, så vil man — selv om man mener at kende sandhedens vej — måske komme med „forklaringer“, knibe udenom og gå på kompromis når man udsættes for pres. Det kunne føre til evig undergang. Det er derfor nu, nu mens der er forholdsvis roligt i det meste af verden, at man energisk må arbejde på at få „Kristi sind“ og lade det råde på ethvert område af sit liv. Arbejd på at blive en kristen som Gud kan godkende til enhver tid.
27. Hvilken tendens ønsker et åndeligt menneske at undgå? Hvilken indstilling bør han i stedet have?
27 Det er ikke klogt at oparbejde og dvæle ved en dyster, sygelig frygt for fremtidige prøvelser. Det er heller ikke fornuftigt at pine sig selv med forestillinger om hvilke forfærdelige ting fjenden måske en dag vil gøre mod Guds folk. En kristen bør derimod ønske at bevise sin loyalitet mod Gud dag for dag. Den modstand apostlene kom ud for, var ikke udelukkende af voldelig art. Husk at apostelen Paulus i Første Korinterbrev 4:10-13 sagde: „Vi er svage, . . . foragtede! Indtil denne stund har vi både sultet og tørstet og manglet klæder; vi bliver mishandlet; vi er hjemløse; . . . [man] skælder . . . os ud, .. . [man] spotter . . . os.“
28. Hvilke lidelser kan sande kristne i dag komme ud for, bortset fra direkte voldelig forfølgelse fra fjendens side?
28 Sande kristne må i dag udholde en lignende behandling. Prøvelserne kommer ikke altid fra vore „fjenders“ side, men de kan komme fra dem vi elsker, medlemmer af vores egen husstand (1 Pet. 2:18 til 3:6), eller fra mennesker som vi er vokset op sammen med. En kristen bliver måske somme tider udsat for forskelsbehandling på sin arbejdsplads på grund af sine høje principper. Eller han føler måske at han må opgive en højt betalt, fremtrædende stilling fordi den ikke er forenelig med hans bibeloplærte samvittighed; af den grund er der måske nogle som lægger stærkt pres på ham eller håner ham. Eller en ung kristen bliver måske latterliggjort af sine klassekammerater fordi han som en kristen holder fast ved det han ved er ret. Hvis kristne kan udholde en sådan behandling i dag — og det gør de hver dag — hvorfor så nære overdreven frygt for fremtiden? Et åndeligt menneske ved at det kan klare alt hvad Gud tillader, ligesom apostlene kunne. I lighed med apostlene og Jesus selv, vil det åndelige menneske derfor stræbe efter at være glad og ved godt mod. — Joh. 16:33; Rom. 12:12; Kol. 1:24; 1 Pet. 1:6, 7; 3:14; 4:12-16.
29. Hvilke fremtidsudsigter har den som virkelig er åndelig?
29 Det er klart at det at være et åndeligt menneske ikke blot er et ydre skin man påtager sig. Det må genspejles i alt hvad man gør. Lad til stadighed din hengivenhed for Jehova vokse. Hvis du gør det, vil du kunne klare ethvert problem og enhver modstand du vil komme ud for. Når du holder ud under forfølgelse vil du fortsat være med i ’skuespillet for verden’ lige til hele denne tingenes ordning er borte. Ja, du vil som et åndeligt menneske overleve Gogs samlede angreb på dem der „bor på jordens navle“, og komme til at leve i en vidunderlig ny tingenes ordning. — 1 Kor. 4:9; Ez. 38:12; Åb. 21:1-4.
[Illustration på side 326]
Sande kristne er „et skuespil for verden“ idet de er genstand for dens forfølgelse