Er en forandring mulig for homoseksuelle?

DET står fast at Bibelen klart viser at homoseksualitet er noget forkert. Men Jehova, Bibelens Gud, er hensynsfuld når det gælder menneskenes svagheder. Han er en kærlighedens Gud. Derfor støder han intet menneske bort som fuldstændig håbløst — så længe vedkommende gør et ærligt forsøg på at leve efter hans vilje.

Bibelen viser at den homoseksuelle må gøre en forandring for at vinde Guds godkendelse. Den giver samtidig udtryk for at det er muligt at foretage en sådan forandring. Apostelen Paulus omtaler nogle der havde været homoseksuelle og siger derpå i Første Korinterbrev 6:11: „Og sådan har nogle af jer været; men I lod jer aftvætte.“ De havde ændret deres adfærd!

Imidlertid vil mange homoseksuelle protestere og hævde at de ikke kan lave sig selv om. Dermed siger de egentlig at Bibelen har uret. Nogle hævder: „Der er ikke noget at gøre ved det; jeg er født sådan.“ Andre siger måske at homoseksualiteten er en følge af deres opdragelse. Der indgår uden tvivl mange sociale og følelsesmæssige faktorer i den proces der fører et menneske fra heteroseksuel til homoseksuel adfærd, og de dybeste årsager til homoseksualitet kendes måske ikke. Alligevel behøver ingen at mene at intet står til at ændre. Hvorfor ikke?

Fordi hovedparten af de oplysninger man har til rådighed giver Bibelen ret: Homoseksuelle, KAN ændre sig. Ingen behøver at forblive homoseksuel hvis han ikke selv ønsker det. Synes du at det er lidt hårdt at sige sådan? Lad os betragte følgende oplysninger.

Hvorfor de ikke ændrer adfærd

Når man læser om emnet eller taler med homoseksuelle, stilles man gang på gang over for den kendsgerning at homoseksuelle ønsker at være homoseksuelle. En artikel som i det store og hele viste sympati for den homoseksuelle bevægelse, stod at læse i Minneapolis-bladet Tribune, 14. maj 1972. Læg mærke til følgende iagttagelse:

„Bag ved alt dette mærker man en uudtalt frygt for at forskningen skal finde en eller anden faktor der vil få det til at se ud som om det er muligt at ændre en homoseksuel til en heteroseksuel. De ville ikke bryde sig om det. De er godt tilfredse med deres homoseksualitet. De ønsker ikke at blive lavet om.

Lena Hardin, der sammen med Mike McConnell arbejder på et homoseksuelt bureau, udtrykker sig således: ’Den eneste fordel ved at være heteroseksuel er at man så ikke længere ville være anderledes. Andres opfattelse af en og hensyntagen til en ville ændre sig. Og, for at sige det som det er, det er det ikke værd. Jeg ønsker at blive ved med at være som jeg er.’“

Læg mærke til at der ikke fremføres nogen undskyldninger om at man er ’født som homoseksuel’ eller har haft ’dårlige vilkår i familien under opvæksten’. Man siger simpelt hen: „Jeg ønsker at blive ved med at være som jeg er.“

En ændret tankegang

Eftersom et menneske selv vælger at være homoseksuel, må der være sket noget med vedkommendes tankegang så han eller hun tilskyndes til at foretrække denne form for seksualitet. Bibelen samstemmer rimeligt nok hermed, idet den viser at det er sindets indstilling der er afgørende. Paulus skriver om homoseksuelle at Gud „overgav . . . dem til en sindstilstand han ikke synes om, til at gøre hvad der ikke sømmer sig“. (Rom. 1:26-28, NW) De er begyndt at ræsonnere på en forkert måde i hjertet og har opelsket fordærvede ønsker. — Matt. 15:18-20.

Det Bibelen siger om dette harmonerer med de kendsgerninger homoseksuelle selv har afsløret. Hør hvordan en amerikaner beskriver den proces hvorved den homoseksuelle tankegang erobrede hans sind: „Homoseksualitet er et produkt af en meget kompliceret tilpasning som sker over lang tid . . . [Homoseksuelle] gennemgår frivilligt en slags hjernevask — ’jeg er „gay“a og jeg er stolt. Jeg er smuk’. Dette er omvendt terapi.“

Det er altså måden at tænke på der er kernen i det homoseksuelle problem. Man kan kun holde op med at være homoseksuel hvis man holder op med at tænke som en homoseksuel og holder op med at ønske som en homoseksuel. Bibelen viser i Første Korinterbrev 6:11, at en sådan ændring i tankegangen er mulig. Hvorfor er der så ikke flere som gør denne forandring?

I et interview for Long Island (New York) Press stilledes samme spørgsmål til en tidligere homoseksuel. Han svarede:

„For det første er det en udbredt opfattelse at det er umuligt. For det andet har tusinder af ulykkelige homoseksuelle ingen midler til at begynde på kostbare behandlinger. For det tredje holder mange mænd sig tilbage af frygt for at afsløre sig selv.“

Skønt mange psykiatere og andre har støttet den opfattelse at et menneske ikke kan forandre sig på dette område, viser denne mands erfaring noget andet. Han oplyser at han kender seks andre mænd som også er ophørt med at være homoseksuelle.

Det skal indrømmes at det ikke er nemt at foretage denne forandring. Hvorfor er det så svært? Fordi det ikke alene er måden at tænke på der har udviklet sig i en bestemt retning, men hele organismen er blevet vænnet til at kræve noget unormalt. Samtidig med at måden at tænke og ræsonnere på lidt efter lidt føres tilbage til at følge et helt igennem naturligt mønster, må også hele livsførelsen ændres. Langsomt må et nyt adfærdsmønster træde i stedet for det gamle.

En tidligere homoseksuels egen beretning

En homoseksuel, en skuespiller, i De forenede Stater fortæller om den forandring han gjorde i sit liv, hvordan han vendte fuldstændig om og hvilken indsats det krævede af ham at ophøre med sit helt igennem homoseksuelle liv:

„Jeg havde været homoseksuel siden jeg var otte år gammel; da jeg blev treogtyve var jeg fuldstændig trælbundet af mit kød. Som så mange homoseksuelle prøvede jeg at dulme min samvittighed og følelsen af at begå alvorlig umoralitet ved at sige at jeg var ’gay’, som så mange af denne verdens smarte siger. Men sandheden er at jeg var seksuelt afsporet. Jeg kan endnu huske mindst 150 mænd med hvem jeg gentagne gange har hengivet mig til enhver form for seksuel perversitet. Jeg siger ikke dette for at prøve at pirre eller ’lokke’ nogen der måske har homoseksuelle tilbøjeligheder, men for at vise hvor dybt jeg var sunket. I virkeligheden kan det godt være at jeg, efter normerne i homoseksuelle kredse, blot er blevet betragtet som moderat homoseksuel, eftersom jeg havde umoralsk forbindelse med mindre end tre forskellige mænd daglig.

Inderst inde vidste jeg at min homoseksualitet var forkert. Og da jeg, for få år siden, blev inviteret til et møde hos Jehovas vidner, begyndte jeg at få en stærkere fornemmelse af det urette ved den homoseksuelle adfærd. Desuden kunne jeg godt lide det jeg hørte hos Jehovas vidner. Tanken om at leve evigt i et jordisk paradis tiltalte mig virkelig. Det var så dejligt og opmuntrende at høre om. Jeg havde altid spekuleret over hvorfor verden er som den er, så fyldt med had, begærlighed og selviskhed. Jeg havde spurgt mig selv hvilket håb der var for fremtiden. Jehovas vidner gav mig svar på mine spørgsmål. Alligevel begyndte jeg ikke straks at bryde mit homoseksuelle livsmønster; jeg vidste at det ville være svært, for jeg kunne godt lide at være homoseksuel. Ydermere fortsatte jeg med at optræde og indspillede blandt andet TV-shows. Jeg tjente godt, og det ville jeg nødig give afkald på.

I 1969 arbejdede jeg imidlertid i New York og overværede Jehovas vidners stævne på Yankee Stadium, hvor temaet var ’Fred på jorden’. Under de afsluttende bemærkninger gik det virkelig op for mig hvor alvorlig situationen var. Taleren henvendte sig til dem der ikke var Jehovas vidner og sagde: ’I ved at I gerne vil være i Guds nye orden. Hvorfor slutter I jer så ikke til os og vinder livet i den nye orden?’ Den enkle sandhed i disse ord gik op for mig. Jeg ønskede virkelig at leve. Jeg elskede virkelig Jehovas folk. Fra da af begyndte jeg at forandre mit liv. Det hele var et spørgsmål om enten at tjene Jehova og leve, eller at forblive ’gay’ og dø.

Det ville være så pænt at kunne sige at jeg fra da af aldrig mere havde et homoseksuelt forhold. Men desværre ville det være usandt. Jeg fejlede stadig. Men jeg gav ikke op. Jeg følte afsky for det jeg havde gjort og traf en fastere beslutning om at jeg ikke ville handle umoralsk igen. Det er nok de færreste der virkelig kan forstå den kamp jeg havde — den forfærdelige pine, dag og nat, når ’kødet’ skreg på seksuel tilfredsstillelse. Til sidst vandt jeg kampen, men ikke i egen kraft. Hele tiden søgte jeg Gud i bøn og bad om hans hjælp, og han hjalp mig virkelig. Men jeg handlede også i harmoni med mine bønner.

Jeg trak mig tilbage fra al optræden, selv om det betød at jeg måtte opgive mange materielle goder og det at kunne træde frem for publikum som skuespiller. Jeg var klar over at miljøet i underholdningsverdenen simpelt hen ikke hjælper en til at praktisere sand kristendom eller høj moral. Til sidst var det helt forbi med homoseksuelle handlinger og jeg blev antaget til dåb af Jehovas vidner.

Siden er jeg blevet gift med en kristen kvinde, og vi er meget lykkelige og tilfredse i Jehovas vidunderlige ægteskabsordning. Jeg virker også som menighedstjener i en af Jehovas vidners menigheder. Mest af alt glæder jeg mig over at jeg nu har en ren samvittighed, og jeg ved at jeg lever et liv der behager den almægtige Gud.“

Tag udfordringen op

Denne mand tog udfordringen op og forandrede sit liv. Med tiden indgik han et ærefuldt ægteskab, sådan som Bibelen anbefaler dem der ikke er i stand til at beherske kønsdriften. (1 Kor. 7:1, 2, 9) Imidlertid bør ingen homoseksuel mene at indgåelsen af ægteskab i sig selv vil løse hans problem. Der er mange såkaldte „biseksuelle“ som, skønt gifte, samtidig har skjulte forhold med personer af samme køn. En „biseksuel“ er stadig homoseksuel og har behov for at ændre sin indstilling og adfærd.

På samme måde er der somme tider mænd, både gifte og ugifte, der giver udtryk for at de ikke længere er homoseksuelle, idet de ikke længere har fysisk kontakt med andre mænd. Men de bør ransage sig selv ærligt og redeligt. The New Encyclopædia Britannica definerer en homoseksuel som „en person der i fantasi eller virkelighed vanemæssigt foretrækker kønslig forbindelse med en person af samme køn“. Altså er en mand der stadig begærer andre mænd, fortsat homoseksuel i sit hjerte. (Jævnfør Mattæus 5:27, 28.) Det er det han virkelig ønsker. Han må fortsat arbejde på at højne sin tankegang. — Fil. 4:8, 9.

Men som det også fremgår af den personlige skildring ovenfor, må ingen tro at han kan gøre denne totale forandring i sit liv og antage den kristne livsførelse i egen kraft. Han må søge hjælp hos Jehova Gud. Jehova har sørget for kristne menigheder af hans vidner til at hjælpe enhver der af hjertet ønsker at føre et moralsk retskaffent liv. Vederlagsfrit vil de give enhver der oprigtigt ønsker det, undervisning i hvad Bibelen siger og yde dem personlig støtte.

Gud har også givet sin hellige ånd til gavn for dem der ønsker at rense deres liv. Endog hvis en erfarer et midlertidigt tilbageslag i sin kamp for at bryde en indgroet vane som homoseksualitet, har Gud forsikret os om at hans ånd vil styrke den der oprigtigt bliver ved med at prøve at gøre det rette. Som synderen David, der var konge af Israel, kan en sådan bede, i tillid til at Jehova hører ham: „Rens mig for synd med ysop, tvæt mig hvidere end sne; . . . skjul dit åsyn for mine synder, udslet alle mine misgerninger; skab mig, o Gud, et rent hjerte, giv en ny, en stadig ånd i mit indre; kast mig ikke bort fra dit åsyn, tag ikke din hellige Ånd fra mig.“ — Sl. 51:9, 11-13.

Samtidig med at en homoseksuel arbejder på at forandre sin tankegang, vil det være fornuftigt at han foretager visse praktiske forandringer i sin livsførelse. Måske vil det være en fordel at skifte arbejde eller finde et andet sted at bo, men det afhænger af omstændighederne. Det kan også være en hjælp at ændre klædedragt og frisure, samt hele ens optræden og måde at tale og bevæge sig på. — Sl. 119:66.

I nogle tilfælde kan det tænkes at de samlede følelsesmæssige, fysiske og sociale virkninger af en homoseksuel livsførelse først ville kunne ophæves efter mange år, måske ikke i den nuværende tingenes ordning. Men kampen bør aldrig opgives. Dersom fremskridtene somme tider synes at ske langsomt, må man holde ud og stole på Jehovas ånd; dette vil med tiden give gode resultater.

Det der virkelig er spørgsmålet for den der har problemer med homoseksualitet, er derfor ikke om Bibelens syn er fornuftigt og rimeligt. Bibelens syn er i sandhed fornuftigt. Det vitale spørgsmål er snarere: Ønsker jeg virkelig at gøre én forandring og er jeg villig til at tage den udfordring op der ligger heri?

[Fodnote]