Nyheder på nært hold

Kirke-„pub“

● I den episkopale Sankt Markus-kirke i Washington, D.C., er der blevet indrettet en pub i kælderen, hvor der serveres øl, vin og sodavand en time eller så efter gudstjenesten om søndagen og på hverdagsaftener efter møder i kirken. Sognepræsten fortæller at han fik ideen efter at han havde set en pub i en anglikansk kirke i London og en i en romersk-katolsk kirke i Belgien.

Medlemmer af kirken har kaldt pub’en „Den vingede Løve“, og på dens fødselsdag for nylig sang man fødselsdagssangen til ære for den. Man siger at pub’en er blevet „center for livet i sognet“. Hvis pub’en i kælderen er blevet „center“ for livet i sognet, tænker man uvilkårligt på hvad der mon foregår ovenpå.

Usikre tider

● I første halvdel af 1974 oplevede man en usædvanlig ustabilitet i verdensforholdene. Større forandringer i regeringerne fandt pludselig sted i Frankrig, England, Canada, Vesttyskland, Portugal, Israel, Italien og Argentina, hvorved der skabtes en ’lederkrise’. Som en artikel i New York Times kommenterede begivenhederne: „Man har en følelse af at endnu et blad er blevet revet af historiens kalender, og at der nu begyndes på et nyt, ukendt blad.“

Men ustabiliteten mærkedes måske tydeligst og smerteligst på det økonomiske område. Uroen forårsagedes af en eksplosion i oliepriserne på verdensmarkedet, en galoperende inflation og urolige forskydninger i landenes valutakurser. Folk i mange lande gjorde sig bekymringer om deres fremtidige økonomiske sikkerhed, og der herskede en følelse af almindelig mistillid. Ingen ved hvad den amerikanske dollar, den franske franc, den italienske lire, den japanske yen eller det engelske pund vil være værd i de kommende år.

I betragtning af at menneskehedens problemer er så indbyrdes forbundet og indviklet i hinanden, indrømmer nationaløkonomer blankt at de ikke ved hvor man skal finde løsningen. Det amerikanske finansblad Wall Street Journals chefkorrespondent for Europa, Ray Vicker, siger: „Sandheden er at ingen virkelig ved hvor verden styrer hen i dag, på det politiske, økonomiske eller finansielle område. Der har aldrig før været en tid hvor så mange uberegnelige faktorer har øvet indflydelse på verdensmarkedet og på de elementer der styrer bevægelserne på markedet. Der findes ingen virkelige havne at søge tilflugt i mere, uanset hvor man søger.“

Kristus Jesus forudsagde at i endens tid, som vi nu oplever, ville „folkene ængstes i rådvildhed“, men han sagde også om sine sande disciple, der erkendte hvad dette betød, at de ville ’løfte deres hoveder’, fordi ’deres forløsning nærmer sig’. — Luk. 21:25, 28.

Evangeliets forkyndelse understreges

● I Lausanne i Schweiz afholdtes den 16.-25. juli en international kongres for evangeliets forkyndelse. To tusind syv hundrede protestantiske evangelieforkyndere var indbudt fra 150 lande. Til efteråret skal romersk-katolske biskopper mødes i Rom og diskutere emnet: „Evangeliseringen af den moderne verden“.

At „evangelisere“ vil sige at forkynde evangeliet (græsk: godt nyt, godt budskab) og indbefatter også at gøre disciple af dem der tager imod det gode budskab.

Det er bemærkelsesværdigt at kirkerne nu begynder at understrege betydningen af at evangelisere. Hvorfor? Fordi de tidligere har ofret det så lidt opmærksomhed. For eksempel har den presbyterianske præst dr. Clinton Marsh sagt ved en lejlighed hvor man drøftede en nedgang på cirka 100.000 presbyterianske kirkemedlemmer i løbet af de sidste fire år, at nedgangen ikke skyldes at kirken har engageret sig for stærkt i bestræbelserne for at gennemføre sociale reformer. „Nej,“ siger han, „årsagen må søges hos medlemmerne selv. De har evangeliseret for lidt.“

Samme opfattelse har katolske biskopper i U.S.A. I en rapport udtaler de at „der er almindelig enighed om at begejstring, nidkærhed og offervilje for at udbrede evangeliet ikke er mere mærkbart til stede i kirken nu end tidligere“.

Sandheden er at de religiøse ledere ikke selv har vist synderlig „begejstring, nidkærhed og offervilje“ i forbindelse med at udbrede evangeliet. For de kristne i det første århundrede var udbredelsen af den gode nyhed om Guds rige en del af deres daglige liv. Det er det stadig for Jehovas vidner i dag, hvilket folk i 208 lande og øområder vil være bekendt med. Når kristenhedens kirker nu begynder at understrege betydningen af at evangelisere, er det blot endnu et eksempel på at man ’gør for lidt’ og ’handler for sent’.