Hvorfor „mange“ diademer?
● Om Jesus Kristus, „kongers Konge og herrers Herre“, siges der i Åbenbaringen 19:12 at han bærer „mange“ diademer på hovedet. Hvad menes der med det? Når konger i fortiden havde myndighed over mere end ét land, bar de ofte mere end én krone eller ét diadem. At Øvre- og Nedre-Ægypten blev styret af samme monark, kunne for eksempel ses af monarkens kongelige hovedbeklædning — en dobbeltkrone. De mange diademer som Herren Jesus Kristus bærer på hovedet, understreger således at han har vidtrækkende, ja verdensomspændende, herredømme som „kongers Konge“. — Åb. 19:16.