En brudgom drager i krig
1. Hvilket hensyn blev der i fortidens Israel vist en nygift mand?
DER er et ord der siger at „elskende har alles sympati“. Når en ung, nygift mand indkaldes for at drage i krig, har hele hans omgangskreds som regel medlidenhed med ham. Regeringer tager særlige hensyn til nygifte mænd og giver dem ofte udsættelse. I fortidens Israel var en mand der lige var blevet gift, fritaget for militærtjeneste i et år af hensyn til sin hustru og for at han kunne få og se en arving. Hver mand i Israel havde nemlig sin arvelod, og hvis han blev indkaldt til krig og blev dræbt, ville der ikke være nogen sønner der kunne videreføre hans familienavn og arve hans ejendom. Krigen var ikke så betydningsfuld at den fortrængte retten til at sikre familiens beståen. — 5 Mos. 24:5.
2. Hvorfor drager den brudgom vi her taler om, i krig, selv om han er brudgom?
2 Den brudgom vi her taler om, er ingen almindelig soldat. Han er hærfører. Han har pligt til at følge indkaldelsen til krig, for det er ikke nogen almindelig krig han skal deltage i. Han er den eneste hærfører der har de nødvendige kvalifikationer til at udkæmpe krigen, som ydermere drejer sig om familienavnets ære. Hvem er denne hærfører der har sådanne kvalifikationer og som, endda frivilligt og med glæde, forlader sit eget bryllup for at drage i krig? Og hvordan kan han mene at en krig er så betydningsfuld?
Grunde for at drage i krig
3. (a) Hvordan kan brudgommen Jesus Kristus drage i krig uden frygt for ikke at vende tilbage til sin brud? (b) Hvorfor er han ivrig efter at drage af sted?
3 Den hærfører vi taler om, er ingen anden end Jesus Kristus. Ja, det er sandt at kristenhedens religioner gerne vil skildre ham som et barn i sin krybbe eller som en svag, kvindagtig, sorgfuld og medynkvækkende fremtoning. Men dette billede er en grov forvrængning af kendsgerningerne, for selv kristenhedens religiøse tilhængere må, dersom de læser Bibelen, indrømme at Jesus Kristus ikke længere er et menneske. Han er en mægtig, herliggjort, udødelig åndeskabning i himmelen. (1 Tim. 6:16; Fil. 2:9-11) Han behøver ikke at frygte at han ikke vil vende tilbage fra krigen. Der er ingen fare eller mulighed for at han bliver dræbt og ikke vender tilbage til sin brud. Når denne krig har så stor betydning for ham skyldes det først og fremmest at den drejer sig om hans Faders, Jehova Guds, navn, og for det andet at den er nødvendig for at beskytte hans brud. Krigen er som sagt ikke nogen almindelig krig, for det er den sidste krig mod alle jordiske fjender af Gud og mennesker, og den kræver derfor den dygtigste hærfører. Lad os engang undersøge hans kvalifikationer.
4. Under hvilke omstændigheder drager brudgommen i krig?
4 I Åbenbaringens bog, kapitel 19, lige efter omtalen af „Lammets bryllupsmåltid“, berettes der om at Jesus Kristus drager i krig. Gud har netop tilintetgjort det store Babylon, den falske religions verdensimperium, ved hjælp af de konger der symboliseres ved det skarlagenrøde dyrs „ti horn“. (Åb. 17:16) Den kamp Jesus Kristus udkæmper er mod de Guds fjender der stadig befinder sig på jorden, de politiske regeringer der modstår Guds rige og som prøver at udrydde resten af brudeskaren, dem der er indbudt til „Lammets bryllupsmåltid“.
Hans egenskaber som kriger
5. (a) Hvad symboliserer den hvide hest han rider på? (b) Hvorfor kan han kaldes „Troværdig og Sanddru“?
5 Skildringen indledes med at man ser hærføreren sidde på en hvid hest. „Og jeg så Himmelen åben, og se, en hvid hest, og han, som red på den, hedder ’Troværdig og Sanddru’, og han dømmer og kæmper med retfærdighed.“ (Åb. 19:11) En hest står som udtryk for krig, for Gud sagde for længe siden: „Giver du hesten styrke . . . den vejrer kamp i det fjerne.“ (Job 39:22, 28) Bibelen bruger også billedet med en hest der stormer frem i kampen. (Jer. 8:6) Hvidt symboliserer renhed. Jehova er ren, og det der er i overensstemmelse med hans vilje må være rent. Det betyder at den krig Jesus Kristus udkæmper er retfærdig, hellig, og i harmoni med Guds vilje; den er ligeledes nødvendig og til gavn for menneskene. Han er det troværdige og sanddru vidne. På jorden beviste han sin uangribelighed over for Gud. Han sagde til Pontius Pilatus: „Enhver, som er af sandheden, hører min røst.“ Over for apostlene omtalte han sig selv som „vejen og sandheden og livet“, og han var urokkelig i sin loyalitet mod sin Gud og Fader lige til døden. Den krig han udkæmper er en dom over Guds fjender, og i betragtning af deres tidligere gerninger er det i sandhed en retfærdig krig. — Joh. 18:37; 14:6.
6. (a) I hvilken forstand er kriger-brudgommens øjne som „flammende ild“? (b) Hvad vises der ved de „mange kroner“ han bærer?
6 Han rider hurtigt frem mod fjenden: „Hans øjne var som flammende ild, og på sit hoved havde han mange kroner og et navn skrevet, som ingen kender, uden han selv.“ (Åb. 19:12) Jordens konger kan naturligvis ikke se ham med deres bogstavelige øjne, for Johannes siger at han så dette syn i himmelen. Men hvis de ønskede det, kunne de se ham ved hjælp af deres åndelige øjne, for de har fået mange advarsler. Til trods herfor nægter de at se. Hans øjne glimter med „flammende ild“, idet han ser hen til sine fjenders brændende tilintetgørelse. På sit hoved har han „mange kroner“, hvilket viser at han har langt større myndighed end det dyr der steg op af havet og som er et billede på hele Satans politiske organisation på jorden, som vist ved dets ti kroner. Hans herskermagt er større end alle disses tilsammen, idet han har fået den fra den sande kilde til al magt og myndighed, Jehova. — Åb. 13:1, 2; 2:26, 27; 12:5, 10.
7. (a) Hvordan kæmper jordens konger imod Jesus Kristus? (b) Hvordan viser de udtalelser en dommer i Portugal fremkom med, hvem han i virkeligheden kæmpede imod?
7 De konger der kæmper imod Jesus Kristus prøver at ignorere forkyndelsen om at han tiltrådte sit kongedømme himmelen da hedningernes tider udløb i 1914. Det er en kamp om hvem der skal regere, og herskerne ønsker ikke at opgive deres herredømme. De kæmper imod Riget ved at kæmpe imod dem der forkynder det på jorden. De kæmper imod Guds kristne vidner på jorden da de ikke kan møde Jesus Kristus direkte. De prøver at legalisere deres kamp ved at bruge forskellige love som de søger at fordreje, så de kan anvendes på Jehovas vidners forkyndergerning. Et eksempel herpå er den retssag der for nylig førtes i Portugal imod niogfyrre Jehovas vidner som blev arresteret mens de fredeligt studerede Bibelen i et privat hjem i en forstad til Lissabon. Under dække af at der findes religionsfrihed i Portugal sagde retspræsidenten, Antonio de Almeda Mora, til en af de anklagede: „De er ikke anklaget for at have overtrådt et mødeforbud. De bliver ikke dømt fordi De dyrker Jehova.“ Videre sagde han: „Der er ikke frihed for enhver som opfinder en trosretning og gør hvad han vil i Guds navn eller navnet på hvem det nu måtte være. Han må underordne sig de jordiske herskere. . . . Det De er anklaget for, er opsætsighed mod landets love i almindelighed.“ Idet dommeren til sidst afslørede hvem han i virkeligheden kæmpede imod, fremsatte han følgende påstand: „Vi må rette den guddommelige lov ind efter de jordiske love. Vi må se logisk på sagen. Til tider er de guddommelige love misvisende.“
8. Vil jordens konger have præsteskabets støtte og hjælp ligesom de har i dag, for eksempel i Portugal, når Jesus drager ud for at kæmpe imod dem? Begrund dit svar.
8 Portugal er et helt igennem katolsk land, og dommerne nyder det religiøse præsteskabs støtte. Men når Jesus Kristus drager ud til den her omtalte krig, vil det store Babylon være ødelagt, og politikerne vil ikke længere have kristenhedens pontifex maximus, præsterne, de religiøse ledere og feltpræsterne til at bede deres religiøse guder om sejr. De kæmper for en tabt sag.
Våben som nationerne ikke har drømt om
9. (a) Hvilken billedlig betydning ligger der i ordet „navn“? (b) Hvordan har Jesus Kristus et navn som „ingen kender, uden han selv“?
9 Kriger-brudgommen har „et navn skrevet, som ingen kender, uden han selv“. Et navn siger ofte noget om personens omdømme eller egenskaber. Hvis man for eksempel har et navn som kriger, indebærer det at man har de egenskaber der er nødvendige for en god kriger, såsom frygtløshed, årvågenhed, styrke, beslutsomhed og udholdenhed. At herskerne er uvidende om deres modstanders, Jesu Kristi, „navn“, skyldes til dels at de religiøse ledere har givet dem et forkert indtryk af ham. De drømmer end ikke om den magt og de egenskaber han ejer. De forstår ikke at han med de simpleste og enkleste af sine våben kan gøre dem fuldstændig magtesløse. En regulær snestorm kan for eksempel let gøre det af med en stor militæroperation. Eller en forandring i vejret, en orkan, et jordskælv, en tidevandsbølge eller en hvilken som helst af hundrede andre naturkræfter kan sætte et helt militærmaskineri ud af kraft i løbet af nogle få timer eller minutter. Dette er blot de enkleste metoder hvormed Jehovas store kriger kan bekæmpe dem. Hans modstandere skulle læse Job 37:3-13, 38:22, 23, 12:17-25; og hvis de tænker lidt over disse skriftsteder vil de forstå at dette blot er omridset af Jehova Guds vej, blot en hvisken om den magt han har og som han har overdraget sin krigersøn. — Job 26:14.
10. (a) Hvad ligger der i navnet „Guds Ord“, og i at hans kappe er dyppet i blod? (b) (Til fodnoten) Hvordan blev præsteskabet behørigt gjort opmærksom på hvem Guds Ord i virkeligheden er, og hvilken virkning havde det?
10 „Han var iført en kappe, dyppet i blod, og det navn, han bærer, er ’Guds Ord’.“ (Åb. 19:13) Hvad er det der gør ham til den ideelle hærfører og den hvis hære følger ham med ubrydelig troskab og urokkelig hengivenhed? Jo, dengang han levede på jorden som et menneske afveg han ikke så meget som en tomme fra vejen til offerdøden, idet han gav sit eget blod i Guds riges interesser og til gavn for sine efterfølgere. Den kappe han er iført vidner herom: den er dyppet i blod. Hans officielle navn, „Guds Ord“a, viser at han er Gud den Almægtiges universelle talsmand eller talerør, og når han taler er det derfor med fuld autoritet.
11. Hvem er de hærskarer der følger Kristus, og hvordan har de allerede vist at de er krigere?
11 „Og de himmelske hærskarer fulgte ham på hvide heste, og de var iførte hvide, rene linnedklæder.“ (Åb. 19:14) Læg mærke til at der ikke er tale om jordiske hærskarer, for disse hærskarer befinder sig i himmelen sammen med deres hærfører på symbolske hvide krigsheste, og deres klæder identificerer dem som retfærdige krigere. Alle disse hærskarer af engle, eller mange af dem, har allerede været med i en krig i himmelen mod Satan og hans dæmoner og har kastet disse ned til jorden. Som synet i Åbenbaringen viser, har dæmonerne siden da været usædvanlig virksomme for at ophidse nationerne imod Gud. — Åb. 12:3-13.
12. (a) Hvad symboliseres der ved det sværd der udgår af den himmelske hærførers mund? (b) Har jordens konger og dommere haft en fuldgyldig lejlighed til at høre, og hvad må Jesus gøre ved dem?
12 Denne kriger-brudgom er Guds talsmand eller talerør. Hvad taler eller befaler han nu? Han befaler at straffen over hans fjender skal eksekveres, at de skal tilintetgøres. Han er i stand til at beordre deres eksekution og sørge for at den bliver ført ud i livet. Derfor siges der at der udgik et skarpt sværd af hans mund. (Åb. 19:15; 1:16; 2:12, 16) Et sværd repræsenterer myndighed til at eksekvere dødsstraf, en myndighed som jordens herskere har udøvet (Rom. 13:4), men som Jesus Kristus ejer i langt større mål. Nationerne med deres konger og dommere, som for eksempel dem i Portugal, har haft lejlighed til at høre, og de er blevet formanet til at ’kysse Sønnen, at ikke han [Jehova] vredes og de forgår’. I deres genstridighed har de nægtet at lytte. Han må derfor tilintetgøre dem, ligesom et jernspir knuser et lerkar, tillige med deres nationale politiske systemer, grænser, flag, bannere, toldunioner og internationale alliancer, ja ethvert spor af deres organisationer såvel som dem der fortsat støtter dem i deres krig mod ham, udslettes. — Sl. 2:12, 8, 9; Åb. 2:27; 12:5.
Trøst ikke brudens fjende
13. Beskriv forskellen mellem den indstilling som vor tids præsteskab og Jehovas vidner har til jordens konger og til spørgsmålet om verdensherredømmet.
13 Ingen af Jehovas vidner eller dem der lytter til det budskab de forkynder, vil have nogen andel i kampen, for det ligger langt uden for deres evne at eksekvere denne dom. Det påhviler alene de himmelske hærstyrker under Jesus Kristus. Alligevel viser Jehovas vidner deres troskab mod Kongen. Hvordan? Ved at stå fast i deres anerkendelse og forkyndelse af hans ypperlige egenskaber og ved at nægte at hjælpe og trøste fjenden, sådan som gejstligheden i det store Babylons religiøse organisationer nu gør, idet den fremmer og støtter planerne om at bevare et menneskeligt herredømme over jorden i trods mod Jehovas overherredømme. Præsteskabet søger at få herskerne til at tro at de kan vinde. I modsætning hertil tilskynder Jehovas vidner på jorden alle der vil, til at søge fred med den sejrrige kriger-brudgom mens der endnu er tid. De der ønsker det kan trøste og hjælpe brudeskaren på jorden, der leder forkyndelsen af den gode nyhed om Riget, ved sammen med den at deltage i dette arbejde.
14. Hvordan er Jesus Kristus „kongernes Konge og herrernes Herre“, og hvad vises der ved at navnet står på hans lænd?
14 Det nytter ikke at herskerne og nationerne går imod Guds udnævnte og indsatte konge, for „på sin kappe, på sin lænd, har han et navn skrevet: ’kongernes Konge og herrernes Herre’“. Han er dem alle langt overlegen. På hans lænd, hvor myndighedssværdet sædvanligvis bæres, står hans navn tydeligt skrevet. Jordens konger har, især siden 1914, nægtet at læse det. Jordens konger og herskere har ment at de selv, eller i det mindste deres styreformer, var udødelige. Men de er alle dødelige. Kristus er den eneste der vil overleve slaget, og han vil være den eneste konge der er tilbage på slagmarken. — Åb. 19:16; 1 Tim. 6:14-16.
15. Hvorfor regner Jesus Kristus det for en forret at udkæmpe en krig midt under sin bryllupsfest?
15 Hvor storslået at Brudgommen er i stand til at gribe ind til gavn for sin brud og at frelse de medlemmer af brudeskaren som endnu indbydes til at overvære brylluppet og med forventning ser frem til det! Han har fået den forret at udkæmpe en krig der vil hævde hans Fader Jehovas navn, og rense hans navn og familie fra vanære. Men der kan siges endnu mere om denne kamp. Vi læser ofte om historiske slag og sejre. Det er sjældent vi får et nærbillede af de styrker der virkelig er indblandet i kampen og af kampen selv. Ved nu at læse de sidste få vers i Åbenbaringen, kapitel 19, vil vi få endnu større udbytte af artiklen i næste nummer, der vil tage disse vers op til drøftelse.
[Fodnote]
a Læg mærke til at han ikke kaldes „Gud, Ordet“, for han er ikke Gud men Guds søn. Apostelen Johannes skrev sit evangelium efter at han havde skrevet Åbenbaringen, og hans ord i Johannes 1:1, 2 samstemmer hermed.
Se siderne 54-63, paragrafferne 61-83, i den 64-siders brochure „Ordet“ — Hvem er det? Ifølge Johannes, som blev udgivet i juni 1962 og som alle kristenhedens præster og prædikanter den 19. november 1962 [i Danmark i maj 1963] fik tilsendt gratis til deres underretning.
I Britannica Book of the Year 1963 hedder det på side 489 under overskriften „Jehovas vidner“: „Et yderligere forsøg på ved hjælp af apostelen Johannes’ ord at bevise at Jesus Kristus ikke var en del af Treenigheden, fandtes i brochuren „Ordet“ — Hvem er det? Ifølge Johannes. Det første oplag var på mere end 2.500.000 eksemplarer. Straks efter stævnerne påbegyndtes en særlig verdenskampagne for at uddele et gratis eksemplar til alle protestantiske, katolske og jødiske præster.“
Efter præsteskabets reaktion at dømme var brochuren som en plage for dem.