Skaberværkets vidnesbyrd om Gud

VI MENNESKER har et spørgende sind. Vi stiller spørgsmål om så at sige alt — om universet, om livet i almindelighed, om vort eget liv, og om fremtiden. Hvordan og hvorfor er ord som ofte ligger os på læben.

Spørgsmålet hvordan kan i nogen grad besvares af fornuftbegavede mennesker. På det naturvidenskabelige område har man draget mange fornuftslutninger med hensyn til hvordan tingene fungerer. Men man giver kun få, eller slet ingen, svar på spørgsmålet hvorfor.

Af hensyn til vort åndelige og mentale velbefindende har vi imidlertid endnu mere brug for at få svar på spørgsmålet hvorfor end på spørgsmålet hvordan. Hvorfor er jorden så godt egnet til at opretholde liv? Hvorfor er planterne og dyrene indbyrdes afhængige af hinanden og tjener til gavn for hinanden? Hvorfor har videnskaben, når den dog giver os indblik i skaberværket, ikke givet os svar på spørgsmål som: Hvorfor er vi til? Er der en hensigt med det hele?

Der må være en hensigt med at vi er til. Blot en kort betragtning af noget af det der omgiver os i skaberværket, skulle være nok til at overbevise os om at vi ikke er blevet til ved en tilfældighed, og at det hele ikke bare er et resultat af blinde kræfters spil.

Træernes vækst vidner om en hensigt

Som et eksempel kan vi betragte træerne. De er, ligesom alt andet levende, opbygget af celler. For at et træ kan gro må der finde en celledeling sted, som begynder med de allerførste celler i det befrugtede frø. Træet har lige under barken et tyndt lag celler, kaldet kambiet eller vækstlaget, som er en slags „moderceller“. Disse celler er nøjagtig ens, og de er ophav til den celledeling som bevirker at træet vokser i tykkelse. En vis del af de „datterceller“ der fremkommer når „modercellerne“ deler sig, kommer til at udgøre træets ved, og en mindre del af dem kommer til at udgøre barken. Der er en tydelig forskel på disse to slags celler, og der dannes altid mange flere vedceller end barkceller, idet træet jo skal bestå af mere ved end bark. Hver enkelt af de mange millioner „moderceller“ danner altid bark- og vedceller i nøjagtig det forhold der er nødvendigt for træets vækst.

Men hverken træet eller dets celler er udstyret med nogen evne til at tænke og ræsonnere. Træet véd ikke at det behøver mere ved end bark. Det er ikke klar over at der findes andre træer, og det forstår heller ikke at det sammen med alle disse andre træer indtager en plads i skovens økologi, og at det derfor er nødt til at vokse rigtigt. Hvad får da træet til at danne nøjagtig de celler det behøver, oven i købet i det rette indbyrdes forhold?

I dette tilfælde kan vi ikke sige hvordan det sker. Og hvorfor det sker kan vi kun sige hvis vi erkender at der er en hensigt med livet på jorden, og at der står en mesterhjerne bag det hele. Vi kan udmærket se at det er praktisk at der findes træer der er skyggefulde, træer der giver tømmer, træer der frembringer frugter og så videre. Vi kan også se at træerne på mange måder spiller en væsentlig rolle for menneskers og dyrs liv. Men spørgsmålet om hvorfor det er sådan, har egentlig kun mening hvis vi forkaster det synspunkt at det hele er opstået ved et tilfælde.

Selv om vi så gik med til at det skyldes en tilfældighed at træernes vækstlag danner ved og bark i det rette indbyrdes forhold (skønt sandsynligheden for dette er så mikroskopisk at det i virkeligheden er umuligt), må vi stadig spørge hvordan dette vækstlag kan vide at det ikke blot skal danne én slags vedceller, men flere forskellige, som alle er nødvendige for træets vækst. Når der dannes nye vedceller bliver nogle af disse nye celler nemlig vandførende, andre giver træet styrke og andre igen tjener som oplagsvæv for næringsstoffer. De nye celler dannes i nøjagtig det rette forhold til hinanden, og denne proces finder ikke blot sted én gang eller to gange, som hvis det var et tilfælde. Nej, den fortsætter uafbrudt, med usvigelig sikkerhed, i hundreder, ja tusinder af år i det samme træ og i alle andre træer.

Hvis der ikke er en som har skabt træerne, og der heller ikke ligger nogen hensigt bag deres vækst, hvordan kan det da være at de til stadighed kan vokse og trives under forskelligartede og endog ugunstige forhold? Et dyr kan fortrække til et andet område, men et træ må nødvendigvis blive hvor det er. Det må i forvejen indrettes så det kan klare alle de forhold det kommer ud for. Hvis et træ spirer frem på en bjergside eller det konstant bøjes i en bestemt retning af vinden så det ikke vokser direkte lodret, vil det da ende med at vælte omkuld? Hvis træets vækst var tilfældig og ikke udtænkt af en intelligent Skaber, ville det sikkert gå sådan. Men træet vælter ikke. Det danner noget abnormt væv, en slags reaktionsved, som søger at tvinge træstammen op i opretstående stilling, så den ikke kommer ud af balance.

Nogle træer opnår denne stabilitet på én måde, andre på en anden. Et hældende nåletræ danner reaktionsved på stammens underside. Dette ved har en særlig opbygning og er i besiddelse af trykstyrke så det „skubber“ på træets underside for at rette stammen op. På løvtræer dannes reaktionsveddet derimod på stammens overside, og her er det anderledes sammensat, idet det har trækstyrke og „trækker“ træet tilbage i opretstående stilling. I begge tilfælde vil „modercellerne“, når træet igen står lodret eller næsten lodret, atter udelukkende danne normalt ved. Kunne nogen anden end en intelligent Bygmester vide at begge metoder ville virke, og således af en eller anden grund — og det uden tvivl en god og fornuftig grund — bruge den ene metode til nogle træsorter og den anden metode til andre?

Vi kan ikke gøre krav på at være logisk tænkende mennesker hvis vi blot afviser det hele med et skuldertræk og siger at det skyldes „naturens hånd“ eller at det er „kommet af sig selv“. Det ville være at vige uden om problemet, ikke at løse det. Vi kan se at træerne tjener en virkelig og gavnlig hensigt, og bag en hensigt ligger der altid en vilje. Der må stå en hjerne bag som sørger for at tingene samvirker — i dette tilfælde at træernes vækst passer ind som en betydningsfuld og uadskillelig del af økologien.

Gavner i højere grad mennesket

For at gå lidt videre i denne undersøgelse af om plantelivet har en hensigt, en hensigt der tjener mennesket til gavn, kan vi betragte bambusplanten, som regnes for at være en græsart. Denne sejlivede plante, hvis overflade er hård og blank, har mange anvendelsesmuligheder. Bambusskuddet er velsmagende og indeholder mange enzymer. Stængelen kan bruges til at tørre vasketøj på, og til bygning af huse, skibe og stilladser. Af bambus laves også møbler og meget husgeråd, som for eksempel kopper og endog knive. De fleste ved at bambus også kan bruges til fiskestænger. Bambusplantens marv og fibre er velegnet til fremstilling af papir, såvel som til visse medikamenter og til en kemisk katalysator.

Vi kan også betragte kokospalmen. Af kokosnøddens trævlede yderlag laver man koste, børster, kurve, måtter og tovværk. Frøhviden, der i tørret tilstand kaldes kopra, tjener til føde for mennesker og dyr, og desuden som gødningsmiddel; og kokosolien bruges til fremstilling af sæbe, shampoo, vaskemidler, margarine, vegetabilske fedtstoffer, syntetisk gummi, glycerin, bremsevæske og behandlingsmidler til splintfrit glas. Hvorfor skulle en plante have så mange anvendelsesmuligheder hvis ikke der lå en hensigt bag?

Lyder det sandsynligt at en så værdifuld plante er blevet til ved en tilfældighed — at alle dens egenskaber ikke tager sigte på andet end dens egen eksistens? Eller har en Skaber dannet den for at dens produkter skulle komme mennesket til gode?

Ikke nok at studere naturen

En undersøgelse af træerne eller andre ting i naturen åbenbarer naturligvis ikke til fulde hvorfor Skaberen har dannet disse ting, men viser os dog klart at han sidder inde med en højere intelligens og at han virkelig er Gud over hele sit skaberværk. Bibelen udtrykker det på denne måde: „[Guds] usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ — Rom. 1:20.

Selv ved en ganske kort gennemgang af blot nogle få planter kan logisk tænkende mennesker se at der ligger umådelig stor magt og uforlignelig visdom bag. En endnu vigtigere egenskab som også kommer til udtryk, er kærlighed. Og denne kærlighed — der ses i den måde hvorpå alle livsformerne samvirker til gavn for hinanden — er først og fremmest rettet mod menneskene. Også dyrene og planterne nyder godt af den, selv om de ikke er klar over det og heller ikke kan vise at de værdsætter det. Menneskene, derimod har evne til at forstå det, og de burde værdsætte det. De burde gøre sig klart at det hele er skabt af Gud med det formål at vi kan leve og glæde os over livet.

Som et eksempel på hensigt i skaberværket henviser Gud til vandets kredsløb. Han siger: „Regnen og sneen falder fra himlen og . . . vender [ikke] tilbage, før den har kvæget jorden, gjort den frugtbar og fyldt den med spirer, givet sæd til at så og brød til at spise.“ (Es. 55:10) Videnskabsmænd kan ikke fuldt ud forklare hvordan regnen dannes og falder, men hvorfor det sker er ganske tydeligt, idet regnen er en livsnødvendighed for mennesker.

Selv om en gennemgang af det skabte er gavnlig og kan bringe os nærmere til Gud, åbenbarer den kun „omridset af hans vej“ og er blot en „hvisken“ om hvordan Gud er. (Job 26:14) En betragtning af skaberværket omkring os burde tilskynde os til at gå et skridt videre, nemlig at lære Gud rigtigt at kende og at knytte venskab med ham. Der er mange flere spændende, og langt mere værdifulde og fyldestgørende, oplysninger i Guds eget ord — Bibelen. Meget af det Gud vil meddele os står skrevet i klare og ligefremme vendinger som enhver kan forstå.

Hvis vi anerkender Gud vil han anerkende os. Han vil lære os om sine veje og gennemføre sin oprindelige hensigt med os. Hvori består denne hensigt? Ikke blot i at vi skal glæde os over livet nu og have en hensigt med at leve, men at mænd og kvinder skal leve evigt på en forskønnet jord, i fuld harmoni med Gud og hele hans skaberværk. — Åb. 21:3, 4; 1 Mos. 1:28.

Hvorfor ikke underkaste Bibelen en ærlig og uhildet undersøgelse? Vi tror du vil blive overrasket over det du læser, og glad for det. Du vil forstå hvorfor forholdene er som de er i dag, og hvordan Gud vil rette op på tingene. Jehovas Vidner vil med glæde hjælpe enhver til at søge sandheden i Bibelen, vederlagsfrit og på det tidspunkt der passer vedkommende bedst.

[Diagram på side 4]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Tværsnit af en træstamme

Ydre bark beskytter træet

Splintved transporterer vand fra rødderne til bladene

Indre bark transporterer den føde der dannes af bladene

Kerneved giver træet styrke

[Illustration på side 5]

Et træ der spirer frem på en bjergside stabiliserer sig ved at danne reaktionsved der får træet til at vokse opret