Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w77 15/6 s. 284
  • Nyheder på nært hold

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nyheder på nært hold
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1977
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Tibets religion afskaffet
  • Bedre uden fjernsyn
  • Marihuana og flyvning
  • Hvor farligt er det at bruge hash og marihuana?
    Vågn op! – 1976
  • ’Kan jeg tage skade af hash og marihuana?’
    Vågn op! – 1986
  • Fjernsynets virkning på børn
    Vågn op! – 1978
  • Vær herre over dit fjernsyn!
    Vågn op! – 1978
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1977
w77 15/6 s. 284

Nyheder på nært hold

Tibets religion afskaffet

■ „Den officielle ateisme har gjort det af med religionen i det fjerne Tibet,“ oplyser bladet Smithsonian. Den buddhistiske religion, der engang dominerede i landet, er praktisk talt blevet udryddet siden den kommunistiske magtovertagelse for cirka tyve år siden.

En korrespondent for bladet skriver: „Af Tibets 5000 klostre er der kun en halv snes stykker tilbage som er i funktion; resten bruges til pakhuse eller er ved at forfalde.“ I det mægtige Drepung-kloster uden for hovedstaden Lhasa, hvor der engang boede 10.000 munke og som var hovedcentrum for den tibetanske buddhisme, er der i dag kun 300 munke tilbage, og der kommer ingen nye til.

Bibelens profetier har forudsagt at al falsk religion, også kristenhedens religion, vil lide denne skæbne. Falsk religion skildres i Bibelen som „Babylon den Store, moderen til jordens skøger og afskyeligheder“. Derefter beskrives det hvordan de politiske elementer i verden „vil hade skøgen og gøre hende øde og nøgen, og de vil æde hendes køddele og opbrænde hende med ild“. — Åb. 17:5, 16.

I betragtning af dette er det livsvigtigt at efterkomme Guds advarsel: „Gå ud fra hende [den falske babyloniske religion], mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ — Åb. 18:4.

Bedre uden fjernsyn

■ En japansk husmoder skrev følgende til Tokyo-avisen Daily Yomiuri nogen tid efter at hendes fjernsyn var gået i stykker: „Jeg har to drenge på fem og syv år, og deres livsmønster har ændret sig bemærkelsesværdigt. Før fjernsynet gik i stykker ville de altid se fjernsyn efter middag. De hørte aldrig på mig når jeg foreslog dem at læse bøger. Men nu . . . er de temmelig ivrige efter at læse bøger.“

Hun skrev videre: „Det der overrasker mig mest, er at den femårige i løbet af kun ti dage har lært sig selv 48 japanske kana [stavelsestegn]. Nu kan han skrive postkort til sin bedstemoder og venner på landet.“ Både hvad børnenes opførsel og deres lektielæsning angår, har mange forældre sporet tydelige forbedringer efter at de har taget mere hånd i hanke med deres fjernsynsvaner.

Børn efterligner ofte det de ser. Og meget af det man ser i fjernsynet bærer præg af vold og umoralitet. I denne forbindelse har en talsmand for en forældre- og lærerforening i De forenede Stater udtalt: „Der er en årsagssammenhæng mellem vold set i fjernsynet og en aggressiv og voldsbetonet adfærd blandt børn.“

Forstandige forældre vil derfor nøje overvåge hvad deres børn fylder sindet med — for det vil i vid udstrækning være afgørende for hvordan de bliver som voksne. Guds ord giver dette råd: „Mærk dig, min søn, min visdom, bøj til min indsigt dit øre, at kløgt må våge over dig.“ — Ordsp. 5:1, 2.

Marihuana og flyvning

■ Syv professionelle piloter og tre privatpiloter har deltaget i et eksperiment som gik ud på at fastslå hvordan marihuanarygning indvirker på flyveevnen. „Resultaterne var skræmmende,“ meddelte Denver-avisen Post.

Efter at piloterne havde røget marihuana blev de prøvet i en flyvesimulator, og deres reaktioner blev registreret ved hjælp af et videokamera. Marihuanaen forårsagede „en øget forekomst af større fejl, mindre fejl, højdeafvigelser, retningsafvigelser og radionavigationsfejl“. Undersøgelser af folks evne til at føre bil efter rygning af marihuana har givet tilsvarende resultater.

Marihuana (og hash, som er fem gange så stærkt) kan altså forvrænge opfattelses- og reaktionsevnen. Nogle ryger netop disse stoffer for at blive „høje“ eller „skæve“. Der er ingen tvivl om at stofferne både kan besmitte sindet og legemet. Derfor holder sande kristne sig fuldstændigt fra disse stoffer, navnlig fordi Guds ord siger: „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd, idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.“ — 2 Kor. 7:1.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del