Et sikkert løfte om en ny orden
„De sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred.“ — Sl. 37:11.
DA GUD skabte manden og kvinden, var det hans hensigt at de skulle leve i et paradisisk hjem. Han plantede „en have i Eden“ til dem; og her, siger Bibelen, lod han „af agerjorden fremvokse alle slags træer, en fryd at skue og gode til føde“. (1 Mos. 2:8, 9) Desuden læser vi at „Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: ’Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!’“ (1 Mos. 1:28) De vilkår vore første forældre levede under, kunne beskrives med disse ord: „Det var såre godt.“ — 1 Mos. 1:31.
Der er således ingen tvivl om at da Gud skabte manden og kvinden, gav han dem en lykkelig og tryg tilværelse. De havde et smukt hjem, et fuldkomment helbred, velsmagende føde, et behageligt arbejde og det privilegium at sørge for de andre livsformer. De ville også få den forret at sætte børn i verden, børn som de kunne oplære og som kunne hjælpe dem med at udvide paradisets grænser så Edens have til sidst kom til at omspænde hele jorden. Det er tydeligt at da Jehova skabte menneskene, var det hans mening at hele menneskeslægten skulle nyde rige materielle velsignelser. Og de skulle nyde disse ting i sand tryghed — tryghed i fuldeste forstand. Til gengæld krævede Gud med rette at de adlød hans love, hvilket i allerhøjeste grad ville være til gavn for hele menneskeslægten. — 1 Mos. 2:17; Sl. 19:8-12.
Men vore første forældre gjorde oprør og mistede alt dette. De brød Guds lov og ville selv afgøre hvad der var godt og hvad der var ondt. (1 Mos. 3:1-6) De valgte at følge en kurs der var uafhængig af Gud. Derved gav de afkald på den ledelse og de velsignelser som kun Skaberen kan skænke. Og eftersom menneskene ikke var skabt til at klare sig uafhængigt af Gud, førte denne handlemåde uundgåeligt til vanskeligheder. (Jer. 10:23) Århundreder med sorg og elendighed bekræfter dette. En af de sørgelige konsekvenser var at menneskene mistede trygheden. I de tusinder af år der er gået siden menneskets oprør, har milliarder oplevet sult og fattigdom, dårlige boligforhold og frygt. Millioner og atter millioner har mistet livet i krige eller ved andre voldshandlinger. Hertil kommer at det jævne folk ofte er blevet udnyttet og udplyndret af skrupelløse politiske, kommercielle og religiøse ledere. (Præd. 8:9) Endnu en svøbe for menneskene er den ubehagelige udsigt til at skulle dø af alderdom eller sygdom. — Rom. 5:12.
Hvor der findes sand tryghed
Men har dette ændret Guds hensigt med jorden og menneskeslægten? Nej. Det er stadig hans erklærede hensigt at hele jorden skal forvandles til et paradis når hans tid er inde. Vor planet vil blive en naturpark, et smukt hjem til evig glæde for dem der bor her. Denne storslåede fremtid bliver en realitet under Guds himmelske rige med Kristus på tronen. (Matt. 6:10) Selv de døde vil få liv igen. (Apg. 24:15) Det var derfor Jesus kunne love den medfølende forbryder der blev henrettet ved siden af ham: „Du skal være med mig i Paradiset.“ — Luk. 23:43.
I denne nye orden under Guds riges herredømme vil menneskene igen erfare sand tryghed. De vil føle sig trygge i forvisningen om at den allerbedste regering der nogen sinde har eksisteret, har deres interesser på sinde. (Es. 9:6, 7) Og som det fremgår af de mirakler Jesus udførte mens han var på jorden, vil menneskene blive velsignet på storslået måde. For eksempel vil dårligt helbred, sygdomsepidemier, alderdom og død blive afskaffet, og man vil kunne opnå sprudlende sundhed og evigt liv. (Matt. 15:30, 31; Joh. 11:43, 44; 1 Kor. 15:25, 26) I denne nye orden vil Gud „tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere“. — Åb. 21:4.
Heller ikke de vilde dyr vil forstyrre menneskenes tryghed i Jehovas nye orden. Vi kan nemlig vente at de paradisiske forhold der er forudsagt i følgende profetier, og som allerede nu ses i åndelig forstand blandt Guds folk, vil få en bogstavelig opfyldelse i paradiset i den nye orden: „Jeg vil slutte en fredspagt med dem og udrydde de vilde dyr af landet, så de trygt kan bo i ørkenen og sove i skovene.“ (Ez. 34:25) „Ulven skal gå hos lammet, panteren hvile hos kiddet, kalven og ungløven græsse sammen, dem driver en lille dreng. Kvien og bjørnen bliver venner, deres unger ligger side om side, og løven æder strå som oksen.“ — Es. 11:6, 7.
Bibelen fortæller ikke i enkeltheder hvordan disse forhold vil blive indført, men vi kan nære fuld tillid til at det vil ske, eftersom Jehova har til hensigt at „bo“ hos menneskene og velsigne dem. Han er en Gud der „ikke kan lyve“. (Åb. 21:3; Tit. 1:2) Desuden er mange af hans profetier allerede gået i opfyldelse, enten på fortidens Israel eller i bogstavelig eller åndelig forstand på Jehovas folk i nutiden. Dette giver os vished for at profetierne om Guds nye orden også vil blive opfyldt. (Es. 55:11) Trygheden i den nye orden er nær!