Hvorfor tro på en Gud vi ikke kan se?

VI LEVER i en højst videnskabelig tidsalder. Videnskaben har gjort mange imponerende opfindelser og udført vældige bedrifter, ja endog sendt mennesker til månen.

På grund af sådanne præstationer godtager folk ofte de slutninger videnskabsmænd drager angående meget andet. Når de for eksempel hævder at menneskene har udviklet sig fra dyrene, bliver det almindeligt antaget. Når de forfægter den anskuelse at livet er opstået af sig selv i et urhav, tror mange det.

Følgen er at det også tit godtages når visse videnskabsmænd siger at der ingen Gud findes. At vi ikke kan se Gud, får også nogle til at drage den slutning at han ikke er til. Derfor breder ateismen og agnosticismen sig. Og troen på en usynlig Skaber der har et forsæt, bliver mere og mere sjælden.

Men er det rimeligt og fornuftigt at mene at man ikke kan tro på Gud fordi man ikke kan se ham? Bør vi nære så stor tillid til videnskaben? Og på den anden side: gør det nogen forskel om vi tror på Gud eller ej?

En uhyre forskel

Det gør en uhyre forskel om vi tror på en Skaber eller ej. Hvis han findes, må det bestemt tjene et formål at han har skabt jorden og menneskelivet på den.

Man kunne også med rimelighed forvente at en så viis og mægtig Skaber ville bestemme hvilken fremtid jorden og menneskeslægten skulle have. Vor holdning og vore handlinger over for denne Skaber kunne derfor i høj grad indvirke på vor fremtid.

Hvis der imidlertid ikke findes en Gud, da tegner fremtidsudsigterne sig temmelig mørke for menneskeslægten. At dømme efter hvad der hidtil er sket, ville tilværelsen blive præget af en fortsat række af vanskeligheder, eller det der var værre. Såfremt der ikke eksisterer en usynlig Skaber som havde noget bestemt i tanke da han gav os livet, da synes det mere fornuftigt at „spise og drikke, for i morgen skal vi dø“. — 1 Kor. 15:32.

Troen på det usete

Kan vi tro på en Gud vi ikke kan se? Ja, hvorfor ikke? Tror vi kun på det vi ser? Nej, vi tror på mangt og meget vi ikke kan se.

I realiteten afhænger selve livet direkte af noget vi ikke kan se! Hvad med den luft vi indånder? Var den der ikke, ville vi dø i løbet af få minutter. Vi kan ikke se luften, men vi ved sandelig at den er der. Hvis du måtte undvære luft i tres sekunder, ville du hurtigt komme til at værdsætte den luft du ikke kan se.

Vi kan heller ikke se vinden, men vi ser træernes grene bøje sig for brisen, og havets bølger kastes hid og did ved vindens kraft. Vi tror på at vinden eksisterer fordi vi kan se dens virkninger.

Elektricitet er usynlig. Men hvad kan den ikke udvirke! Den giver lys i lampen, opvarmer hjemmet, får kæmpestore maskiner til at køre og husholdningsudstyr til at arbejde for os. Intet fornuftigt menneske betvivler elektricitetens eksistens blot fordi den ikke kan ses.

Radio- og fjernsynsbølger transmitteres usete gennem æteren, men vi ved de eksisterer fordi de frembringer lyd eller billede.

Kan vi se tyngdekraften? Nej, men hvis den ikke var der, ville alt som ikke var fastgjort til jorden, os selv indbefattet, svæve ud i rummet. En lignende kraft har vi i magnetismen. En magnet tiltrækker jern, men magnetfeltet er usynligt.

Atomets kerne er bundet af en stærk men usynlig kraft. Vi ved at kraften er der, for når atomet spaltes, frigøres enorme mængder energi.

Vi kan ikke se røntgenstråler, men vi ved at de kan trænge igennem kroppen og at man ved hjælp af dem kan fotografere vore knogler. Hvad mon lægen ville sige hvis patienten påstod at røntgenstråler ikke fandtes, blot fordi de ikke kunne ses?

Dufte kan ikke ses, men vore næser opfanger dem; blodhunden sporer ved hjælp af den usynlige lugt. Lydbølger kan heller ikke ses, men de opfanges af øret; vi ved altså de er der.

Vi tror således på mange ting vi ikke kan se, fordi vi kan iagttage beviserne for deres eksistens, det de forårsager. Samme regel kan anvendes når det gælder Skaberen. Vi ved der findes en usynlig Skaber fordi vi ser beviset, resultaterne af hans værk. Bibelen siger: „Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt“. — Rom. 1:20.

Skaberens værk

Når du betragter et hus, tænker du næppe at alle byggematerialerne ved et tilfælde fandt sammen og blev til et hus, indrettet med rum, varmesystem, badeværelse, elektriske installationer og møbler. Nej, du tager det naturligvis for givet at der står en bygmester bag. Selv forholdsvis enkle ting som en æske eller en blyant bliver kun til ved at nogen fremstiller dem.

Og sådanne ting er dog uanselige i sammenligning med et atom, et træ, et menneske, en planet, en sol, en galakse, et univers. Men hvis det enkle kun bliver til i kraft af at nogen fremstiller det, hvad så med disse langt mere komplicerede og indviklede ting?

Naturvidenskabsmanden G. E. Davis siger: „Intet materielt kan skabe sig selv.“ I tråd hermed falder Bibelens logik: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.“ — Hebr. 3:4.

Tag også en lovsamling, for eksempel landets grundlov; hvordan er den blevet til? Eller en færdselstavle, hvor er den kommet fra? Love betinges af at der findes lovgivere.

Universet følger langt mere imponerende love. Astronauternes månelandinger ville overhovedet ikke have været mulige dersom man ikke havde taget hensyn til, og regnet med, de præcise og pålidelige love for tyngdekraft, bevægelse og acceleration, såvel som de love der styrer jorden og månen i deres baner. Disse højere love røber at der findes en højere Lovgiver, den usynlige Skaber.

Det er derfor fuldt forståeligt når Bibelen siger om dem der fornægter det overvældende vidnesbyrd om en Skaber eller lader som om de ikke ser det: „De er uden undskyldning.“ — Rom. 1:20.

Men hvorfor er Gud usynlig for det menneskelige øje? Nå ja, ville du forvente at overleve en rejse til solen? Nej, du ved at du ville blive brændt op før du nåede så langt. Og Gud har skabt solen. Følgelig besidder han en kraft der er så enorm at menneskeøjet slet ikke tåler at se ham. Det er derfor han siger: „Intet menneske kan se mig og leve.“ — 2 Mos. 33:20.

Hvad skal man så sige når visse videnskabsmænd hævder at alt levende har udviklet sig fra livløst stof, eller at mennesket stammer fra abelignende dyr? Det er spørgsmål der tages op i artiklen „Udviklingslæren på tilbagetog“. Den findes på side 472 her i bladet.