Stol fortsat på Jehova og opnå belønningen
„Lykkelig den, der stoler på [Jehova].“ — Ordsp. 16:20.
1, 2. Hvorfor kan vi stole på at Jehova vil løse menneskehedens problemer?
I ÅRTUSINDER har historien vist at mennesker, uanset hvor gode deres hensigter har været og uanset hvilke videnskabelige fremskridt de har gjort, ikke kan løse menneskehedens overordentlig store problemer. Den eneste vi kan stole på hvad dette angår, er den som har skabt universet og livet på jorden. Han alene har den fornødne visdom, magt og vilje til at løse problemerne. Salmisten forstod dette, og han sagde: „Du er mit håb, o Herre! Fra min ungdom var [Jehova] min tillid.“ (Sl. 71:5) Dette håb var velbegrundet, for Guds ord indeholder følgende løfte: „Håbet fører ikke til skuffelse.“ (Rom. 5:5) Det er derfor med rette at Bibelen giver denne vejledning: „Stol på [Jehova] af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på din forstand.“ — Ordsp. 3:5.
2 En meget tvingende grund til at vi bør stole på Jehova er at det er ham, og ikke mennesker, der afgør menneskehedens fremtid. Det er ikke en eller anden mytisk opfattelse som for eksempel udviklingsteorien eller en blind kraft kaldet „fremskridt“ der afgør hvordan fremtiden vil forme sig. Nej, Jehova har allerede afgjort hvordan fremtiden vil blive. Og vi kan have tillid til at han vil fuldbyrde sin hensigt, for „det er umuligt for Gud at lyve“. (Hebr. 6:18) Desuden siger han til os: „Så skal det gå med mit ord, det, som går ud af min mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde hvervet, jeg gav det.“ (Es. 55:11) En sådan forsikring kan intet menneske give.
3. Hvilken forsikring giver Jehova sine tjenere?
3 Jehovas kærlige omsorg for sine tjenere kommer også til udtryk ved at han holder dem underrettet om sine hensigter: „Den Herre [Jehova] gør intet uden at have åbenbaret sin hemmelighed for sine tjenere, profeterne.“ (Amos 3:7) Han siger: „Jeg forkynder nu nye ting, kundgør dem, før de spirer frem.“ (Es. 42:9) Hvilken fortrøstning ligger der ikke i at Gud på forhånd fortæller sine tillidsfulde tjenere hvad han vil gøre i fremtiden! Og efterhånden som han indfrier sine løfter, får hans tjenere stadig større tillid til ham. Jesus sagde: „Nu har jeg så sagt jer det før det sker, for at I må tro når det sker.“ — Joh. 14:29.
Har altid været til at stole på
4, 5. (a) Hvordan viste Jehovas ord til vore første forældre sig at være sande? (b) Hvordan er det gået ud over andre dele af Guds jordiske skaberværk?
4 Lige fra menneskehedens begyndelse har Jehova vist at hans løfter var til at stole på og at hans advarsler måtte følges. Vi har et eksempel på dette i det der skete med vore første forældre, Adam og Eva. De misbrugte den storslåede gave Gud havde givet dem i form af en fri vilje. Ja, Eva troede at uafhængighed af Guds styre ville betyde et fremskridt, at hun ville blive „som Gud“. (1 Mos. 3:5) Men var det tilfældet? Nej, Jehova havde allerede advaret dem om at det ville føre til ulykke og død hvis de vendte sig bort fra hans styre. Jehova vidste at menneskene ikke var skabt til at kunne opnå en lykkelig tilværelse uafhængigt af deres Skaber. — 1 Mos. 2:17; 3:17-19.
5 Jehovas ord til vore første forældre gik i sandhed i opfyldelse. Da Adam og Eva unddrog sig Guds ledelse, mistede de også kontakten med livets kilde, ved hvem de opretholdt livet. Efterhånden som tiden gik blev de gamle og døde, sådan som Gud havde advaret om. De gav også ufuldkommenheden i arv til deres afkom. Alle mennesker har således erfaret syndens og dødens ulykke fordi vore første forældre satte deres lid til menneskers styre og ikke til Guds styre. (Rom. 5:12) Dette har også været til ulykke for dyreverdenen. Mennesket udøver ikke længere et kærligt herredømme over dyrene, sådan som det gjorde i begyndelsen. (1 Mos. 1:26) Mennesket har i stedet udnyttet dyrene og været årsag til at mange arter er uddøde, især i de senere år. Mennesket har også udnyttet, udplyndret og forurenet jorden, så naturens balance mange steder er blevet forrykket. „Hele skabningen . . . sukker [fortsat] sammen og er i veer sammen indtil nu“ som følge af at mennesket ikke har sat sin lid til Jehova. — Rom. 8:22.
6. Gjorde det nogen forskel på Noas tid om man stolede på Jehova?
6 På Noas tid, århundreder efter oprøret i Eden, var menneskehedens verden blevet meget fordærvet og voldspræget. Gud fortalte Noa at den daværende verden ville blive ødelagt af en jordomspændende vandflod. Noa og hans familie stolede på Jehova, så de begyndte at forberede sig på denne naturkatastrofe: „Noa gjorde ganske som Gud havde pålagt ham; således gjorde han.“ (1 Mos. 6:22) Noa måtte imidlertid blive ved med at stole på Jehova i mange år, for der gik årtier fra han fik besked om Vandfloden og indtil den indtraf. Hvordan med de andre der levede dengang? „De gav ikke agt,“ sagde Jesus, og nøjagtig da tiden var inde ’kom vandfloden og rev dem alle bort’. (Matt. 24:39) Det at vi lever i dag, er et bevis på at Jehovas ord var troværdigt. Det viser også at det bedste mennesker kan gøre, er at blive ved med at stole på Jehova. Hvorfor? Fordi vi alle er efterkommere af Noa. De der ikke stolede på Jehova i Noas dage fik ikke flere børn. De gik alle til grunde i Vandfloden, hvorved deres slægtslinje blev afbrudt. — 1 Mos. 7:22, 23.
7. Hvordan viste Jehovas løfte sig at være pålideligt på Abrahams tid?
7 Jehovas pålidelighed kom igen til udtryk på Abrahams tid. Jehova havde meddelt Abraham og hans hustru Sara at de ville få et barn. Sara var imidlertid over den alder hvor kvinder kan føde børn. Da hun hørte nyheden, lo hun. Jehova bemærkede dette og sagde til Abraham: „Skulle noget være umuligt for [Jehova]? Næste år ved denne tid kommer jeg til dig igen, og så har Sara en søn!“ Nøjagtig til den tid Jehova havde forudsagt fik Sara sin søn, Isak. Jehova havde på mirakuløs vis genoplivet Saras forplantningsevne, i overensstemmelse med hans hensigt om at Messias skulle fremstå gennem Abrahams slægtslinje. — 1 Mos. 18:9-14; 21:2.
8. Hvordan blev Jehovas løfter opfyldt over for et helt folk?
8 På Moses’ tid blev Guds tjenere brutalt undertrykt af den daværende verdensmagt, Ægypten. Men Jehova sagde: „Jeg har set mit folks elendighed i Ægypten, og jeg har hørt deres klageskrig over deres undertrykkere, ja, jeg kender deres lidelser; og jeg er steget ned for at udfri dem af Ægyptens hånd og føre dem bort fra dette land til et godt og vidtstrakt land, til et land, der flyder med mælk og honning.“ (2 Mos. 3:7, 8) Disse løfter blev opfyldt, idet Gud sørgede for at udfri sine tjenere fra Ægypten og ikke tillod andre fjendtlige folkeslag at stille sig i vejen for dem. Hans tjenere, der udgjorde adskillige millioner, kom til sidst ind i „et godt og vidtstrakt land“ der ’flød med mælk og honning’. Jehovas løfter til hele dette folk viste sig altså at være pålidelige, idet de alle sammen blev opfyldt. — Jos. 21:43-45.
9. Hvad skete der med Israel og Juda fordi de ikke stolede på Jehova?
9 Var israelitterne blevet ved med at stole på Jehova, ville det stadig være gået dem godt i deres nye land. Men i stedet begyndte de at stole på deres egen visdom. Trods Jehovas ufortjente godhed blev frafald og fordærv til sidst almindeligt. Guds talsmand Ahija profeterede om det nordlige rige, ti-stammeriget Israel: „[Jehova vil] slå Israel . . . og rykke Israel op fra dette herlige land, som han gav deres fædre.“ (1 Kong. 14:15) Endnu en gang gik Jehovas ord i opfyldelse: „Assyrerkongen [indtog] Samaria, [og] bortførte Israel til Assyrien.“ „[Jehova] . . . drev Israel bort fra sit åsyn, som han havde sagt ved alle sine tjenere profeterne; og Israel måtte vandre bort fra sit land til Assyrien.“ (2 Kong. 17:6, 23) Senere viste Jehovas ord sig atter at være sande, da indbyggerne i det sydlige rige, Juda, blev ført i landflygtighed af babylonierne. — 2 Krøn. 36:15-21.
Hvordan vi stoler på Jehova i vor tid
10. Hvilken tillid må Jehovas tjenere vise i vor tid?
10 I dag er Guds tjenere omgivet af en verden der ligesom på Noas tid i høj grad er præget af vold og fordærv. For ikke at blive opslugt af verdens ondskab, håbløshed eller vantro er det meget nødvendigt at vi bliver ved med helt og fuldt at stole på Jehova. Vi må have den samme indstilling som Josua, en trofast Jehovas tjener, havde for længe siden. Han sagde: „Betænk da med hele eders hjerte og hele eders sjæl, at ikke ét af alle de gode ord, [Jehova] eders Gud talede til eder, faldt til jorden; alle sammen er de gået i opfyldelse for eder; ikke ét ord deraf faldt til jorden.“ „Ikke ét af alle de gode ord, [Jehova] havde talet til Israels hus, faldt til jorden; alle sammen gik de i opfyldelse.“ — Jos. 23:14; 21:45.
11. Hvordan er Jehovas ord vedrørende vor generation gået i opfyldelse?
11 Det er dog ikke blot i fortiden at Guds tjenere har set hans ord og løfter blive opfyldt. Det har vi også set i vor tid. Det der er sket med verden i vor generation, er et eksempel på dette. I modsætning til mange jordiske lederes forudsigelser om at dette århundrede som følge af videnskaben ville opleve en herlig ny tidsalder hvor menneskehedens problemer ville blive løst, indeholder Guds ord følgende nøjagtige forudsigelse: „Dette skal du vide, at i de sidste dage vil der være kritiske tider som er vanskelige at klare.“ Bibelens profetier om de tilstande der ville præge vor tid: Griskhed, had, lovløshed, verdens krige, ungdomskriminalitet, familielivets sammenbrud, religiøst hykleri og manglende tro på Gud, er alle sammen gået i opfyldelse. Det er sket nøjagtig til den tid Jehova havde forudsagt, begyndende med 1914, der markerer et vendepunkt i vor tid. — Matt. 24:3-14; 2 Tim. 3:1-5, 13.
12. På hvilke måder har Jehova givet sine tjenere fremgang og vækst i dag?
12 Midt i denne yderst vanskelige tid, disse „sidste dage“ for den nuværende ordning, har Jehova imidlertid på forunderlig måde beskyttet sine tillidsfulde tjenere og givet dem vækst og fremgang. Til trods for de forfærdelige grusomheder som deres forfølgere har udsat dem for, er de vokset i antal så de nu tæller millioner. Som Jehovas ord har forudsagt: „Den mindste bliver en stamme, den ringeste et talrigt folk. Jeg er [Jehova]; når tid er inde, vil jeg fremme det i hast.“ (Es. 60:22) Desuden lærer Jehovas tjenere hvordan de skal lade sig lede af hans ånd og bære dens frugter; de opdyrker „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse.“ (Gal. 5:22, 23) Ordene i Salme 29:11 opfyldes på dem der tjener ham: „[Jehova] give kraft til sit folk, [Jehova] velsigne sit folk med fred!“ Og alt dette sker mens verden, i modsætning hertil, synker stadig dybere ned i „utugt, urenhed, skamløshed, afgudsdyrkelse, udøvelse af spiritisme, fjendskaber, strid, skinsyge, vredesudbrud, tilfælde af stridbarhed, splittelser, sekter, tilfælde af misundelse, drikketure, sviregilder, og ting som disse“. — Gal. 5:19-21.
13, 14. Hvilke hjælpemidler foreslår verdslige autoriteter, selv om de erkender den kritiske tilstand verden befinder sig i?
13 Verdslige autoriteter erkender at verden befinder sig i en kritisk tilstand. Men de ser ikke hen til Jehova efter hjælp. De ser stadig hen til menneskers visdom efter en udvej. Bogen Environmental Ethics indeholder et eksempel herpå. Der siges: „Enhver realistisk undersøgelse af mennesket på jorden i dag viser at det følger en kurs der fører til en verdenskatastrofe i form af hungersnød, pest og krig.“ Men hvilket hjælpemiddel foreslår man? Forfatterne siger:
„Der må oprettes en eller anden form for verdensregering, for eksempel et universelt De forenede Nationer, så menneskeheden kan betragte sig som én art og fungere som en helhed.
Der er behov for et verdensomspændende undervisningsprogram for at overbevise verdens befolkning om nødvendigheden af visse projekter som kan bringe befolkningen og ressourcerne i økologisk balance, og dette kan kun ske gennem et internationalt samarbejde. . . .
Man må håbe at verdens magtelite — de ledende inden for stat, handel, industri og militær — vil indse nødvendigheden af et planmæssigt verdensomfattende samarbejde til gavn for menneskeslægten, og derfor danne en verdensregering.“
Efter således at have påpeget behovet for en verdensregering udtrykker forfatterne imidlertid frygt for „at man ikke vil handle i overensstemmelse med dette behov . . . førend en stor del af verdens befolkning er blevet ramt af hungersnød, pest og krig“.
14 I bogen Ark II fremsætter forskerne D. Pirages og P. Ehrlich en lignende udtalelse:
„Noa blev tydeligt varskoet af en respekteret myndighed om at bygge sin ark, og han udnyttede tiden på en god måde. Skeptikerne lo, spottede, og druknede — men Noa . . . overlevede.
Vi er også blevet advaret om en syndflod, en syndflod af problemer som nu truer industrisamfundets fortsatte beståen, men denne gang kan arken ikke bygges af træ og beg.
Vi må sikre vor overlevelse ved at omskabe industrisamfundets politiske, økonomiske og sociale institutioner. Hvis en ny institutionsark ikke kan gøres vandtæt i tide, vil industrisamfundet gå til bunds.“
15. (a) Hvorfor er der ingen grund til på dette sene tidspunkt at sætte sin lid til menneskers hjælpemidler? (b) Hvem samarbejder med den eneste regering der kan løse menneskehedens problemer?
15 Giver historien os et rimeligt grundlag for at tro at denne fordærvede ordning kan ’omskabes’? Er der noget grundlag for at tro at nationerne i hele verden pludselig vil samarbejde uselvisk på alle livets områder? Leder de et verdensomspændende undervisningsprogram der kan forene hele menneskeheden under én regering og få alle mennesker til at støtte et fælles formål? Nej. I alle lande er Jehovas tjenere de eneste der på en fredelig måde enigt samarbejder for at lære folk om en kommende regering for hele menneskeheden. De viser hen til den regering som Jehova har til hensigt at oprette, hans himmelske rige under Kristus. De arbejder ikke på at omskabe den nuværende uduelige tingenes ordning, for det er ikke Guds hensigt. Jehova vil ikke omskabe den, men tilintetgøre den. Det løfte kan vi helt og fuldt stole på. — Dan. 2:44; Matt. 6:9, 10.
16. Hvilke løfter må vi have fuldstændig tillid til?
16 Jehovas tjenere må ikke lade sig vildlede af nogen menneskelige planer om at opretholde den nuværende fordærvede tingenes ordning. De må i stedet fortsat stole helt og fuldt på at Jehova vil gøre ende på denne onde ordning og erstatte den med sin nye retfærdige orden. (2 Pet. 3:10-13) Vi må have tillid til at Jehova alene er den der kan og vil „tørre hver tåre af deres [sine tillidsfulde tjeneres] øjne“ og skabe tilstande hvor „døden [ikke] skal . . . være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere“. (Åb. 21:4) Når Jehovas tid er inde vil han opfylde disse løfter, for „disse ord er troværdige og sande“. — Åb. 21:5.
17. Hvad tjener som en kilde til opmuntring for os?
17 Som en yderligere opmuntring til fortsat at stole på Ham opfordrer Jehova sine tjenere til at holde øjnene rettet mod belønningen. „Den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han bliver deres belønner som ivrigt søger ham.“ (Hebr. 11:6) Håbet om belønningen virkede tilskyndende på de kristne i det første århundrede. Apostelen Paulus sagde: „Mine elskede brødre, vær faste, urokkelige, idet I altid har rigeligt at gøre i Herrens gerning og idet I ved at jeres arbejde ikke er forgæves i forbindelse med Herren.“ „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn.“ — 1 Kor. 15:58; Hebr. 6:10.
18. Skulle det at vi kan komme til at stå ansigt til ansigt med døden, svække vor tillid til Jehova?
18 Om vi så skulle komme til at stå ansigt til ansigt med døden før Guds nye orden bliver en realitet, skulle det ikke svække vor tillid til Jehova. Vi kan have den samme tillid som Abraham havde da han fik at vide at han skulle ofre Isak. „Han regnede med at Gud var i stand til at oprejse ham endog fra de døde.“ Da Jehova greb ind var Isak så godt som død, hvilket er grunden til at Bibelen siger at Abraham fik ham „tilbage [fra døden] på en billedlig måde“. (Hebr. 11:19) Kan nogen menneskelig kraft bringe de døde tilbage? Afgjort ikke. Det kan kun Jehova, i kraft af de foranstaltninger han har truffet. — Apg. 24:15.
19. Nævn nogle af de velsignelser Jehovas tillidsfulde tjenere vil erfare i den nye orden.
19 I den nye orden vil Guds tillidsfulde tjenere til fulde blive belønnet for deres trofasthed mod ham. De vil for evigt være befriet for den fordærvede tingenes ordning der nu undertrykker dem. De vil for evigt være befriet for syndens og dødens forbandelse. Og den glimrende oplæring som Guds tjenere nu får i at arbejde og leve sammen efter Guds normer, vil straks gøre nytte når de under Guds riges ledelse begynder at opbygge en paradisisk ny jord. Hvor vil alle som er blevet ved med at stole på Jehova, da være lykkelige! Hvor vil de være Jehova taknemmelige, efterhånden som de erfarer den ene velsignelse efter den anden! Ja, „de sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred“. — Sl. 37:11.
20. Hvilken tillid kan vi have angående brugen at jordens ressourcer under Guds rige?
20 I Guds nye orden behøver man ikke længere at ængstes for videnskabelige opfindelser der vil være til skade for menneskene. Jehova, der har skabt hele det materielle univers, energien indbefattet, ved hvad hans tjenere skal bruge for at gøre jorden til et paradis. Fremskridt i kundskab eller levestandard vil ikke længere forurene eller ødelægge jorden. Han der opretholder universets milliarder af galakser, véd hvordan menneskene kan hjælpes til at udnytte skaberværket på rette måde så det bliver til varig gavn og glæde for dem. Det vi kan lære af historien før og nu, er altså at vi har al mulig grund til fortsat at stole på Jehova og følge opfordringen i hans ord: „Stol på [Jehova] og gør det gode, bo i landet og læg vind på troskab, da skal du have din fryd i [Jehova], og han skal give dig, hvad dit hjerte attrår. Vælt din vej på [Jehova], stol på ham, så griber han ind.“ — Sl. 37:3-5.
[Illustration på side 469]
Kun Jehovas tjenere samarbejder enigt i hele verden for at lære folk om den regering som Gud vil oprette for hele menneskeheden