Spørgsmål fra læserne

● Jeg anerkender at det er bibelsk forkert at afbryde et svangerskab, eftersom det er at tage et liv med forsæt, og jeg har forstået at dette synspunkt støttes af Anden Mosebog 21:22, 23. Men for nylig læste jeg en bibeloversættelse hvor disse vers indeholdt en anden tanke. Hvad står der egentlig i de to vers, og hvad betyder det?

I New World Translation of the Holy Scriptures gengives Anden Mosebog 21:22, 23 på denne måde: „Og i det tilfælde at mænd slås med hinanden og de derved støder til en gravid kvinde og hun virkelig nedkommer, men der ikke sker nogen dødelig ulykke, skal der uden undtagelse kræves skadeserstatning af ham efter hvad kvindens ejer pålægger ham; og han skal afgjort give den gennem dommerne. Men hvis der sker en dødelig ulykke, så skal du afgjort give sjæl for sjæl.“

Andre oversættelser gengiver imidlertid passagen på en sådan måde at nogle kunne få den opfattelse at svangerskabsafbrydelse ikke er så alvorlig en sag. For eksempel siger Revised Standard Version: „Når mænd slås med hinanden og støder til en kvinde med barn så hun aborterer, og der ellers ingen skade sker, skal den der stødte til hende idømmes en bøde. . . . Hvis der sker nogen skade, skal du give liv for liv.“a Heraf kunne man få det indtryk at der kun skulle tages særligt hensyn til kvinden, og ikke til fosteret. Nogle kunne på grundlag af denne oversættelse drage den slutning at hvis uheldet fremkaldte en abort men ikke voldte kvinden nogen skade, kunne den skyldige nøjes med at betale en bøde. Abort kunne med andre ord ikke være så alvorlig en sag.

Oversættelser der giver dette indtryk, er muligvis påvirket af den jødiske historieskriver Flavius Josefus’ frie gengivelse af disse vers. Josefus, der levede i det første århundrede, skrev: „Den der sparker til en kvinde med barn så kvinden aborterer, lad ham betale en pengebøde som dommerne skal fastsætte, da han har formindsket mængden [nationens antal] ved at ødelægge det der var i hendes moderliv; lad også den der sparkede kvinden give hendes mand penge; men hvis hun dør af sparket, så lad ham blive henrettet, for loven påbyder retfærdigt at liv skal bøde for liv.“ Professor William Whiston, der har oversat Josefus’ værker til engelsk, bemærker at denne opfattelse af Anden Mosebog 21:22, 23 afspejler „farisæernes fortolkning på Josefus’ tid“. — Antiquities of the Jews, Fjerde bog, kapitel VIII, 33. afsnit, samt fodnoten.

Oversætterne bag den græske Septuaginta anlagde imidlertid et andet syn på sagen. Ifølge deres oversættelse siger Anden Mosebog 21:22, 23 at „hvis to mænd slås og rammer en kvinde med barn og hendes barn fødes ufuldbårent [eller: hun aborterer], skal han tvinges til at betale en bøde“. De mente altså at hvis det der fødtes endnu ikke havde genkendelige menneskelige træk, ville en pengebøde være tilstrækkelig. Men hvis fosteret eller barnet var „fuldbårent“, skulle den mand der forårsagede aborten, betale liv for liv. — Efter Sir L. L. Brentons og Charles Thomsons engelske oversættelser af Septuaginta.

Når så forskelligartede synspunkter gør sig gældende, vil det bedste naturligvis være at gå tilbage til den hebraiske grundtekst for at se hvad den egentlig siger.

Anden Mosebog 21:22, 23 hører med til den del af Moseloven der beskæftiger sig med skadeserstatning. Som det fremgår af det følgende vers, var grundprincippet „øje for øje, tand for tand“. Hvad skulle der ifølge Loven ske hvis nogen voldte en gravid kvinde skade?

En sådan hændelse kunne få flere forskellige følger. Lad os først betragte kvinden. Hun kunne komme til skade, endog få varigt mén deraf, uden dog at miste livet. Eller ulykken kunne få dødelig udgang for hende. Dernæst var der barnet (eller børnene) i hendes moderliv. Hvis hun var langt henne i sit svangerskab kunne slaget eller choket sætte fødselen i gang, så hun nedkom for tidligt med et levende barn. Eller ulykken kunne bevirke at hun aborterede, så det liv der var under udvikling i hende, blev udslettet. Som vi kan forstå, måtte loven om erstatning til en gravid kvinde altså dække flere forskellige muligheder.

Hvad sagde Loven helt nøjagtigt? Vi gengiver her den hebraiske tekst med den ordrette engelske oversættelse fra dr. G. R. Berrys interlineare hebraisk-engelske bibel (læses fra højre mod venstre):

וְכִי־יִנָּצוּ אֲנָשִׁים וְנָגְפוּ

strike they and ,men contend when And

אִשָּׁה הָרָה 22 וְיָצְאוּ יְלָדֶיהָ

,child her forth goes and ,¹⁠pregnant ²⁠woman a

וְלאֹ יִהְיֶה אָסוֹן עָנוֹשׁ יֵעָנֵשׁ

,fined be shall he surely ;injury is not and

כַּאֲשֶׁר יָשִׁית עָלָיו בַּעַל

of husband the him upon put may as

הָאִשָּׁה וְנָתַן בִּפְלִלִים ‏׃

.judges the with give shall he and ,woman the

וְאִם־אָסוֹן יִהְיֶה וְנָתַתָּה נֶפֶשׁ

23 soul give shalt thou (and) ,is injury if And

תַּחַת נָפֶשׁ ‏׃

,soul for

Det hebraiske ord der her oversættes „injury“ (skade, Revised Standard Version; ulykke, dansk aut. overs.; abort, Authorized Version) er asonʹ. Ifølge William L. Holladays ordbog betyder asonʹ „dødelig ulykke“. Dette bekræftes af den måde hvorpå ordet asonʹ bruges de tre andre steder det forekommer i Bibelen. (1 Mos. 42:4, 38; 44:29) Gengivelsen „dødelig ulykke“ i New World Translation hjælper altså læseren til en nøjagtigere forståelse af hvad Moseloven siger her.

Men dernæst rejser spørgsmålet sig: „Hvem gælder udtrykket „dødelig ulykke“? Gælder det barnet alene, eller moderen alene, eller dem begge?“ Nogle oversættelser føjer en fortolkning til. For eksempel siger Jerusalem-Bibelen: „Hvis mænd kommer op at slås og støder til en kvinde der er gravid og hun aborterer, men hun ikke dør af det, skal den ansvarlige betale den erstatning der forlanges af ham, . . . Men skulle hun dø, skal du give liv for liv.“b (2 Mos. 21:22, 23, kursiveret af os) Denne oversættelse viser at der rigtignok er tale om en dødelig ulykke; men ordet „hun“, som fortolkende er indføjet, giver det indtryk at hvis kvinden blot aborterede og ikke selv mistede livet, kunne sagen afgøres med en bøde. Men er det virkelig hvad den hebraiske tekst siger?

Førnævnte interlineare oversættelse viser at den hebraiske tekst ikke begrænser udtrykket „dødelig ulykke“ (injury) til blot at gælde moderen. Den ansete bibelkommentar som er udarbejdet af C. F. Keil og F. Delitzsch, siger således at en bøde kun var tilstrækkelig når „der hverken hændte kvinden eller det barn der blev født, nogen ulykke [dødelig ulykke]“. Kommentaren viser at hvis Loven skulle opfattes sådan at enhver skade — så længe blot kvinden var i live — kunne afgøres med en bøde, ville der i den hebraiske tekst være indføjet et lah, „hende“. Verset ville da have lydt således: ’Når mænd slås og de rammer en gravid kvinde og hun nedkommer og der ikke sker hende nogen ulykke [dødelig ulykke], skal der betales en bøde.’ Og de drager denne konklusion: „At lah udelades, udelukker tilsyneladende også at man lader ordene gælde en ulykke på kvinden alene.“

Følgelig kunne manden kun nøjes med en bøde når slaget bevirkede at barnet blev født for tidligt, uden at der var dødelige følger hverken for moderen eller for barnet. Hvis slaget kostede enten moderens eller hendes ufødte barns liv, krævede Loven„sjæl for sjæl“ eller „liv for liv“.

Dette stemmer med andre passager i Bibelen som viser at Jehova Gud ikke blot betragter et levende menneskefoster som et stykke væv i moderens liv. (Sl. 139:13-16) For eksempel sagde Jehova til profeten Jeremias: „Før jeg danned dig i moderskød, kendte jeg dig; før du kom ud af moderliv, helliged jeg dig.“ (Jer. 1:5) Kravet om „sjæl for sjæl“ når en mand voldte en kvindes død eller var skyld i at hun aborterede, er desuden i overensstemmelse med Bibelens gennemgående lære om respekt for liv og dens fordømmelse af manddrab. — 1 Mos. 9:6; 4 Mos. 35:30, 31; Åb. 21:8.

Anden Mosebog 21:22, 23 bagatelliserer derfor på ingen måde alvoren af svangerskabsafbrydelse. Tværtimod viser disse vers at enhver der forvoldte en kvindes eller hendes ufødte barns død, ifølge Moseloven skulle lide den alvorlige straf „sjæl for sjæl“.

[Fodnoter]