Nyheder på nært hold
Årsagen til splittelsen i verden?
● Hvorfor er verden så splittet, trods de mange anstrengelser der gøres af tilsyneladende oprigtige og målbevidste verdensledere? Den filippinske pædagog Primo L. Tongko har kommenteret en af faktorerne i tidsskriftet PHP.
Han fremholder at „nationalsange og nationale flag ofte har givet anledning til et meget tvivlsomt motiv til ekstrem eller blind kærlighed til fædrelandet. Videre har de haft en tendens til at gøre folk fanatisk nationalistiske, i den grad at de undertiden ikke engang skammer sig for at sige: ’Mit fædreland, om det så har ret eller uret.’“
Nationalstolthed har fyldt „historiens blade med uafladelige krige for at erobre, kolonisere, udnytte og undertrykke,“ bemærker Tongko, „og har dermed vakt alle mulige former for fordom, mistænksomhed og had som nu splitter verden.“
Længere fremme spørger han: „Er det ikke på høje tid at vi lægger historiens kurs om fra splittelse til endrægtighed, ved at ophøre med denne praksis der har ført til den bedrøvelige tilstand vi nu oplever i vores splittede og forvirrede verden?“
Som følge af deres bibelske oplæring har Jehovas vidner i hele verden for længe siden gjort dette. Idet de allerede afspejler en international enhed der er uden sidestykke, vægrer de sig ved at deltage i nationalistiske handlinger og deraf følgende hadefulde konflikter.
Chimpanser og sprog — næsten menneskeligt?
● Har chimpanser nået samme mentale niveau på udviklingsstigen som små børn, eftersom man kan lære dem et vist tegnsprog? Det tyder det ikke på, ifølge nogle forskningsresultater som er blevet offentliggjort i bladet Science. Man har iagttaget seks døve børn i alderen fra halvandet til fire år for at se hvor godt de ville kommunikere med deres mødre uden at de først havde lært et tegnsprog.
Ikke alene udviklede børnene deres egne tegn for genstande eller handlinger, men hyppigt kædede de også tegnene sammen til hele sætninger. Det viste sig at mødrene kun havde ringe indflydelse på dette „sprog“. Ja, de små „konstruerede mange flere fraser bestående af flere tegn . . . end deres mødre gjorde,“ bemærker forskerne.
Hvordan så med chimpansernes sprogpræstationer? „Denne præstation [altså børnenes] står i tydelig modsætning til chimpansernes ringe sproglige præstationer,“ hedder det i rapporten. „Chimpanserne synes ganske vist at lære af den manuelle sprogtræning, men de har aldrig vist sig spontant at kunne udvikle et sproglignende kommunikationssystem uden en sådan træning.“
„På den anden side,“ melder rapporten, „røber barnet, selv under vanskelige forhold, en naturlig tilbøjelighed til at udvikle et sammensat kommunikationssystem.“ Denne ’naturlige tilbøjelighed’ beror givetvis på at menneskene ikke er resultatet at en udvikling, men er skabt „i Guds billede“. — 1 Mos. 1:26, 27.
Børn fra „den gyldne ghetto“
● Ved en kongres i den amerikanske psykiaterforening har man beskæftiget sig med rige børns følelsesmæssige problemer. En psykiater fortalte om femten millionærbørn som han havde behandlet, og beskrev disse børn fra „den gyldne ghetto“ som „i følelsesmæssig henseende omvandrende lig“. I en artikel herom i Los Angeles Times stod der at disse børn i almindelighed var „afvisende, egocentriske, let deprimerede, apatiske, overfladiske, uinteresserede i arbejde; uden værdibegreber, mål eller idealer; og at de havde den forestilling at de kunne betale sig fra alle frustrationer“.
Hvad er grunden til denne fattige personlighedsudvikling? „For de fleste af disse patienters vedkommende,“ sagde psykiateren, „er ondets årsag ikke pengene men forældrenes forhold til børnene. Børnene er forfordelt; de har ingen forældre som er interesseret i dem og sætter pris på dem. Hvad familien har vundet i penge, har den sat til i følelser og undertiden endda i almindelig sund fornuft. Forældrene har ikke begreb om selv de enkleste opdragelsesmetoder.“
Som Bibelen siger er ’beslutningen om at ville være rig’ og „kærligheden til penge“ „en rod til alle slags skadelige ting“. Forældre som drives stærkt af dette ønske, vil ofte opdage at de „har gennemstukket sig selv“ og deres børn „med mange smerter“. — 1 Tim. 6:9, 10.