Den fascinerende chimpanse

Af „Vågn op!“-​korrespondent i Sierra Leone

JEG var lige kommet til Vestafrika og besøgte et hjem for første gang. Uden at ane uråd kom jeg ind i dagligstuen og tog plads. Pludselig lød det som om nogen for rasende omkring ude i entreen. Uden varsel kom en ubestemmelig lådden skabning løbende ind i stuen. Med to vældige hop landede den først midt på gulvet, derefter dumpede den tungt og solidt lige ned i skødet på mig! Idet den slyngede sine kraftige arme om halsen på mig stivnede den, lavede trutmund og stirrede mig indtrængende i øjnene. Jeg var lamslået. Men de andre i stuen lo hjerteligt. På en overraskende og uforglemmelig måde havde husets kæledyr, chimpansen Chippie, præsenteret sig selv.

Mens jeg sad dér, ansigt til ansigt med et af de mest populære og samtidig mest uberegnelige af alle dyr, kunne jeg kun tænke ét: ’Hvad er det næste den finder på?’ Chippie fik imidlertid travlt med andre ting, og jeg genvandt fatningen.

Siden mit første møde med en abe har jeg lært en del. Jeg har fundet ud af at kong Salomon for omkring 3000 år siden importerede „aber“ til Jerusalem — deriblandt muligvis chimpanser. (1 Kongebog 10:22) Det er dog først inden for de sidste tre hundrede år man er begyndt at foretage omhyggelige studier af aber og har klassificeret dem. I 1738 tog man et eksemplar med til England fra Afrika. Man gav den et angolansk navn, nemlig chimpanse, ’falsk menneske’ eller ’efteraber’, og dette navn er blevet hængende ved den.

Rovdrift på den vilde bestand

Nogle chimpanser har formeret sig i fangenskab, men størsteparten bliver stadig indfanget i naturen. Gennem de sidste årtier har Afrikas ækvatoriallande været leverandører af tusindvis af dem. Eftersom det udenlandske marked vil have unge chimpanser, består fangstmetoderne ofte i at man skyder eller forgifter moderen mens hun endnu har ungen hos sig, for derefter at vriste den ud af armene på hende. Der er mange aber der bliver slået ihjel eller kommer til skade ved dette, da det ikke kun er mødrene der bliver skudt ned. Somme tider bliver hanner og unger også ved et uheld ramt. Endnu flere dør under transporten. Ifølge dr. Geza Teleki, der er primatolog og rådgivende konsulent i dyrefredning i Sierra Leone, er der for hver chimpanse der når levende frem, faktisk ti andre der dør.

Men efterspørgselen er stor, og den store fortjeneste virker tillokkende på mange. Forhandlere i Vestafrika betaler kun de lokale leverandører 30 dollars (cirka 330 kroner) for en spæd chimpanse, hvorimod prisen i De forenede Stater eller Japan kan nå helt op på 10.000 dollars (cirka 110.000 kroner) eller mere!

Idet man forstår det værdifulde i at bevare den nuværende vilde bestand der er truet, har regeringer pålagt jægere og handelsfolk visse restriktioner eller forbud. Til trods for dette er chimpansen nu på listen over truede dyrearter.

Chimpansen og menneskets verden

Chimpanser er af stor værdi på det videnskabelige område. En chimpanse der fik navnet Ham, blev sendt ud i rummet før man sendte mennesker af sted. Det var også chimpanser der tjente som foregangsmænd for astronauter ved at blive brugt til forsøg hvor man undersøgte de mentale og psykiske eftervirkninger af vægtløshed, undertryk og ekstreme kulde- og varmegrader.

Chimpansen er måske nok bedst kendt for sin virkelyst og sit temperament. Unge chimpanser i fangenskab er selskabelige, lærenemme og ret intelligente. De er udadvendte og elsker derfor at optræde foran et publikum. Nogle er endog blevet „superstars“ inden for underholdningsbranchen, som for eksempel chimpansen Cheetah, der betog millioner af mennesker når den svang sig gennem junglen med sin menneskeven Tarzan. Desuden vækker chimpansernes narrestreger fortsat stor begejstring hos ethvert cirkuspublikum, for slet ikke at tale om deres forfærdelige bordskik, som man kan se når zoologiske haver laver teselskab for aberne.

Man har også oplært chimpanser til at arbejde i barer, hvor de udskænker drinks og bærer dem hen til kunderne. De kan sidde og spise og drikke ved et bord, selv tage tøj på, vaske gulv eller klare en opvask. Det har endog været muligt at sælge billeder i skrigende farver hvor en chimpanse har været „kunstneren“. Desuden kan de cykle og køre på motorcykel.

Hermed skal man dog ikke drage den slutning at en chimpanse næsten er menneskelig. Som så mange andre dyr reagerer chimpansen på sine omgivelser ved at iagttage hvordan visse handlinger forårsager visse resultater. Når forsøgene gentages tilstrækkelig mange gange, kan den lære at når den foretager visse bevægelser, vil den hver gang opnå de samme resultater. Dermed lærer den at udføre mange rutineprægede handlinger. Men den kan ikke tænke som et menneske. Den kan ikke skelne mellem hvornår forskellige principper træder i kraft, for så senere at anvende dem i andre situationer. Og den har slet ingen moralsk sans.

De forbløffende kunster chimpanser kan lave, bliver som regel udført af unge dyr der er under ti år gamle. Men når chimpanser bliver voksne kan de der holdes i fangenskab blive arrige, indadvendte — og farlige. Hvad skal man så stille op med dem resten af de 30 år eller mere de stadig er i live? Zoologiske haver har begrænset plads, og det at bringe dem tilbage til deres naturlige omgivelser er forbundet med store problemer. Derfor giver de sagkyndige ofte dette triste råd: „Afliv dem.“

Mennesket og chimpansens verden

Omfattende undersøgelser af hvordan chimpansen opfører sig i menneskets verden har lært os meget om dens gemyt og alsidighed. Ikke desto mindre er chimpansen lige så meget ude af sit rette element i menneskets verden som et menneske ville være i chimpansens verden. Forskerne erkender da også at skal man lære dem at kende helt til bunds, må man foretage studier i selve naturen.

De første forsøg på dette har muligvis allerede været foretaget i slutningen af det 19. århundrede. Zoologen R. L. Garner tog ud i marken udstyret med et mægtigt bur. Buret var dog ikke beregnet til de aber han gerne ville studere; det var beregnet til ham selv! I sikkerhed bag tremmerne iagttog han dyrene når de gik forbi. Selv om resultaterne af hans studier var begrænsede, var det ikke desto mindre et ægte forsøg på at udforske aberne i deres naturlige omgivelser.

Der blev foretaget endnu et kortvarigt studium i 1930, men det var først i 1960erne at man begyndte at foretage yderligere studier i selve naturen. Dr. Jane Goodall, der foretog sine udforskninger i den vestlige del af Tanzania, sad ikke i et bur. Hendes idé gik ud på at komme hen i nærheden af chimpanserne og forsøge at blive accepteret af dem, for derved at iagttage dem på nært hold. Dette var dog ikke særlig nemt. I begyndelsen flygtede de når hun viste sig, men hendes tålmodighed og udholdenhed blev belønnet. Inden der var gået et år, kunne hun sidde blandt dem.

I løbet af det næste par årtier lærte dr. Goodall meget om chimpansernes adfærd og om deres familie- og samfundsmæssige opbygning. Chimpanserne har også en interessant adfærd over for hinanden. Efter at have været adskilt i længere tid kan de hilse på hinanden ved at klappe i hænderne og kysse hinanden. De soignerer desuden hinanden og fjerner burrer og blodmider på hinanden. Men desværre er chimpanserne ikke altid så hensynsfulde! Til tider slår de også hinanden ihjel og æder hinanden.

Dr. Goodall blev for nylig interviewet af bladet WWF News (Verdensnaturfondens organ), og hun gav udtryk for at hendes studium af chimpanser ’måske mere end noget andet har hjulpet hende til at forstå hvor meget vi adskiller os fra dem’. Da hun blev bedt om at komme med et konkret eksempel, sagde hun: „Mennesker viser mere medfølelse. I chimpansernes verden finder man medfølelse mellem moder og barn, men det er sjældent man finder det andre steder. Medfølelse er et meget, meget menneskeligt kendetegn.“ Efter at have færdedes blandt chimpanser i 22 år kan hun og hendes kolleger stadig lære nye ting om dem.

Hvad enten du oplever chimpanser i menneskets verden eller i deres egen, er de givetvis bemærkelsesværdige dyr. Det vil være unødvendigt at minde dig om dette hvis der en dag skulle dumpe en chimpanse ned i dit skød!

[Tekstcitat på side 28]

Chimpansen kan lære at udføre mange rutineprægede handlinger, men den kan ikke tænke som et menneske

[Tekstcitat på side 28]

Det at studere chimpanser ’har måske mere end noget andet hjulpet mig til at forstå hvor meget vi adskiller os fra dem’. — Dr. J. Goodall