Internationale stævner med temaet „Den sejrende tro“
EFTER over tres års trofast tjeneste kunne apostelen Johannes skrive: „Dette er den sejr som har sejret over verden, vor tro.“ (1 Joh. 5:4) I dag er vi over tres år inde i den periode der kaldes „afslutningen på tingenes ordning“, og vi glæder os over at vi stadig har nogle af generationen fra 1914 iblandt os, nogle der, ligesom apostelen Johannes, er levende eksempler i trofast udholdenhed. (Matt. 24:3, 34) Ud over hele jorden er der nu tilmed mere end to millioner andre som tjener Gud og som viser ’den prøvede ægthed af deres tro’ mens de ivrigt venter på at Jesus skal åbenbare sig i „den store trængsel“. — 1 Pet. 1:7; 2 Tess. 1:6-8; Åb. 7:9, 14.
De internationale stævner „Den sejrende tro“, som Jehovas Vidner vil afholde fra og med forsommeren 1978, vil være et vidnesbyrd for hele verden om at der findes et folk som ejer en ubrydelig tro her i de urolige „sidste dage“. (2 Tim. 3:1) Nogle har måske spurgt: Hvilket formål tjener sådanne store stævner? Er der virkelig brug for dem? Er det umagen værd at bringe de ofre mange af stævnedeltagerne må bringe for at være til stede? Lad os se tilbage på nogle af disse store stævner.
Var du en af de 253.922 der overværede hovedforedraget under det internationale stævne „Den guddommelige Vilje“ i New York den 3. august 1958? Hvilket storslået højdepunkt på en åndelig højtid der havde varet otte dage! Det var i sandhed en oplevelse at høre med til denne vældige skare der gjorde Guds vilje! Selv om der var problemer og genvordigheder i forbindelse med at rejse derover, blegnede disse ulemper fuldstændig i sammenligning med de store åndelige velsignelser der var at hente. Det er disse velsignelser alle husker, samt glæden over at høre med til Guds forsamlede folk. — Ordsp. 10:22.
Tænk også på det omfattende vidnesbyrd der aflægges ved sådanne store stævner med deltagelse fra hele verden. De internationale stævner i 1963, 1969 og 1973 var verdensomspændende vidnesbyrd om Jehovas vidners tro og nidkærhed. Guds folks iver, kærlighed og renhed blev kommenteret vidt og bredt, og fordomme blev nedbrudt. Vore brødre i mange lande mindes stadig disse stævner med glæde — for dér blandede sorte, gule og hvide sig lykkeligt med hinanden i denne forunderlige enhedens ånd der kun findes blandt Jehovas sande folk. En tydelig forsmag på det jordiske paradis!
Ved allerede nu at træffe forberedelser til at overvære mindst et af de internationale stævner „Den sejrende tro“, og ved at lægge planer om at være til stede alle stævnets fem dage, vil du sikre dig rige velsignelser. Uden tvivl måtte Josef og Maria i det første århundrede også planlægge det hele godt når de med deres syv børn eller flere skulle foretage den lange rejse op til Jerusalem til de årlige højtider. (Matt. 13:55, 56; Luk. 2:41-43) Sandsynligvis måtte de rejse til fods. Det var trættende, men det lønnede sig! De udgør et godt eksempel for alle familier der værdsætter det åndelige i dag. Der kan ganske rigtigt være hindringer, men sagde Jesus ikke: „Hvis I har tro på størrelse med et sennepsfrø . . . vil [intet] være umuligt for jer“? (Matt. 17:20) Måtte din løn blive rigelig fra Jehova når du forbereder dig til at være sammen med hans folk under et eller flere af de internationale stævner med temaet „Den sejrende tro“. — Rut 2:12.
De internationale stævner i Europa
DANMARK;
Idrætsparken, København;
5.-9. juli
FINLAND;
Helsingfors;
12.-16. juli
SVERIGE;
Stockholm;
19.-23. juli
IRLAND;
Dublin;
12.-16. juli
ENGLAND;
Sheffield (to stævner);
5.-9. juli; 12.-16. juli.
London (to stævner);
19.-23. juli; 26.-30. juli
SKOTLAND;
Edinburgh;
26.-30. juli
HOLLAND;
Rotterdam;
12.-16. juli
BELGIEN;
Bruxelles;
26.-30. juli
FRANKRIG;
Marseilles, Lille, Nantes;
26.-30. juli.
Paris, Toulouse, Grenoble;
2.-6. august
TYSKLAND;
München;
26.-30. juli.
Düsseldorf;
29. juli-2. august
ØSTRIG;
Wien;
26.-30. juli
PORTUGAL;
Lissabon;
2.-6. august
SPANIEN;
Barcelona;
2.-6. august
ITALIEN;
Milano;
2.-6. august.
Rom;
9.-13. august
GRÆKENLAND;
Athen;
28. juni-2. juli.
Tessalonika;
12.-16. juli