Hvad der kendetegner den sande tro

’Bliv fyldt med den nøjagtige kundskab om hans vilje . . . for fuldt ud at behage ham.’ — Kol. 1:9, 10.

1-4. (a) Hvordan ville mange se på det at skulle være dommer i religiøse spørgsmål? (Apg. 18:12-17) (b) Hvad kan være årsag til denne indstilling?

HVIS to mennesker var uenige om hvilken tro der var den sande, og de bad dig om at være dommer imellem dem og afgøre hvad der var rigtigt — ville du da gå ind på at gøre det?

² Der er næppe noget emne der er så kontroversielt som religion. Vi har et historisk eksempel på dette i forbindelse med en af kristendommens tidligste foregangsmænd, apostelen Paulus. Et sted var der nær opstået tumulter på grund af nogle religiøse meningsforskelle. Paulus blev arresteret, og hans sag blev påhørt af Festus, landshøvding i den romerske provins Judæa. De der anklagede Paulus var religiøse ledere inden for jødedommen, deriblandt ypperstepræsten Ananias. Senere berettede Festus over for kong Herodes Agrippa II hvad der var sket:

³ „Da sagsøgerne stod frem, kunne de ikke anføre påstand om forbrydelser af den art, jeg havde ventet, men de havde nogle stridigheder med [Paulus] angående deres egen Gudsdyrkelse.“ — Apg. 25:18, 19, Seidelin.

⁴ Vi forstår sikkert at landshøvdingen Festus ikke var særlig villig til at lade sig indblande i en strid om gudsdyrkelse. Efter manges opfattelse gør man ikke klogt i at påstå at man selv har den sande tro eller overhovedet udtale sig om hvorvidt en tro er sand eller ej. Du har sikkert også hørt de tilsyneladende så kloge og frisindede synspunkter: ’Lad enhver tro hvad han vil. Der er noget godt i alle religioner. Enhver bliver salig i sin tro.’

5. Hvorfor er spørgsmålet om tro og gudsdyrkelse noget der vedkommer hvert eneste menneske?

⁵ Ikke desto mindre angår emnet os alle sammen — ingen af os kan undvige det. Selv om der i dag lægges mere vægt på at holde sig til det „videnskabelige“, og på trods af at der i den kommunistiske del af verden lægges vægt på ateisme, så er det religiøse dog en del af menneskets natur. Et leksikon har udtrykt det sådan:

„I hele den menneskelige familie — spredt som den er over alle jordens egne — og i alle de tider hvor den har eksisteret, har der ikke været en eneste velbevidnet undtagelse fra den regel at mennesker, tilskyndet af en iboende drift, og ledet af enten åbenbaring eller tradition, tilbeder et eller andet som de mener besidder et højere væsens egenskaber.“

6, 7. Hvilke grunde har alle til at undersøge hvad der er den sande tro?

⁶ En bog med titlen Religion and Philosophy (Religion og filosofi) siger om religion i fortiden: „Spørgsmålene om verdens tilblivelse og menneskets plads i den var lige så gådefulde som døden. De forklaringer man gav, varierede betydeligt, men de indgår stadig som noget grundlæggende i nutidens religiøse tro. Videnskaben kan forklare de fleste af de fænomener vi kommer ud for her og nu, men overalt søger mennesker stadig et håb der rækker længere end de få årtier individet lever.“

⁷ Når det drejer sig om svarene på disse fundamentale spørgsmål og vort eget fremtidshåb, kan vi selvfølgelig ikke nøjes med at stole på et bedrag eller et gammelt sagn. Så vi har god grund til at se nærmere på spørgsmålet om hvad der kendetegner den sande tro.

8. Hvilke tanker kan man blive optaget af når man mediterer over universet?

⁸ Ateisten vil sige at der ikke findes nogen Gud, mens agnostikeren siger at vi ikke kan vide noget om det — vi er her bare. Men kan disse opfattelser tilfredsstille os, og svarer de til kendsgerningerne? Nogle har den samme mening som filosoffen og historikeren Will Durant, der er blevet citeret for denne udtalelse:

„Jeg fornemmer skaberkraften i alt hvad der lever, og jeg har en anelse om at der findes noget tilsvarende selv i atomet, i alle dets svirrende elektroner. Et atom er ikke noget dødt. Det er noget der pulserer . . . af liv. Og derfor kan jeg ikke forestille mig universet som en maskine. En maskine pulserer ikke af liv. Den står fuldstændig stille hvis den ikke igangsættes, af noget der selv pulserer af liv.“

Mange, deriblandt også agnostikere, har tumlet med sådanne tanker i forbindelse med livets store gåder, og er kommet til den slutning at hvis der er et højere fornuftvæsen, en Skaber, er det logisk at formode at han ville give sine skabninger oplysninger og svar på disse gåder, ligesom forældre besvarer deres børns spørgsmål.

Søg den sande tro

9. Hvordan handlede en mand fra Persien fornuftigt ved at give sig til at undersøge Bibelen? (Job 35:9-11)

⁹ Mennesker der oprigtigt søger efter sandheden vil almindeligvis anerkende at der må være en Gud til, og at han logisk set vil meddele os sin vilje og give svar på spørgsmålene om hvorfor vi er her, hvad meningen med livet er, og hvad fremtiden gemmer. Bemærk for eksempel hvordan det er gået med en ung perser der bor i Vestberlin. For mange år siden var hans fader en indflydelsesrig politiker, men efter en politisk omvæltning flyttede han med sin familie til Sovjetunionen, hvor sønnen studerede og blev ingeniør. Senere flyttede den unge mand til Østberlin, og han har siden søgt asyl i Vestberlin. Han fortæller selv:

„Jeg tilhørte en af østens religioner, men havde aldrig været religiøst aktiv. Dog havde jeg lige siden min barndom troet på Gud, og jeg spekulerede ofte over hvad meningen med livet er og hvorfor der er så mange religioner. I sommeren 1975 traf jeg to der studerede Bibelen, og talte med dem om spørgsmålene. Ud fra de forklaringer de gav, kunne jeg forstå at Bibelen er inspireret af Gud. De kom på besøg hjemme hos mig, og vi kom til at tale om forskellene mellem religionerne. De efterlod bogen Hvad Har Religion Betydet for Folkene?a hos mig. De bibelske forklaringer den indeholdt, ændrede hele mit syn på livet. Det jeg har lært, og de forandringer det har medført i min tankegang og mine handlinger, har været til stor glæde for mig.“

Ja, denne ingeniør fandt det både rimeligt og fornuftigt at undersøge Bibelen. Bibelen indeholder de ældste og mest udbredte af alle hellige skrifter. Kun den trænger i dybden af spørgsmål som vi har brug for at få besvaret: Hvorfor er vi til? Hvorfor dør vi? Hvad vil fremtiden bringe?

10. Hvad kan der siges om den opfattelse at alle trossamfund der benytter Bibelen, stort set tror det samme?

¹⁰ Når vi taler om Bibelen vil du måske sige: ’De fleste af dem der accepterer Bibelen, tror vel stort set det samme.’ Det mener mange, men det er absolut ikke tilfældet. Millioner af oprigtige og intelligente mennesker der, ligesom den omtalte ingeniør fra Vestberlin, har undersøgt det vigtige spørgsmål om hvilken form for gudsdyrkelse der er sand, har opdaget at der er stor forskel på hvad de forskellige trossamfund lærer og gør, selv om de alle påstår at de går ud fra Bibelen. Og der er, for at sige det som det er, også meget der skiller de fleste af disse trossamfund fra Bibelen selv. Disse forskelle kan dreje sig om hele ens syn på livet og på spørgsmålet om religion. Prøv at analysere din egen tro, mens vi nu undersøger nogle få grundlæggende og betydningsfulde punkter. Spørg dig selv: ’Søger jeg personligt den sande tro og tilbedelse af Gud?’ Og hvis du finder at din tro og dine handlinger på et eller andet punkt ikke svarer til den tro der er sand, så tænk alvorligt over hvad du vil gøre.

11. Hvorfor bør vi alle være villige til at overveje at foretage ændringer i vores tro og adfærd?

¹¹ De der er kendt med Bibelen, vil ikke blive forbavsede over at en ændring i tro eller adfærd kan være nødvendig. For eksempel sagde Jesus Kristus angående nogle yderst religiøse mennesker som levede på hans tid, at deres gudsdyrkelse var forgæves; ’den lære de førte var menneskebud’. (Matt. 15:9) Det drejer sig ikke blot om hvilken lære man tror på. Jesu halvbroder Jakob skrev: ’Troen er død uden gerninger,’ og: „Hvis nogen bilder sig ind at tjene Gud uden at have lært at kontrollere sin Tunge, narrer han sig selv, og hans Fromhed er forloren.“ — Jak. 2:26; 1:26, Peter Schindler.

En central beretning

12, 13. Hvilke detaljer indeholder beretningen om Adam og Eva som kan hjælpe os til at forstå hvad der kendetegner den sande tro?

¹² Når spørgsmålet om den sande tro er på tale, vil mange måske først og fremmest tænke på Jesus, hans lære og hans gerninger. Men før vi ser på dette, vil vi for en stund vende opmærksomheden mod Bibelens første bog, Første Mosebog. Mennesker over hele verden er bekendt med hvad der fortælles om Adam og Eva i denne bog. Beretningen kan forekomme at være meget enkel, og dog er den et af de centrale steder man må se på når man søger efter den sande tros kendetegn.

¹³ Kort fortalt siger Første Mosebog at Gud skabte mennesket direkte; han dannede den første mand af stoffer fra jorden og „blæste livsånde i hans næsebor, så at mennesket blev et levende væsen“, eller „en levende Sjæl“, som en ældre oversættelse siger. (1 Mos. 2:7; jævnfør oversættelsen af 1871.) Skaberen bestemte at et af træerne i den have hvor Adam levede, skulle repræsentere kundskaben om godt og ondt, og gav denne befaling: „Af alle træer i haven har du lov at spise, kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag, du spiser deraf, skal du visselig dø!“ (1 Mos. 2:16, 17) På denne måde viste Gud at det var ham der havde ret til at afgøre hvad der var rigtigt og hvad der var forkert. Adam var ikke henvist til at prøve sig frem og selv gøre sig nogle smertelige erfaringer om hvad der var godt og hvad der var ondt, eller hvilken tro og gudsdyrkelse der var rigtig. Gud skabte også kvinden Eva og gav hende til Adam som den fuldkomne ledsager og ægtefælle. Vi læser: „Derfor forlader en mand sin fader og moder og holder sig til sin hustru, og de to bliver ét kød.“ (1 Mos. 2:24) Ud fra denne velkendte beretning kan vi lære meget i vores søgen efter det der kendetegner den sande tro.

14. Hvordan kan man ræsonnere med andre angående beretningen i Første Mosebog i forhold til udviklingslæren?

¹⁴ For det første siger Bibelen tydeligt at mennesket blev skabt direkte af Gud. (1 Mos. 2:7) Den siger ikke at vi i løbet af flere millioner år har udviklet os fra dyrestadiet. Hvordan ved vi at det ikke skal forstås sådan? Jo, beretningen siger utvetydigt at dyrene skulle formere sig „efter deres arter“. (1 Mos. 1:21, 24) Der er ganske vist rum for variation inden for de enkelte dyrearter, som for eksempel kattefamilien, der er repræsenteret i mange typer og størrelser. Men Guds lov satte dog en grænse, hvilket medførte at dyrene ikke ved en udvikling kunne blive til en helt anden art, og heller ikke til mennesker, som repræsenterer den højeste af livsformerne på jorden. I øvrigt har man heller ikke fundet nogen mellemliggende livsformer. Går dit trossamfund ind for den bibelske beretning, eller støtter det den populære men ubeviste udviklingslære?

15. Hvad fortæller Første Mosebog os om Adam og Evas liv og deres fremtidsudsigter? (1 Mos. 1:28)

¹⁵ Dernæst kan vi hæfte os ved at Adam blev skabt med udsigt til at leve evigt her på jorden. Gud sagde at Adam ville dø hvis han var ulydig. Det omvendte er en logisk følge heraf. Hvis Adam var lydig mod Gud, ville han ikke dø. Han ville leve videre på jorden. Leve som hvad? Som en menneskesjæl. „Mennesket blev til en levende Sjæl,“ stod der. — 1 Mos. 2:7, 1871-overs.

16-18. Når man sammen med andre drøfter hvad der kendetegner den sande tro, hvordan kan man da benytte det som Første Mosebog fortæller om menneskets sjæl, om døden og om muligheden for et liv efter døden?

¹⁶ Dette er værd at lægge mærke til, for mange trossamfund hævder at hvert menneske har en udødelig sjæl i sig. Denne lære var allerede stærkt fremme i oldtidens Ægypten og Babylon, og den føres stadig af mange religioner. Men stemmer den med hvad skabelsesberetningen siger om Adam? Nej. Adam havde ikke en udødelig sjæl i sig — han var en sjæl. Og hvad ville der ske med ham hvis han døde? Ville han blive forvandlet til en engel med udødeligt liv? Nej! Gud sagde at han ville vende tilbage til jorden, for „støv er du, og til støv skal du vende tilbage!“ (1 Mos. 3:19) Adams død skulle være en straf for at bryde Guds lov, ikke et skridt mod evigt liv et andet sted.

¹⁷ Spørg nu dig selv: ’Har den kirke eller det trossamfund jeg tilhører, lært mig dette?’ Bibelen siger ikke et eneste sted at mennesker har en udødelig sjæl som lever videre efter legemets død. Den giver et bedre håb, nemlig at Gud kan gengive et menneske dets liv som sjæl ved at oprejse det enten til liv på jorden eller til liv i den usynlige åndeverden. — Apg. 24:15; 1 Kor. 15:35-38.

¹⁸ I betragtning af det vi har læst i Første Mosebog kan vi spørge: Siger den kirke eller det trossamfund du tilhører, at det var Guds hensigt at mennesker skulle leve evigt på jorden? Mange af de større religioner og kirkesamfund lægger mest vægt på saligheden efter døden, enten i himmelen, i nirvana eller et lignende sted. Det er et kendetegn for den sande tro at den accepterer Bibelens lære om at mennesket har sit hjemsted på jorden, og at det er her Gud ønsker at mennesket skal leve evigt. — Es. 45:18.

Også et spørgsmål om adfærd

19, 20. Hvordan kan man, ved hjælp af det der står i Første Mosebog om træet til kundskab om godt og ondt, hjælpe andre til at overveje hvordan deres eget trossamfund stiller sig? (2 Mos. 20:15; Jos. 7:20-25)

¹⁹ Ud fra beretningen i Første Mosebog kan vi imidlertid også forstå at den sande tro ikke bare er et spørgsmål om at antage visse læresætninger, men også et spørgsmål om adfærd.

²⁰ Dengang Adam og Eva brød Guds lov i forbindelse med træets frugt, var det deres ulydighed der var det alvorligste ved denne synd. Men har du nogen sinde tænkt på at de samtidig begik tyveri? De tog noget der ikke var deres. Og på grund af deres ulydighed, deres synd som blandt andet bestod i tyveri, blev de drevet ud af den sande tilbedelses have. Som bekendt fordømmer de fleste religioner og trossamfund tyveri. Men når det kommer til stykket, hvad gør de så i et tilfælde hvor et menneske uden mindste anger stjæler i forretninger, snyder samfundet eller bedrager et firma? Udviser kirkerne de uforbederlige tyve af deres ’fold’, ligesom Gud udviste Adam? Tænk over det.

21. Hvilken kontrast er der mellem udtalelserne om ægteskab i Første Mosebog, kapitel 2, og det standpunkt som mange kirker og trossamfund indtager? (1 Mos. 20:1-9)

²¹ Lad os også se på spørgsmålet om ægteskab. I denne behandling har vi indtil nu koncentreret os om beretningen om Adam og Eva, og i betragtning af udtalelsen om at de skulle holde sig til hinanden, kan vi meget vel spørge os selv: Hvordan stiller mit trossamfund sig til ægteskab og skilsmisse? Forventes det at en mand og en hustru holder sig til hinanden, eller er skilsmisse noget almindeligt, noget man ikke tager så tungt? Bibelen siger at Gud „hader skilsmisse“. (Mal. 2:16) Ser man sådan på det i de trossamfund du kender til, og i den kirke du måske selv tilhører?

Noas erfaring i forbindelse med sand tro

22, 23. Hvordan kan man, ved at henvise til Noa og beretningen om vandfloden, hjælpe andre til at finde frem til den sande tro? (Ez. 14:14; Hebr. 11:7)

²² Lad os nu gå over til at betragte en anden bibelsk beretning som kan hjælpe os til at finde den sande tros kendetegn. Det er beretningen om Noa, der „vandrede med Gud“, som der står. I en tid hvor ’menneskenes ondskab tog til på jorden, og deres hjerters higen og tragten kun var ond dagen lang’, nøjedes Noa ikke med at holde den sande tro for sig selv. Han betragtede ikke bare troen som en privatsag. Han var „en forkynder af retfærdighed“. Ifølge Bibelen lod Gud en verdensomspændende vandflod udslette de onde, mens han bevarede Noa, hans hustru, hans tre sønner og deres hustruer. — 1 Mos. 6:5 til 8:2; 2 Pet. 2:5.

²³ Nogle vil måske sige at beretningen om Noa og vandfloden kun er et eventyr eller en billedlig fortælling. Hvordan stiller din kirke sig til dette? Hvis du spurgte en af dens ledere, ville han så sige at Bibelens beretning om Noa og vandfloden er ganske interessant men at den ikke skal opfattes som den bogstavelige sandhed? Det ville være ret afslørende, for med en sådan bedømmelse ville man stå i modsætning til Jesus Kristus, kristendommens grundlægger. Jesus antog den bibelske beretning om Noa og den verdensomspændende vandflod som en historisk kendsgerning, og ligeså hans apostle. — Luk. 17:26, 27; 1 Pet. 3:20.

24-26. Hvilke befalinger gav Gud Noa, og hvorfor er de værd at lægge mærke til?

²⁴ Da Noa og hans familie kom ud af den ark hvori de havde overlevet vandfloden, gav Gud dem nogle tydelige påbud som også i dag kan hjælpe os til at se hvad der kendetegner den sande tro. Vi læser herom i Første Mosebogs 9. kapitel:

„Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til føde; ligesom de grønne urter giver jeg eder det alt sammen. Dog kød med sjælen, det er blodet, må I ikke spise! Men for eders eget blod kræver jeg hævn; . . . Om nogen udøser menneskers blod, ved mennesker skal hans blod udøses, thi i sit billede gjorde Gud menneskene.“ — 1 Mos. 9:3-6.

²⁵ Denne udtalelse fremsatte Gud ganske vist for flere tusind år siden, men han gjorde det ved indledningen til et nyt kapitel i menneskehedens historie. Derfor har det også betydning i forbindelse med at afgøre hvad der er den sande tro. Noa blev, gennem sine sønner, stamfader til hele menneskeheden, så det er logisk at de påbud som Gud gav Noa, også gælder for alle nulevende mennesker.

²⁶ Hvad betød disse befalinger for Noa og hans familie? For det første at de ikke måtte spise noget kød som endnu indeholdt blod. Det var dem forbudt at indtage blod, da det repræsenterede dyrets liv som sjæl. Noa måtte heller ikke tage menneskers liv. Derfor må alle i menneskeheden, som efterkommere af Noa, vise den rette respekt for blodet og for livet, hvis de skal have Guds godkendelse.

27. Hvilken yderligere undersøgelse er det på sin plads at foretage for at se hvad der kendetegner den sande tro, og hvilken overensstemmelse vil vi finde?

²⁷ Skønt vi hidtil kun har behandlet to af de tidligste beretninger i Bibelen, har vi dog fundet frem til nogle faktorer der er kendetegnende for den sande tro. Eftersom vi alle har et iboende ønske om at tilbede, kan det vi indtil nu har undersøgt være til stor gavn for os. Men vi kan hente yderligere hjælp, til at finde de træk der kendetegner den sande tro, ved nu at se på nogle sider af den lære som Jesus Kristus og hans apostle forkyndte på kristendommens tidligste tid. Derved vil vi også se hvor godt Bibelens første del stemmer overens med dens senere afsnit med hensyn til de ting der kendetegner den sande tro.

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

Mennesket blev skabt direkte af Gud, og da Gud blæste livsånde i dets næsebor fik det ikke en udødelig sjæl men blev til en levende sjæl

[Illustration på side 10]

Da Noa og hans familie var kommet ud af arken bragte de Gud et offer, og Gud befalede dem at de ikke måtte indtage blod eller tage menneskers liv