Terrorisme — hvorfor?

ET AF Jehovas Vidners missionærægtepar oplevede pludselig at befinde sig midt i den frygtelige massakre der overgik byen Kolwezi i Zaïre sidste år i maj. Angrebet på byen kom tydeligvis fra kommunistinspirerede stammemedlemmer, og i begyndelsen så det ud til at de ville nøjes med at skræmme de hvide ved at beskyde hustagene. Mange hvide barrikaderede sig i deres hjem. Senere begyndte angriberne imidlertid at fare rundt og plyndre, drikke, voldtage og dræbe, så byen blev skueplads for et veritabelt blodbad. En uge med gruopvækkende terror endte da den franske fremmedlegion ankom den 19. maj, og belgiske faldskærmstropper dagen efter. Man anslår at 200 hvide og 700 sorte mistede livet.

Hvordan klarede ægteparret sig? I syv dage skjulte de sig i deres hjem, bag en barriere af papkasser med bibelhåndbøger, og med papkasser, madrasser og puder anbragt foran vinduerne. Granater og granatkartæsker fløj omkring dem. Huset de boede i blev molesteret, men de slap fra massakren med livet i behold og blev fløjet til Kinshasa. De blev kun lettere såret, men anspændelsen havde været så voldsom for hustruen, der var gravid og omkring seks måneder henne, at hun nedkom for tidligt. Barnet, der ikke var tilstrækkelig udviklet, levede kun i fire dage. Forældrene ser dog en trøst deri at de ved at deres søn kommer til at leve igen, på en langt skønnere jord, og det er deres håb selv at komme til at overleve denne terrorismens tidsalder så de kan tage imod ham i det jordiske paradis. — Luk. 23:43; Joh. 5:28, 29.

Terrorismens trussel

Uanset hvor på jorden man vender blikket hen i dag, stikker terrorismen sit uhyggelige hoved frem. Terrorister har styrtet demokratier i Mellemamerika. Tusinder har mistet livet som følge af terror i forbindelse med stridighederne mellem katolikker og protestanter i Irland. I Japan forsinkede militante terrorister åbningen af Tokyos nye internationale lufthavn i fem år. Palæstinensiske partisaner kæmper uafbrudt mod Israel; de går ikke af vejen for at dræbe samtlige passagerer i en bus. I Tyskland og Italien er mænd blevet bortført og myrdet; et grusomt eksempel så man i Rom, da tidligere ministerpræsident Aldo Moro blev bortført og dræbt.

Så er der den terror der daglig opleves på gaden i mange af verdens storbyer. Overfald, tyveri, voldtægt og mord er blevet hverdagsbegivenheder. Ingen føler sig rigtig trygge mere. Terrorismen raser overalt på kloden.

Et ugeblad har kaldt denne tilstand en „voldsepidemi“.a Bladet bragte et interview med „en førende autoritet når det gælder terrorisme“, Walter Laquer, der sagde:

„Vore dages terrorister adskiller sig på et meget væsentligt punkt fra tidligere tiders. . . . Det nittende århundredes terrorister gik ikke til angreb på hvem som helst. . . . Vore dages terrorisme rammer tilfældigt, og den er mere rå. Terrorister anbringer en bombe i et supermarked, og er ligeglade med hvem der bliver dræbt. I det store og hele var perioden op til den første verdenskrig mere human. Desværre regnes menneskeliv ikke for ret meget i vore dage, hvilket til dels er et resultat af de massedrab man så under den første og den anden verdenskrig. Dertil kommer at vi nu har disse voldsfilosoffer, der ikke fandtes i det nittende århundrede — folk der hævder at det er skønt med vold, at vold rent psykologisk tjener et formål, at vi faktisk har brug for vold.“

Walter Laquer gjorde også opmærksom på hvor farligt det kunne være hvis terrorister fik fat i våben af endnu mere ødelæggende karakter, „supervoldsvåben“, hvormed de kunne udslette hele lande og befolkninger, venner såvel som fjender, ja alle!

Hvorfor denne epidemi?

Bemærk at ovennævnte citerede autoritet siger at denne tidsalder med umenneskelig, brutal terrorisme udviklede sig som et resultat af den første verdenskrig. Voldsepidemien har raset siden. Dette er af særlig interesse for mennesker der læser Bibelen, for da Jesus talte om ’tegnet på sin nærværelse og afslutningen på tingenes ordning’ forudsagde han at „en begyndelse til veer“ ville blive at ’nation ville rejse sig mod nation og rige mod rige’, med andre ord at verden ville blive styrtet ud i total krig. Denne ville, ifølge Jesus, blive efterfulgt af „tiltagende lovløshed“ og „frygtelige ting“, og ’mennesker ville besvime af frygt og forventning med hensyn til det der kom over den beboede jord’. — Matt. 24:3, 7, 8, 12; Luk. 21:10, 11, 26.

Jesus tilkendegav at disse frygtfremkaldende begivenheder skulle være en del af tegnet på at han som „Menneskesønnen“ sad på sin herligheds trone i himmelen, hvorfra han skulle dømme jordens folk og nationer og udslette de onde. Vi har umiskendeligt befundet os i denne domstid siden terrorepidemien udbrød i 1914. — Matt. 25:31-33, 41, 46.

Voldsmentaliteten har virkelig gjort sig stærkt gældende siden 1914, med det resultat at vort århundrede er præget af frygt i langt højere grad end de foregående århundreder. Det er imidlertid interessant at historien kan opvise en lignende tidsalder med vold og terror for godt fire tusind år siden. Det var på Noas tid. Bibelen beskriver den således:

„Jorden blev efterhånden ødelagt for den sande Guds ansigt, og jorden blev således fyldt med vold. Da så Gud på jorden, og se! den var ødelagt, for alt kød havde ødelagt sin vej på jorden.“ — 1 Mos. 6:11, 12, NW.

Volden dengang skyldtes hovedsagelig det kraftige bastardafkom efter menneskedøtrene og de ulydige gudssønner eller ånder som havde materialiseret sig på jorden. Disse bastardsønner blev kaldt „nefilim“, det vil sige „omhuggere“ eller kæmper der terroriserede menneskene. (1 Mos. 6:4) De indledte en voldsperiode der lignede den vi ser på jorden i dag. Den dalevende onde slægt afviste Noas advarsel om en kommende udslettelse. Som Jesus sagde i ovennævnte profeti: „De gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort.“ Og Jesus præciserede at formålet med hans kommende nærværelse som Menneskesøn var at han skulle eksekvere en lignende dom over den onde slægt der levede ved verdens ende. — Matt. 24:37-39.

Hvordan vil det ende?

Mange af Bibelens profetier viser tydeligt at terrorismens tidsalder vil komme til en voldsom afslutning. (Jer. 25:31-33; 2 Tess. 1:7-9; 2 Pet. 3:5-7) Men det vil ikke ske ved at terrorister eller terrornationer får fat i „supervoldsvåben“ og ødelægger jorden eller dele af den. Det sker derimod ved at Kristus Jesus skrider til handling, han der elsker menneskene og virkelig formår at sørge for at de der elsker retfærdighed bliver udfriet fra den vold der præger vores tidsalder. Efter at have beskrevet nationernes angst som følge af vore dages vold, siger Jesus opmuntrende:

„Når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ — Luk. 21:25, 28.

Ja, alle der elsker retfærdighed kan nu løfte hovedet i forventning om at en lykkelig tid nærmer sig for den betrængte menneskeslægt. Det var en stærk tro på Gud, sammen med håbet om at komme til at leve på en paradisisk jord og håbet om de dødes opstandelse, der holdt modet oppe hos de trofaste missionærer under den frygtelige oplevelse de havde i Zaïre. Troen på Guds løfter styrker fortsat Guds hengivne tjenere hvor de end virker i denne voldsprægede verden. Måtte den samme tro give dig styrke til at overleve denne terrorismens tidsalder og fortsætte tilværelsen på den nye jord, hvor retfærdighed skal bo. — 2 Pet. 3:13.

[Fodnote]