Interesserer Gud sig for dig?

„HVER gang jeg begynder at få høje tanker om mig selv, trækker jeg så at sige mig selv over i en krog, og så siger jeg: ’Dit lille støvfnug — hvad har du at være stolt af?’“

Denne udtalelse, der tillægges en kristen tilsynsmand som levede for nogle år siden, genspejler en bemærkelsesværdig egenskab — ydmyghed. Og denne egenskab er bestemt attråværdig, da „lønnen for ydmyghed og [Jehovas] frygt er rigdom, ære og liv“. — Ordsp. 22:4.

Når man betragter universets umådelige størrelse og dets millioner af himmellegemer, forstår man hvor små jordens indbyggere er, og at vi i sandhed bør være ydmyge. Ikke uden grund er det blevet sagt at vi mennesker blot er ’fnug på et fnug’ i universet.

Men vil det sige at den Højeste er alt for ophøjet til at beskæftige sig med os mennesker på denne forholdsvis lille planet? Interesserer Gud sig for os — som enkeltpersoner?

Hvad er Jorden?

Sandt nok fylder Jorden ikke ret meget i verdensrummet. Men er den uden betydning? Ikke for Gud; han siger nemlig: „Himlen er min trone og jorden mine fødders skammel.“ (Es. 66:1) En symbolsk ’fodskammel’ der benyttes af den Højeste, er bestemt ikke kun et betydningsløst „fnug“.

Jehova har faktisk en storslået hensigt med sin ’fodskammel’, Jorden. En dag vil den blive forvandlet til et sted med paradisisk skønhed, et herligt hjem for en lydig menneskehed. (Es. 45:18; Luk. 23:43) Selv om bibellæsere erkender Jordens lidenhed, forstår de at den blev skabt af Jehova Gud og at den er betydningsfuld for ham. — 1 Mos. 1:1.

’Hvad er et menneske?’

Fra Guds synspunkt er Jorden altså ikke et betydningsløst „fnug“ i universet. Men hvad med menneskene?

Den inspirerede salmist David, som var fuld af ærefrygt over Guds himmelske skaberværk, spurgte: „Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du skabte, hvad er da et menneske, at du kommer ham i hu, et menneskebarn, at du tager dig af ham?“ (Sl. 8:4, 5) Ja, når vi tænker nærmere over vores plads i universet har vi grund til at være ydmyge. Mennesket, som blev skabt ringere end englene, fortjener tilsyneladende ikke Jehova Guds omsorg. Og dog viser salmistens spørgsmål at Gud interesserer sig for os.

David spurgte faktisk: ’Hvad er et menneske at Gud kommer ham i hu, at Jehova tager sig af ham?’ Det er altså tydeligt at Gud husker på mennesket. Den Højeste interesserer sig for os. I stedet for at behandle menneskene som betydningsløse fnug, lader Gud solen skinne og regnen falde på både retfærdige og uretfærdige. (Matt. 5:45) Ja, generation efter generation af mennesker har haft grund til at takke Gud for at han ikke har glemt dem, men har givet dem „regn fra himmelen og frugtbare tider“. — Apg. 14:16, 17.

Jehova Gud interesserer sig altså for menneskeheden. Og hvorfor skulle han ikke det? I Bibelen får vi at vide: „Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.“ (1 Mos. 1:27) Eftersom Gud er „en ånd“, er der ingen fysisk lighed mellem ham og mennesket. (Joh. 4:24) Imidlertid har mennesket nogle egenskaber som afspejler dets himmelske Skaber, egenskaber som tydeligt adskiller det fra dyrene. For eksempel har mennesket, ligesom Gud, de grundlæggende egenskaber kærlighed, retfærdighed, visdom og magt. (1 Joh. 4:8; 5 Mos. 32:4; Job 12:13; Es. 40:26) Menneskeheden kan derfor ikke være uden betydning for Skaberen.

Hvis man anså et medmenneske for at være et ligegyldigt fnug, og behandlede det som sådant, ville man faktisk angribe Skaberen. I Guds ord siges der rammende: „Hvo fattigmand spotter, håner hans skaber.“ (Ordsp. 17:5) Desuden læser vi i Ordsprogene 14:31: „At kue den ringe er hån mod hans skaber, han [Jehova] æres ved medynk med fattige.“

Ja, den der underkuer eller ser ned på den ringe, håner i virkeligheden menneskets Skaber. Vores tilbedelse har ikke stor betydning hvis vi ringeagter andre. (Jak. 3:17) Vi bør derfor tage hensyn til vore medmennesker, vise omsorg for dem, ligesom Jehova gør. Men et spørgsmål står stadig tilbage:

Hvor meget interesserer Gud sig for os?

Fra et universelt synspunkt er både Jorden og menneskene meget små. Og i sammenligning med Skaberen er menneskets lidenhed åbenbar. I betragtning af den nedarvede synd og ufuldkommenhed ville menneskenes tilstand være håbløs hvis ikke Gud virkelig interesserede sig for dem. — Rom. 5:12.

Men det gør han! „Gud elskede verden så meget,“ sagde Jesus Kristus, „at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ Og denne foranstaltning er meget personlig, for apostelen Johannes skrev: „Den der tror på Sønnen har evigt liv; den der ikke adlyder Sønnen skal ikke se livet, men Guds vrede forbliver over ham.“ — Joh. 3:16, 36.

Vil det sige at Gud er ivrig efter at tilintetgøre syndige mennesker? Nej, slet ikke! Den kristne apostel Peter fastslog at Jehova „ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring“, og have udsigt til evigt liv i hans lovede nye tingenes ordning. (2 Pet. 3:9, 13) Den samme apostel gav også udtryk for at Gud beskæftiger sig med enkeltpersoner, for han udtalte: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ — Apg. 10:34, 35.

Jehova interesserer sig altså for menneskene — som enkeltpersoner. Han vil bevare og velsigne alle som gerne viser kærlighed og vandrer ydmygt med ham. (Mika 6:8) Opdyrk derfor et nært personligt forhold til din Skaber, for han interesserer sig for dig.

● „Det er sagt dig, o menneske, hvad der er godt, og hvad [Jehova] kræver af dig: hvad andet end at øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med din Gud.“ — Mika 6:8.