Fuldstændig sejrrige ved tro
„I alt dette kommer vi til at stå fuldstændig sejrrige ved ham som har elsket os.“ — Rom. 8:37.
1. Hvorfor kan vi vente modstand, og især på dette tidspunkt?
JESUS sagde til sine disciple: „Hvis I var en del af verden, ville verden holde af sit eget. Men fordi I ikke er en del af verden, men jeg har valgt jer ud af verden, derfor hader verden jer. Husk det ord jeg har sagt jer: En træl er ikke større end sin herre. Hvis de har forfulgt mig, vil de også forfølge jer.“ (Joh. 15:19, 20) Vi kan derfor vente modstand, og især nu ved „afslutningen på tingenes ordning“. — Matt. 24:3, 9.
2. (a) Hvorfor kan vi være tillidsfulde når vi holder ud under forfølgelse? (b) Hvilke gavnlige følger kan udholdenhed have?
2 Måske bliver vi prøvet ved forfølgelser, men alt efter hvad vi behøver vil Gud give os „den kraft som er ud over det normale“, så vi kan holde ud. Ja, vi vil kunne sige at „vi er forfulgt, men ikke ladt i stikken; vi er kastet omkuld, men ikke slået ihjel“. (2 Kor. 4:7-9) Dette har Jehovas vidner i nutiden ofte erfaret. Men forfølgelser kan, når de udholdes, have de mest gavnlige følger. Den kristnes tro bliver ledsaget af en ukuelighed, en kraft, en tillid og en ligevægt der udstråler af hele hans personlighed og som vidner om at her er en prøvet, godkendt, trofast tjener for den almægtige Gud, Jehova. Jesus siger at vi skal glæde os over forfølgelser. „Lykkelige er de som er blevet forfulgt for retfærdigheds skyld, for himlenes rige er deres.“ — Matt. 5:10-12.
3. (a) Hvilken opmuntring giver Peter os i forbindelse med forfølgelser? (Se også Første Petersbrev 4:12-14.) (b) Hvilke prøvelser har Jehovas vidner i nutiden været udsat for, og med hvilket resultat?
3 Sådan så apostelen Peter på det, og han skrev følgende til kristne der blev „bevogtet ved Guds kraft gennem tro“. „Over dette glæder I jer usigeligt, skønt I nu en kort tid, når det nødvendigvis skulle være, er blevet bedrøvet ved forskellige prøvelser, for at den prøvede ægthed af jeres tro, som er af langt større værdi end guld der forgår til trods for at det prøves med ild, kan blive fundet at være årsag til pris og herlighed og ære ved Jesu Kristi åbenbarelse.“ (1 Pet. 1:5-7) Nutidens Jehovas vidner bliver stadig „bedrøvet ved forskellige prøvelser“. Disse prøvelser kommer på grund af spørgsmål om neutralitet, nationalisme og ceremonier der indebærer afgudsdyrkelse, eller som følge af modstand fra ikke-troende familiemedlemmer, kolleger, skolekammerater og andre. Men mange har på forunderlig måde holdt ud under disse prøvelser. De er blevet „bevogtet ved Guds kraft“, idet de fortsætter i forvisningen om at udfaldet bliver lykkeligt og belønningen rig.
4. Hvorfor behøver vi ikke at være bange?
4 Herren Jesus Kristus forsikrede de salvede kristne i Smyrna: „Vær ikke bange for det du vil komme til at lide. Se! Djævelen vil blive ved med at kaste nogle af jer i fængsel for at I kan blive prøvet fuldt ud, og for at I kan have trængsel i ti dage. Vis dig trofast indtil døden, og jeg vil give dig livets krone.“ (Åb. 2:10) De blandt den store skare som bevarer deres integritet kan også se frem til at modtage det evige livs „krone“ på en paradisisk jord. — Jak. 1:12.
5. Hvad kan vi have tillid til når vi står Djævelen imod?
5 Selv om Djævelen kan tage sig ud som en „brølende løve“ når han modstår Guds rige, behøver vi ikke at være bange for ham, hvis vi er vågne og på vagt. Vi står ikke alene i kampen for at holde ud under forfølgelser. Vi opfordres til at kaste alle vore bekymringer på Jehova, ’for han tager sig af os’. „Stå [Djævelen] imod, faste i troen, idet I ved at det samme i retning af lidelser fuldbyrdes på hele samfundet af jeres brødre i verden.“ — 1 Pet. 5:7-9.
„Faste i troen“
6, 7. (a) Hvordan er den adfærd vore brødre i det sydlige Afrika viser, et vidnesbyrd om at de følger det gode råd i Første Tessalonikerbrev 5:8, 11? (b) Hvordan er Jeremias’ profeti blevet opfyldt på vore brødre?
6 Disse ord passer i sandhed på vore uangribelige brødre jorden over. ’Den prøvede ægthed af deres tro’ stråler i al sin glans mens de med deres åndelige våben modstår de prøvelser og lidelser som Djævelen angriber dem med. Beretninger fra mange forskellige lande tyder på at Djævelen er ved at intensivere sin modstand. Vold og forfølgelse griber stadig om sig i Afrika. Fra et land i den sydlige del af dette kontinent hedder det:
„Vore brødre har måttet trodse mange vanskeligheder. Nogle er blevet slået, og i det mindste fem er blevet dræbt i årets løb. Rigssale er blevet brændt ned og forkyndere spredt, med det resultat at visse menigheder har måttet nedlægges. Enkelte har blot fået deres bøger og blade brændt, mens andre har måttet flygte for livet. Der er steder hvor man ikke kan gå fra hus til hus mere, men brødrene deler trofast den gode nyhed med andre på enhver mulig måde. På trods af disse forhold står Jehovas folk stadig fast i troen og trøster andre der er foruroligede over verdenssituationen. Trofaste brødre og søstre har fundet udvej for at holde møder og for at dele den gode nyhed med andre. En specialpioner skriver: ’Selv om folk bruger mottoet: „Ned med kirkerne og frem med krigen,“ viser vore brødre en stærk tro på Jehova.’“
7 Allerede før en ny regering overtog styret i dette land, blev der truffet foranstaltninger til at tvinge brødrene til at købe politiske partikort. Men beretningen slutter med denne fortrøstningsfulde bemærkning: „Vore brødres tro og udholdenhed beviser uden skygge af tvivl at vores tekst for i år [1978] taler sandt når den siger: ’De skal . . . ikke kunne magte dig; thi jeg er med dig for at frelse dig, lyder det fra [Jehova].’ — Jer. 1:19.“
8. (a) Hvordan er situationen i nærheden af grænsen til Malawi, men hvad har kærlige „hyrder“ gjort? (b) Hvordan kan man sige at disse, i lighed med apostlene, ’finder sig i det’ når de forfølges? (1 Kor. 4:9, 11-13)
8 Fra Moçambique meddeles det at cirka 12.000 af vore brødre fra Malawi er indespærret i lejre i nærheden af byen Milange ved grænsen til Malawi, og at 3000-5000 af vore moçambiquiske brødre også holdes indespærret i lejre i området. Som kærlige hyrder har rejsende tilsynsmænd aflagt opbyggende besøg i menighederne som hidtil. (1 Pet. 5:2, 3) Men nogle af dem er blevet arresteret, dels fordi udstødte frafaldne har forrådt dem, dels fordi oprørske børn af Jehovas vidner har været mere end villige til at angive ansvarlige brødre til Frelimo. Det hedder i beretningen:
„To kredstilsynsmænd blev arresteret og sendt til ’omskolingscentre’ i et forsøg på at hjernevaske dem med kommunistisk indoktrinering. Den ene er lige blevet løsladt; den anden, der har siddet i arrest meget længere, har haft held til at sende følgende beretning om sine oplevelser:
’Vi blev bundet til en pæl, men med armene udstrakt vandret så vi så ud som et kors. Nylonreb eller snor blev bundet stramt om vores arme lige fra fingerspidserne på den ene hånd til fingerspidserne på den anden, og desuden rundt om kroppen, alt sammen for at få os til at overtræde Jehovas love. Resultatet var at mine og to andre brødres arme næsten blev lammede, og de hovnede op helt ud til fingerspidserne. Da de løste mig var mine arme så ophovnede at jeg ikke kunne holde på noget. Først nu, efter 15 dage, kan jeg holde på en pen.’“
9. Hvordan kan vi støtte vore forfulgte brødre, og hvad kan vi være sikre på? (1 Pet. 5:10, 11)
9 Efter at have berettet om brødrenes voksende vanskeligheder slutter kredstilsynsmanden med disse ord: „Glem os ikke i jeres bønner.“ Lad os derfor tænke på disse trofaste brødre og på deres vegne ’kæmpe i vore bønner til Gud’, fuldstændig sikre på at Han „som hører bønner“ i sin kærlighed vil bevare dem og lette deres byrde på sin egen måde og når han finder at tiden er inde. — Rom. 15:30-32; Sl. 65:2.
10. (a) Hvordan har vore brødre i det indre Afrika været levende eksempler på det der står i Filipperbrevet 1:27-29? (b) Hvorfor er det så vigtigt for os at følge et råd som det der står i Josua 1:8?
10 Et land i det indre Afrika sender denne rapport:
„Trods forbudet har Jehova velsignet os rigt i det forløbne år. I én lille by blev en gruppe på 41 brødre, søstre og børn arresteret under et møde i et privathjem. Søstrene og børnene blev hurtigt løsladt, men de 25 brødre blev idømt fra to til seks måneders fængsel for at have dyrket en forbudt religion. Brødrenes eksemplariske opførsel når de fra fængselet blev sendt ud at arbejde i hold, var for den lokale befolkning et godt vidnesbyrd om hvordan Bibelens sandheder bør præge os i hverdagen. Brødrene fik ofte særlige privilegier på grund af deres pålidelighed; og forskellige myndighedspersoner, deriblandt byens borgmester, udtalte sig rosende om deres opførsel.
I det meste af disse to måneder havde de fængslede brødre overhovedet intet bibelsk læsestof, men alligevel søgte de hele tiden at opmuntre hinanden. Brødrene var fordelt i tre forskellige celler, og i hver celle fik brødre på skift til opgave at genkalde sig et skriftsted fra Bibelen hver dag. Under ledelse af en ældste eller en menighedstjener i gruppen gav alle brødrene så hver en kommentar til denne dagstekst. Og når brødrene blev sendt ud for at arbejde i hold, havde de ofte lejlighed til at synge Rigets sange; for her i landet synger fangerne ofte når de bliver sendt ud at arbejde. Områdetilsynsmanden, den eneste af de 25 brødre der blev idømt seks måneders fængsel, omtalte senere hvor gavnligt det er at kende mange forskellige bibelvers og mange af Rigets sange når man kommer ud for en sådan trosprøve.“
11, 12. (a) Hvordan har Hebræerbrevet 10:24, 25, anvendt i praksis, været til stor gavn under trosprøver? (b) Hvordan passer Salme 1 på vore forfulgte brødre?
11 Fra dette land, hvor arbejdet altså er forbudt, berettes det at færre forkyndere har rapporteret, men at der er udført en bedre tjeneste. Beretningen fortsætter:
„Ét er blevet meget klart: De der har gode åndelige vaner og en dyb forståelse af sandheden, har ikke problemer med at stå fast når prøvelserne kommer; men de der bliver borte fra møderne ’når tiden er gunstig’, som er uregelmæssige i tjenesten på arbejdsmarken og som går på kompromis når det gælder småting, falder tit under en ’ildprøve’. Siden forbudet blev indført er mange af dem vi leder studium med blevet meget mere positive, og mange gør hurtige fremskridt.
Seks unge i én familie begyndte at studere efter at forbudet blev indført; de viste ingen frygt og stod fast trods kraftig modstand fra familien. Lige fra begyndelsen overværede de alle møderne, og derfor gjorde de så hurtigt fremskridt. De tre er nu døbt og én forbereder sig til dåb. De to sidste er i færd med at bringe deres ægteskabelige forhold i orden, også med dåb for øje. Deres tillid til Jehova og flittige personlige studium er et eksempel for andre i menigheden.“
12 Disse trofaste som lever under forbud, velsignes til stadighed fordi de „har lyst til [Jehovas] lov“. Dette fremgår af et brev fra et fængslet vidne, også i Afrika:
„Her foregår konstant tortur. Ni brødre blev fjernet fra vores gruppe og anbragt i en anden celle, hvor de blev afstraffet uden ophør i fem døgn. Nogle vækkes om natten og bliver slået; det er som om afstraffelsen intensiveres dag for dag. Vi får ét måltid om dagen, hvis de husker at give os det. Vi møder mange vanskeligheder; men de overvindes. Det lykkes for os at gennemføre vore møder. . . . Vi er meget forsigtige. . . . 75 brødre sender jer de kærligste hilsener.“
Uanset hvor streng forfølgelsen er, kan disse trofaste som er værdifulde i Jehovas øjne, hente trøst i salmistens ord: „[Jehova] kender retfærdiges vej, men gudløses vej brydes af.“ — Sl. 1:1-6.
13. Hvilken beslutsomhed har vore brødre vist i Nordøstafrika i overensstemmelse med andre skriftsteder i Salmernes bog?
13 Fra Nordøstafrika kommer der rapporter om arrestationer i tre forskellige lande. I det ene har 5 procent af brødrene og søstrene været i fængsel, og nogle er det endnu. En del har været udsat for tortur, og tre er blevet dræbt; to andre er ifølge oplysningerne dømt til døden. Vagttårnsselskabets missionærer er blevet anmodet om at forlade Seychellerne. De fleste brødre og søstre i hele det nordøstlige Afrika er forblevet trofaste, og de er besluttede på at gøre Jehova til deres tilflugt under de fortsatte prøvelser. (Sl. 34:8, 9; 84:12, 13; 94:17-23) For nogle lykkes det at fortsætte forkyndelsen på heltidsbasis, og alle siger at de påskønner de bønner der bedes for dem i hele verden.
14. (a) Hvilken fantastisk rapport kommer fra endnu et land under forbud? (b) Hvilke bibelske eksempler minder disse brødres tro os om? (Apg. 4:18, 19; 5:28, 29; 8:1b, 4)
14 Lad os nu vende opmærksomheden mod et land på et andet kontinent, hvor brødrene viser en fantastisk loyalitet selv om vort arbejde er forbudt:
„At vore brødre ikke har i sinde at holde op med at forkynde den gode nyhed om Riget, kan vi forstå af den vækst der har været i år. Vi ligger næsten på højde med det største forkyndertal vi nåede før forbudet. Mange nye kommer til organisationen; 1788 nye er blevet døbt [på blot to år] siden forbudet blev indført. Der er menigheder som har rapporteret mere end 100% forøgelse i dette tidsrum. Brødrene lader sig ikke afskrække af arrestationer.
Da forbudet mod arbejdet blev indført var der i én menighed 17 forkyndere; nu er der 48. Ti er blevet døbt i år, og 11 forkyndere har taget hjælpepionertjenesten op, deriblandt de to ældste i menigheden. Fire brødre er blevet arresteret og sat i enecelle i 14 dage, men det har ikke påvirket deres gode virksomhed og deres nidkærhed i Jehovas tjeneste. Den ånd disse brødre og mange andre i landet lægger for dagen, minder os om Paulus’ nidkærhed for ’den gode nyhed’. — 2 Kor. 4:7, 16-18.“
Minder den os ikke også om den nidkære virksomhed lige efter den kristne menigheds oprettelse, den virksomhed der omtales i Apostelgerninger, kapitel 4 til 8?
15. (a) Hvordan bør vi reagere på disse rapporter? (b) Hvilken rolle spiller bønnen i dette spørgsmål?
15 Lignende rapporter kommer fra mange andre lande jorden over, hvor Jehovas vidner holder ud under restriktioner og forbud. Hvordan bør vi reagere på sådanne rapporter? I første række er de et klart vidnesbyrd om at vi befinder os i „de sidste dage“, at vi lever i den alvorligste af alle tider og må ruste os, så vi kan ’stå fast’ under trosprøver. (Es. 2:2; Ef. 6:14) Og som vi inderligt beder Jehova våge over vore brødre der i dette øjeblik udsættes for forfølgelser, bør vi også bede vor himmelske Fader om at udfri os, vore familier og vore menigheder — ja, og alle de nye som nu er ved at få kundskab om sandheden — fra ethvert anslag fra „den onde“. — 1 Tess. 1:2; Matt. 6:13.
16. (a) Hvad har integritet at gøre med dette at sejre ved tro? (b) Hvilken anden tendens truer med at overvælde Guds folk? (Jævnfør Lukas 8:14.)
16 Den „som hører bønner“, nemlig Jehova, har styrket vore brødre i de østeuropæiske lande, i Asien, i Afrika og i Latinamerika til at sejre over den bølge af bitter forfølgelse der fortsat vokser så mange steder i verden. Den ’prøvede ægthed af deres tro har udvirket udholdenhed’, og ved at bevare deres integritet har de bevist at Djævelen er en løgner. (Jævnfør Job 1:9-12; 2:9, 10; 27:5; Jakob 5:10, 11.) Men der er en anden bølge, eller tendens — af de mere underfundige — der breder sig i andre dele af verden, især i de mere velstående lande. Det er en verdslig tendens, og den lægger vægt på materiel vinding, fornøjelser og adspredelse, umoralitet og ’pleje af selvet’. Sørgeligt nok synes denne sataniske tendens at have overvældet Guds folk i højere grad end den direkte forfølgelse!
17. (a) Hvilket pres må vi holde os vågne over for, og hvorfor? (Jævnfør Mattæus 21:36-39.) (b) Hvordan kan vi følge vore fængslede brødres eksempel og gøre forstandig brug af den tid vi har til adspredelser? (Ef. 5:15, 16)
17 Vi må holde os vågne over for presset i disse „kritiske tider“, over for den kendsgerning at vi lever i „de sidste dage“ for den nuværende onde ordning. (2 Tim. 3:1-5, 13) Mens du læser dette, sidder hundreder af dine kristne brødre rundt omkring på jorden i fængsel! Deres eneste adspredelse, hvis de i det hele taget får nogen, er en spadseretur i en trist fængselsgård, måske med mulighed for ganske kort at tale til andre om Guds rige. Skulle det ikke tilskynde os, der har større frihed, til at bruge en stor del af den tid vi har til adspredelser, til at gøre det de gerne ville gøre — frimodigt forkynde „denne gode nyhed om riget“ for andre! Vi der lever i velstående lande bryder os bestemt ikke om at verden skal „sløve“ os i en sådan grad at vi gør det til en vane at bruge weekenderne på fornøjelser, så vi svigter vores menighed og tjenesten for Gud! Det er ikke uden betydning at beretningen om Jesu store profeti angående enden på tingenes ordning slutter med en advarsel — ikke mod farerne ved forfølgelser, men — mod de farer der er for dem hvis hjerter bliver „tynget“ af verdslig nydelse. — Luk. 21:34-36.
18. (a) Hvilken situation synes at nærme sig? (2 Tess. 1:6-8) (b) Med hvilken forvisning kan vi besvare Jesu spørgsmål i Lukas 18:8?
18 Husk: „Jehovas dag kommer nøjagtig som en tyv om natten. Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil en pludselig undergang komme over dem.“ (1 Tess. 5:2, 3) Det er tydeligt at verdens nationer hurtigt nærmer sig den situation. Og efterhånden som forfølgelser rammer flere og flere af Jehovas folk ud over jorden, tvinges vi til at spørge som Mesteren engang spurgte: „Skulle Gud da ikke sørge for at der ydes retfærdighed over for hans udvalgte, som råber til ham dag og nat?“ Jesus svarede selv: „Jeg siger jer: Han vil sørge for at der ydes dem retfærdighed i hast.“ Tror du at dette sker? Det bør du gøre, for det er i denne sammenhæng Jesus siger: „Når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?“ — Luk. 18:7, 8.
19. (a) Hvad bør vi være besluttede på når vi møder modstand? (b) Hvad bliver følgen af at vi viser en standhaftig tro?
19 Lad os da være besluttede på at stå fast i denne tro, ja sætte os for at vi vil ’stå fast i én ånd, idet vi med én sjæl kæmper skulder ved skulder for troen på den gode nyhed og i ingen henseender skræmmes’ af vore modstandere. (Fil. 1:27, 28) I bevidstheden om at Jehova er med os og støtter os, kan vi sige som apostelen Paulus: „Når Gud er for os, hvem vil da være imod os?“ Vi kan træffe den beslutning at intet — hverken en bølge af forfølgelse eller en bølge af materialisme — skal kunne „skille os fra Guds kærlighed, som er i Kristus Jesus, vor Herre“. Måtte vi alle, som følge af vor standhaftige tro og den virksomhed vi udfolder på grundlag af troen, komme til at „stå fuldstændig sejrrige ved ham som har elsket os“. — Rom. 8:31-39.
[Oversigt på side 16-19]
Rapport over Jehovas Vidners virksomhed i hele verden i 1978
(Se den trykte publikation)
[Illustrationer på side 22]
Hverken forfølgelser eller en materialistisk verden kan gøre det af med Guds vidners sejrende tro