Salmerne
Hvad betyder et retfærdigt styre for dig?
HVOR ville det være ønskeligt med et herredømme der udmærkede sig ved ægte interesse for sine undersåtter. Hvis fattigdom, undertrykkelse og uretfærdighed kunne fjernes fra jorden, ville det bestemt være velgørende for dens indbyggere.
I den 72. salme, som øjensynlig er skrevet af David (se vers 20), finder vi beskrivelsen af et herredømme som vil gennemføre dette. Det er Guds rige ved Jesus Kristus. Et glimt af dette herredømme sås i Kong Salomons fredfyldte og velstående regeringstid, i den periode hvor han forblev en trofast tjener for Jehova Gud. Overskriften til Salme 72, „Om Salomon“ (NW), peger frem til den første opfyldelse.
Det første vers viser at et retfærdigt styre ikke kan eksistere uden den guddommelige retfærdigheds evige principper. Vi læser: „Gud, giv kongen din ret, kongesønnen din retfærd.“ (Sl. 72:1) Disse ord er en bønlig anmodning om at kongen måtte give udtryk for Jehovas vilje når han traf afgørelser. Desuden skulle kongens søn besidde den retfærdighed som kendetegner den sande Gud.
Udtrykket „kongesønnen“ passer både på Salomon og på Jesus Kristus. Salomon var søn af kong David, og Jesus er søn af den store konge, Jehova Gud. (Es. 33:22) Hvad angår Salomon, måtte hans undersåtter erkende at „han sad inde med Guds visdom til at skifte ret“. (1 Kong. 3:28) Og Jesus Kristus sagde: „Jeg kan slet intet gøre på eget initiativ; sådan som jeg hører, dømmer jeg; og den dom jeg fælder er retfærdig, for jeg søger ikke min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ — Joh. 5:30.
For at retfærdighed kan blomstre må alle naturligvis nyde det gode at blive dømt upartisk. Salmen fortsætter: „Så han dømmer dit folk med retfærdighed og dine arme med ret! Da bærer bjerge og høje fred for folket i retfærd. De arme blandt folket skaffer han ret, han bringer de fattige frelse, og han slår voldsmanden [udbytteren, NW] ned.“ (Sl. 72:2-4) Når alle upartisk ydes retfærdighed, også de nødstedte og de fattige og deres afkom, bliver resultatet fred og tryghed. Så behøver ingen at leve i frygt for at blive udbyttet eller at blive nægtet sine rettigheder. At bjergene og højene, som rager op over landskabet, vil ’bære fred for folket’, betyder at en sådan fred vil strække sig ud over hele landet. Ja, det er som når vandløb og floder der har deres udspring i høje og bjerge, bringer livgivende vand til dale og sletter. De der almindeligvis lider under et korrupt styre vil kunne glæde sig over tryghed, for alle undertrykkere og udbyttere vil blive ’slået ned’, straffet eller draget til ansvar.
Et sådant retfærdigt styre vil bringe Jehova Gud stor ære. Som salmen siger: „De vil frygte dig så længe solen er til, og så længe månen består, generation efter generation.“ (Sl. 72:5, NW) Eftersom kongen udtrykker Jehovas domme, vil undersåtterne få en sund frygt for den Allerhøjeste. Denne frygt vil vare så længe solen og månen eksisterer, i alle generationer. Da Salomon, for at nævne et eksempel, dømte i sagen med de to skøger, så folket klart hvordan den guddommelige visdom blev praktiseret, og de ’fyldtes af ærefrygt’. (1 Kong. 3:28) Det skal også bemærkes at de mirakler Jesus udførte da han var på jorden, fyldte mange mennesker med en sund frygt og tilskyndede dem til at prise Jehova Gud. — Matt. 9:8; Luk. 7:16.
Den vederkvægende virkning af et retfærdigt styre beskrives således: „Han kommer som regn på slagne enge, som regnskyl, der væder jorden; i hans dage blomstrer retfærd [den retfærdige, NW], og dyb fred råder, til månen forgår. Fra hav til hav skal han herske, fra floden til jordens ender.“ (Sl. 72:6-8) Kongens retfærdige styre vil være lige så vederkvægende som regnskyl der får nyslåede enge til at blomstre. I denne fred og tryghed vil den retfærdige kunne blomstre, det vil sige trives godt og have fremgang. Snarere vil månen forgå end freden høre op under hans retfærdige styre. — Jævnfør Mattæus 5:18.
Det er værd at bemærke at Salomons styre i særlig grad var fredfyldt. Bibelen beretter: „Han havde fred rundt om til alle sider; og Juda og Israel boede trygt, så længe Salomon levede, hver mand under sin vinstok og sit figentræ, fra Dan til Be’ersjeba.“ (1 Kong. 4:24, 25) Under Jesu Kristi, ’Fredsfyrstens’, herredømme kan vi forvente en endnu større opfyldelse af salmistens ord. — Es. 9:6.
Salomons magtområde strakte sig fra Det røde Hav til Middelhavet og fra Eufratfloden til landet der lå mod syd og vest. (Jævnfør Anden Mosebog 23:31.) Men Jesus Kristus vil herske over hele jorden. — Zak. 9:9, 10; jævnfør Daniel 2:34, 35, 44, 45; Matt. 21:4-9; Joh. 12:12-16.
Angående de folk der ville komme under kongens myndighed fastslår Salme 72: „Hans avindsmænd [ørkenboerne, NW] bøjer knæ for ham, og hans fjender slikker støvet; konger fra Tarsis og fjerne strande frembærer gaver, Sabas og Sebas konger kommer med skat; alle konger skal bøje sig for ham, alle folkene være hans tjenere.“ (V. 9-11) Hvad viser disse ord? Nomaderne som boede i ørkenområdet øst for Israels land ville underkaste sig denne konge. Hans fjender ville underdanigt kaste sig ned for ham, så deres ansigter rørte støvet. Han ville også modtage skat fra nær og fjern. I Første Kongebog 10:22-25 kan man læse om i hvor høj grad salmen blev opfyldt under kong Salomons styre.
Imidlertid ville Salomons magt og ære blegne i sammenligning med Jesu Kristi styre. Guds søn har ikke blot arvet herredømmet over hele jorden, men selv englene i himmelen anerkender hans herredømme. — Fil. 2:9, 10; Hebr. 1:3-9; 2:5-9.
At kongens herredømme er så stort, betyder ikke at han ikke får tid til at drage omsorg for de enkelte undersåtters behov. Alle skal kunne komme til ham, og han vil vise dem dyb interesse. I vers 12 til 14 hedder det: „Thi han skal redde den fattige, der skriger om hjælp, den arme, der savner en hjælper, ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges sjæle; han skal fri deres sjæle fra uret og vold, deres blod er dyrt i hans øjne.“
Ja, selv de ringeste undersåtter vil kunne få foretræde for kongen, og han vil redde alle som trænger til hjælp. Han vil have medlidenhed med de fattige og trængende, og frelse dem fra den uret der er begået mod dem. For ham vil blod, der repræsenterer liv, have en meget høj værdi, og det vil ikke blive udøst uden virkelig grund. Under Salomons styre kunne undersåtterne faktisk få adgang til tronen for at få afsagt retskendelser. Dette fremgår af at de to skøger kunne komme frem for ham med deres sag og få en retfærdig dom afsagt den selv samme dag. (1 Kong. 3:16-27) Hvor var han anderledes end de persiske konger! Ikke engang en dronning kunne uindbudt træde frem for sin mand uden at sætte livet på spil. (Est. 4:11) Men da Jesus Kristus, som var større end Salomon, gik på jorden, viste han gang på gang sin levende medfølelse med menneskene. Da han så folkeskarerne „fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. (Matt. 9:36) Ja, han gav endda sit liv for menneskeheden. — Matt. 20:28.
I betragtning af at kongen var som beskrevet af salmisten, ville det kun være rigtigt at udbryde: „Længe leve kongen!“ Han skulle modtage skat, og man ville opsende bønner for ham. En sådan hersker fortjente velsignelse, ikke forbandelse. Disse tanker bliver fremhævet i Salme 72, vers 15: „Måtte han leve og guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham dagen igennem.“
Hvordan kan vi over for Jesus Kristus handle i harmoni med ånden i Salme 72:15? Ved loyalt at underkaste os ham, og „åbent anerkende at Jesus Kristus er Herre til herlighed for Gud, Faderen“. (Fil. 2:11) Læg mærke til at tanken i Salme 72:15 er en parallel til Åbenbaringen 5:13, 14, hvor der står: „Og hver skabning i himmelen og på jorden og under jorden [de døde der oprejses] og på havet, og alt hvad der er i dem, hørte jeg sige: ’Ham som sidder på tronen [Jehova Gud], og Lammet [Jesus Kristus], tilkommer velsignelsen og æren og herligheden og magten i evighedernes evigheder.’ Og de fire levende skabninger [keruberne] gav sig til at sige ’Amen!’ Og de ældste faldt ned og tilbad.“
Salme 72 fortsætter med at beskrive den velstand der følger med et retfærdigt styre: „Korn skal der være i overflod i landet, på bjergenes top; som Libanon skal dets afgrøde bølge og folk spire frem af byen som jordens urter.“ — v. 16.
Når undersåtterne er befriet for krigens hærgen og den usikkerhed der skyldes uretfærdighed og undertrykkelse, kan de fortsætte med at opdyrke landet i fred. Med Guds velsignelse vil jorden bære frugt i rigelig mængde. Det vil være som om korn gror langs bjergsiderne helt op til toppen. Eftersom der normalt ikke er overflod af korn på bjergtoppe, tegner ordene „korn skal der være i overflod i landet, på bjergenes top“, et smukt billede af den rigelighed der vil være. Afgrøderne vil bugne som i Libanon, ja, som Libanons vældige cedre der er overvældende i deres vækst. Dette betyder måske at kornets strå er høje og tykke, så de er i stand til at bære tunge aks. Selv indbyggerne i byen blomstrer og bliver talrige som afgrøderne. Dette viste sig at være tilfældet under Salomons styre, for vi læser: „Juda og Israel var talrige, så talrige som sandet ved havet, og de spiste og drak og var glade.“ (1 Kong. 4:20) Endnu bedre tilstande vil råde på ’den nye jord’ under Jesu Kristi herredømme.
Et retfærdigt styre og de velsignelser der følger med skulle i sandhed afføde dyb taknemmelighed og værdsættelse, som beskrevet i Salme 72:17 (NW): „Måtte hans navn bestå evindelig; måtte hans navn vokse så længe solen består, og måtte de velsigne sig ved ham; måtte alle nationerne prise ham lykkelig.“ Når en konge hersker med retfærdighed, fortjener hans navn at stå til evig tid. Salmistens ord udtrykte ønsket om at Salomons dynasti måtte blomstre og vare ved. At navnet skulle „vokse“ pegede frem til at kongen ville få afkom der kunne fortsætte dynastiet. Og at folk skulle velsigne sig i kongens navn, betød at de måtte nævne ham når de ønskede lignende velsignelser for andre. At folk fra andre nationer har prist Salomon lykkelig, fremgår af dronningen af Sabas udtalelse: „Lykkelige dine hustruer, lykkelige dine folk, som altid er om dig og hører din visdom!“ — 1 Kong. 10:8.
Salmistens ord bliver på storslået måde opfyldt på Jesus Kristus, som Jehova gav „navnet som er over ethvert andet navn“. (Fil. 2:9) Som Guds udødelige søn behøver Jesus ingen efterfølger. Da han har kraft til at give liv, kan han give de døde livet tilbage og på den måde blive fader til mange millioner. (Es. 9:6, 7; Joh. 5:26, 28; 1 Tim. 6:15, 16) Hvor stort vil hans navn ikke blive! Som ’Abrahams sæd’ er han den ved hvem ’alle jordens folk skal velsignes’. — 1 Mos. 22:18.
Guds søns retfærdige styre er i høj grad ønskeligt! Dronningen af Saba sagde til Salomon: „Lovet være [Jehova] din Gud, som fandt behag i dig og satte dig på Israels trone!“ (1 Kong. 10:9) Må vi på lignende måde velsigne Jehova, fordi han har udnævnt sin søn til konge, og sige med salmisten: „Lovet være Gud [Jehova], Israels Gud, som ene gør undergerninger, og lovet være hans herlige navn evindelig; al jorden skal fyldes af hans herlighed. Amen, amen!“ — Sl. 72:18, 19.